Hvert år i begyndelsen af maj tager over 30.000 aktie-interessede til Omaha i Nebraska for at høre Warren Buffett og hans partner Charlie Munger kloge sig. 

Officielt er det en generalforsamling i Buffetts virksomhed Berkshire Hathaway, men som Charlie Munger sagde på mødet.

“Dette er en fest. Det er en fejring.” 

Det er nemlig ikke normalt, at der dukker så mange aktionærer op til en generalforsamling.

Mødet i Omaha er usædvanligt.

Her sover folk i telte uden for kongrescentret om natten for at få den bedste plads tættest på scenen.

Midaldrende mænd dukker op i flokke for at lære om aktier – og om at leve anden halvdel af livet. Unge kvinder dukker op for at spørge, hvordan man vælger en karriere. 

Alt hvad Warren Buffett og Charlie Munger siger i løbet af de seks timer bliver vendt og drejet.

I dette blogindlæg giver jeg mit bud på de 10 vigtigste pointer fra 2022, som var det år jeg rejste over Atlanten og deltog fysisk i mødet i Omaha.  

1. Der findes kun en slags penge

På et tidspunkt præsenterer Warren Buffett slides med 20-dollars sedler. Han forklarede, hvem der havde underskrevet sedlen, hvor den var blevet trykt, og hvad der stod på den.

Den første seddel var underskrevet af Rosa Rios, som er en af dem, der har underskrevet flest pengesedler.

På sedlen står der: “This note is legal tender for all debts, public and private.”

Han læste det højt. 

Der er intet tilfældigt ved, at Warren Buffett sidder og læser detaljerne fra en 20-dollars seddel højt.

Han forklarer, at du godt kan gå ind i en See’s candy butik og forsøge at købe chokolade med sække med hvede, men det bliver lidt besværligt.

Det går dog slet ikke hos myndighederne.

“Penge er den eneste betaling, som skatte-myndighederne (IRS) tager imod. Du kan tilbyde dem alt muligt, men du har brug for penge.” 

Hvorfor siger han dette? Hvorfor læser han detaljerne på en pengeseddel højt?

Det er hans advarsel mod bitcoin og andre kryptovaluta. Han siger, at der kun findes en slags penge, og det er de officielle, som udstedes af myndighederne.

Men der er også en anden pointe….

2. Cash is king   

Det er vigtigt både som virksomhed eller som privatperson at have nok kontanter. 

Berkshire Hathaway har mange likvide midler i form af kontanter og korte obligationer.

Han forklarer flere gange på mødet, at verdenssamfundet var meget tæt på en finansiel nedsmeltning, langt værre end finanskrisen (hvis du vil lære mere om det, anbefaler han bogen Trillion Dollar Triage af Nick Timiraos).

I sådan en situation er det vigtigt at have nok rede penge til at kunne klare sig. 

“Vi vil altid have nok kontanter. Vi tror på at have kontanter. Der vil være tidspunkter i historien, hvor – hvis du ikke har det – så kan du ikke spille med den næste dag.”

Han sammenligner kontanter med luft.

“Det er som med ilt. Det er der hele tiden, men hvis det forsvinder et par minutter, så er det hele ovre.”

3. Buffett er igen begyndt at købe stort op af aktier og selskaber

Buffett har været ret aktiv med købsknappen på aktiemarkedet i sidste kvartal. 

D. 26 februar skrev han, at det ikke skete så meget. “Vi ser ingenting.”

De havde i årets første tre uger blot købt aktier for 2,3 milliarder dollar – hovedsageligt på at købe egne aktier tilbage.

“Det holder os væk fra baren. Det er noget at lave,” sagde han om det. 

Men fra slutningen af februar dykkede markedet, og han fik travlt.

Han spenderede 41 milliarder dollars på blot tre uger i slutningen af februar og marts. De gik bl.a. på opkøb af investeringsselskabet Alleghany Corporation og store aktieposter i oliefirmaet Occidental Petroleum og spilvirksomheden Activision Blizzard.

Han talte længe om, hvor forbløffende meget handel, der var i markedet, og hvor nemt det var at få store aktieposter.

Det var muligt for ham på to uger at købe en 14 pct. aktiepost i Occidental Petroleum, og det var det kun fordi….

4. Markedet er blevet et gigantisk casino   

Da Warren Buffett var en ung mand på bryllupsrejste, tog han og Susan forbi Las Vegas. Der mødte de bekendte fra Omaha.

Warren Buffett var forbløffet over, at folk rejste så langt for at gøre noget er “matematisk dumt”, som han kalder det.

