Om hvorfor jeg flytter til Portugal

Om hvorfor jeg flytter til Portugal

Dette blogindlæg er lidt usædvanligt, fordi det handler om noget personligt.

Det handler om min beslutning om at flytte til Portugal.

Måske spørger du, hvad kommer det mig ved?

Da jeg offentliggjorde, at vi flytter, var der mange, der skrev, at det var modigt og inspirerende. Samtidigt spurgte mange: “Hvorfor Portugal?” 

Det forklarer jeg i dette blogindlæg.

I virkeligheden handler det vel også om, at kunne tænke ud af boksen, og om at der kan være mange veje til at nå i mål.

Hvor kom beslutningen fra?

Det hele begyndte en kold og mørk januarmorgen, hvor jeg vågnede og kiggede op i loftet og tænkte, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme igennem dagen.

Den globale pandemi har været svær for mange. Den var også svær for vores lille familie, selvom ingen vi kender blev alvorligt syge.

Jeg blev helt afskåret fra min familie og fra de fleste venner. Jeg stod hver dag alene med mine to drenge, som fyldte 4 og 7 under pandemien. 

Jeg så ikke nogen, heller ikke til fødselsdag. Min egen fødselsdagsfejring bestod af ingenting. Der kom en sms fra familien.

Der stod: “Tillykke med fødselsdag. Håber I har det godt.”

Selv min rengøringskone måtte jeg sige farvel til, da det var upraktisk at skulle ud af huset i vintervejret med to børn, når der ikke var nogle andre steder at gå hen.

Lejligheden på 81 m2 føltes meget lille og klaustrofobiks. 

Det havde længe været min plan at købe et kartoffelrækkehus ved siden af den store drengs skol… på et tidspunkt.

Da jeg valgte friskole på Østerbro, var det med tanke om, at mine drenge skulle gå der alle ti år.

Men med pandemien steg huspriserne og et kartoffelrækkehus gik fra at koste under 10 mio, kr. før den første nedlukning til at koste mellem 12-14 mio. kr. efter.

Målstregen gled længere og længere væk.

Så langt væk, at jeg krøllede ideen sammen og smed den i skraldespanden (er jeg den eneste der kan se, hvor vanvittigt det er, at et lille bitte mørkt hus uden have skal koste 14 mio. kr.?).

Men hvad skulle der så ske?

Med inspiration fra Signe Wenneberg begyndte jeg at undersøge mulighederne for at købe et hus på Lolland.

Der var smukke huse til salg for ingenting.

Jeg kiggede på en gammel herregård til en mio. kr.

Vi ville virkelig kunne slå koldbøtter både indenfor og udenfor.

Men jeg vidste godt, at Lolland ikke er et sted for os. Jeg ville sygne hen.

Jeg kunne nærmest mærke november-vinden og de kolde tæer i gummistøvler.

Min coach kunne se, at jeg hang med næbbet og at jeg var på vej ud af et sidespor, som ikke ville være specielt godt for mig, mine drenge eller min forretning.

Det var hende, der sagde det først.

Hun beordrede mig næsten: “Flyt til udlandet.”

Jeg zoomede ud rent geografisk og begyndte at overveje hele verden.

Hvad med USA? Der bor de fleste value investorer. 

Hvad med Spanien, hvor vi er glade for at holde ferie?

Hvad med Australien, som jeg altid har drømt om at besøge?

Eller smukke New Zealand?

Jeg begyndte at researche andre lande og landede ret hurtigt på Portugal.

Hvorfor lige Portugal?

Her er seks grunde:

1. Der er et godt expat miljø med iværksættere i Portugal

Portugal vil gerne tiltrække iværksættere og investorer.

De udsteder særlige visum og opholdstilladelser til investorer, iværksættere og expats.

Det betyder, at der et livligt miljø, som jeg kan forestille mig at blive en del af.

Det er jo ikke sjovt at flytte til udlandet, hvis man skal sidde helt mutters alene uden at kende nogen. 

Allerede nu er jeg blevet introduceret til andre danskere, som enten bor dernede allerede eller er ved at flytte derned. Vi har holdt zoom møder og lært hinanden lidt at kende.

Jeg chatter og snakker også med en amerikansk kvinde, som også er digital iværksætter som mig selv, og som har en dreng, der er lige så gammel som min ældste.

2. Der er gode internationale skoler 

Mine to drenge vil være fyldt 5 og 8 år, når vi bosætter os i Portugal i september 2021.

Jeg ville ikke tage afsted, hvis jeg ikke kunne se, at det ville blive godt for dem.

Jeg undersøgte som det første skolerne og søgte pladser på en håndfuld af dem. Skolevalget har været den mest research-tunge del af beslutningen indtil videre.

De er blevet optaget på den absolut bedste skole for deres aldersgruppe (det er en lille skole for de små klasser).

Da det faldt på plads, begyndte det hele at falde på plads. 

3. Portugal er et trygt og sikkert land  

På forskellige internationale lister rangerer Portugal som et af de tryggeste steder i verden.

Helt specifikt rangerer Portugal som nr. 3 på World Peace Index 2020.

Island ligger nr. 1, New Zealand nr. 2, Portugal nr. 3, Østrig nr. 4 og Danmark nr. 5.

Afghanistan ligger – måske ikke så overraskende – helt i bunden på plads nr. 163. Afghanistan har så heller ikke været aktuelt.

I Portugal er der lav kriminalitet, et godt sundhedssystem og en venlig kultur.

Det er et godt sted for børn.

Det med tryghed er f.eks. en af grundene til, at jeg ikke har valgt USA, selvom jeg føler, at der løber amerikansk blod i mine årer (jeg har læst derovre).

