Ti råd til at sætte gode nytårsforsæt

Ti råd til at sætte gode nytårsforsæt

Hvad skete der med dit nytårsforsæt fra sidste år?

Lykkedes det for dig?

De fleste sætter en række nytårsforsæt, som ofte fejler.

Hvorfor? Fordi de ikke får hæftet det op på en større målsætning.

Nytårsforsæt er typisk noget, de vil undgå at gøre… eller et-eller-andet de vil gøre.

De er ofte lidt vagt formuleret og ikke sat ind i en kontekst. De siger sjældent noget om, hvad de specifikt vil opnå i livet. 

Et mål derimod er specifikt og målbart.

Lad os se på forskellen med eksempler:

Et nytårsforsæt kan være “Jeg vil begynde at løbe i det nye år”.

Et mål kan være: “Den 26. september løber jeg Berlin Marathon på under 3,5 timer.”

Du kan også have et mål, der går længere ud i fremtiden, f.eks. at du vil løbe Boston Marathon på under 2 timer og 40 minutter inden fem år (Boston Marathon er et eliteløb, som det er ret svært at få adgang til).

Okay, lad os få sat nogle nytårsforsæt og mål for det nye år.

Her kommer nogle fif:

1. Dit mål skal være specifikt og målbart

Hvad præcist vil du opnå?  

Lad os sige, at du har et nytårsforsæt om, at du vil begynde at investere.

Okay. Godt.

Nu skal du sætte et mål, som svarer til Berlin Marathon. 

Hvad præcist vil du opnå i løbet af året?

Hvad vil du have din investerbare formue til at vokse med?

Når det er sagt, skal du huske på, at der kan være udsving på aktiemarkedet fra år til år.

Når det gælder investering, kan det være bedre at sætte Boston målet op – altså et mål der i hvert fald kigger 5-10 år ud i fremtiden og have et et-årigt mål som dit sekundære delmål.

Hvor stor skal din formue være om 10 år? Vær helt specifik.

For at nå dertil, hvad skal den så gerne vokse med i år? 

2. Vær ambitiøs  

Ambitiøse mål er meget mere fængslende end “fornuftige” mål.

Tillad dig selv at finde din indre Napoleon frem. Om ikke andre så din indre Napoleon Hill.

Det er manden bag Law of Attraction, altså ideen om, at du får det, som du fokuserer på. Napoleon Hill siger, at store mål er som et stort bål, mens middelmådige mål er små bål.

Der er ikke meget saft og kraft fra små mål og små bål.

Der er meget stor forskel på at “ville løbe i det ny år” og ville løbe Berlin Marathon på under 3,5 timer.

Hvad lyder frækkest? Hvilken energi vækker de to forskellige mål?    

3. Byg en strategi   

For at nå derhen hvor du kan løbe et marathon, bliver du nødt til at gøre noget specifikt og gøre det jævnligt. 

Hvis målet er at løbe Berlin Marathon om 270 dage, så ved du godt, at du ikke bare kan dukke op den 26. september og gennemføre uden at have trænet – i hvert fald ikke uden skader.

Din strategi kan være at løbe New York Road Runners træningsplan 5 dage om ugen med en lang dag, to intervalløb, to rolige løb og to dage med pause. Du laver en kalender og plotter ind, hvornår og hvor meget du skal løbe, så du på forhånd ved hvad du skal gøre.

Det samme med investering.

Du skal være konsistent. Du skal have en strategi. Du kan ikke bare banke på Facebook’s vandrør og forvente “great success,” som Borat ville sige.

Hvor meget vil du investere? Hvor meget lægger du til side hver måned? Hvad præcist vil du gøre? 

Vil du investere i fonde? Hvilken slags fonde? Passive eller aktive? Danske eller udenlandske?

Vil du investere i virksomheder? Okay, ud fra hvilke kriterier vil du udvælge dem og trykke på købsknappen?

