Det er vigtigt, at der er en god ledelse på plads i de virksomheder, som du investerer dine penge i.
Ideelt set skulle vi gerne finde virksomheder så stærke og så gode, at de kan overleve en idiot i topledelsen. For som Warren Buffett siger: “Jeg investerer kun i virksomheder, som er så vidunderlige, at en idiot kan lede den, fordi før eller siden vil det ske.”
Det betyder, at virksomheden skal have så stærke konkurrencefordele, at de kan overleve nogle dårlige ledelsesbeslutninger.
Et eksempel er Coca-Cola som i 1980’erne lavede den populære sodavand om til en sødere version (fordi Pepsi var sødere), hvilket deres kunder forkastede. Tre måneder efter reintroducerede de den gamle drink som Coca-Cola classic, og deres brand var så stærk, at kunderne hurtigt tilgav dem for at ødelægge smagen med eksperimentet New Coke – der i øvrigt ikke længere findes på markedet.
Men ikke desto mindre kan en dårlig ledelse lave nogle gevaldige fejltrin, som kan koste virksomheden – og dermed dig som ejer – en masse penge.
Vi har set eksempler på virksomheder, der har snydt med regnskabet og medført kollaps og konkurs. Så ja, du skal være på vagt.
Hvad er god ledelse og hvilke tegn skal du kigge efter?
Her er fem ting, som du kan spejde efter:
1. En god ledelse er ærlig og ligefrem
Hvis der opstår et problem, skal ledelsen være hurtig med at stå frem og påpege det.
De skal være de første til at indrømme egne fejl.
Hvis der er nogen som helst tendens til at skjule fejl eller reagere på kritik med advokater, aggression eller trusler, så skal du holde dig langt væk.
Det er ikke et godt tegn, at de sender en hær af advokater og råber sagsanlæg efter journalister.
Vi ved, at de virksomheder, som har snydt og bedraget, har været de mest aggressive, når de blev kritiseret.
Her er et par eksempler:
- Lehman Brother’s topchef Dick Fuld sagde, at han ville klemme shortsellerne hårdt. Han ville “flå deres hjerte ud, før de døde.” Shortsellerne er dem, der gætter på, at aktiekursen går ned. Det var ordene fra en mand, som var fuldt klar over, at det gik den helt forkerte vej for Lehman Brothers.
- Den tyske betalingsvirksomhed Wirecard reagerede med at anklage to journalister fra Financial Times for at forsøge at manipulere deres aktie. De havde nemlig skrevet en artikel om, at Wirecard snød med regnskabet. De kom senere frem, at en fjerdedel af Wirecards balance var opdigtet.
- Stein Bagger stævnede bloggeren Dorte Toft og Berlingske Tidende for ærekrænkende indlæg. Han krævede 100.000 kr. i erstatning. Senere kom det frem, at Dorte Toft var den første og på det tidspunkt eneste, der havde gennemskuet Stein Bagger og hans fupnummer med it-selskabet IT Factory.
En ærlig kommunikationsstil betyder også, at du forstår, hvad de siger. Hvis du føler dig dum eller talt ned til, når du hører et interview med topchefen, så er der nok noget galt.
Læg også mærke til tonen i brevet til aktionærerne, som du gerne skulle kunne finde på de første sider af årsregnskabet eller på deres investor relations side. Er det skrevet i et normalt sprog? Virker det som ærlig snak? Hvis der er for mange floskler og tom snak, er det et dårligt tegn.
2. En god ledelse træffer aktionærvenlige beslutninger
Aktionærvenlige beslutninger er gode for aktiekursen på lang sigt, selvom det måske ikke er godt for aktien på kort sigt.
Det kan f.eks. være måden, de laver aktietilbagekøb. En god ledelse iværksætter aktietilbagekøb, når aktien er billig – og ikke når den er dyr.
Et aktietilbagekøbsprogram betyder, at virksomheden køber nogle af de aktier, der er på markedet og opsluger dem. Bagefter er der færre aktier tilbage. Med andre ord, bliver kagen delt i færre skiver. Det betyder, at aktietilbagekøb får aktien til at stige, fordi hvert stykke af kagen nu er større.
En topchef som er opfyldt af sit eget ego vil have tendens til at iværksætte aktietilbagekøb uanset, hvor aktien ligger, fordi han gerne vil fremstå som en success og går efter aktiestigninger på kort sigt – også selvom det er uansvarligt.