Jeg bliver helt dårlig ved tanken om, at drengene skal gå igennem en metaldetektor for at komme ind på en skole.

USA ligger 121 på World Peace Index Listen 2020.

Det er godt nok langt nede. Det er lige over Burkina Faso.

4. Pengene rækker langt i Portugal

I første omgang vil vores faste udgifter stige markant.

Skolen alene bliver næsten 200.000 kr. om året for de to. Allerede før de er begyndt, har jeg sendt 65.000 kr. af sted som tilmeldingsgebyr for at holde pladserne.

Udgifter til bolig vil også lande langt over de 4.000 kr. om måneden som jeg betaler for vores andelslejlighed på Nørrebro.

Jeg regner med omkring 20.000 – 30.000 for at leje et møbleret hus i starten.

Men det bliver også en anden livsstil.

Vi bliver som skudt ud af en kanon og lander midt i al det, som jeg længe har stræbt efter herhjemme, men som jeg ikke har kunne opnå på grund af evigt stigende (og urealistiske) boligpriser i Københavnsområdet.

Vi kommer til at leje et hus i et godt nabolag lige uden for Lissabon (forment Cascais eller et af de tilstødende områder). Det vil svare til Hellerup eller Gentofte, bare lidt mere sol og lidt mere Portugal.

Herhjemme ville jeg skulle kæmpe i flere år for at få mulighed for at købe et lille, mørkt og gammelt hus uden have (Læs: kartoffelrækkerne).

5. Klimaet er bedre

Den her hårde, kolde og ensomme vinter var ved at slå bunden ud på mig som mor og som menneske.

Kan vi ikke blive enige om, at vinteren i Danmark varer ni måneder?

Det var også derfor, at jeg havde svært ved at se os på Lolland, for det ville jo stadig være 9 måneders vinter (sådan føles det altså), længere mellem bygninger, og masser af roemarker i stedet for cafeer (jeg er nok et bymenneske). 

Vejret var en del af motivationen for at flytte, så derfor kunne jeg lynhurtigt sortere forslag som Schweiz og London og New York fra.

6. Det er tæt på Danmark

Da jeg researchede lande at flytte til, kom der mange eksotiske forslag op som Thailand og Malaysien.

Portugal er ikke længere væk fra Danmark, end at vi kan tænde op for bilen og køre tilbage. Det betyder noget for mig, at vi har valgt et land i EU.

Jeg har argumenteret i mit stille sinde for, at EU jo burde være som USA, hvor man sagtens kan flytte til en anden stat, hvis man ønsker at tage arbejde et andet sted eller bare ønsker luftforandring.

Jeg overvejede også New Zealand – virkeligt et godt bud – men det er for langt fra Danmark. Det er ikke realistisk, at vennerne lige tager en hurtig flyver derned for at besøge os over weekenden. 

Hvad kan du lære af det her?

Som jeg skrev for oven, handler det jo i virkeligheden om at tænke ud af boksen. 

Mange af de beslutninger som vi træffer, er ubevidst bundet op på tradition og forventninger fra andre.

Jeg havde engang en tysk kæreste, som  læste til læge. Hans bedste begrundelse var, at de havde været læger i 12 generationer i hans familie. Han tog altid den samme vej hjem fra arbejde og købte altid den samme ost.

Mange træffer beslutninger ud fra tanken “Sådan har vi altid gjort” eller “sådan gør alle da”.

Måske er Portugal ikke løsningen for dig.

Måske er du mere til de åbne marker på Lolland.

Måske handler det om noget helt andet. At undvære en bil. Eller om at bo i andelslejlighed frem for hus.

Det vigtige er at se på, hvilket liv du ønsker at leve, og om der er en hurtige vej at nå dertil.  

Dine penge kan i hvert fald slå en smutvej, hvis du lærer at investere ordentligt. Du kan downloade min investeringsbog BLIV FRI her. 

Sådan bruger de rige deres tid

Sådan bruger de rige deres tid

Hvordan du bruger din tid hver dag afgør, hvordan dit liv udfolder sig. Det afgør, om du bliver rig eller fattig. 

En forsker har kigget på, hvordan de rige bruger deres tid, og det er kun 4 timer hver dag, som adskiller de rige fra andre folk.

Resten af døgnet bruger rige og fattige tiden nogenlunde ens. 

Alle bruger omkring 20 timer på livets nødvendigheder som at sove, spise, køre, arbejde og være sammen med familien.

Det er blot 240 minutter, som skiller fårene fra bukkene.

Hvad bruger de den tid på?

På fem aktiviteter , siger Thomas Corley som har skrevet bøgerne Rich Habits og Change Your Habits, Change Your Life.

Hvad er de vaner så?

Det udfolder jeg lige her:

Vane 1: De bygger drømme   

Vi har alle sammen drømme. Forskellen er, om vi gør noget for, at de skal blive til virkelighed.

Rige arbejder vedholdende på at få deres drømme til at gå i opfyldelse. De bruger mindst 60 minutter hver dag på at bygge en ny sten på.

Andre folk har også drømme, men mange ryster dem af sig. De tænker enten, at drømmene er urealistiske, eller de er magelige og orker ikke det arbejde, som det ville medføre.

De rige orker. Men ikke nok med det. De arbejder på at nå deres mål hver eneste dag. Dag ud og dag ind.

De forstår, at forskellen ligger i de daglige vaner.

Vane 2: De dygtiggør sig 

Hver dag sørger de for at blive bedre til noget.

Hvad de bliver dygtigere til, er naturligvis forskelligt.

