Hvad kan du lære af genierne, som forudså finanskrisen?

Forleden læste jeg bogen The Big Short igen. 

Jeg har læst den før med erhvervsjournalistens briller på. Nu besluttede jeg mig forleden for at give den en tur til med value investorens briller på.

Jeg blev overrasket over, hvor meget jeg lærte af at genlæse den med friske øjne og nye briller – over ti år efter den er udgivet.

Der står mange guldkorn om at investere. 

Her er de 12 vigtigste ting, jeg lærte af Michael Lewis bog The Big Short.

1. En blog er et godt udgangspunkt for en fond

Det første punkt er nok noget, jeg mest selv kan juble over.

Hvis du har fulgt min blog i et stykke tid, ved du, at jeg vil etablere mit eget investeringsselskab. 

Med andre ord: Jeg vil gerne investere for andre.

Den kendte investor Michael Burry, som var den første til at forudse finanskrisen, begyndte faktisk sin karriere med at blogge. Han skrev ført i 1996 på en tråd om value investing på techstock.com, før han åbnede sin egen hjemmeside i 1998.

I 2000 åbnede han sin fond med lidt over en million dollar. Den ene million kom fra den kendte value investor Joel Greenblatt (forfatteren til You Can Be a Stock Market Genius), som havde fulgte med på hans blog i et stykke tid.

Efter han havde etableret fonden og folk så, hvor dygtig han var, strømmede pengene til ham.

Sådan her klarede han sig:

• I 2001 faldt S&P knap 12 pct., mens han fik et positivt afkast på 55 pct.
• Året efter faldt S&P 22,1 pct., men han var 16 pct. oppe.
• I 2003 steg S&P knap 29 pct., og da havde Michael Burry et afkast på 50 pct. Og sådan blev det ved.

Allerede i 2006 investerede han 600 mio. dollars og afviste folk ved døren (s. 42 i bogen). 

Det er forbløffende, hvor hurtigt han udviklede sig som blogger og som investor. 

2. Du behøver ikke en cand.merc.fin for at være en god investor

Skal man have en fin og lang uddannelse i regnskabsvæsen for at være skarp til at investere? 

Flere af hovedpersonerne i The Big Short – dem som forudså finanskrisen – havde slet ikke nogen økonomisk uddannelse.

Det er en del derude, der mener, at man skal have en finansiel uddannelse for overhovedet at have ret til at mene noget om aktier. Sikke noget pjat. 

Her kan det være sundt at huske på de investorer, som forudså finanskrisen:

• Michael Burry var uddannet læge
• Steve Eisman var uddannet advokat
• Den ene af de to unge fyre fra Cornwall Capital forlod College uden at blive færdig.

Gode investorer kommer fra alle mulige forskellige baggrunde. Det er noget akademisk snobberi at tro, at man skal have læst cand.merc. i finansiering for at kunne være god til det. 

3. Pas på, når folk siger noget “altid stiger over tid.” 

Bobler findes. Pas på dem.

Der var meget skråsikkerhed og eufori før 2008. Det er der også i dag.

Dengang var den meget koncentreret om ejendomme.

Nu er ejendomspriserne kommet op i et endnu højere leje mange steder, især i byområderne. De er bare stille og roligt gledet op.

Samtidig er mange andre aktivklasser også stukket af, så som aktier, kryptovaluta og NFT’er.

Hvad gør det anderledes den her gang?

Tænk dig om, før du kaster dine penge efter noget, som folkestemningen siger “altid stiger over tid.”

Det er som regel det første tegn på en boble.

4. De første til at forudse finanskrisen var value investorer 

Jeg havde det virkelig som en fan, der ser sit yndlingshold vinde.

Michael Burry og Steve Eisman var blandt de allerførste til at se den finansielle tsunami før finanskrisen. De var begge dygtige og klartsynede…. og så var de begge value investorer.

