Rigtig mange tror, at en stop loss ordre er en sikring mod at tabe mange penge, og de overser, hvor meget en stop loss ordre kan skade deres økonomiske fremtid.

Her er fem grunde til, at du skal undgå den slags automatiske ordrer, især hvis du anser dig selv for at være en value investor – hvilket betyder, at du gerne vil købe aktier billigt og eventuelt sælge dem dyrt. 

Hvad er en stop loss ordre?

Det kommer vil til. Først lige en tur rundt om bloggen for nybegynderen. Hvad er en stop loss ordre?

Stop loss er en automatisk ordre, som du sætter ind i din handelsplatform for at sælge en bestemt aktie, hvis den falder til et bestemt niveau.

Du kan sætte det til en bestemt aktiekurs. Eller du kan sætte det til til at blive aktiveret, hvis en aktie falder med f.eks. fem procent. Du kan kan læse mere om stop loss ordrer på Investopedia her.

Folk bruger det for at sikre sig selv mod at tabe penge. I teorien lyder det vel fornuftigt, at du sætter en automatisk salgsordre ind, så du ikke kan tabe mere end f.eks. 3 pct. på en aktie. Men her er hvorfor det er en rigtig dårlig ide:

1. Du kan blive “stoppet ud” med et kæmpe tab

For det første kan du blive stoppet ud langt lavere, end du planlægger.

En aktie kan sagtens falder 20 procent på en dag, og det kan gå rigtigt hurtigt.

Hvis du for eksempel har sat din automatiske salgsordre til at gå igennem ved et fald på f.eks. 3 pct., kan du risikere, at du faktisk får solgt efter et fald på 20 pct., hvis faldet går meget hurtigt. Det var jo ikke lige det, som du havde forestillet dig, vel? 

Nogle handelsplatforme gør det muligt at sætte mere komplicerede stop loss ordrer op, som sætter et interval, så ordren lyder i menneskesprog noget i stil med “sælg hvis den falder til kurs 60, men ikke hvis den falder under kurs 58. Men det vil være de færreste privatinvestorer, der får sat det op eller har mulighed for at sætte det sådan op, fordi få platforme giver den mulighed. 

2. En stop loss ordre går imod value investor-tanken

Du burde sætte det omvendte op: automatiske købsordre.

Når et sundt selskab med en god fremtid falder i værdi, skal du købe aktier i det – ikke sælge dine aktier.

Det er en af grundene til, at jeg ikke anbefaler, at du bruger stop loss ordre til automatisk at sælge dine aktier, når de falder i værdi.

Når et vidunderligt selskab, som jeg har aktier i, falder på børsen, så køber jeg mere. Jeg sælger ikke – medmindre den historie, som jeg har bygget op omkring selskabet er forsvundet over natten. Det er den sjældent – jeg har endnu ikke set det ske for et af de selskaber, som jeg har lavet en grundig analyse på.

Stop loss ordre giver mest mening for investorer, der er momentum investorer. Momentum investorer  investerer i de ting, som er steget meget i værdi på det seneste i en forventning om, at de vil blive ved med at stige. Momentum investorer er ligesom surfere, der venter på den næste store bølge for at ligge på brættet og ride på den kraft, der er i bølgen. De har bestemt ikke tænkt sig at følge bølgen ud i havet. 

Et godt eksempel på momentum investorer er dem, der købte aktier i Novo Nordisk da den allerede var tæt på 1.000 kr. pr. aktie. Eller Nvidia – uden at åbne regnskabet.

 Det er en farlig strategi at surfe på en bølge og hoppe af pr. automatik. Og det er måske endda endnu farligere at gøre for momentum investorer end for value investorer, fordi momentum folk ofte går efter vækstaktier med hype i. De er oftest ekstremt højt værdisat og i bobleterritoriet. Som man siger: Højt at flyve, langt at falde.   

3. Du er ikke klog nok til at regne bunden ud

Selvom du er blevet skrap som value investor til at tage en virksomhed igennem en tjekliste og regne på, hvad den egentligt er værdi, så skal du ikke regne med, at du lige præcis køber aktier på bunden. Ikke engang Warren Buffett kan time bunden.

Faktisk kan du være næsten helt sikker på, at aktien nok skal falde lidt mere. Sådan virker tyngdeloven nemlig inden for investering: Når du har købt en aktie, så falder den helt sikkert lidt mere.Det er lidt som paraply-loven. Hvis du glemmer paraplyen, så regner det helt sikkert. 