4. Sæt delmål    

Før du løber Berlin Marathon, kan det være en god ide at løbe et halvmarathon. Få lidt erfaring. Måle din tid. Måske også et konkurrenceløb på 5 kilometer og et på 10 kilometer.

Det ville jeg gøre. 

Det hjælper dig med at holde styr på, om du er på rette vej.

Du skal også sætte dig nogle finansielle delmål og følge op på dem. 

Når det gælder dine penge, kan det være en god ide at gøre status hvert kvartal.

Kig på, hvordan penge flyder ind og ud af din økonomi.

Får du lagt penge til side, som du havde planlagt? Får du investeret? Vokser pengene?

Sæt nogle mål op på forhånd, så du ved, hvor du gerne skulle være nået til efter 3 måneder, 6 måneder og ni måneder.  

5. Forpligt dig   

Jeg har prøvet det flere gange.

Jeg opnår først noget, når jeg er helt besluttet på det. Når jeg vil gøre ALT for at lykkes. Er der en lille smule tvivl, så kommer det ikke til at ske.  

Lad mig komme med nogle eksempler.

Jeg holdt op med at ryge for 13 år siden.

Jeg holdt 100 pct. op og har ikke så meget som overvejet at ryge igen.

Jeg ved præcist, hvornår jeg stoppede, fordi det var en skelsættende beslutning om ALDRIG nogensinde at begynde igen, om der så var nogle, der satte en pistol mod min tinding.

Jeg var holdt op før, men de andre gange var det halvhjertet og varede kun indtil den næste gode fest. 

Det samme med den her blog, som du læser.

Jeg gik først i gang med en ide om, at jeg ville blogge, når jeg var inspireret og havde lyst – som en slags hobby. Det første halve år havde jeg 160 følgere, og de var alle sammen venner, eks-kærester, tidligere svigermødre, nysgerrige kolleger og gamle skolekammerater.

Jeg brokkede mig over, at det ikke rykkede. Jeg havde ingen læsere. Det voksede ikke.

Det var ikke før, at jeg virkelig forpligtede mig til bloggen, at den begyndte at vokse.

Det krævede, at jeg blev fanden-i-voldsk og besluttede mig for at skrive et blogindlæg hver uge uanset, hvad der skete, og uanset hvor uinspireret jeg følte mig.

Jeg har siden, da sendt et blogindlæg eller en mail ud en gang om ugen. To år senere havde bloggen over 10.000 følgere. Det virkede at forpligte sig. 

Hvad kan du 100 pct. forpligte dig til at gøre uanset hvad? 

6. Dit mål skal hæftes op på et formål 

Dit mål skal hæftes op på noget større, som giver mening.

Det skal have et formål. 

Du skal ikke bare løbe for at løbe eller investere for at investere. Det er spild af tid.

Det skal knyttes op på et livsmål. Hvorfor vil du løbe? For at holde dig sund og vital og leve længe for dine børn?

Hvorfor vil du investere? Mange svarer “for at få et godt afkast” – men det svarer til at sige, at du vil løbe for at blive hurtig.

Et godt afkast er intet værd, hvis du ikke har et formål.

Hvorfor vil du investere? Spørg dig selv.

Er det for at blive økonomisk uafhængig? For at få flere muligheder? For at undgå økonomisk stress? For at sikre dine børn? For at komme på en jordomrejse? For at få råd til et hus senere hen? For at genopbygge dødsstjernen?

Beslut dig for det større formål. 

7. Visualiser din succes

Du skal se dig selv opnå dine mål. Mærk adrenalinen, når du løber over målstregen. Smag sveden der drypper ned fra panden. 

Er dit mål at investere for at blive tocifret millionær, der kan vælge og vrage mellem bolig og job, så se dig selv bo i dit drømmehus og foretage dig de ting, som du gerne vil opnå.

Se også gerne noget konkret, som er sket ved slutningen af 2021.