Det er lidt ligesom en præsident, som laver skattelettelser, selvom der ikke er råd til det, for at få det til at se ud som om, at økonomien klarer sig godt og aktiemarkedet stiger.
3. En god ledelsen ejer også aktier
Vi ser gerne, at ledelsen har aktier i selskabet – og beholder dem. Det får dem til at tænke som langsigtede aktionærer.
Sælger de store dele af aktierne fra, kan det være et advarselssignal.
I Enron – som snød med regnskabet og gik konkurs i 2002 – solgte bestyrelsesformanden aktier for omkring 300 mio. dollar før kollapset, mens topchefen solgte Enron-aktier for over 200 mio. dollar.
Du kan se, om insiderne sælger aktier på en side som insidermonkey.com eller ved at følge deres fondsbørsmeddelelser.
4. Ledelsen har et ambitiøst mål
Virksomheder som når langt er ofte drevet af ambitiøse målsætninger.
Med andre ord sætter en god ledelse klare og ambitiøse mål. Hvad er et ambitiøst mål? De kan være meget forskellige.
Her kommer nogle eksempler (NB – men vær lige opmærksom på, at dette ikke er en liste af gode investeringer. Der er mange andre ting, der skal være på plads end blot målsætningen).
- Facebook’s Mark Zuckerberg havde en målsætning om at forbinde folk. I dag har alle fundet ekskæreste og barndomsvenner på Facebook, og Zuckerberg har skabt en ny målsætning om at bygge stærke fællesskaber.
- Amazon’s Jeff Bezos har en målsætning om at skabe verdens mest forbruger-fokuserede virksomhed.
- Tesla’s Elon Musk har en målsætning om at accelerere verdens overgang til bæredygtig energi.
Hvordan finder du ud af, hvad selskabet og ledelsens målsætning er?
Det er nemt. Du kigger i årsregnskabet. Det skulle gerne stå der klart og tydeligt og blive gentaget igen og igen. Det skal også gerne være noget, som topchefen nævner flittigt i interview og taler.
5. Ledelsen er stifter eller udpeget af stifteren
Der findes to typer topchefer, og de er som nat og dag.
Jeg har interviewet hundredvis af topchefer til både lange og korte interview. I begyndelsen undrede jeg mig over, at nogle topchefer var bramfri, venlige og fulde af energi, mens andre var tilknappede, forsigtige, reserverede og lidt kølige.
Den ene type modtager dig til interview i shorts og sandaler hjemme i villaen. Han kalder på konen, introducerer dig og fortæller dig, hvordan han stjal hende fra sin bedste ven for 30 år siden.
Den anden type lader sekretæren føre dig ind i et glaskontor i hovedsædet som ligger ude i et kønsløst industrikvarter. Han har jakkesæt på og befinder sig hele tiden på den anden side af bordet, og du kan kun se bagsiden af billedet af konen og børnene. Når du spørger om noget privat, glider han hurtigt af vender tilbage til at tale nøgletal og floskler.
Det er forskellen på iværksætteren og bureaukraten.
Iværksætteren har skabt en virksomhed fra bunden og lever og ånder for den. Det er hans livsværk. Han frygter ikke at blive fyret – oftest kan han ikke blive fyret. Virksomheden er hans.
Så er det topchefen, som er ansat af bestyrelsen. Han er ansat til at lede virksomheden i en bestemt retning – og han kan blive fyret, hvis han skuffer. Han er bange for at begå en fejl og for at udtale sig forkert til en journalist.
Mange af verdens bedste og mest succesfulde virksomheder er styret af en iværksætter-leder.
Hvis du kan finde en virksomhed, som lever op til din tjekliste (for sådan en har du naturligvis) og som oven i købet er ledet af en iværksætter, så skal du spærre øjnene op.
Det næstbedste efter stifteren er en person, som stifteren selv har udpeget til at lede virksomheden, som f.eks. topchefen Tim Cook hos Apple, der blev kørt i stilling af Steve Jobs selv eller Disney’s direktør Bob Iger, som oprindeligt blev udpeget af Walt Disney familien.
Iværksættere er ofte indbegrebet af en god ledelse.
Men kan kan ikke få den oprindelige iværksætter, så er det næstbedste en ledelse, som stifteren selv har udpeget.
Hvis du ikke har en tjekliste du investerer efter, kan du låne min her.