Men skidt pyt med det. Hvis du har foretaget en grundig analyse, så kan du være ret sikker på, at den på et tidspunkt nok skal rette sig igen. 

Men hvis du nu bruger en automatisk salgsordre, så bliver du måske “stoppet ud” der og kommer kun til at tabe penge. Du kommer ikke til at være med, når aktien stiger igen. Det ville jo være ærgerligt.

4. Du bliver slave af mr. Market    

Markedet kan reagere meget følelsesmæssigt og vanvittigt.

Value investorernes bibel kalder markedet for maniodepressivt. Her refererer jeg til Benjamin Graham, value investorernes store forfader og forfatter til bogen The Intelligent Investor.

Du skal gøre Mr. Market til din tjener, ikke din herre, siger Ben Graham. 

Du skal udnytte markedets op og nedture til sin fordel.

Markedet er volatilt. Aktierne kører op og ned, og ikke altid på en måde, som er logisk. Det skal du naturligvis benytte dig af, så du køber aktier billigt og sælger dem dyrt. 

Som investor skal du forsøge at regne ud, hvornår markedet tager fejl og sætter et selskab på udsalg. Det kræver, at du bruger din fornuft og kigger på tal og data i selskabet – og ikke kun på aktiekursen.

Sætter du en stop loss ordre op, betyder det, at du bare lader markedet diktere, hvad du skal gøre. Du bliver med andre ord slave af markedet, og Mr. Market bliver din herre.

5. Du går glip af potentielle vindere  

Det er helt normalt at en aktie falder lidt tilbage i løbet af et år. Ofte ser vi, at en aktie falder lidt tilbage, før den tager et nyt sprint.

Hvert selskab har sin egen psykologi. Nogle selskaber reagerer meget nervøst op til en lancering eller et regnskab. F.eks. har Apple aktier haft det med at falde op til et regnskab eller en lancering på spekulationer om, at den nyeste iPhone (eller hvad det nu er) er et flop. Når tallene eller produktet så kommer og overasker positivt, flyver aktien igen afsted.

Hvis jeg havde haft en automatisk salgsordre på mine Apple aktier, som jeg har holdt i mange år, havdejeg aldrig fået femdoblet min investering.

At investere med stop loss ordrer er lidt som at forsøge at løbe med en gå-sele på. Du kommer ikke til at blive den hurtigste sprinter i byen. 

Hvad mener jeg med det? 

Stop loss fungerer sådan, at du automatisk sælger et niveau under den nuværende aktiekurs, f.eks. 5 pct. under. Men de fleste aktier vil på et eller andet tidspunkt falde 10-20 pct. på en almindelig korrektion. 

Dermed kan du komme til at sælge aktier, som faktisk er sunde, og som har meget vækst i sig. De kunne blive sprinterne i din portefølje, men du fælder dem, blot fordi de laver en naturlig aktiebevægelse. Sprinterne vil nemlig ofte være dem, der er en smule mere volatile. 

Husk at downloade min tjekliste med 12 spørgsmål, som du bør stille, før du køber aktier i en virksomhed. Spørgsmål som kan hjælpe dig til at afklare, om du spekulerer eller investerer. Spørgsmål som kan hjælpe dig med at afklare om virksomheden er en sund og god langsigtet investering. Du kan downloade tjeklisten her. 

Vi har alle sammen prøvet at lave fejl på aktiemarkedet – fejl er en naturlig del af en læringsproces. 

Men det betyder ikke, at du bare skal trække på skulderen over dine fejl og begå dem igen.

Du skal kigge på dem, og du skal lære af dem.

Hvad er de typiske fejl, som private investorer på aktiemarkedet begår?

Aktiemarkedet er en skole for livet

Du bliver aldrig færdiguddannet som aktieinvestor. Aktiemarkedet er en stor legeplads, hvor du kan blive ved med at lære noget nyt og forbedre dig som investor.

De typiske fejl mange begår kan dog undgås allerede fra starten – hvis du informerer dig. 

De typiske fejl er:

• at investere uden at researche
• sælge aktierne for tidligt og dermed gå glip af en større gevinst
• eller at sælge i panik med tab
• Den største fejltagelse, som vi alle frygter, er, at investere i noget, som er for nedadgående eller helt går konkurs.

Hvordan undgår du at lave fejl?

Her kommer fem konkrete skridt, som du kan tage:

1. Lær og læs

De bedste investorer lærer hele tiden og følger med.