Han vendte sig om mod sin unge kone og sagde. “Jeg kommer til at blive meget rig. Hvis folk er villige til at gøre dette…det er et land fuld af muligheder.”

Warren Buffett siger, at markedet i perioder bliver det en spillebule, og det sker lige nu. Markedet er blevet et gigantisk casino, hvor folk gør matematisk dumme ting. 

Når Warren Buffett kunne købe 14 pct. af et stort selskab på to uger, så skyldes det at folk gambler i stedet for at investere.

“Store selskaber i USA er i en overvældende grad blevet poker jetoner,” siger han. 

Der sidder nogle institutionelle investorer (som Blackstone) – som ikke sælger – på 40 pct. af Occidental Petroleum, hvilket jo reelt betyder, at Warren Buffett kunne købe en fjerdedel af de frie aktier i markedet på kort tid.

De kunne kun lykkedes fordi der er mange, der sælger. Folk sidder derhjemme ved computeren og handler meget aktivt, som om aktier var brikker på et casino. 

“Det slår alt, hvad Charlie og jeg har set, og vi har set meget,” siger han.

5. Du behøver ikke at være genial for at blive rig af aktier

Når folk opfører sig som om, at markedet er et casino, skaber det muligheder for Warren Buffett – og for dig.

“Vi har været afhængige af, at virksomheder er blevet forkert værdisat gennem mekanismer, som ikke var vores skyld.”

Når du investerer langsigtet i et marked, hvor folk sælger hurtigt på rygter eller en analytikers skriv, opstår der muligheder.

“Vi lærte for lang tid siden, at det ikke kræver en høj IQ. Det kræver blot den rette attitude.”

Den rette attitude er naturligvis at finde vidunderlige virksomheder til fornuftige priser og holde investeringen som en ejer – ikke en poker spiller.

Hvordan man gør det, kan du læse mere om i min e-bog her. 

6. Buffett timer aldrig markedet

Warren Buffett blev spurgt, hvordan han timer markedet.

Det afviste han, at han gør.

“Vi har ingen anelse om, hvad markedet vil gøre på mandag,” sagde han.

Derfor prøver han heller ikke at agere efter det.

“Vi har aldrig sagt eller gjort noget baseret på, hvad vi tror markedet gør – eller økonomien for den sags skyld.”

Metoden er at kigge på en virksomhed og vurdere om det er en vidunderlig virksomhed og derefter finde ud af, hvad den er værd (igen, lær mere om metoden i e-bogen her). 

“Det er fascinerende hvor svært folk gør et meget simpelt spil,” siger han.

7. Sådan håndterer du inflation

Ja, inflationen er her, og det lå i kortene.

Den amerikanske nationalbank har 2,2 billioner dollars- eller 7000 dollars pr. person i USA, forklarede Warren Buffett. Til sammenligning var det blot  800 milliarder dollars for 15 år siden. 

“Når folk har mange penge i hænderne, og der ikke er mange varer, så stiger inflationen;” siger han.

Han blev flere gange spurgt, hvordan man håndterer inflation, og selvom folk tydeligt ledte efter et investerings- eller aktieråd, gik hans bedste råd i en helt anden retning: Han siger, at du skal fokusere på at blive virkelig dygtigt til dit fag.

“Hvis du er den bedste doktor i byen, så vil folk betale for dig, om de så skal betale dig i kyllinger. Dine evner kan ikke tages fra dig og eller prisreguleres fra dig.” sagde han.

8. Derfor køber Warren Buffett egne aktier tilbage

Warren Buffett har de sidste år været aktiv med at købe egne aktier tilbage i Berkshire Hathaway.

Han blev spugt til, hvordan han regner på Berskhire Hathaway og hvad nålen skal ramme, før at han køber.

Han afviste at kommentere på beregningerne.

“Der findes ingen formular men et princip,” forklarede han.

Princippet er, at han køber aktier tilbage i Berkshire, hvis det er en bedre investering end at købe aktier i andre forretninger.

“Vi køber kun aktier tilbage, når det er den mest attraktive ting at gøre,” sagde han.

Berkshire Hathaway ikke har købt nogle aktier tilbage i april.

Aktietilbagekøb betyder, at du som aktionær får en større andel af virksomheden, som du er aktionær i. Det er ikke meget anderledes, end hvis tre personer kører en saftevandsbord, hvor den ene partner går ud, så de to andre skal dele profitten (eksemplet er Buffetts).