Hvordan vil det føles at komme i hus med dit mål for 2021?

Hvad vil det gøre ved dig at vide, at du har fået et godt afkast og fået plantet gode rødder i vidunderlige virksomheder? At intet kan slå dig ud økonomisk nu? 

Føl sejren allerede nu.

8. Sæt et skræmmebillede op  

Hvad sker der, hvis du ikke ændrer adfærd?

Du bliver nødt til at indse og forstå med hele din krop, at inaktivitet også er et valg.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang med at løbe? Hvad er farerne? Smør godt på. Du udvikler bildæk om maven. Du får sukkersyge. Du dør 15 år før tid (i forhold til den løbende udgave af dig).

Det samme med investeringer.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang?

Jeg bruger selv et skræmmebillede af en fattig pensionist, fordi sådan en har jeg været tæt på: min mor havde intet andet end folkepensionen de sidste mange år af hendes liv, og det begrænsede hende voldsomt. 

Smør godt på.

Hvad betyder det, hvis du fejler ved ikke at investere?

Måske har du ikke råd til at give dine fremtidige børnebørn det, som de ønsker sig i julegave. Måske kan du ikke invitere din familie på ferie. Måske er du en dårlig gående pensionist, som ikke har råd til at tage en taxa. Måske bliver du isoleret af pengemangel.

Se konsekvenserne af din mulige inaktivitet og beslut dig for, at du ikke er sådan en. 

9. Søg viden

Hvis du skal gøre dig klar til at løbe Berlin Marathon til efteråret, kan det være en god ide at få fat på nogle løbeprogrammer, og læse nogle løbebøger – endda måske få dig en coach.

Du kan læse blogindlæg, læse bøger og være på investeringskursus. Husk på, når vi begynder på noget nyt, så er det en ændring i din livsstil. Du har brug for hjælp for at holde fast i den.

Første skridt hos mig er at downloade min e-bog Bliv Fri, som fortæller dig om min investeringsstrategi. Du kan downloade den her.

Andet skridt er at være med på et af mine webinarer, som jeg afholder et par gange om året. Næste skridt er at melde dig til Value Investor Akademiet, som jeg lancerer to gange om året.  

10. Få holdkammerater

Du skal søge holdkammerater, få inspiration og gode råd og opbygge et netværk, der kan holde dig fast, forstærke de nye vaner og bygge fæstning om dit nye livssyn.

Hos Penge og Frihed kan du være med i en gratis Facebook gruppe her

For at lære mere om at investere, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

 

Fem strategier til at komme igennem endnu en vinter med corona

Fem strategier til at komme igennem endnu en vinter med corona

Sidste år på denne tid lukkede Danmark ned – igen.

Ingen julefester, ingen teater, ingen kram, ingen skole.

Jeg sad alene derhjemme med mine børn juleaften og nytårsaften.

På et tidspunkt tænkte jeg:

“Det her vil jeg ALDRIG gå igennem igen.”

Hvad mente jeg egentlig med det? Det vidste jeg ikke helt selv.

Jeg kan jo ikke styre epidemiens udvikling eller regeringens nedlukninger.

Så kom den næste sætning:

“Til næste år ser mit liv helt anderledes ud.”

Men hvordan anderledes?

Jeg måtte gå igennem mit liv detalje for detalje og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Jeg måtte beslutte mig for, hvad jeg ville ændre, og hvad jeg ikke ville ændre. Det blev et sten-vender projekt, som fik mig igennem vinteren.

I dag – et år senere – kommer vi til at gå igennem endnu en omgang med lukket skole og forskellige typer restriktioner, men mit liv ser faktisk helt anderledes ud.

Vi er gået fra at bo i en lejlighed på Nørrebro til at bo i et hus i Cascais i Portugal.

Min forretning er en helt anden. Jeg bruger tiden anderledes og har tidoblet min omsætning. 

De forandringer var jeg ikke gået igennem, hvis den anden lockdown ikke rystede mig. 