Warren Buffett læser mere end 5 timer om dagen. Han siger, at viden akkumuleres, ligesom penge gør. Det nye, som du lærer, bygger du oven på noget andet, som du allerede har lært, og med tiden får du en eksponentiel læringskurve.

Hvad skal du læse og lære?

Du skal sørge for at holde dig opdateret på de store nyheder i samfundet og på erhvervsnyhederne. 

Du skal læse aviser, lytte til investeringspodcast, læse blogindlæg som denne og læse investeringsbøger. Hver morgen tjekker jeg bl.a. Wall Street Journal og New York Times. For danske nyheder kan du f.eks. vælge at læse Børsen. 

Hvis du vil være god til at investere i selskaber på aktiemarkedet, skal du også vænne dig til at åbne og læse regnskaber. 

2. Research din virksomhed og bruge en tjekliste

Hvis du investerer tilfældigt – måske fordi nogle nævner selskabet – så vil du lave flere fejlinvesteringer, end hvis du sætter dig ind i selskabet, før du investerer. 

Du skal kigge i regnskabet, og du skal undersøge produktet for at være sikker på, at du forstår, hvad der foregår i selskabet.

Den bedste måde at sikre dig på, at du får besvaret de vigtigste spørgsmål om selskabet og dets service og produkter, før du investerer, er ved at følge en tjekliste.

Din tjekliste skal gerne ændre sig med tiden i takt med, at du får mere erfaring på aktiemarkedet og opdager dine svage sider.

Du kan låne min tjekliste her.

3. Diskuter dine investeringer med en god partner

Hvert år holder Warren Buffet en auktion, hvor man kan vinde en frokost med ham og hans partner Charlie Munger.

Guy Spier og Monish Pabrai vandt auktionen i 2008 for 650.000 USD. Et af de bedste råd de fik dengang var netop dette: at have en partner at spille sine ideer op imod.

Warren Buffett har længe spillet bold op imod Charlie Munger, før han har investeret i et selskab. Guy Spier og Monish Pabrai spiller ideer op mod hinanden. 

Har du en person, som du diskuterer investeringsideer med? En person som kan få dig til at se andre sider af en virksomhed, end dem som du har forelsket dig i? En person som kan udfordre dig intellektuelt?

Det behøver ikke at være en enkelt person – det kan godt være flere. Hvis du har en gruppe af ligesindede at dele dine ideer med er dette guld værd.

På mit strukturerede investeringsforløb Value Investor Akademiet diskutere vi sammen forskellige cases, som medlemmerne udvælger.

Her kan du fremlægge en case og få kritiske spørgsmål fra flere på en gang – måske finder du din fremtidige investeringspartner der?

4. Vend din beslutning i retssagen 

Du skal – som i en retssal – høre begge sider af sagen, når du analyserer en virksomhed.

Det betyder, at du skal agere forsvarer og anklager på samme virksomhed.

Først går du selskabet igennem rimeligt neutralt for at undersøge, om du ville investere i den. Hvis du kommer frem til et ja, skal du hive anklageren frem. 

Nu skal du lede efter alle de grunde, du kan tænke på for, hvorfor det ikke er en god investering. Derefter skal du finde på modargumenter til de negative anklager.

Hvis du har brug for inspiration til modargumenterne, kan du google og finde dem, der shorter virksomheden og se, om du har argumenteret for deres case. 

5. Få undervisning om aktiemarkedet

Når vi skal lære at køre bil, tager vi køretimer. Når vi skal lære at sejle, går vi på sejlerskole og binder knuder i et væk.

Når du skal investere på aktiemarkedet, er det en også en formidabel ide at få undervisning som ruster dig, så du laver færre fejl og hurtigere bliver klar på at tjene penge.

Hvis du virkelig vil løfte dig til et nyt niveau, er det en god ide at følge et struktureret undervisningsforløb om aktiemarkedet – og måske endda få dig en coach.

Den største fejl af alle

Nu har vi talt bommerter, som du begår, når du investerer. Men der er en fejl meget mere alvorlig end dem… og det er ikke at kaste dig ud i aktiemarkedet overhovedet. 

Hvis du ikke kommer i gang med at investere i vidunderlige selskaber på aktiemarkedet, går du ikke alene glip af de muligheder, som kunne havde opstået, hvis du var kommet i gang.

Du går også glip af al læringen.

Når du begår fejl som investor ved at investere i noget, som du fortryder, lærer du i det mindste noget af det.