Berkshire Hathaway har ikke købt aktier i American Express siden 1998. Alligevel er deres ejerandel vokset fra 11,2 pct. til 20 pct. Det skyldes selskabets aktietilbagekøb.

“Det er et simpleste i hele verden. Det er som at eje en farm, som hele tiden køber lidt mere af nabofarmen og vokser,” sagde han. 

Indirekte ligger der dog i det, at aktierne skal købes tilbage til den rette pris. Hvis du køber egne aktier tilbage for dyrt, er det værdiødelæggende.

“Hvis du gør det til den rette pris, er det intet bedre end at købe egen forretning tilbage.”

9. Køb produktive aktiver    

Warren Buffett kunne ikke dy sig fra at sige lidt mere om bitcoin – og andre kryptovalutaer.

Hvis en person i publikum tilbød ham 1 pct. af al USAs landbrug, ville han købe det på stedet for 25 milliarder. Det samme med 1 pct. af alle lejligheder i USA.

“Men hvis du tilbød mig alle bitcoins i verden for 25 dollars, ville jeg ikke købe dem. For hvad skulle jeg gøre med dem? Jeg ville jo blive nødt til at sælge det tilbage til dig,” sagde han.

Landbruget producerer mad, og lejlighederne giver dig huslejen, men bitcoins skaber ikke noget. Hvis han ejede alverdens bitcoins og ikke kunne købe noget i butikkerne for pengene, så var de værdiløse.

“Det er forskellen mellem produktive aktiver og noget, som er afhængigt af, at den næste person betaler mere,” siger han. 

10. Lær, lad dig overraske og bliv et bedre menneske 

Warren Buffett hev en illusionstegning frem, hvor den sorte del kan forestille to mennesker, der kigger på hinanden, og det hvide i midten kan forestille en vase – alt afhængigt af, hvordan du fokuserer på det.

“Du kan gå rundt i årevis og være fortabt og pludselig ser du det fra et andet synspunkt.”

At lære om value investering har været den form for øjenåbner for Warren Buffett, men han understreger, at åbenbaringen kan ske på alle områder.

Du kan også få en åbenbaring om, hvordan du er et bedre og mere venligt menneske – og det er en vigtigere åbenbaring, for det andet er bare penge, mente han.

“Du burde være en bedre person i anden halvdel af dit liv end den første,” sagde han. “Du har haft en chance for at se, hvor dum du kan være på alle mulige områder. Derfor bør du blive bedre til det.”

Disse filosofiske betragtninger er noget af det bedste ved at se de to herrer interagerer i Omaha. 

Warren Buffett er 92 og Charlie Munger er 98 år, og de deler ud af livserfaring fra deres egne levede liv.

Charlie Munger har et simpelt trick til at blive et bedre mennesker. “Skriv dine egne mindeord og arbejde dig baglæns derfra.”

Charlie Munger har også et trick for helt at undgå dødsannoncen.

“Bare fortæl mig, hvor jeg kommer til at dø og jeg går aldrig derhen.”

Lad os håbe, at de holder sig fra det sted endnu et år, så vi kan ses i Omaha til næste år og blive klogere. Du kan læse mere om årsmødet, Berkshire Hathaways regnskab og meget andet på hjemmesiden her.

 Du kan downloade min e-bog, som forklarer mere om value investering her. 

For nogle uger siden besvarede Charlie Munger spørgsmål på Daily Journals generalforsamling, hvilket er en begivenhed, som mange value investorer ser frem til. 

Det gør de, fordi Charlie Munger – ligesom sin ven og partner Warren Buffett – er en af de bedste aktieinvestorer, verden har set.

Siden hans tale på Daily Journal er Charlie Munger gået af som bestyrelsesformand. Der har han siddet og styret Daily Journals investeringsportefølje i 45 år. Nu er det slut.

Det var med andre ord sidste gang, at Charlie Munger gik på scenen for at lade sig udfritte af nysgerrige privatinvestorer.

Derfor dvæler ugens blogindlæg ved hans svar og giver dig de ti vigtigste hovedbudskaber fra hans sidste svar som Daily Journals formand.

1. Charlie Munger ser Kina som et samfund med moderne kapitalisme

Charlie Munger griber gerne mulighed for at rose Kina detaljeret og overbevisende, men her er der tale om dobbeltsignaler.

Charlie Munger siger en ting – men gør på det seneste noget andet. 

Daily Journal har tidligere satset stort på kinesiske Alibaba, men for nyligt er det kommet frem, at de har solgt halvdelen af deres aktier i Alibaba med tab.

Hvorfor?