Hvis din drøm er at blive en dygtig erhvervsmand, kunne den daglige time være at arbejde mod en MBA. Hvis din drøm er at blive økonomisk uafhængig, kan det være at tage et kursus i investeringer eller læse nye investeringsbøger.

De bruger mindst 60 minutter hver dag på at blive lidt bedre til deres fag eller indtægtsgivende hobby.

De rige er ikke nærige, når det gælder uddannelse. De ved, at viden er afgørende, og at det skal prioriteres. De er klar til at betale for at få den viden, som de skal bruge.

Vi rammer alle sammen et plateau, når vi er ved at lære noget nyt, og vi kan befinde os på det plateau ret længe, medmindre vi sørger for at få hjælp fra nogen, som er et skridt foran os, og som kan hive os op. De rige er gode til at tage kvantespring, fordi de prioriterer at lære fra nogle, der kan hive dem op på det næste plateau.

Hvis du kun har en time dagligt til at dygtiggøre dig, så er du bevidst om, at din tid er dyrebar og ikke skal bruges på at lede efter Youtube-videoer. 

Vane 3: De holder sig i form 

De bruger som minimum mindst 30 minutter dagligt på en eller anden form for sport eller aktivitet, som holder dem i form.

Hvorfor er det vigtigt, og hvad har det at gøre med rigdom?

Kroppen er dit hus.

Et godt helbred er fundamentet. Uden et godt helbred er der ikke meget at bygge videre på.

Når du holder dig i form, sker der følgende:  

  • Du forbedrer din mentale skarphed
  • Du forebygger livsstilssygdomme (det er sværere at tjene penge, hvis du bliver syg).
  •  Du forebygger stress og udbrændthed.

Vane 4: De netværker og plejer forhold 

De bruger som minimum 30 minutter hver dag på at pleje venskaber og forhold, som er solide og nærende.

Her mener forfatteren ikke den nære familie, som de automatisk kommer hjem til. De mener ikke den tilfældige fremmede, som hænger ud på pubben. 

De udvælger nøje dem, som de vil bruge deres opmærksomhed på. Som en klog coach engang sagde til mig: Venskaber og relationer skal udvælges lige så nøje som investeringer i virksomheder. Du skal investere din tid i de bedste relationer.  

Hvad er det så, de gør?

De deltager i professionelle netværk.

De laver en opringning til en ven for at høre, hvordan det går.

De prioriterer mærkedage som fødselsdage for at fejre og netværke.

Value investoren Guy Spier skriver hver dag fysiske takkebreve til folk i sit netværk, hvor han sætter ord på, hvad han værdsætter ved dem.

Han siger, at det har været hans livs bedste investering, fordi det har en akkumulerende effekt – og så koster det ikke noget.  

Vane 5: Afslapning    

Som alle andre har de også brug for at slappe af og falde ned i gear.

Her er forskellen på de rige og mange andre, at de rige højst gør det i en time, hvor mange andre bruger alle fire timer på dagens Netflix-serie.

De har en daglig rutine 

Vi kan alle sammen falde i den fælde, at vi tænker, at vi skal gøre noget. Så gør vi det en gang, og derefter glemmer vi det.

Vi siger f.eks., at vi til træne. Så køber vi nye løbesko og styrter ud i verden. Men næste dag regner det, og ryger vanen allerede der.

De rige er virkelig gode til at bygge daglige rutiner, så de hver dag får brugt tid på sundhed, på relationer, på at bygge til drømmen og på at uddanne og forbedre sig. Det handler om, at få bygget det ind som en vane, så du ikke behøver at diskutere, om du skal løbe eller gå den tur, men hvor du ved, at hver dag på lige det tidspunkt sætter løbeskoene sig på dine fødder af sig selv.

Er der en ting, som du kan få indbygget som en vane fra i morgen af? 

Husk at du kan downloade min e-bog BLIV FRI. Der lærer du at investere som en af de bedste. Du kan hente den her.

Sådan tiltrækker du penge som en milliardær

Sådan tiltrækker du penge som en milliardær

De færreste tænker over deres relation til penge.

Men vi har alle sammen et forhold til penge, og de er vidt forskellige alt afhængig af, hvordan du er skruet sammen.

Der findes fire grundlæggende penge mindset.

I det her blogindlæg vil jeg gennemgå dem og give dig et tip til, hvordan du hurtigt kan opgradere dine tanker og vaner omkring penge, så du kan have en god relation til dem og tiltrække flere af dem.

Lad os gå i gang.

Den første type er…

1. Overleveren

Den person, som befinder sig her, lever livet i forsvarsposition.

Faktisk er Overleveren ikke rigtigt på banen.

Han eller hun undgår at spille for ikke at tabe. 

Overleveren sidder på tilskuerpladserne og prøver på bedste vis at udnytte situationen.

Her finder du personen, som er på dagpenge uden en opsparing. Nogle gange har Overleveren endda kalkuleret med at være på dagpenge for at få noget ud af systemet.  

Her finder du også personen, som ikke vil investere, fordi Overleveren er bange for at få mindre i folkepension, hvis afkastet bliver godt.

Her finder du også personen, som undgår at gå efter et mere krævende men mere velbetalt job for at undgå at betale topskat.

Det er nok ikke dig, for den her type person googler sjældent “økonomisk uafhængig”.

Det er ikke en persontype, som er specielt interesseret i at lære at investere i aktier.

Overleveren vil hellere satse på en hurtig gevinst i Lotto eller en sjælden kryptovaluta end at gøre arbejdet og have tålmodigheden med at investere i aktier.

2. Den Sparsommelige Type     

Den her person opererer ud fra et mindset om, at rigdom handler om spare penge og beholde penge – og de undgår så vidt muligt at bruge dem. 