Du lærer intet af ikke at gå i gang.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Det er vigtigt, at der er en god ledelse på plads i de virksomheder, som du investerer dine penge i.

Ideelt set skulle vi gerne finde virksomheder så stærke og så gode, at de kan overleve en idiot i topledelsen. For som Warren Buffett siger: “Jeg investerer kun i virksomheder, som er så vidunderlige, at en idiot kan lede den, fordi før eller siden vil det ske.”

Det betyder, at virksomheden skal have så stærke konkurrencefordele, at de kan overleve nogle dårlige ledelsesbeslutninger.

Et eksempel er Coca-Cola som i 1980’erne lavede den populære sodavand om til en sødere version (fordi Pepsi var sødere), hvilket deres kunder forkastede. Tre måneder efter reintroducerede de den gamle drink som Coca-Cola classic, og deres brand var så stærk, at kunderne hurtigt tilgav dem for at ødelægge smagen med eksperimentet New Coke – der i øvrigt ikke længere findes på markedet.  

Men ikke desto mindre kan en dårlig ledelse lave nogle gevaldige fejltrin, som kan koste virksomheden – og dermed dig som ejer – en masse penge.

Vi har set eksempler på virksomheder, der har snydt med regnskabet og medført kollaps og konkurs. Så ja, du skal være på vagt.

Hvad er god ledelse og hvilke tegn skal du kigge efter?

Her er fem ting, som du kan spejde efter:

1. En god ledelse er ærlig og ligefrem

Hvis der opstår et problem, skal ledelsen være hurtig med at stå frem og påpege det.

De skal være de første til at indrømme egne fejl.

Hvis der er nogen som helst tendens til at skjule fejl eller reagere på kritik med advokater, aggression eller trusler, så skal du holde dig langt væk.

Det er ikke et godt tegn, at de sender en hær af advokater og råber sagsanlæg efter journalister. 

Vi ved, at de virksomheder, som har snydt og bedraget, har været de mest aggressive, når de blev kritiseret.

Her er et par eksempler:

• Lehman Brother’s topchef Dick Fuld sagde, at han ville klemme shortsellerne hårdt. Han ville “flå deres hjerte ud, før de døde.” Shortsellerne er dem, der gætter på, at aktiekursen går ned. Det var ordene fra en mand, som var fuldt klar over, at det gik den helt forkerte vej for Lehman Brothers. 
• Den tyske betalingsvirksomhed Wirecard reagerede med at anklage to journalister fra Financial Times for at forsøge at manipulere deres aktie. De havde nemlig skrevet en artikel om, at Wirecard snød med regnskabet. De kom senere frem, at en fjerdedel af Wirecards balance var opdigtet. 
• Stein Bagger stævnede bloggeren Dorte Toft og Berlingske Tidende for ærekrænkende indlæg. Han krævede 100.000 kr. i erstatning. Senere kom det frem, at Dorte Toft var den første og på det tidspunkt eneste, der havde gennemskuet Stein Bagger og hans fupnummer med it-selskabet IT Factory.      

En ærlig kommunikationsstil betyder også, at du forstår, hvad de siger. Hvis du føler dig dum eller talt ned til, når du hører et interview med topchefen, så er der nok noget galt.

Læg også mærke til tonen i brevet til aktionærerne, som du gerne skulle kunne finde på de første sider af årsregnskabet eller på deres investor relations side. Er det skrevet i et normalt sprog? Virker det som ærlig snak? Hvis der er for mange floskler og tom snak, er det et dårligt tegn. 

2. En god ledelse træffer aktionærvenlige beslutninger

Aktionærvenlige beslutninger er gode for aktiekursen på lang sigt, selvom det måske ikke er godt for aktien på kort sigt.

Det kan f.eks. være måden, de laver aktietilbagekøb. En god ledelse iværksætter aktietilbagekøb, når aktien er billig – og ikke når den er dyr.

Et aktietilbagekøbsprogram betyder, at virksomheden køber nogle af de aktier, der er på markedet og opsluger dem. Bagefter er der færre aktier tilbage. Med andre ord, bliver kagen delt i færre skiver. Det betyder, at aktietilbagekøb får aktien til at stige, fordi hvert stykke af kagen nu er større.

En topchef som er opfyldt af sit eget ego vil have tendens til at iværksætte aktietilbagekøb uanset, hvor aktien ligger, fordi han gerne vil fremstå som en success og går efter aktiestigninger på kort sigt – også selvom det er uansvarligt.

