Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.
Hvad er det nu, du skal huske at gøre?
Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.
1. Sæt penge ind på børneopsparingen
Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.
Børneopsparingen er den eneste måde du i Danmark kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.
Lidt flere fakta om børneopsparingen:
- Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
- Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
- Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
- Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet.
Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter.
Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:
Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner.
Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:
- For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
- For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.
Hvis du gør det til en vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.
Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:
Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.
Her er en oversigt over de største banker:
Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…
Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.
Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.
Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr.
2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing
Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?
Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen.
Fakta om aldersopsparingen:
- Du kan sætte 5.400 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 52.400 kr. ind i år.
- Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
- Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
- Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner).
- Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler.
3. Sæt penge ind på ratepensionen
Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.
Fakta om ratepensionen:
- Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
- Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
- Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
- Du kan indbetale 58.500 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension).
Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat.
Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.
4. Top aktiesparekontoen op
Du kan i alt maksimalt skyde 102.300 kr. ind på aktiesparekontoen. Har du ikke toppet den op, er det måske nu, du skal gøre det.
Hvis du tidligere har sat penge ind på aktiesparekontoen og fået afkast, kan det påvirke, hvor meget du kan sætte ind.
Men du behøver ikke at tage den store regnemaskine frem, for din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år.
Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen.
Hvad er aktiesparekontoen?
Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.
Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.
Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.
5. Kombiner vindere og tabere strategisk
Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.
Det bliver en smule teknisk, så hold ud.
Du betaler 27 pct. af de første 56.500 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.
Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 56.500 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.
Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.
Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten.
Husk, at skat er et luksusproblem. Bor du i Danmark og betaler skat i Danmark, betyder skatten jo også, at du har tjent penge på dine investeringer.
Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid.
Samtidig er du med til at bidrage til samfundet i Danmark.
Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her.