Michael Burry blev value investor midt under it-boblen. “De sene 90’er tvang mig næsten til at identificere mig som value investor, fordi jeg tænkte, at det de andre gjorde var vanvittigt,” siger Michael Burry (s. 35).

Jeg er egentlig ikke overrasket. Selvfølgelig var de første skeptikere value investorer.

Value investorer har det med at kigge på fakta og se ting for, hvad de virkelig er.

Value investorer åbner dokumenterne. Value investorer tænker sig om.

5. En enkelt talentfuld analytiker kan slå markedet

The Big Short er gode fortællinger om den lille mand mod systemet. Det er en historie om nogle uafhængige individer, som indså, hvad der var ved at ske, alt imens de store finanshuse spændte ben for sig selv.

Michael Burry var helt overbevidst om, at hele det finansielle system var forkert på den, og at han selv havde ret.

Den gode historie er jo, at han rent faktisk havde ret.

“Jeg har altid haft den overbevisning, at en enkelt talentfuld analytiker, som arbejder grundigt, kan dække et stort investeringslandskab og denne overbevisning står ubestridt tilbage,” siger Michael Burry (s. 192).

6. Du skal ikke diskutere dine investeringsideer

Michael Burry havde det rigtig svært, mens han shortede subprime markedet, fordi hans investorer ikke var enige med ham i strategien.

De argumenterede for, at ejendomsmarkedet altid ville stige over tid, og at ejendomsobligationer, som havde fået grønt lys fra kreditvurderingsbureauerne, var meget sikre investeringer. At han gik hen og shortede det fik dem til at se rødt og kræve pengene tilbage.

Han skulle gang på gang forsvare sig og forklare. 

Michael Burry blev nødt til at informere sine investorer om nye investeringsideer, men han ville egenlig helst være det foruden:

“Jeg hadede at diskutere ideer med investorerne, fordi jeg derefter bliver forsvarer af ideen, og det påvirker tankeprocessen.” (s. 56)

Når du først bliver forsvarer for en sag, er det svært for dig at ændre din mening om det.

Hvad betyder det for dig som privatinvestor?

Tal kun om dine investeringsideer med en udvalgt flok af ligesindede, f.eks. en studiegruppe af value investorer.

Pas på med at være meget offentlig om dine investeringsideer.

7. Sælg din bolig, når den er dyrere end tyve gange den årlige husleje

Det er en sjov scene i bogen (udeladt fra filmen), hvor Ben Hockett – der i filmen spilles af Brad Pitt – forsvinder i to måneder.

Da han indser, at der er en boble i ejendomsmarkedet, får han travlt med at sælge sit hus.

“Jeg lagde røret på og indså, at jeg skulle sælge mit hus. Nu, med det samme,” siger Ben Hockett (på s. 120).

Hans hus var seks mio. kr. værd (en mio. dollars), og det kunne udlejes for 17.000 kr (2.500 dollars).

“Det kunne sælges for mere end tredive gange bruttohuslejen. Tommelfingerreglen er, at du skal købe på ti og sælge på tyve,” forklarer han. (stadig s. 120)

Hvad er det for et regnestykke, han taler om her?

Han tager bare den månedlige husleje og ganger den op med 12 for at få et år og derefter med 10 for at finde købsprisen og 20 for at se niveauet, hvor han vil kigge på at sælge.

Hvordan ser det ud med den beregning på dit eget hus?

Det hus jeg bor i, var til salg for 800.000 euro og til leje for 3.000 euro. Jeg havde mulighed for at købe eller leje, da vi flyttede ind for at halvt år siden.

Jeg valgte at leje.

Jeg vil hellere investere pengene i aktiemarkedet. 

8. Det er okay at ignorere strømmen fra erhvervsmedierne  

Medierne har det med at køre med på den generelle stemning i markedet.

Når det er bobletider, ser alt lyserødt ud.

Når der er krise, ser det helt sort ud, og overskrifterne er skræmmende.

Det gør det svært for dig at distancere dig fra folkestemningen og være en rationel investor. 