Det er lidt ligesom en præsident, som laver skattelettelser, selvom der ikke er råd til det, for at få det til at se ud som om, at økonomien klarer sig godt og aktiemarkedet stiger. 

3. En god ledelsen ejer også aktier

Vi ser gerne, at ledelsen har aktier i selskabet – og beholder dem. Det får dem til at tænke som langsigtede aktionærer.

Sælger de store dele af aktierne fra, kan det være et advarselssignal.

I Enron – som snød med regnskabet og gik konkurs i 2002 – solgte bestyrelsesformanden aktier for omkring 300 mio. dollar før kollapset, mens topchefen solgte Enron-aktier for over 200 mio. dollar.

Du kan se, om insiderne sælger aktier på en side som insidermonkey.com eller ved at følge deres fondsbørsmeddelelser. 

4. Ledelsen har et ambitiøst mål 

Virksomheder som når langt er ofte drevet af ambitiøse målsætninger.

Med andre ord sætter en god ledelse klare og ambitiøse mål. Hvad er et ambitiøst mål? De kan være meget forskellige.

Her kommer nogle eksempler (NB – men vær lige opmærksom på, at dette ikke er en liste af gode investeringer. Der er mange andre ting, der skal være på plads end blot målsætningen). 

• Facebook’s Mark Zuckerberg havde en målsætning om at forbinde folk. I dag har alle fundet ekskæreste og barndomsvenner på Facebook, og Zuckerberg har skabt en ny målsætning om at bygge stærke fællesskaber. 
• Amazon’s Jeff Bezos har en målsætning om at skabe verdens mest forbruger-fokuserede virksomhed.
• Tesla’s Elon Musk har en målsætning om at accelerere verdens overgang til bæredygtig energi.

Hvordan finder du ud af, hvad selskabet og ledelsens målsætning er?

Det er nemt. Du kigger i årsregnskabet. Det skulle gerne stå der klart og tydeligt og blive gentaget igen og igen. Det skal også gerne være noget, som topchefen nævner flittigt i interview og taler. 

5. Ledelsen er stifter eller udpeget af stifteren 

Der findes to typer topchefer, og de er som nat og dag.

Jeg har interviewet hundredvis af topchefer til både lange og korte interview. I begyndelsen undrede jeg mig over, at nogle topchefer var bramfri, venlige og fulde af energi, mens andre var tilknappede, forsigtige, reserverede og lidt kølige.

Den ene type modtager dig til interview i shorts og sandaler hjemme i villaen. Han kalder på konen, introducerer dig og fortæller dig, hvordan han stjal hende fra sin bedste ven for 30 år siden. 

Den anden type lader sekretæren føre dig ind i et glaskontor i hovedsædet som ligger ude i et kønsløst industrikvarter. Han har jakkesæt på og befinder sig hele tiden på den anden side af bordet, og du kan kun se bagsiden af billedet af konen og børnene. Når du spørger om noget privat, glider han hurtigt af vender tilbage til at tale nøgletal og floskler.

Det er forskellen på iværksætteren og bureaukraten. 

Iværksætteren har skabt en virksomhed fra bunden og lever og ånder for den. Det er hans livsværk. Han frygter ikke at blive fyret – oftest kan han ikke blive fyret. Virksomheden er hans.

Så er det topchefen, som er ansat af bestyrelsen. Han er ansat til at lede virksomheden i en bestemt retning – og han kan blive fyret, hvis han skuffer. Han er bange for at begå en fejl og for at udtale sig forkert til en journalist. 

Mange af verdens bedste og mest succesfulde virksomheder er styret af en iværksætter-leder.

Hvis du kan finde en virksomhed, som lever op til din tjekliste (for sådan en har du naturligvis) og som oven i købet er ledet af en iværksætter, så skal du spærre øjnene op.

Det næstbedste efter stifteren er en person, som stifteren selv har udpeget til at lede virksomheden, som f.eks. topchefen Tim Cook hos Apple, der blev kørt i stilling af Steve Jobs selv eller Disney’s direktør Bob Iger, som oprindeligt blev udpeget af Walt Disney familien.

Iværksættere er ofte indbegrebet af en god ledelse.

Men kan kan ikke få den oprindelige iværksætter, så er det næstbedste en ledelse, som stifteren selv har udpeget. 

Hvis du ikke har en tjekliste du investerer efter, kan du låne min her.