Vi ved det ikke, og jeg vil ikke gætte.

På Daily Journal mødet i februar gav Charlie Munger kun grønne signaler til Kina, selvom det store frasalg allerede var påbegyndt.

Hvad sagde han om Kina?

Han er meget imponeret over, hvordan Kina har bekæmpet fattigdom og skabt velstand på 30 år ved at indføre deres egen form for kapitalisme.

“Kina er en stor og moderne nation. Der er en stor befolkning og en kæmpe modernitet, som er kommet inden for de seneste 30 år.”

Han  roser blandt andet landbrugsrevolutionen. Kineserne indså, at landmændene producerede 60 pct. ekstra korn fra deres afgrøder, hvis man ophævede det kollektive landbrug og gav bønderne deres eget land. 

“De ændrede bare hele systemet. Jeg beundrer meget, hvad de gjorde. Jeg tror Deng Xiaoping vil blive husket som en af de største ledere, nogen nation nogensinde har haft, fordi han måtte opgive sin egen ideologi for at gøre noget bedre,” siger Charlie Munger.

2. Han stoler på, at kineserne ikke trækker tæppet væk

Når du køber aktier i et kinesisk selskab, er der nogle særlige risici, bl.a. fordi du for det formentlig investerer gennem såkaldte ADR (American Depository Receipts), hvilket betyder, at du kun indirekte ejer aktier. Den kinesiske regeringen kan i princippet beslutte, at ADR’erne ikke er noget værd.

Selv hvis du ejer rigtige kinesiske aktier, er der store risici forbundet. Den kinesiske regering kan jo også beslutte at nationalisere en virksomhed  – de er jo trods alt kommunister – og så vil dine penge også være pistvæk.

Til den slags trusler svarer Charlie Munger:

“Når du køber Alibaba, får du en slags derivat. Men hvis vi antager, at der er en rimelig ære blandt civiliserede nationer, forekommer den risiko ikke så stor for mig.”

Om krigen i Ukraine har ændret på hans syn om, at der eksisterer rimelig “ære mellem nationer”, ved vi ikke endnu. Vi kan håbe på at få svaret på Berkshire Hathaways årlige generalforsamling. 

3. Charlie Munger ser en større risiko i at blive hængende i kontanter

Den amerikanske regeringen har trykt penge i stor stil siden coronapandemien ramte verden. Nu ser vi, at der er høje inflationstal – noget mange længe har frygtet ville forekomme.

Det er en højere risiko i udhulningen af valutaen end i at investere i Kina, påpeger Charlie Munger.

“Når du har en valuta, der bliver mindre værd, så mister du købekraft. Vi foretrækker den risiko, som vi har, mod dem, som vi undgår.”

Det er jo selvfølgelig forvirrende, når han siger dette, men samtidig laver brandudsalg af kinesiske Alibaba.

Hvorfor indrømmer han ikke bare, at de sælger Alibaba-aktier? Fordi det kan gøre det svært for dem at sælge.

Som han siger: “Vi afslører, hvad vi skal i henhold til reglerne, fordi vi ikke ønsker, at folk skal vide, hvad vi køber og sælger.”

Opklaringen vil komme senere. 

4. Han er stadig imod kryptovaluta

Charlie Munger er kendt for at fnyse og kalde kryptovaluta for rottegift.

Det er stadig hans klare og officielle holdning.

“Det (kryptovaluta) er under al foragt. Nogle tænker, at det er moderne, og de velkommer en valuta, som bliver brugt til afpresning, kidnapning og skatteunddragelse,” siger han. 

Han tilføjer, at han beundrer den kinesiske regering for at forbyde det.

Han virker i det hele taget meget imponeret over nogle af de store penselstrøg, som den kinesiske regering kan tage, fordi det er et totalitært regime. Om det er at indføre etbarnspolitik eller forbyde krypto. 

5. Han foreslår en skat, der gør det svært at spekulere i aktier

Nogle bruger aktiemarkedet som en spillebule, siger han.

Der står i modsætning mod dem, som forsøger at tænke langsigtet og sikre dem selv i alderdommen. 

“Hvis jeg var verdens diktator, ville jeg lave et angreb på kortsigtet kapitalafkast, som gjorde aktiemarkedet meget mindre likvid, og som dermed fik skilt ægteskabet mellem spillebule og landets legitime kapitaludvikling. Der er ikke et godt ægteskab, og det har brug for en skilsmisse.”

6. Han holder sig fra markedsspådomme

Han forsøger ikke at gætte på, hvordan et indeks vil udvikle sig. Han fokuserer udelukkende på gode investeringer i individuelle virksomheder.