Befinder du dig her, har du fokus på at nedbringe udgifter, gå efter tilbud og spare.

Her bor en stor del af den såkaldte FIRE-bevægelse (FIRE står for Financial Independence Retire Early).

Den her person vil gerne udføre meget arbejde selv for at spare penge.

Typiske tegn på Den Sparsommelige: 

  • De kan f.eks. finde på at skære opvasketabs over i halve for at spare 50 øre, selvom det bliver noget griseri på køkkenbordet. 
  • De køber julegaver i god tid på udsalg, også selvom det betyder, at de skal stå i lang kø og risikerer at give barnet en gave, som det ikke længere ønsker sig til den tid.
  • De gør selv rent og synes, at det er frådseri at ansætte en rengøringshjælp.
  • Skal de flytte, bærer de selv (med venner og bekendte) møbler op og ned af trapper i stedet for at hyre en flyttemand.
  • De kigger efter udsalg på dagligvarer og køber meget af bestemte ting, når det er på udsalg.
  • Deres skabe bugner af udvalgte varer, fordi personen har en tendens til at hamstre
  • De vil køre hele vejen ud i IKEA for at hente noget i stedet for at få det bragt hjem.
  • De bruger gerne lørdag formiddag på at stå og svede i køen i IKEA for at spare nogle hundrede kroner – og så bruger de resten af weekenden på at samle møblerne. 

Det er med andre ord en person, som bruger tid for at spare penge. Deres operativsystem fortæller dem, at penge er vigtigere end deres tid. 

3. Den Komfortable  

Den her person har et mindset, der gør det nemmere at nyde livet og få det bedste ud af det. 

Den Komfortable kunne ikke drømme om at bruge en halv dag på at køre ud efter et tilbud, fordi tid er en knap ressource og ikke skal spildes på at stå i kø eller spise svenske kødboller i IKEA.

Den Komfortable er opgraderet til en anden type møbler, som helt sikkert bliver leveret – i samlet stand.

Den her person værdsætter sin tid langt højere end de værdsætter penge.

Faktisk har Den Komfortable givet slip på troen om, at penge er svaret på alt. Fokus på penge er væk og der er nu fokus på indholdet, på kvaliteten og på gode oplevelser.

Den her type bruger gerne penge på at løse problemer og vil gladeligt betale andre for at gøre ting for at få mere tid.

Den Komfortable tøver ikke med at bruge flyttemænd, rengøringshjælp, håndværker og børnepasser for at overkomme alle mulige udfordringer i livet.

4. Den Velhavende     

Her finder du personen som lever i sand velstand.

Personen med en milliardærs tankegang.

Den her person ser penge som en uendelig ressource.

Den velhavende føler, at der er rigeligt med penge i universet og stoler på, at det nok skal være muligt at tiltrække de nødvendige midler. 

Den Velhavende opererer ud fra en overbevisning om, at penge givet ud kommer tilbage mangefold. 

Den Velhavende leder efter den bedste service uanset prisen.

Det er typen, som booker 1. klasse og som spontant siger: “Lad os købe en opgradering.”

Den her person kunne ikke drømme om at lede efter tilbud eller prutte med prisen. Det ville ødelægge oplevelsen. Det ville være som en beskidt plet, og Den Velhavende ved instinktivt, at det er giftigt for forholdet til penge at tænke sparsommeligt.

Den Velhavende sætter en ære i at betale fuld pris.

Den her type elsker også at forære ting væk, fordi det skaber glæde. Det er vennen der spontant hiver kreditkortet frem efter en middag og siger “den er på mig”.

Under overfladen ligger en tro på, at når de forærer noget væk, kommer det mangefold tilbage – uden at de kan se hvordan. De forventer ikke at få noget tilbage af lige præcis den person, som de giver til. De ved bare, at det nok skal komme igen. 

Den Velhavende sætter en ære i at betale fuld pris.

Denne type person vil ikke have rabat og bliver nærmest fornærmet, hvis du foreslår en bedre pris eller et udsalg. Hvis Den Velhavende giver mindre, bliver glæden mindre. Det er jo sådan, styresystemet er sat sammen. 

Når Den Sparsommelige møder Den Velhavende, opstår der konflikter, fordi deres mindset og operativsystem er omvendt af hinanden. Hvis de er gift vil det være direkte problematisk.

Den ene vil gå efter tilbud, mens den anden vil have 1. klasse for at få mest ud af det. 

Kan du genkende dig selv?

Hvordan var det at opdage, hvem du er? Kan du finde dig selv? 

Jeg kan genkende mig selv flere steder.

Jeg har på organisk vis bevæget mig igennem de forskellige niveauer. Det er det betryggende: det er ikke statisk. Du kan godt komme i en anden kategori.

Da jeg arbejdede som journalist og ikke havde børn endnu, var jeg Den Komfortable Type. Jeg havde en god løn men begrænsninger på min tid, så jeg betalte mig gerne ud af alt muligt besvær for at få lidt mere tid. 

Da jeg blevet fyret på barsel, røg jeg i en periode ned i 2’eren, hvor jeg f.eks. brugte tid på at lede efter og cykle rundt efter havredrik på tilbud. På et tidspunkt havde jeg  (no kidding) et halv års forbrug af havredrik (vi bruger det som mælk på havregryn), fordi jeg kunne spare en tier stykket.

Der stod havredrik ved bagtrappen, oven på køleskabet, på altanen og i vinduet.

Jeg kunne på det tidspunkt ikke drømme om at betale for rengøring eller børnepasning (udover institutionen), selvom jeg var meget presset med to børn på nul og tre år.

Hvorfor røg jeg derned?