Jeg kan helt ærligt sige, at mit liv er blevet radikalt forandret på grund af corona-nedlukningen sidste år. Det er lige før, at jeg glæder mig til næste omgang lockdown, for hvis jeg går ind i det med samme attitude af, at jeg vil have noget ud af det, så vil det endnu engang revolutionere mit liv.

Men hvordan? Hvordan vender du det til noget godt? 

I det her blogindlæg vil jeg give dig fem strategier til at komme igennem endnu en omgang corona. 

1. Accepter at lidelse er en del af livet 

Nogle gange kan vi godt gå rundt med en barnlig følelse af, at det hele burde være nemt. At livet burde være en lang Instagram-værdig fest.

Vi kan måske blive lullet ind i en tro om, at andre vågner op med det perfekte hår om morgenen og går fra højdepunkt til højdepunkt.

Med den indstilling bliver vi frygtelig skuffede over en nedlukning (og endnu en og endnu en), fordi det ikke matcher vores lidt forkælede indstilling og ubevidste krav til livet. 

Det hjælper at acceptere, at livet er en blanding af lidt af det hele. Vi har alle sammen gode og dårlige dage. Vi har alle sammen noget, som er svært. Der kommer solskin, og der kommer regn. 

Det er ofte gennem den svære periode, at vi forandrer og udvikler os. En svær periode kan faktisk være en stor gave.

Når vi accepterer, at lidelse er en indbygget del af livet, bliver det meget nemmere for os at bære det. Det er faktisk altafgørende. 

2. Vær klar over dit formål 

Hvorfor er du her? Hvad skal du bidrage med?

Psykologen Victor Frankl beskriver i “Man’s Search for Meaning”, hvordan nogle fanger i koncentrationslejrene klarede sig igennem, mens andre sank som sten.

Indimellem fik fangerne cigaretter som betaling. Cigaretterne kunne byttes til mad, som kunne sikre endnu 14 dages overlevelse. Han kiggede med forundring på de fanger, der valgte at ryge en cigaret. Han vidste, at de havde givet op og ikke ville leve længe. De prioriterede et øjebliks nydelse over overlevelse. Ganske rigtigt, de døde altid kort tid efter.

Hvorfor giver nogen op? Fordi de ikke længere kan se meningen med det. Hvorfor mister de følelsen af, at livet har en mening, mens andre beholder følelsen – selv under de mest ekstreme forhold?

Mening med livet kommer inde fra os selv og afhænger af, om vi kan se det større billede og se et formål, der er større end os selv.

Mening kan komme fra kærlighed til andre, fra en trosretning eller fra et vigtigt stykke arbejde, som vi bidrager til.

Der er ingen tvivl om, at der kommer stor “mening” med det hele, hvis du har et formål, som driver dig frem. Det kan bære dig igennem svære tider. 

3. Vælg din attitude

Jeg læste forleden et blogindlæg om en nybagt fars reaktion i det øjeblik det gik op for ham, at hans nyfødte søn havde Downing Syndrom.

Konen havde lige født, og barnet var helt stille. Lægerne var også stille. Et øjeblik var han bange for, at barnet var dødfødt.

Da han gik hen for at kigge på barnet, så han de skæve øjne og kendte svaret. I et splitsekund opdagede han, at han kunne vælge mellem tvivl og frygt …eller kærlighed. Han kunne vælge at spekulere over, hvordan de skulle klare det, hvordan de skulle betale udgifterne, hvordan familien ville reagere… eller han kunne vælge at give sig hen i kærlighed til barnet uanset hvad.

Det er sådan en fin pointe, at vi altid har et valg, men vi glemmer, at vi kan vælge, om vi vil have en negativ reaktion eller hvile i det. 

Du behøver ikke at blive nedslået over de begrænsninger, som nedlukningen medfører. Det er sikkert irriterende at læse, hvis du har en negativ reaktion. Men spørg dig selv et øjeblik, om det ikke er rigtigt. Lad der komme en åbning, så du kan finde andre reaktioner.