Det er lidt som at investere med skyklapper på for at kunne fokusere.

“Jeg har ikke nogen holdning til, hvilket indeks er bedre end et andet på et givent tidspunk. Jeg kigger altid blot efter noget, der er godt nok til at putte Munger penge, Berkshire penge eller Daily Journal penge i. Jeg vil svømme så godt jeg kan mod tidevandet. Jeg forsøger ikke at forudsige tidevandet.”

7. Han ser en boble, en brandert og dertilhørende tømmermænd

Han holder sig fra spådomme, men han har alligevel en holdning til, at det hele er ved at gå galt. Han taler om, at der er en boble, der skyldes et forskruet overskud i markedet, som driver det hele op. 

“Alle elsker det, fordi det er ligesom en flok mennesker til en fest, der har det så sjovt med at blive fulde, at de ikke tænker på konsekvenserne,” siger han.

Han advarer om, at festen kan have alvorlige socioøkonomiske og politiske konsekvenser.

“Du kan argumentere for, at udskejelser i 1920’erne gav os den store depression, og den store depression gav os Hitler. Det her er seriøse ting.”

8. Han holder ikke kontanter

Hvad gør en person, der ser en boble, store farer forude, tegn på inflation og som i øvrigt ikke tror på krypto?

Hvad er svaret?

Kontanter?

Det afviser Charlie Munger:

“Jeg har aldrig i mit voksenliv samlet kontanter for at vente på bedre forhold. Jeg har bare investeret i det bedste, som jeg kunne finde.”

Han afviser i samme åndedrag at Daily Journal holder kontanter. 

9. Verden er drevet af misundelse – ikke af grådighed

Der er et kæmpe dilemma, og folk som helhed ikke har det bedre, selvom de bliver bedre stillet økonomisk.

Det betyder, at folk ser relativt på velstand, mener Charlie Munger. De kigger på, hvad de andre har for at vurdere, om de har nok. 

“Alle har det langt bedre, end de havde det under den store depression. Men det hjælper ikke, at folk har fem gange mere. De vil altid skelne til, hvad sidemanden har.” 

“Mange folk er ulykkelige og føler sig meget udnyttede, selvom alting er forbedret 600 procent. Det gør de, fordi nogle andre har mere end dem. ”

Den drivende kraft er misundelse – ikke grådighed.

10. Hans råd til virksomheder og unge: Keep it simple

Han taler om, at virksomheder klarer sig bedre, hvis de går på slankekur.

Der er for mange møder, som gør det sværere at træffe beslutninger – ikke nemmere.

Virksomhederne har udviklet tykke fedtkanter omkring sig, og de fleste er mere effektive, hvis de kommer på en alvorligt slankekur, så de taber fedtkanten. 

“Mange steder kører meget bedre, efter de er blevet trimmet 30 pct.,” siger han.

Han giver et konkret eksempel med Heinz, der havde et mødebord til 600.000 dollars, og Costco der havde et lignende til blot 300 dollars. 

“Overforbruget lister sig bare ind sådan nogle steder. Det er ikke godt.” siger han. 

Han fnyser også over velhavende individers overforbrug.

“Hvem har brug for et Rolex, så de kan blive bestjålet,” spørger han.

Hans råd til unge mennesker er enkelt: “Don’t go there.”

Du har slet ikke brug for alle de ting. 

Vil du lære om at investere med skyklapper og fokus som Charlie Munger, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten her. 

Hvis du investerede med Warren Buffett i 1957 og indtil hans partnerskab blev opløst i 1969, ville 10.000 været blevet til over 160.000.

Havde du derimod investeret i det amerikanske aktieindeks Dow Jones, var de kun blevet til lidt over 25.000.

Hvis du så lagde de 160.000 i fortsættelsen af Warren Buffetts partnerskab – altså Berkshire Hathaway…

…Det må vi tage en anden dag.

Nu skal det handle om Warren Buffetts begyndelse: partnerskabet.

Warren Buffett begyndte at investere for venner og familie i 1957.

Det bliver omtalt som et “partnerskab”, fordi de var en simpel struktur, hvor han investerede for dem. Hvordan fungerede hans partnerskab, og hvad kan vi lære af det?

Jeg er selv ved at danne et investeringsselskab, hvor jeg kommer til at tage partnere ind, som jeg vil investere for. 

Det har fået mig til at kigge på, hvad jeg kan lære af Warren Buffetts partnerskab på det punkt.