Jeg var bange for, at jeg aldrig ville få et job igen, og jeg begyndte at se penge som en begrænset ressource.

Det var egentlig lidt fjollet, fordi jeg havde en solid opsparing, men jeg var gået i panik, fordi kilden til min opsparing (lønjobbet) var forsvundet.

Efter noget tid begyndte jeg at slappe lidt af. Jeg investerede og kunne se, at jeg fik et godt afkast og forstod, at kilden ikke var tørret ud.

Jeg gik tilbage til niveau 3.

Det er et langt sjovere sted at befinde sig.

Her kom jeg hjem til et rent hjem, som rengøringskonen havde klaret.

Her kunne jeg få hjælp til at passe børnene, så jeg kunne gå ud og spise med veninderne.

Jeg er ikke helt på niveau 4 endnu, men ved, at jeg er på vej derind.

På det niveau finder jeg det bedste af det bedste.

Det bliver sådan her:

Vi bor i Portugal. Jeg har fundet den bedste privatskole til mine børn, som jeg har valgt ved at svare på spørgsmålet “hvor vil mine børn have den lykkeligste barndom?” (ikke ved at skue til prisen). 

Jeg bor i et hus med værelser nok til at os alle – og til alle de gæster vi gerne vil have.

Jeg har hushjælp på fuld tid og hjælp til at få drengene til og fra skole. 

Jeg behøver ikke at bekymre mig om rengøring, græsset, madpakker, madlavning eller dagligdagens transport af børn. 

Når jeg er sammen med børnene, er jeg 100 pct. sammen med dem. 

Mine børn taler flydende dansk, engelsk og portugisisk. De lærer at surfe og ride, spille violin og hvad de ellers ønsker. 

Min forretning går strålende. Jeg hjælper hvert år hundredvis med at blive velhavende.

Jeg har hyret en coach, som koster mere end en million (jeg håber det bliver selveste Tony Robbins. Jeg har altid drømt om at have ham som 1:1 coach), så jeg kan være den bedste version af mig selv for mine kunder.

Jeg lever mit drømmeliv, og jeg skeler ikke til prisen for at leve det liv, fordi jeg ved, at penge er en uudtømmelig ressource – og det er tiden i mit liv ikke.

Provokerer dette billede dig?

Så er det fordi, at du ser penge som en begrænset ressource. Du tror ubevidst, at hvis nogen for meget, så er der mindre til dig. 

Hvad er problemet med det?

Problemet er, at du skubber penge væk fra dig.

Hvis du tror på, at penge er begrænset, vil du også få dårlig samvittighed over at modtage mange af dem – fordi så tager du jo noget fra andre. Du vil føle, at du er skyld i, at andre er fattige. 

Sådan kommer du et niveau op

Hvordan kommer du videre derfra?

Det starter med, at du er bevidst om, hvilket niveau du befinder dig på og beslutter dig for at opgradere dig selv.

Er du Den Sparsommelige, skal du til at bruge penge på løsninger, som giver dig mere tid.

Du skal begynde med at bestille en rengøringshjælp eller en barnepige eller betale en håndværker for at gøre noget, som du normalt selv ville gøre.

Du må endelig ikke købe noget på tilbud, for det er et mønster, som du nu skal vænne dig af med. Du slår dig selv hjem i livets Ludo, hvis du køber noget på udsalg.

Sæt en ære i at betale fuld pris – især hvis det gør det lidt nemmere for dig.

Spørg hele tiden dig selv: hvad er den mest nemmeste/komfortable/sjoveste løsning?

Er du allerede Den Komfortable, skal du til at vænne dig til luksus.

Du skal rejse på 1. klasse og bestille det bedste. Sæt en ære i at betale fuld pris. 

Spørg dig selv: hvordan får jeg den allerbedste oplevelse? Hvor ligger 1. klasse her?

Øvelse: Millionærens Mindset

Jeg har en øvelse, som kan hjælpe dig.

Næste gang du betaler for noget, skal du forestille dig, hvordan pengene vandrer videre.

Lad os sige, at det er en service, som en tur hos frisøren. Lad os sige, at du bliver klippet, og at det koster 500 kr.

Forestil dig, hvordan de penge, som du betaler, gør din frisør glad, og hvordan hun bruger pengene i sit liv.

Vær helt specifik. Visualiser, hvad der sker, når pengene vandrer videre. 

Måske køber hun en stor buket blomster til sin bedstemor, som har været ensom på plejehjem under nedlukningerne.

Hun køber blomsterne i den lokale blomsterbutik, og her er igen en person, som nyder godt af pengeflowet.

Blomsterhandleren er måske en enlig mor med en dreng på syv år, som virkelig har ønsket sig en bestemt LEGO pakke. Den får han endelig ved hjælp af dine 500 kr.

Bliv ved med at se pengene flyde rundt indtil de kommer tilbage til dig og den virksomhed, som du arbejder for.

De kan komme tilbage til dig på flere måder. Pengene sætter nemlig gang i flere forskellige kædereaktioner.

Måske sidder frisørens bedstemor ved siden af din tante eller bedstemor, og hun nyder også godt af dem.

Måske går du forbi blomsterhandleren som er glad og smiler og som dermed gør din dag bedre.

Måske går blomsterhandlerens dreng i samme klasse som et af dine børn. Nu er han gladere, end han plejer at være, og han siger noget sjovt, som får dit barn til at grine. Så får hun en god dag, som smitter andre.

Endelig havner de 500 kr. tilbage hos dig på den ene eller den anden måde afhængig af, hvordan du tjener penge.