4. Find en rytme og gode daglige vaner

Gode daglige vaner kan bære os igennem meget.

Jeg husker rytmen fra den første lockdown, hvor jeg var hjemme med to små børn og skulle arbejde mig igennem det.

Om morgenen gik vi ud og ned til bageren.

Med to små børn (de var 3 og 6 år på det tidspunkt) er det et helt eventyr i sig selv. Derefter satte jeg en film må, så jeg kunne arbejde lidt. Så fik vi frokost. Så kom en venindes teenagebørn forbi for at passe børnene i gården i to timer. Jeg løb en kort tur og arbejdede lidt mere.

Om eftermiddagen havde vi et kreativt projekt: Modellervoks, perleplader, folde, tegne og klippe-klistre. Derefter skulle der laves aftensmad. Om aftenen når de sov, arbejdede jeg igen. 

Hvis du ikke har børn, vil du helt sikkert have nogle andre rutiner og vaner.

Hvad du end beslutter dig for, skal du som minimum have de her tre elementer:

1. Lys, frisk luft og motion. En gåtur er nok.

2. Social kontakt. Det kan også være et zoom-møde eller en telefonopringning.

3. Noget voksenarbejde eller en interesse, der giver mening.

Det sidste kommer vi til nu….

5. Find et projekt som du kan gå op i

Der kommer i den nærmeste tid til at være en masse ting, som vi ikke kan gøre. Men der er stadig en masse, som du kan gøre.

Det er kun de ydre ting, som Mette Frederiksen og hendes team kan sætte begrænsninger på.

Der er ingen begrænsning på, hvad du kan lære og skabe i dit hjem.

Jeg vil foreslå, at du finder noget, som du kan gå op i den her tid. Hvad præcist det er, betyder ikke så meget.

  • Det kan være, at du vil lære italiensk online.
  • Det kan være, at du vil læse alle Shakespeares værker.
  • Det kan være, at du vil lære at strikke.
  • Eller det kan være, at du vil lære at investere.

Jeg foreslår selvfølgelig det sidste, for mit formål er at lære dig at investere i aktier på en måde, så du kan blive økonomisk uafhængig.

Hvis det sidste er det projekt, som du vælger, så har jeg gode nyheder til dig.

Jeg lancerer snart det næste hold på Value Investor Akademiet, som begynder i starten af januar.  Startskuddet til tilmelding bliver et nyt live webinar mellem jul og nytår. 

Du kan allerede melde dig til webinaret i dag. Du kan finde det her.

Hvis du allerede har været på webinaret, og ved, at du gerne vil på det næste Value Investor Akademi, som begynder i starten januar, så skriv det til mig, så kan du sikre dig en af de første pladser på det nye hold. 

Sådan skaber du ekstrem velstand

Sådan skaber du ekstrem velstand

For nyligt fik jeg lidt af en åbenbaring. 

Det skete, da jeg hørte coachen Bob Proctor tale om de tre pengetyper.

Han deler folk op i M1, M2 og M3’er.

Han taler om dem, der tjener penge ved at give deres tid for at få penge, dvs. dem med et lønjob.

Dem kalder han M1.

Det er 96 pct. af befolkningen, der falder i den kategori. Det er alle de mennesker, der går på arbejde for at få en løn. Det er sygeplejersken, men det er også advokaten, lægen og direktøren. 

Så taler han om dem, der har forstået princippet med passive aktiver, og som får f.eks. købt aktier. Dem kalder han M2.

Hvis du er begyndt at investere i aktier, falder du i M2 og tillykke med det. Du er del af en eksklusiv skare af folk, som kun udgør 3 pct. af befolkningen, ifølge Bob Proctor. 

Men han går et skridt videre til en gruppe, som jeg ikke har hørt om før. M3’erne er den sande elite på pengefronten.

