Mange privatinvestorer prøver i denne tid kræfter med aktiemarkedet, men der er stor fare for, at de kan brænde nallerne på dem.
De er måske presset ud af banken af negative renter på deres opsparing, og de er måske endda lokket af sirenernes sang om gevaldige afkast og stor fremtidig rigdom.
Men at begynde at investere i aktier uden at have viden eller en strategi er ikke meget mere sikkert end at spille jackpot på et casino.
Du er måske heldig. Skønt. Men du kan også være uheldig og tabe en masse penge.
Du vil klare dig konsistent bedre, hvis du har en plan og styrer uden om de værste nybegynderfejl.
Hvad er de typiske fejl, som mange nybegyndere begår? Jeg oplister syv af dem her:
1. De kommer ikke i gang
Dette er naturligvis fejl nr. 1.
Dette er nybegynderne, som sidder klar til at investere.
De følger med i markedet. De er med i 14 forskellige Facebook grupper og lytter opmærksomt, når onkel Benny praler til familiemiddage om sine aktier.
De har endda oprettet sig på en platform og overført penge.
Den her type har minimum 500.000 stående i kontanter klar til at investere og har haft det i flere år.
Men de får ikke investeret.
De får ikke engang købt et kursus i investering.
Hvorfor?
Fordi de har svært ved at tage springet.
Dette er nok den største fejl af alle. For uden investering, intet afkast.
Og hvad værre er. Inflation vil over tid spise af dine penge.
2. De har ingen nødopsparing
Så har vi den anden type, som investerer alt, hvad de har.
Hvis du investerer alt hvad du har opsparet på en gang, kan du blive meget nervøs.
Ikke alene nervøs – du kan også komme i knibe.
Livet indeholder alle mulige overraskelser.
Det kan være, at du bliver fyret. Eller syg. Eller måske går bilen i stykker. Eller en kær i din familie har brug for hjælp.
Hvis du har alt investeret uden at have sat en buffer til side til en nødsituation, kan du blive tvunget til at sælge ud af dine aktier på et forkert tidspunkt.
For som man siger kommer en krise sjældent alene.
Det sker selvfølgelig, at du bliver fyret eller bilen brænder sammen, netop som aktiemarkedet går gennem gulvet, og du kan blive tvunget til at sælge ud med tab for at dække presserende forhold.
3. De investerer ikke nok
Det der med at investere er magisk. Renters rente – det vil sige når dit afkast også laver et afkast – kan få din formue til at vokse eksponentielt.
Men det er kun en lille smule magisk, hvis du kun investerer en lille smule penge.
Du kommer ikke uden om, at der skal penge i markedet for at opnå store drømme. Hvis din drøm er at blive økonomisk uafhængig, vil det ikke være nok at investere 500 kr. eller 1.000 hver måned. Der skal lidt mere til.
Men indtil du får regnet på det og lagt en plan, så skal du lægge så meget til side som muligt til at investere.
Jo mere du lægger til side nu, jo før bliver du økonomisk uafhængig.
4. De tænker ikke over skattefordele
De tænker ikke så meget over skatten, så når de investerer, investerer de kun fra et almindeligt depot.
Det falder dem ikke ind, at man kan spare på skatten. Og det er en skam, for skatten er vores største udgiftspost her i livet.
De tænker slet ikke over, at der kan være skattefordele ved forskellige ordninger. Jo, måske tænker de, at pensionen er til de gamle og skindøde, børneopsparing “giver for lav rente” og aktiesparekontoen er besværlig, fordi den bliver lagerbeskattet.
Men hvordan du end vender og drejer det, så er der skattefordele ved at investere på forskellige måder:
I frie midler betaler du mellem 27 og 42 pct. i skat af dit realiserede afkast. (27 pct. af de første 55.300 kr. og 42 pct. derover).
På pensionsmidlerne betaler du 15,3 pct. men beskattet efter værdistigning (lagerbeskatning).
På aktiesparekontoen 17 pct. efter princippet om lagerbeskatning.
På børneopsparingen betaler du slet ikke noget i skat af afkastet- og ja den kan investeres.
Du skal selvfølgelig fylde op der først, hvor der er lavest beskatning.
5. Tænker ikke over værdien
Der findes flere typer nybegyndere.
Der er dem, der går efter det, som allerede er steget, og de køber det i håb om, at det vil blive ved med at udvikle sig på samme måde.
Før de investerer, spørger de, hvor meget det har givet i afkast de sidste fem år. Hvis det er højt, er de glade.
Problemet med denne strategi er, at de kommer til at købe dyrt og på toppen og kan tabe mange penge.
Så er der typen, der har lært, at man skal købe billigt og sælge dyrt. De går efter aktiekurser som er faldet.
Men bare fordi noget er faldet, betyder det ikke, at det nødvendigvis er billigt. De glemmer at kigge i regnskabet og finde ud af, hvor meget selskabet er værd.
Det er ikke svært – det er noget som alle kan lære. Du kan lære metoden i min ebog her.
6. De har ikke en strategi
De køber aktier efter en tilfældig.
Et teknologiselskab, som de hører om i en podcast.
En biotek aktier som nogen i en Facebook gruppe siger er tæt på et gennembrud, der kan udrydde en sygdom.
Og måske en fond eller to for at være fornuftige og sprede risikoen.
Du skal vælge en specifik strategi.
- Du kan enten lægge dig i indeksfonde og bruge den teknik, som hedder dollar cost averaging, hvilket kort sagt betyder, at du investerer for det samme beløb hver måned i den samme fond, som lægger sig op ad et aktieindeks som f.eks. S&P 500.
- Du kan også investere i individuelle selskaber, hvilket potentielt kan give dig et meget højere afkast. Hvis du vil investere i individuelle aktier, skal du følge en tjekliste og regne på værdien… Husk at læs ebogen.
7. De søger ikke hjælp eller uddannelse
Ingen kører bil uden at tage et kørekort. Ingen bestiger Mount Everest uden at tage en guide med og forberede sig.
Men de fleste tror, at de bare kan kaste sig ud i aktieinvesteringer uden at forberede sig.
Den hurtigste og nemmeste måde at gøre sig klar til aktiemarkedet er ved at lære fra andre, som har prøvet det og haft succes med det.
Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.