(P.S. Lad nu være med at tage luppen på og argumentere, at en fjerdedel ryger af til moms og halvdelen til skat. Det er en mindset øvelse, ikke en samfundsøkonomisk model. Skat og moms kan i øvrigt også flyde rundt i samfundet.). 

Kan du se, at penge ikke er en begrænset ressource?

Kan du se, at de samme penge kan bruges flere gange?

Kan du se, at penge i virkeligheden er som energi, du sender ud?

Jo mere god energi du sender ud i verden, jo mere kommer der af den til dig. 

Lav den her øvelse hver gang, du bruger penge. Velsign pengenes rejse og vid, at de gør alt muligt godt.

Det vil skabe små mirakler i dit liv. 

Både type 3 og type 4 er gode til at få penge til at arbejde for dem. Det kan du lære mere om ved at downloade min e-bog Bliv Fri her

 

10 grunde til, at du aldrig kommer i gang med at investere

10 grunde til, at du aldrig kommer i gang med at investere

De findes over det hele, men du lægger ikke så meget mærke til dem. 

Hvem?

Dem der gerne vil investere, men ikke får gjort det.

De læser erhvervsnyheder, hænger ud i Facebook grupper om investering, og de læser dette blogindlæg. De gør alt muligt for at få penge til at vokse.

Der er bare en ting, som de aldrig får gjort.

De får ikke gjort det. De får ikke købt nogle aktier.

På den måde minder de lidt om personen, som altid læser om slankekure, men aldrig kommer i gang med en. De minder om manden med gør-det-selv bøger, som aldrig får bygget noget. 

Hvad er det egentlig, som sker?

Der kan være ti grunde til, at en person ikke får investeret:

1. De forstår ikke værdien af tid

Richard Branson siger, at enhver succesfuld iværksætter ved, at tid er mere værd end penge.

Når du investerer, kan tiden gøre en stor forskel. Jo tidligere du kommer i gang med at få dine penge til at vokse, jo bedre.

Her er et eksempel sat på spidsen. Lad os sige, at du investerer for at sikre et nyfødt barns pension. Du investerer 5,000 kr. og får et gennemsnitlig afkast på 15 pct. om året i i 60 år.  Hvor meget bliver de 5.000 kr. til? Hold på hat og briller. De bliver til 19 mio. kr. 

Venter du derimod til, at du har “penge nok”, så mister du penge.

Lad os sige at du investerer en halv mio. kr. og får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. i ti år. Hvor meget bliver det så til?

Til 2 mio. kr.

Med andre ord gælder det om at komme i gang så hurtigt som muligt.

2. De gør det for kompliceret i hovedet   

De tror, at det er super kompliceret at investere, og de tror, at de skal læse et halvt bibliotek, før de overhovedet kan komme på et kursus. 

Måske har de endda en ide om, at om, at det ALTID vil være for svært for dem.

Måske siger de ting til sig selv som, at de ikke er gode til matematik eller teknik eller aldrig har været gode til det med penge.

3. De udsætter det  

De ved godt selv, at de har en tendens til hele tiden at udskyde. 

De tror, at de bare er sådan, og det bliver deres dårlige undskyldning for ikke at få det gjort. 

Ja, jeg skal investere lige om et øjeblik, men jeg skal lige først ringe til en veninde og snakke. Så skal jeg drikke et glas rødvin. Derefter skal jeg se den serie og spise chokolade. Så gik den aften.

Der er noget ved investering, som virker lidt farligt og uoverskueligt, og derfor skubber de det hele tiden væk.

4. De er bange for at lave en fejl  

Hvad hvis nu det ikke lykkes? Hvordan vil det føles? Hvad vil folk tænke? Hvad er konsekvenserne?

De tager sorgerne på forskud og tænker på alt det, som kunne gå galt.

Men hvis du ikke kommer i gang, så mister du alligevel alt. 

Tænk på de 5.000 kr. der kunne blive til 19 mio. kr.

Det er jo et stort tab.     

5. De er ikke klar over deres værdier  

De lever ikke i overensstemmelse med deres værdier.

Enten er de ikke klar over dem, eller også er de faktisk klar over dem, men vælger at gøre noget andet.

Det er som personen, der bekymrer sig for miljøet, men som stadig spiser store bøffer hver dag og fræser rundt i en benzindrevet bil.

Vil du gerne opnå tryghed og økonomisk frihed, men får du ikke gjort noget for at komme derhen, så lever du ikke i overensstemmelse med dine værdier.

6. De forsøger at time markedet

De tænker at markedet er for dyrt og vil vente på, at det dykker.

Problemet er, at ingen af os ved, hvornår markedet dykker. Ikke engang Warren Buffett kan time markedet.

Når det så dykker, så frygter de, at det vil dykke endnu mere, og så får de stadig ikke investeret. De misser muligheden.

7. De er bange for at blive rige

Det her er måske ikke så bevidst, men ikke desto mindre er der mange, som går rundt og frygter, at deres familie, venner og naboer vil dømme dem, hvis de har “for meget”.

Mange af os har fået noget at vide som børn, som vi er bange for at blive.

Det kan være “grådig” eller “egoistisk eller bare “for meget”.

Jeg har altid været lidt bange for at blive kaldt kapitalist.

Forleden skete det faktisk.

Der var en perifer bekendt, som blev skuffet over mig, fordi jeg ikke ville drikke kaffe og give ham gode råd om aktier.

Så blev jeg kaldt kapitalist.

Det var en lettelse.

Da det endeligt blev sagt, var det ikke så slemt.

8. De regner med at blive reddet 

Det her kan være kvinden, som regner med at møde en rig mand, som vil tage sig af hende.

Det kan også være manden, som regner med at arve fra sine forældre en dag.