Det er dem, som sætter mange indtægtskilder op. De nøjes ikke med lønindtægt eller aktier.

De har også udlejningsejendomme, en eller flere forretninger og andre passive indtægter som f.eks. bøger eller copyright. Det er som om, at de kører med et program, der hedder “hvor ellers kan jeg tjene penge.” 

Det gik op for mig, at jeg har været fortaler for M2, mens jeg i virkeligheden selv kører på den lille udgave af M3’eren – uden at være bevidst om det. 

Indimellem får jeg et kritisk spørgsmål om, hvorfor jeg sælger kurser og gruppe-coaching forløb, når jeg er økonomisk uafhængig og kan leve af aktier.

Jeg har børstet spørgsmålet af mig med en tanke om, at jeg gør det fordi det er sjovt, og fordi jeg gerne vil bringe min viden ud. Jeg vil gerne hjælpe folk med at blive økonomisk uafhængige.

Nu kan jeg se, hvad jeg gør.

Jeg sætter flere indtægtskilder op. 

Men ikke nok med det. Nu, hvor jeg ved, at M3 er vejen frem, vrimler det med ideer til, hvordan jeg kan gå mere i den retning.

Ideen om M3 har rykket ved mine perspektiver og grænser på en måde, hvor jeg kan mærke, at min virksomhed og mit liv er ved at accelerere.

Jeg har tænkt mig at dyrke M3’eren mere, og jeg anbefaler også, at du gør det.

“Men hvordan?” spørger du så nu.

Lad mig være ærlig og sige, at du ikke kommer til at hoppe direkte fra M1 til M3 på kort tid.

Du kommer nok til at gå fra M1 til M2 og langsomt videre til M3’eren trinvist.

Hvis du lige nu er en M1’er, er det mest oplagte at få købt nogle aktier, så du kan blive en M2’er.

Det er et kæmpe skridt og en klar forbedring at blive en M2’er. Det er stadig min holdning, at aktier er en genial måde at få en passiv indkomst.

Hvordan finder du andre indtægtskilder end aktier?

1. Udvid inden for dine nuværende kompetencer

Først skal du se, om du kan tænke på nye indtægtskilder som lægger op af din nuværende profession.

Hvis du feks. er journalist, som jeg var, er det oplagt at undersøge, om der er nogle muligheder for at være ordstyrer på en konference eller tjene ekstra penge på andre fritidsjob som journalist.

Måske er der mulighed for at freelance lidt ved siden af, hvis din arbejdsplads tillader det?

Eller skrive en bog? Bøger kan medføre foredrag, som igen er en indtægtskilde. 

2. Brainstorm nye områder

Er der andre områder, hvor du kan tjene penge?

Sæt dig ned og brainstorm og lav et mindmap. Hvad er dine evner? Hvor ligger dine interesser? Har du nogle gamle drømme? Hvad elsker du at beskæftige dig med? Kan der være noget der?

Hvis du f.eks. elsker biler, kunne der så være en hobby og indtægtskilde i at købe gamle biler og sætte dem i stand og sælge dem med fortjeneste?

Kan du begynde at blogge om et område du elsker?

Har du en stor følgerskare på et af de sociale medier, kan du så begynde at tjene penge på den ved at promovere noget? Er der noget, du kan leje ud i en periode? Dit sommerhus måske? 

For hver ide du skriver ned, så lav det om til et mindmap, dvs. du sætter en cirkel rundt om hovedideen, og så tegner ud streger ud til andre cirkler, hvor du skriver flere indtægtskilder.

I begyndelsen vil dine m3-projekter måske være små hobby projekter, men med tiden får du måske en rigtig forretningside, som kan blive større.  

3. Regn på lønsomheden i dine ideer

Når du får de her nye ideer til, hvordan du kan tjene penge, skal du vurdere hvor meget tid, der ligger i det.

Nogle ideer er bedre pengemaskiner end andre.