“Vi slukkede for CNBC. Det var frustrerende, at de ikke var i kontakt med realiteterne. Når der skete noget negativt, fik de spinnet det som noget godt. Og når noget godt skete, fik de blæst det helt ud af proportioner. Det påvirker dine tanker. Du kan ikke få forurenet dine tanker med sådan noget støj,” siger Danny Moses, som var en af Steve Eismans medarbejdere (s.168). 

Det er okay at slukke for millionærklubben og de finansielle nyhedsmedier. Du skal dog blive ved med at følge med på et overordnet niveau og især holde øje med fakta og regnskaber fra de selskaber, som du har aktier i eller overvejer at investere i.

9. Hold dig væk fra bank-aktier   

Finanskrisen viste os, at det er svært at gennemskue, hvad der er på bankernes balance.

Det er så svært, at bankerne ikke engang selv har styr på det. 

“Vi gik altid ud fra, at de store Wall Street banker solgte CDO’er til koreanske landmænd eller lignende. Men den måde de imploderede på, viste os, at det havde de ikke. De havde beholdt dem selv,” siger Charley Ledley (s. 244).

Wall Street var blevet de “dumme penge”, skriver forfatteren til bogen. De folk som drev de store finansielle institutioner på Wall Street, forstod ikke selv deres egen forretning. Dem der skulle regulere bankerne, forstod endnu mindre. 

Hvad betyder det for dig?

At som privatinvestor skal du holde dig fra at investere i de finansielle institutioner, fordi det er for komplekst. 

10. Tænk over hvilke incitamenter du sætter op

Hvis man skræller finanskrisen helt ind til kernen, så handler det om incitamenterne i systemet.

Warren Buffetts partner Charlie Munger har engang givet en fremragende tale, som hedder The Psychology of Human Misjudgement, (som vi må behandle i detaljer et andet fremtidigt blogindlæg).

Den tale inspirerede Michael Burry til at se meget nøje på, hvordan incitamenterne er skruet sammen i systemet for at forstå, hvorfor folk gør, som de gør.

Det var en af grundene til, at Michael Burry og de andre kunne forstå finanskrisen før andre.

Det har også fået ham til at sammensætte sin fond anderledes end andre hedgefonde.

De fleste fonde får 2 procent af hele det investerede beløb…uanset, hvordan de klarer sig. De tjener penge, selvom de taber penge for kunderne.

Michael Burry’s fond er skruet sådan sammen, at han kun tjener penge, når investorerne tjener penge (ligesom Warren Buffetts oprindelige partnerskab).

Hvad kommer det dig ved?

Jo, jo. Ideen med at analysere belønningen kan du bruge på alt muligt.

Belønner du dig selv, når du har gjort et godt stykke arbejde? Eller kommer du til at belønne dig selv for at udskyde arbejdet? Får du kagen, når du ikke kan tage dig sammen og går rundt om køleskabet? Eller udskyder du den til, når du er blevet færdig?

Hvad med dine børn. Får de iPad, når de laver larm og uro? Eller får de iPaden, når det er gået godt med en bestemt opgave? Hvilken slags adfærd kommer du bevidst eller ubevidst til at belønne dem for?

Hvordan belønner du dig selv, når du investerer? Husker du at belønne dig selv med forkælelse, når du har lavet et godt afkast? Eller belønner du dig selv med trøst, når du ikke laver et afkast overhovedet, fordi du ikke får investeret?

Ideen med at tænke strategisk om belønning og incitament er i fuld færd med at revolutionere mit liv. Måske kan også ændre noget i dit. 

11. Du skal ikke shorte

Det er jo en lidt sjov ting at skrive, når The Big Short handler om folk, der shortede systemet og blev rige af det.

Jo, jo, men de shortede det ikke på en traditionel måde.

Faktisk er Michael Burry helt imod at traditionel shorting.

Som Michael Burry siger (s. 46):

“Jeg er ikke en shortseller i hjertet. Jeg kigger ikke på virksomheder for at shorte dem. Jeg vil have at muligheden for afkast fundamentalt set er meget større end risikoen for tab.”