Eller personen, som tænker, at man da bare kan tage på overførselsindkomst eller leve af folkepensionen til den tid.

Eller personen som spiller Lotto og dagdrømmer. 

9. De mangler en strategi 

De tror, at det med at købe aktier bare er at købe nogen.

Det minder lidt om mig, da jeg var teenager og ville lave mad for første gang.

Jeg gik i supermarkedet og kiggede uden at have nogen ide om, hvad jeg ville lave. Jeg troede, at jeg bare kunne finde ud af det “on the fly”, selvom jeg aldrig havde gjort det før.

Jeg købte en pakke med kyllingehjerter, ris og fløde. Så stegte jeg kyllingehjerterne og satte noget fløde ved.

Det blev en kvalmende ret.

For at være helt ærligt, blev det noget af det mest ulækre, jeg har smagt i mit liv.

Mange år efter fortalte jeg mig selv, at jeg var dårlig til at lave mad.

Hvis jeg nu var gået i superbrugsen med en opskrift og en indkøbsliste, så var det nok gået anderledes. 

10. De tror, de skal regne det hele ud alene

De får ikke søgt om hjælp. De aner ikke engang, at de kan få hjælp.   

Den her person tror, at de skal investere helt alene ved køkkenbordet om aftenen uden at have nogen at læne sig op af.

Hvis nu det her er dig? 

Så har du brug for hjælp, og jeg kan faktisk hjælpe dig. Du kan starte med at komme på et webinar, som jeg afholder et par gange om året. Jeg afholder det næste d. 30 og 31. marts.

Du kan melde dig til her.

På webinaret vil du få en strategi for at komme i gang. Du får konkrete tips, så du kan gå fra mødet og investere. 

Du vil også få at vide, hvordan du kan få mere hjælp bagefter, hvis du har brug for mere. Mere om det på webinaret.

Du behøver ikke at gå igennem det her alene. Du kan få hjælp til at komme igang.

Husk at melde dig til webinaret Fem skridt mod økonomisk frihed her.

Ti kendetegn ved YOLO investoren

Ti kendetegn ved YOLO investoren

Phillip var blot 21 år og læste på Handelshøjskolen, da han købte sine første aktier. Han havde aldrig investeret før, men det begyndte han på i 2021.

Det var anden periode, hvor undervisningen var aflyst. Han sad hjemme i køkkenet hos sin mor det meste af tiden, foran den bærbare. 

Hans mor havde længe talt om aktier. Hun havde taget investeringskurser og lært at læse regnskaber.

Da Philip spurgte, om han måtte låne 30.000 kr. til at investere i aktier, sagde hun med det samme ja.

Da hun senere spurgte, hvad han havde investeret i, fortrød hun, at hun havde sagt ja. Phillip havde sat alle pengene i GameStop.

“Jeg ved godt, at jeg kan tabe alle pengene, men jeg skal nok få dem ud inden da,” sagde han.

Hvordan det gik for Philips GameStop investering, melder historien ikke noget om. Måske fik han solgt, før aktien imploderede, måske mistede han det meste. 

Det er også lige meget. 

Philip er nemlig en fiktiv karakter bygget over virkelige personer, som jeg har talt med.

Philip er en YOLO-investor. Det er en type investor, som fylder rigtig meget på aktiemarkedet lige nu, og som kan have stor indflydelse på, hvordan markedet vil udvikle sig fremover.

Faktum er nemlig, at der sjældent har været så mange private investorer på aktiemarkedet, som der er lige nu.

Private står nu for næsten lige så stor en del af volumen på det amerikanske aktiemarked som institutionelle investorer som pensionsselskaber og investeringsfonde, viser tal fra Bloomberg som Financial Times viste i en artikel om YOLO investoren.  

Ikke alene strømmer private til tasterne for at købe aktier, men der er dukket en helt ny type op på markedet, og denne investor agerer ikke som de andre.

Hvem er denne nye type aktionær, som går under navnet YOLO-investoren?

YOLO’erne er dukket op i hobetal på aktiemarkedet under pandemien. 

De har som Philip siddet bundet til en skærm derhjemme under en restriktioner, og mange af dem har fået adgang til en pose penge, som de ikke tidligere havde.

Det kan være den amerikanske stimulus check eller de danske feriepenge, som blev udbetalt i kontanter.

Hvad er ellers kendetegnende ved dem? 

1. De gambler

YOLO’erne investerer meget kortsigtet og satser på at få pengene flerdoblet på få dage eller uger.

De har en tilgang til aktiemarkedet, som om det var en enarmet tyveknægt, og de satser på at ramme jackpot. De satser på meget profitable langskud (altså lidt vilde sats).

At spare op til pensionen er fjernere for dem end en rumstation på mars.

Det har fået dem til at investere på en måde, som var der no tomorrow. YOLO står nemlig for You only live once.

2. De investerer gerne for lånte penge   

De bruger både margin på kontoen, låner sig til pengene fra forskellige kilder (som mor og far) og bruger gearede produkter.

De er på ingen måde bange for at tabe lånte penge. 

3. De har færre penge  

De har færre penge end tidligere generationer af private investorer.

Hvor mange har de?

Typisk mellem 6.000 kr. og 30.000 kr. i opsparing, ifølge artiklen fra FT – og mange har slet ikke nogen opsparing. Så låner de sig frem.

Til sammenligning havde den typiske private investor under it-boblen omkring 300.000 i opsparede midler til at investere. 

4. De er yngre   

De er i starten af 30’erne  – og ofte meget yngre.

Hold det op i mod generationen, som drev it-boblen frem. De var omkring 50 år dengang.