Hvis du f.eks. kan strikke og beslutter dig for at sælge hjemmestrikkede sokker på et julemarked, så skal du lige overveje timeprisen. Lad os sige, at du kan sælge dem for 150 kr. og de tager 15 timer at strikke, så er det en timepris på under 10 kr., når garnet er trukket fra.  Det er ikke en speciel god brug af din tid, og det er ikke sokkerne, der vil føre til “ekstrem” velstand.

4. Sorter ideerne i passive og aktive kilder

Du skal også sortere ideerne i aktive og passive indtægter.

Aktive er nogle, hvor du hele tiden må levere din arbejdskraft, mens passive er noget, du skal sætte op en gang og så kan det sælges igen og igen.

For at bruge strikke-eksemplet er de strikkede sokker en aktiv indkomst, fordi du skal strikke, før du kan sælge. Men hvis du laver et online strikkekursus eller sælger strikkeopskrifter online, så er det en passiv indtægt, fordi du kun skal sætte det op en gang og derefter kan du sælge den samme vare igen og igen. 

Det er vigtigt, at du får sat nogle passive indtægtskilder op. Det er dem, du skal prioritere. 

Dit første skridt til velstand

Et oplagt sted at begynde vil selvfølgelig være aktier i virksomheder, hvis du endnu ikke er begyndt at investere.

Hoppet fra en ren M1 til en M2 betyder trods alt, at du bevæger dig fra 96 pct. af befolkningen til en elite på 3 pct. af befolkningen.

Når du får sat ekstra indtægtskilder op, er det vigtigt, at det ikke ryger ned i forbrug. Du skal sende dine nye indtægter videre i en ny pengemaskine, og det kunne jo helt oplagt være aktier.

Et godt sted at begynde at lære om aktier er ved at læse min e-bog

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Gør disse ting for at undgå at snyde dig selv i skat 2021

Gør disse ting for at undgå at snyde dig selv i skat 2021

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du i Danmark kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Hvis du gør det til en vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.400 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 52.400 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Sæt penge ind på ratepensionen  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 58.500 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4. Top aktiesparekontoen op

Du kan i alt maksimalt skyde 102.300 kr. ind på aktiesparekontoen. Har du ikke toppet den op, er det måske nu, du skal gøre det. 

Hvis du tidligere har sat penge ind på aktiesparekontoen og fået afkast, kan det påvirke, hvor meget du kan sætte ind.

Men du behøver ikke at tage den store regnemaskine frem, for din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen.

Hvad er aktiesparekontoen?

Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 56.500 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 56.500 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Bor du i Danmark og betaler skat i Danmark, betyder skatten jo også, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid.

Samtidig er du med til at bidrage til samfundet i Danmark. 

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her

Er penge din tjener eller herre?

Er penge din tjener eller herre?

Mange influencere, instagramere og youtubere give tip om, hvordan du sparer penge på tøjvask, frisør, mad og middage og alt muligt andet.

En Youtuber lever af havregryn og tomatsuppe for at spare op og investere og blive økonomisk uafhængig.

En blogger  undgår at tage til fester i roklubben, fordi han synes, det er for dyrt.

En Instagrammer farver sit hår selv, fordi hun vil spare på frisøren.

Nogle diskuterer endda, om de skal fravælge børn, fordi – suk – børn er dyre. 

Fælles for dem alle er, at de lader penge styre deres valg og dermed også deres liv, når det burde være omvendt.

De skulle have det sjovt og møde andre mennesker og nyde livet fuldt ud. De burde lade penge tjene dem til det formål.

I stedet lader de deres valg styre af nogle tal. 

Jeg har længe spekuleret over, hvad problemet egentlig er med den tilgang. Altså udover alt det, som de går glip af. Og udover, at det må sluge meget af deres energi at skulle vende hver 25 øre. 

Jeg har et bud på det.