Hvad er shorting egentlig? Det er at lave et væddemål, hvor man satser penge på, at noget falder i værdi.

Normalt når du shorter, låner du aktier, sælger dem, venter på faldet, køber aktierne tilbage og afleverer dem tilbage.

Det svarer lidt til at låne din svigerfars nye Tesla, fordi du er sikker på, at batterierne kommer til at eksplodere om et par dage. Du låner den, sælger den straks for 600.000 kr. og venter. Så eksploderer bilerne, og folk kan ikke komme hurtig nok af med dem. Nu kan du købe den samme bil for 100.000 kr. Så går du ud og køber den tilbage og afleverer den tilbage til svigerfar. Nu har du scoret en halv mio. kr. 

Det er selvfølgelig kun et tænkt eksempel for at illustrere shorting på en simpel måde. Ingen biler er ved at eksplodere, og hvis de gjorde, ville fabrikken nok straks kalde dem tilbage. Sælg nu ikke svigerfars Tesla.

Gør du dette med aktier, er der risiko for, at de stiger i stedet for at falde (en bil stiger trods alt ikke i værdi). Og der er i princippet ikke noget loft over, hvor meget de kan stige.

Selvom du har ret i din tese, kan markedet gå i mod dig.

“Markedet kan forblive irrationelt længere, end du kan forblive solvent.” har John Keynes engang sagt.

Så sandt. Så sandt.

Hvad gjorde Michael Burry så, når han nu ikke ville shorte?

Michael Burry og de andre i historien solgte credit default swaps (CDF’er). En CDF fungerer som en slags forsikring, der ville erstatte tabet, hvis det gik skidt med ejendomsobligationerne (uden at de behøvede at eje dem). De skulle blot betale præmien. (Det minder i virkeligheden meget om optioner, men der findes ikke optioner på det marked).

Tabet var dermed fastsat til præmien. 

Dermed var tabet begrænset og den potientielle gevinst mange gange større end det mulige tab.

12. Leaps optioner er et spændende alternativ til at eje aktier

Det her punkt er nok så nørdet, at det mest er mig selv, der ikke kan få armene ned.

De to unge fyre fra Cornwall Capital, tjente penge på at sælge LEAPS kontrakter (før de shortede ejendomsobligationer).

Leaps kontrakter er lange optioner, der strækker sig over et år. De fandt virksomheder som stod til at få et hop i aktieprisen af meget specifikke årsager, og solgte lange optioner på dem. 

Optionerne er nemlig bygget på en model – Black-Scholes modellen – som går ud fra, at aktien vil bevæge sig stabilt i fremtiden. Det giver et assymetrisk forhold mellem det mulige tab (præmien du skal betale) og den fremtidige kurs. 

Når du finder et selskab, som af specifikke grunde står til muligvis at hoppe i aktiekursen, f.eks. fordi der afventes et muligt opkøb eller kommer en positiv afgørelse fra en retssag, giver salg af en lang option god mening.  (Det står mere om dette på s.113 g 121-122).

Optioner er en af mine favoritværktøj som investor og en af de ting, som jeg underviser i på mine kurser. Jeg taler ikke meget om optioner på blogindlægget, fordi det er en smule nørdet og hurtig bliver sort snak på bloggen, fordi det kræver en del introduktion. Men i mit lukkede univers bag betalingsmuren er det et stort emne.

Optioner har været med til at skabe min formue, der har gjort mig økonomisk uafhængig. Hvis du vil lære mere om dette, er du klart kandidat til Value Investor Akademiet.

Hvad er den næste krise?

Når du har læst bogen, er det meget tydeligt, at Michael Burry er et analytisk og klarsynet talent.

Han havde det meget svært med den kritik, som han fik fra investorerne før og under finanskrisen. Derfor lukkede han sin fond og trak sig tilbage.

Indimellem kommer der dog et pip fra ham.