YOLO’erne er så unge, at de stadig legede med LEGO og spiste kinderæg. dengang finanskrisen bragede løs. Finanskrisen er lige så fjernt for dem som 1. verdenskrig for os andre.

Derfor har de heller ikke den store frygt for en aktiekrise. Det meste af deres voksenliv har været levet under et bull marked. 

5. De bruger sociale medier til at tage investeringsbeslutninger

De er ikke bange for at skrive ud på sociale medier, hvor mange penge de har lige nu, og spørge om råd til, hvordan de skal investeres.

Det kan være et opslag som “Jeg har 100.000. Hvad skal jeg investere i, hvis jeg vil have pengene fordoblet på et år?”

Det helt særlige ved dem er, at de rent faktisk gør, som fremmede skriver på sociale medier. 

6. De investerer aktivistisk

De investerer i Tesla, fordi de vil have grønne biler.

De investerer i Beyond Meat, fordi de ville stemme på Greta Thunberg, hvis de kunne.

De investerer i GameStop for at drive hedgefonde ud af deres short positioner.

De investerer i Bitcoin i protest mod centralbankernes pengepolitik. 

De investerer, fordi de forfølger en sag. 

7. De elsker alt “tech” 

Deres favoritter er fintech, biotek, blockchain, al krypto, gaming og Tesla.

De har gerne Catherine Wood fra Ark Invest eller SPAC-kongen Chamath Palihapitiya afbilledet på kaffekoppen.

8. De elsker gebyrfrie platforme 

De elsker platforme som Robinhood, eToro, deGiro og Nordnet herhjemme, fordi der enten ikke er gebyrer på aktiehandel eller meget lave gebyrer. 

Robinhood blev downloadet 3,4 mio. gange i januar 2021, skriver Financial Times.

De unge GameStop gamblere er vilde med den gebyrfrie platform. De glemmer bare at tjekke alt det, som er skrevet med småt: nemlig at de gebyrfrie platforme (som Robinhood og eToro) tjener penge på et spread mellem køb og salg af aktien.

Hver gang de handler værdipapirer, tjener tjenesten penge på at sælge den en smule dyrere til dem.

Det svarer lidt til den forretningsmodel som de typiske vekselbureauer reklamerer med på turiststeder. De reklamerer med gebyrfri veksling af valuta, men alle med en smule rejseerfaring ved, at deres vekselkurs er dårlig, og at du er bedre tjent med at gå et ordentligt sted hen.

Den slag detaljer går YOLO-investoren ikke op i. De er på vej til fest og har travlt. 

9. De elsker fractional shares 

På en platform som Robinhood er det muligt at købe såkaldte fractional shares, hvilket er en lille del af en aktie.

Der er lige noget for YOLO, fordi de har ikke altid pengene til at købe den aktie, de vil have.

De har sjældent 3.000 dollars (omkring 18.000 kr.) til en aktie i Amazon eller 2.000 dollars (omkring 12.000 kr.) for en Google aktie.  

10. De er fløjtende ligeglade med renters rente

De investerer for at bruge pengene nu. De er ikke interesserede i at spare op.

Får de et godt afkast, så bruger de det – de geninvesterer det sjældent.

De må ud og låne nye penge, hvis de vil investere igen. .

Hvad betyder de her investorer for dig?

Når der kommer en stor gruppe aktionærer ind på aktiemarkedet, som opfører sig atypisk, så kan det påvirke hele markedet.

Der er ingen af os, der helt ved, hvordan de vil reagere, for vi har ikke set dem før. Her er mit bedste bud på, hvad YOLO’erne betyder for dine aktier:

A. Der er større volatilitet. Priserne på udvalgte aktier kan potentielt stige helt eksplosivt, som vi så med GameStop, fordi YOLO’erne kommer ind og driver aktiepriserne højt op i samlet flok. Derefter kan aktier i det pågældende selskab implodere.  

B. Der er større usikkerhed i markedet. Vi ved ikke helt, hvordan de vil reagere. Her er tre begivenheder, som vi ikke ved, hvordan de vil reagere på:

  • Skat: Hvad sker der, når der i foråret skal betales skat af aktiegevinsten? Måske har de ikke styr på, at de skal betale skat af deres afkast, og det kan få aktierne til at dykke, fordi de skal sælge aktier for at få råd til skatten. 
  • En korrektion: Vi ved faktisk ikke helt, hvordan de reagerer på et dyk. Vil de gå i panik? Sælge? Eller ligger det til YOLO at være ligeglad. Det har vi ikke fået svar på endnu.
  • Genåbning: Hvad sker der, når verden åbner op igen. Vil de sælge alle deres aktier og købe en flybillet til Bali og glemme alt om aktier igen?

Hvad skal du gøre ved den øget usikkerhed og volatilitet?

Ikke noget. Du skal carry on as usual.

Du skal købe aktier i selskaber, som du tror vil klare sig godt på 10-20 års sigt.

Du skal regne på, hvad et selskab er værd på aktiemarkedet, så du ikke kommer til at købe aktier alt for dyrt. Selv det bedste selskab kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt det til overpris.

Du skal også gå din potentielle investering igennem punkt for punkt med en tjekliste, så du er sikker på, at du ikke kommer til at købe aktier i noget, som er i farezonen for at gå konkurs. Du skal bl.a. tjekke, hvor meget gæld selskabet har og sikre dig, at de er gode til at tjene penge. Du skal se efter, om de beskytter sig med konkurrencefordele, så du ved, at de bliver ved med at være gode til at tjene penge på sigt.

Og så må du lade YOLO-investoren om at investere i tabsgivende selskaber med høj gæld og tvivlsom fremtid og til en alt for høj kurs.

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her.