Hvis penge i den grad bestemmer over så meget i dit liv, er du blevet slave af penge.

Du burde vende det om.

I stedet for at barbere omkostningerne ned og have Onkel Joakims tilgang til tilværelsen, burde du sætte fuld fokus på, hvilken type liv, du gerne vil leve, og så gå efter det – uanset hvad det koster.

Det må blive et mål at tiltrække de penge, der skal til, for at leve det liv, som du ønsker. Ikke skære livet til for at spare sig til de penge, du ønsker.

For vi har jo kun et liv.

Du skal spørge dig selv:

Hvis alt var muligt, hvor vil du så gerne bo, hvad ville du spise og hvad ville du lave? Hvordan ville du leve dit liv?

De personer, der bliver slave af penge, glemmer at spørge sig selv disse fundamentale spørgsmål, før de sætter regnemaskinen til at slette alt. 

Du skal gerne gøre penge til din tjener, ikke din herre.

Du skal sætte store, lidenskabelige mål og så skal du opnå dem.

Det må gerne være mål, som du har svært ved at se, hvordan lykkes, for den slags mål får dig til at vokse som menneske.

Hvis du streger ting fra listen på grund af penge, så lader du penge være din hersker. 

Lad os lige se på, hvornår penge er din tjener og hvornår de er din herre.

Penge er din herre (og du dens slave) hvis: 

  • Du lader pengene afgøre, om du skal stræbe efter noget.
  • Du lader pengene afgøre, hvilket job du skal tage.
  • Du afstår fra at gøre ting, som du holder af, på grund af omkostningerne.
  • Du afstår fra at tage en uddannelse på grund af omkostningerne.
  • Du kigger på prisen, før du kigger på varen.
  • Du undgår at diskutere det finansielle med folk i dit liv. 
  • Du kommer i konflikt med folk i dit liv om penge.
  • Du løber tør for penge sidst på måneden.
  • Du bruger flere penge, end du tjener.
  • Du gemmer dig bag døren, når Dansk Flygtningehjælp har landsindsamling.
  • Du bekymrer dig om penge, og hvis dine investeringer (eller mangel på samme) kan holde dig vågen om natten. 

Penge er din tjener (og du dens herre) hvis:

  • Du forstår, hvor stor magt du selv har til at skabe dit liv…inklusiv din indkomst og din formue. 
  • Du får penge til at arbejde for dig og ikke omvendt. 
  • Du bruger penge til at støtte din personlige vækst, udvikling og udfoldelse.
  • Du lader penge cirkulere, fordi du forstår, at det, som du sender ud, kommer tilbage. 
  • Du har en følelse af, at du nok skal have penge nok til at skabe det liv, som du ønsker.
  • Du har ikke valgt job eller karriere ud fra, hvor meget du kan tjene.
  • Du bruger tid på at tænke på, hvad du vil skabe i den næste fase af dit liv.
  • Du forstår, at du kan bruge penge til at hjælpe dig hen på det næste niveau.

Sådan kommer du videre

Hvordan havde du det, da du læste eksemplerne igennem? Ramte nogle af dem dig et ømt sted?

Så er det måske på tide at tage dit forhold til penge op til revision. 

Du skal have mere fokus på at øge din indkomst – og gerne fra flere kilder – end på at spare.

Penge er altid i gang. De har ingen landegrænser, intet søvnbehov og ingen sprogbarrierer.

Penge får de ting, som du ønsker hen til dig.

Det handler om at sætte kæmpestore og ambitiøse mål og opnå dem – uanset hvilke tal der følger med. 

Husk altid at spørge dig selv, om du ønsker det først. Kig derefte på prisskiltet.

Livet gælder ikke om, at vi skal krølle os sammen. Det gælder om, at vi skal folde os ud.

Husk, en enkelt god investering eller forretningside kan skabe et utroligt højt afkast, og det kan være det, som får bolden til at rulle for dig. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI her. Du kan downloade bogen her.