Han har de seneste år pippet om, at der er en gevaldig boble nu, som er drevet af de passive investeringer i indeksfonde.

Det er igen et meget upopulært synspunkt, for index ETF’er er populære og drevet af en stærk tro på, at aktiemarkedet altid går op over tid. 

Folk med den holdning kigger ikke så langt tilbage i historien. De får ikke øje på, at det tog 29 år før Dow Jones nåede det samme niveau, som før krakket i 1929 (det skete først i 1959). 

Boblen som vi er i lige nu, er større end den boble, som brast i 1929. 

Uhadada. Hvad gør du så? Kan du vente 30 år?

Value investering er den bedste løsning.

Michael Burry er da heller ikke holdt op med at investere (du kan bl.a. følge ham på dataroma.com).

Han er stadig i fuld gang, men han investerer ikke bare bredt og med bind for øjnene. Han kigger analytisk på det, som han investerer i. Han investerer intelligent.

Det burde du også gøre.

Vil du lære om value investering, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI her. 

Hvert år udgiver Warren Buffett et årligt brev til investorerne, og mange åbner det i spænding for at se, hvad han siger om markedet. 

I det her blogindlæg gennemgår jeg de vigtigste pointer fra hans årlige skriv til investorerne.

Brevet kommer som en del af selskabet Berkshire Hathaways årsregnskab, som nyligt er blevet udgivet. Berkshire Hathaway er – men det ved du nok – Warren Buffett’s børsnoterede selskab, som han laver alle sine opkøb og aktieinvesteringer igennem.

Warren Buffett forbereder dette brev meget grundigt og vejer hvert ord nøje. Der er intet ved det brev, som ikke er gennemtænkt og bevidst.  

Her er de fem vigtigste pointer: 

1. Value Investering virker

Det allerførste i brevet er en sammenligning af Berkshire Hathaway’s udvikling markedsværdien sammenlignet med aktieindekset S&P 500.

Tallene taler deres helt egen historie. Berkshire Hathaway har haft et gennemsnitligt årligt afkast på over 20 pct. siden 1965. Det brede amerikanske aktiemarkedet (målt ved S&P 500) har “kun” haft et årligt afkast på 10,5 pct.  

Det betyder, at Warren Buffetts selskab har haft et afkast på over …jamen, det er så stort et tal….3.641.613 pct. i perioden mod “kun” 30.209 pct. i det brede aktieindeks.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at han laver den sammenligning og stiller det så klart op. Det er hans måde at vise, at value investering (efter hans metode) helt sikkert virker – især hvis du tænker langsigtet. 

2. Du skal investere i virksomheder – ikke i aktier

Han understreger, at Berkshire Hathaway investerer i hele virksomheder – og indimellem i en andel af en virksomhed – men aldrig i aktier. 

“Charlie og jeg udvælger virksomheder. Vi udvælger ikke aktier,” skriver han (Charlie er selvfølgelig Charlie Munger, hans mangeårige partner.)

Warren Buffetts pointe her er, at du ikke skal investere på basis af kortsigtet overvejelser om, hvorvidt en aktie går op eller ned.

Du skal vurdere en virksomhed og dens langsigtede potentiale.

Du skal bl.a. tage stilling til, om du stoler på ledelsen, og om selskabet har konkurrencefordele, som beskytter deres service og produkter og fastholder kunderne.

Du kan lære mere om, hvordan du vurderer en virksomheds langsigtede potentiale i min e-bog her.

3. Han har næsten en billion kroner i kontanter

Warren Buffett forklarer, at han ønsker at Berkshire Hathaway altid holder 30 mia. dollars i kontanter og kontantlignende instrumenter (det kan være korte obligationer) for at være sikre på, at de altid kan klare en krisesituation og så alle kan sove roligt om natten. 

Ved udgangen af 2021 havde Berkshire Hathaway 144 milliarder dollars i kontanter og korte obligationer. Det svarer til 980 milliarder kroner. Det er næsten en billion. 