Hvad kan kopieres? Hvad gjorde han?

Her kommer de ti vigtigste pointer. 

1. Warren Buffetts partnerskab var lille 

I 1956 satte han sit første partnerskab op. Det bestod af blot 105.000 usd og syv venner og bekendte: hans søster og hendes mand, en tante, svigerfar, en gammel roommate og roommatens mor og Warren Buffetts egen advokat.

De 105.000 svarer til omkring en mio. dollars, hvis man tager højde for inflation. Her skød Buffett selv 100 usd. i partnerskabet. 

Der kom hurtigere flere til, især fordi Ben Graham nedlagde sin fond, og hans gamle investorer ledte efter et nyt sted at placere deres opsparing.

Benjamin Graham pegede på Warren Buffetts partnerskab som den naturlige efterfølger, men de fleste synes, han var for ung og uprøvet. 

I begyndelsen af 1957 investerede han 300.000 usd. Det svarer ca. til 3 mio. usd i dag eller 20 mio. kr.

Hvad kan vi lære af det?

Det er helt fint at begynde i det små med en lille fond. Der kommer flere til, hvis du klarer det godt. 

2. Warren Buffett havde ingen “track record”    

Han havde godt nok arbejdet for Benjamin Graham, men han havde ikke noget, der viste folk, at han som selvstændig pengeforvalter havde skabt et godt resultatet.

Det skulle han først til at bevise med det første Warren Buffett partnerskab.

Benjamin Graham anbefalede ham godt nok, men der var ikke mange der bed på, fordi han lignede en 18-årig knægt.

Som pengeforvalteren Lou Green udtalte på tidspunktet (følge Roger Lowensteins bog Buffett – The Making of an American Capitalist).

“Graham-Newman (Grahams fond) kunne ikke fortsætte, fordi den eneste fyr de havde til at forvalte var den her knægt ved navn Warren Buffett. Og hvem ville køre med ham?”

3. Dette var hans vilkår med den første klient  

En af de første i Warren Buffetts partnerskab var en læge ved navn Edwin Davis. Her var de vilkår, Buffett satte op for Davis:

• Davis ville få al profitten af afkastet op til 4 pct.
• Over 4 pct. delte de det 75 pct. til Davis og 25 pct. til Warren Buffett (på et eller andet tidspunkt er Warren Buffett gået over til at dele profitten over 6 pct. i stedet for 4).
• Det var – og er stadig meget usædvanligt, at Buffett ikke afkrævede noget management fee, som typisk er 1-2 procent af hele det investerede beløb. Det betyder, at hvis Warren Buffett ikke fik et godt afkast, ville han ikke tjene nogle penge. 
• Davis kunne få penge ud af partnerskabet en gang om året, nemlig den sidste dag på året.
• Warren Buffett ville have arbejdsro og ville kun aflægge rapport en gang om året.  
  

4. Dette var målet med Warren Buffetts partnerskab  

Han lovede aldrig sine investorer et bestemt afkast, eller at han aldrig ville have et negativt år. 

Målet for Warren Buffetts partnerskab blev sat relativt til aktieindekset Dow Jones. Hans mål i begyndelsen var at slå Dow Jones med 10 pct.

Fra 1967, da markedet var i et stærkt bullmarked, blev han nervøs. Derfra sagde han, at han kun gik efter at slå Dow Jones med 5 pct. eller få 9 pct. i gennemsnitligt årligt afkast – hvad han end ramte først. 

5. Sådan klarede Warren Buffetts partnerskab sig  

I hans første hele år, 1957 fik han et afkast på 10 pct., mens Dow Jones faldt 6 pct.

Jeg er selv nysgerrig. Hvor meget tjente han så det første år på at investere andre folks penge?

De første 4 pct. i afkast var jo “gratis”, så han tjente 25 pct. af 6 pct. af 300.000. 

Det betyder, at han tjente 4.500 usd. Det var i begyndelsen ikke en affære, der gjorde ham velhavende.

Sådan her gik det efterfølgende:

1958: + 40,9 mod Dow Jones +38,5 pct.

1959: +25,9 pct. mod Dow Jones +19,9 pct.

1960: +22,8 mod Dow Jones -6,3 pct.

1961: +45,9 pct. mod Dow Jones +22,2

1962: +13,9 pct. mod Dow Jones -7,6 pct.

1963: +38,7 pct. mod Down Jones +20,6 pct.

1964: +27,8 pct. mod Dow Jones +18,7 pct.

1965: +47,2 pct. mod Dow Jones +14,2 pct.