Det skyldes udelukkende, at de har svært ved at finde hele virksomheder eller dele af virksomheder, som lever op til deres kriterier for langsigtede investeringer.

“Charlie og jeg har fra tid til anden udholdt lignende kontanttunge positioner. Disse perioder er aldrig behagelige. De er heller ikke permanente.”

Hvad kan vi så lære af det?

Jeg ville helt klart også være forsigtig med, hvad jeg investerer i, og jeg ville som privatinvestor ikke være bange for i periode at holde kontanter, mens jeg venter tålmodig på den rigtige investering.

4. Han køber aktier tilbage  

I mangel af bedre investeringsmuligheder har Berkshire Hathaway købt egne aktier tilbage i 2021 for 27 milliarder dollars.

Han oplyser også, at han har købt i begyndelsen af 2022 for 1,2 milliarder aktier. 

Det fremgår ikke til hvilken præcis aktiekurs, han har købt aktier tilbage.

Han understreger, at de ikke er villige til at købe aktier tilbage til enhver aktiepris.

“Vi vil ikke betale en overpris for andre selskaber, og det ville være værdi-ødelæggende, hvis  vi betalte en overpris, når vi købte Berkshire Hathaway aktier.”

Berkshire Hathaway ville have købt flere aktier tilbage. Derfra kan vi udlede, at Berkshire Hathaway aktier har været for “dyre” det meste af tiden i 2021.

Vi kan sætte en pind i sidste års laveste niveau aktieniveau (ca. 230 dollars for b-aktien) og notere, at vi kan købe aktier i Berkshire Hathaway på ca. det niveau, hvis de skulle falde derned igen.

Det laveste niveau i de to første måneder af 2022 var 292 dollar pr. aktie (b-aktien), hvilket dog ligger over aktien i 2021. 

5. Du lærer af at formulere dine tanker

Warren Buffett takker for alle de år, hvor han har kunne undervise i investering. Han siger, at det har hjulpet ham med at udvikle og klaregøre egne tanker. 

“Charlie kalder det orangutan-effekten. Hvis du sætter dig ned med en orangutan og omhyggeligt forklarer den en af dine værdsatte ideer, kan det godt være, at du efterlader en forvirret orangutan, men du kommer selv derfra med klarere tanker.”

Jeg kan kun være enig. Jeg elsker at blogge og undervise i value investering.

Men hvordan kan du bruge den viden, hvis du sidder alene derhjemme med dig selv?

Tag noter.

Når du gennemgår en virksomhed, så husk at skriv ned, hvorfor du vil investere i den. Gem noterne, så du kan tage dem frem, hvis du senere bliver i tvivl om, hvorvidt du skal sælge. Forklar det for dit fremtidige dig.

På value investerings akademiet sørger jeg også for, at de studerende skal gennemgå virksomheder for hinanden. Det er den bedste måde at lære det på: ved rent faktisk at gøre arbejdet og forklare analysen for andre.

Er det et farvel?

Warren Buffett er 91 år gammel, og Charlie Munger er 98 år. 

Der er jo ingen, der lever evigt. 

Jeg fik en følelse af, at brevet var et farvel.

Især da Warren Buffett sagde tak for alle de år, hvor han har kunne skrive og undervise. Det gav mig følelsen af, at det er det sidste årlige brev, som vi ser fra ham.

Men det kan godt være, at jeg læser for meget ind i det. 

Under alle omstændigheder er der igen generalforsamling  i Oklahoma d. 29 april til 1. maj efter to år, hvor det har været aflyst på grund af pandemien.

Jeg skulle have været afsted i 2020 for første gang. 

Det er svært ikke at tænke, om det bliver den sidste chance for at se Warren Buffett og Charlie Munger på scenen sammen.

Nu bliver det måske den første og den eneste gang. 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Albert Einstein kalder renters rente for et vidunder.

Helt præcist siger han:

“Renters rente er verdens ottende vidunder. Den der forstår det, tjener det. Den der ikke forstår det, betaler det.”

Renters rente er et udtryk for, at de penge du allerede har tjente på dine penge også begynder at tjene penge.

På engelsk hedder det “compound interest” eller bare “compounded”.

Det danske udtryk er meget jordnært og får en til at tænke på bankassistenten nede i sparekassen.

Det engelske ord er lidt mere storslået, og giver mig en følelsen af, at der er tale om en naturlov, som noget der sker på Mælkevejen eller i Niagara Falls.

Det danske udtryk gør det dog meget nemt at forklare. Så lad os først rejse en tur ned til sparekassen på din gågade og tale med bankdamen bag skranken.

Hvad er renters rente, og hvordan kan du opnå det? I alt giver jeg fem eksempler på det, men det første er helt oplagt og er din “bankbog”:

1. Renters rente på opsparing

Lad os forestille os, at du har en opsparingskonto med renter (som i gamle dage). Lad os sige, at renten er 10 pct. (det var faktisk muligt, da jeg var barn).

Du sætter 1.000 kr. ind, og så gør du ikke mere. Næste år har du 1000 plus de 10 pct. Det vil sige 1100. Næste år får du mere end 100 kr., for de første 100 kr. tjener nu også penge til dig. Nu skal du have 10 pct. af 1100 kr. Nu skal du have 110 kr sat ind.

De ekstra 10 kr. har du fået af renters renter.

Albert Einstein siger, at hvis du ikke forstår renters rente, så betaler du det.

Det er sandt.

Fok der ikke helt indser, hvad det koster at låne penge, har tendens til at opbygge gæld, og hvis du ikke betaler af på din gæld, vil den også vokse med renters rente. Det er ikke godt. 

2. Renters rente af aktier

Det samme sker selvfølgelig også med dine aktier, men her kan det være nødvendigt, at du gør noget aktivt for at udnytte renters rente. Det sker ikke bare automatisk som på din opsparingskonto fra 1980’erne. 

De penge du allerede har tjent på aktierne skal geninvesteres for, at du udnytter effekten af renters rente.

Hvis du f.eks. får udbetalt udbytte eller har solgt aktier med et positivt afkast, skal du huske at geninvestere afkastet for, at de stadig tjener penge til dig.

3. Erfaring og viden om aktier og selskaber

Superinvestoren Warren Buffett taler om, at du får renters rente på din viden, og at det derfor er vigtigt at blive ved med at lære og læse om virksomheder og om alt muligt andet. 

Den viden du opbygger, gør det nemmere at opsøge yderligere viden. Vi bygger videre på det, som vi allerede har investeret i vores hjerne. 

Det gælder selvfølgelig også på andre områder end lige investeringsområdet.

Jeg tænker ofte på det, når jeg er sammen med mine børn, som har så meget at lære.

Da vi flyttede til Portugal, blev de kastet ind i en ny skole og skulle undervises på et sprog, som de slet ikke talte. De rykkede endda nogle klasser op, fordi de indgik i et nyt skolesystem. Den yngste, der var fem og kom fra børnehaven, begyndte i en klasse, hvor de andre børn allerede kunne læse og skrive.

Jeg var bevidst om at lære dem bare få ord hver dag, som en naturlig del af leg og gåture. I naturen fandt vi bogstaver lavet af pinde og jeg fortalte dem hele tiden, hvad noget hed på engelsk.

Et ord om dagen giver jo 365 ord på et år. Fem ord giver 1,825 ord, og det er nok et større ordforråd end de fleste.

Og når du først har lært en del ord bliver det nemmere og nemmere, fordi du forstå logikken i sproget og har noget forudgående erfaring at bygge videre på.

Så bare lidt af gangen – men hver dag. Så kommer du langt. 

4. Venskaber og goodwill 

Det du sender ud, får du tilbage mangefold.

Value investoren Guy Spier tror på, at en af de ting, der har givet ham succes i livet, er en vane med at sende tre fysiske takkebreve med posten hver dag.