1966: +20,4 pct. mod Dow Jones -15,6 pct.

1967: + 36 pct. mod Dow Jones 19 pct.

1968: +59% mod Dow Jones 9 pct.

1969: + 7 pct. mod Dow Jones -11 pct.

Hvis en investor havde lagt 10.000 i Dow Jones i 1957, ville han havde fået et afkast på 15.260. Havde han derimod investeret gennem Warren Buffetts partnerskab, havde han fået et afkast på 150.270 – selv efter aflønningen til Warren Buffett.

Han partnerskab havde et gennemsnitligt årligt afkast på 29,5 pct. mod Dow Jones 7,4 pct. i perioden.  

(Kilde til al data og Dow Jones er Roger Lowensteins bog “Buffett – the Making of an American Capitalist”) 

6. Han arbejdede i begyndelse fra soveværelset

Warren Buffett var meget optaget af at holde udgifterne til partnerskabet nede.

Han lavede selv bogføringen og årsregnskabet og arbejdede ud fra familiens soveværelse for at spare penge.

Det var først i 1962, at han fik et kontor og en sekretær.

Warren Buffett har fra starten ikke brugt mange eksperter. Han har nok følt, at eksperter forvirrede ham mere, end de hjalp ham.

Vi ved også fra hans senere investeringer, at han har foretaget store opkøb helt uden at bruge eksperter. Han har f.eks. købt flere store selskaber på et håndtryk – og uden at lave due diligence. Det er usædvanligt. 

7. Han uddannede sine partnere 

Han skrev årlige partner-breve, som havde til formål at holde deres interesser på linje med hans egen. Han talte til dem som en, der underviser sine disciple.

Derfor er de oprindelige partnerskabsbreve også guld værd for eftertiden.

Da mange af partnerne var famile, venner, naboer og bekendte, var tonen uformel.

Han inviterede dem på skift hjem til middag, og det var aftener, som partnerne så frem til.

8. Hans investeringsideer var hemmelige 

Han gav ingen aktietips, og han behandlede sine investeringsideer som forretningshemmeligheder.

På et tidspunkt var han så hemmelighedsfuld, at han ikke engang talte med sin hustru om dem.

Derfor så han også strengt på den regel, at han kun skulle aflægge rapport en gang om året.

Hvis en investor dukkede op på kontoret for at få oplyst, hvordan det gik med investeringerne, blev han stemplet ud af partnerskabet. Det vil med andre ord sige, at han blev smidt ud af samarbejdet. 

9. Hans så aktier som hele forretninger

Han undgik at forsøge at forudsige, hvordan aktiemarkedet ville klare sig. Han undgik også at lade sig påvirke af andre folks holdninger. 

I stedet analyserede han de langsigtede perspektiver, som en forretning havde.

Han vurderede en aktie ud fra, om han ville ønske at eje hele virksomheden uden at kunne komme af med den igen.

Han spurgte sig selv, om han ville købe aktierne, hvis han var tvunget til at købe hele forretningen.

Eller om han ville købe aktierne, hvis han ikke kunne tjekke aktiekursen i ti år. 

10. Warren Buffetts partnerskabs portefølje var udsædvanlig og koncentreret

Han købte indimellem hele virksomheder, som ikke var noteret på børsen. Han investerede også store mængder i enkelte virksomheder. Det er usædvanligt for en fondsforvalter.

På et tidspunkt var 40 pct. af midlerne placeret i American Express. Hvordan kan det være?

Warren Buffett arbejder ikke med diversificering (altså spredning over mange aktiver), som en god strategi til at minimere risici.

Han siger, at viden og grundighed er den bedste strategi til at minimere risici. 

Vil du høre mere om mit partnerskab Grünbaum Value Invest, så er du velkommen til at skrive til info@grunbaumvalueinvest.dk  og bede om at få tilsendt materiale om fonden.

Du kan læse mere om, hvordan jeg investerer efter Warren Buffetts metode her.

Aktiemarkedet indimellem oplever perioder med meget turbulens, og nogle selskaber og brancher får nogle virkelige hårde hak i aktiekursen.

Nogle gange er der en logisk grund til det, og andre gange er det ikke helt til at forstå, hvorfor en bestemt aktie dykker. Det er naturligt, at vi altid prøver at forstå markedet – selvom markedet til tider agerer irrationelt.

Panik når en aktie dykker

Markedet består af mennesker, der træffer beslutninger, og de beslutninger er indimellem i følelsernes vold.

Warren Buffett taler om grådighed og frygt: grådighed for at opnå et ekstraordinært afkast og frygt for at miste pengene.