Han taler om, at de små ting i livet kan have en stor effekt over tid. Det kan dog tage op til fem år, før effekten viser sig – og de fleste har allerede givet op lang tid før det.

“Denne vane med at skrive breve er en utrolig effektiv måde at få renters rente af goodwill og forhold i stedet for bare at få renters rente af penge. Albert Einstein kalder renters rente det ottende vidunder, men den snævre monetære definition af renters rente og nok den mindst interessante aspekt ved dette vidunder,” skriver han i kapitel fem i bogen The Education of a Value Investor.

Denne måde at tænke på er meget inspirerende og kan virkelig gøre dig bevidst om, hvad man sender ud i verden.

Hver gang du sender noget ud, kan du regne med, at det kommer tilbage med renters rente.

Et uvenligt ord kan blive til en krise. Lidt velment ros kan blive starten på et helt nyt venskab. Men det er ikke sikkert at det kommer lineært tilbage. Det kan komme fra en tredje vej, og du skal passe på med ikke at være kalkuleret med ros og tjenester, så du REGNER med at få noget tilbage. Bare giv det og giv slip. 

Alting kommer forstærket tilbage til dig.

Det kan virkelig få en til at tænke over, hvordan man opfører sig ude i verden.

5. Sundhed og styrke

I virkeligheden er der renters rente i alt. Alt.

Det gælder selvfølgelig også sundhed.

Hvis du lever en lille smule sundere hver dag, træner lidt mere hver dag, så kan du på ret kort tid komme i meget god form.

Tænk over det. 

Hvis du bare bliver en procent stærkere hver dag. Hvor meget stærkere er du så på et år?

Når du f.eks. træner til et maraton, kan du hver uge lægge 10 pct. til dine ugentlige kilometer. Det er sådan en tommelfingerregel for ikke at få løbeskader.

Jeg har flere gange trænet op til løb, og i starten kan det være lidt svært at holde sig tilbage. Hvis du i første uge kun må løbe 15 km. fordelt på tre løb af 5 km., kan du ugen efter løbe 16,5 km og derefter 18 km.- det er jo INGEN forskel i det daglige løb. Måske kribler det i fødderne for at komme ud og løbe HELE Dyrehaven rundt på en gang.

Men allerede 10 uger efter må du løbe 39 km. om ugen, og efter 15 uger kan du løbe 63 km. Efter et stykke tid kan du lægge 15 km. til dit kilometer antal HVER uge. Jeg bliver lige overrasket over det hver gang. 

Med sundhed og styrke kommer der en naturlig grænse (du kan ikke blive uendeligt stærk eller løbe uendeligt), men indtil du når dertil, vil der i lang tid være en slags renters rente på din indsats.

Her er der også en psykisk renters rente. Når bolden begynder at rulle, og du kan mærke, at du får det bedre, får du lyst til at gøre endnu.

Det er meget motiverende. 

Hvor vil du sætte renters rente ind i dag?

Jeg kunne sikkert komme med mange flere eksempler.

I virkeligheden er der renters rente i alt. Alt.

Det kan f.eks. også være, når man får følgere på et nyhedsbrev – og hvis man gør det godt, og læserne får lyst til at anbefale det til andre.

Hvis du begynder med 500 – som måske blot er gamle venner og bekendte –  men hvis bare 8 ud af 100 inviterer en ny ind hver måned, så vokser bloggen til omkring 1,200 på et år og 46,000 på fem år… Det må du i øvrigt gerne tage som en opfordring til at invitere andre til at læse bloggen eller e-bogen.

Jeg har en tendens til at tænke renters rente og leve efter det, om det gælder at lære et nyt sprog, undervise mine børn, sprede venlighed eller løbetræne.

Mit spørgsmål til dig er: På hvilket område har du lyst til at få renters rente til at virke i dag?

Kunne du lide blogindlægget, så husk at anbefale både dette indlæg og e-bogen e-bogen Bliv Fri som du finder her.