Forstår vi mere om mekanismerne bag et aktiedyk, er der større chance for, at du ikke selv går i panik.

I det her blogindlæg vil jeg se på de fire typiske grunde til, at en aktie dykker.

1. Selskabsspecifikke nyheder

Dette er, når der sker noget specifikt med et bestemt selskab. Det kan f.eks. være, at ledelsen kommer med en nedjustering, som får selskabets aktier til at dykke. Det kan også være når:

• Der er madforgiftning i en restaurant og aktier falder voldsomt (f.eks. Chipotle omkring 2017).
• Der er usikkerhed om den nyeste Apple telefon vil sælge (sker indimellem)
• Starbucks kommer under anklage for racisme, fordi de ikke vil låne et toilet til en kunde, der ikke har købt noget (omkring 2018).
• Et selskab ikke trækker sig ud af det russiske marked efter invasionen i Ukraine og bliver udsat for kritik (flere selskaber på det seneste). 

De selskabs-specifikke fald sker både i bearmarket og i bullmarket.

Vil du lede efter value investeringer i tider, hvor markedet generelt er højt prissat, kan du lede efter selskaber, der bliver ramt af specifikke dårlige nyheder, der gælder dem. De er ofte ret tydelige i på de “lyserøde” sider i nyhederne. 

Det er vigtigt, at du evaluerer, hvor meget hold der er i de dårlige nyheder. 

Det sker indimellem, at markedet overreagerer på noget, som egentlig ikke er så alvorligt. Den slags sager kan vi virkelig godt lide som value investorer, fordi det giver os muligheder for at investere. 

Det magiske spørgsmål er: Er det noget, der permanent vil skade deres forretning? Eller kan de rette op på det igen?

Du skal naturligvis holde dig væk, hvis det er en permanent skade. 

2. Branche-specifikke nyheder

Dette er, når investorerne bliver nervøse for en hel branche eller gruppe af aktier, fordi der er sket noget specifikt med et selskab i branchen eller er opstået en trussel for hele branchen.

Eksempler på dette kan være: 

• Der kommer et stort olieudslip og alle olierelaterede aktier falder.
• Der kommer usikkerhed om, hvilken type energi en ny amerikansk regering vil støtte i forbindelse med et valg og aktier i en bestemt energisektor falder.

Ligesom når aktierne i en specifik virksomhed falder på en nyhed, skal vi med branchefald se på, hvad det er, der får hele branchen eller klyngen til at falde – og om der er reel hold i frygten.

3. Rotation

Der kan være lidt mode i investering. Nogle gange “roterer” de institutionelle investorer ud af bestemte aktiergrupper, fordi de beslutter, at tiden er til det.

Det kan f.eks. være, at de beslutter, at vækst-aktier er ude og kollektivt begynder at sælge. Det har ligesom en smittende effekt og får fondene til at løbe efter hinanden som lemminger. Kan du huske faldet i FANG-aktierne i 2018. Pludselig ville alle af med Facebook, Apple, Netflix og Google, selvom der ikke var noget galt med selskaberne.

Forskellen på fald i en branche og sektorrotation er, at der ikke nødvendigvis er nogen nyhed.

Det sker, lidt ligesom vejrforandringer. Vinden skifter retning.

Det er totalt umuligt at forudsige, hvordan og hvornår vinden skifter. Det er svært at investere efter, men der kan opstå gode muligheder, når en aktie dykker. 

4. Generel markedsfrygt  

Det sker indimellem, at næsten hele markedet falder, fordi det bliver grebet af frygt.

Det så vi under finanskrisen, i begyndelsen af pandemien og i starten af Ruslands invasion.

Den her slags situationer er value investorens favorit… selvom omstændighederne kan være lidt uheldige (ingen ønsker en pandemi eller en krig, men mulighederne opstår i kølvandet på dem).

Det vigtige her er at sikre, at du køber vidunderlige virksomheder, som har vækst i omsætning, overskud, god ledelse og konkurrencefordele, som beskytter dem mod rivalerne.

Det er også – som altid – vigtigt at sørge for, at du finder en god balance mellem pris på aktien og værdier i virksomheden.

Nogle gange tror private investorer, at noget er “billigt”, blot fordi en aktie dykker. Men sådan er det ikke altid bare fordi noget falder. Det kan muligvis falde fra et meget højt udgangspunkt.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære at identificere vidunderlige virksomheder og se, hvordan du finder ud af, hvad værdierne er i en virksomhed. Du kan downloade den her.