Det er kun et fåtal af par, som aktivt indgår en ægtepagt, som de selv vælger.

Det er en skam, for der er mange fordele ved at lave sådan en aftale om, hvad der skal ske økonomisk, hvis I går fra hinanden.

Når man frier og bliver gift, er det selvfølgelig med en ide om, at det skal vare resten af livet. Det kan føles akavet at tage snakken op om, hvad der skal ske, hvis man vil skilles.

Men sandheden er, at der ikke findes noget bedre tidspunkt at snakke om det, end mens man er forelskede og glæder sig over en fremtid sammen.

Det kan være langt sværere at bringe emnet på banen senere hen i ægteskabet, fordi det kan skabe utryghed og tvivl om, hvorvidt den ene er på vej ud.

Lad os lige få defineret ægtepagt, før vi går i gang.

Hvad er en ægtepagt?

Det er skriftlig aftale ægtefæller indgår om, hvad der skal ske økonomisk, hvis de går fra hinanden.

Man beslutter, hvorvidt der er formuefællesskab over det hele, og om alt skal splittes 50/50, hvis man går fra hinanden. Man kan også beslutte, at der er særeje over bestemte ting, så den ene har retten over en tidligere formue, over egen virksomhed, over en arv, måske nogle arvestykker fra farmor, nogle ejendomme eller måske bare nogle smykker.

Kort sagt er en ægtepagt en aftale om, hvordan tingene skal fordeles, hvis I en dag går fra hinanden.

Hvorfor overhovedet få en ægtepagt?

Lad os lige se på argumenterne.

Dem har jeg nemlig nogle stykker af…

1. I skal kunne tale om penge fra begyndelsen

Det kan godt være, at det er ubehageligt at tale om kroner og ører og hvad-nu-hvis, når den store kærlighed melder sig.

Men den store kærlighed bliver også hverdag, og I står stærkere som par, hvis I kan finde ud af at tale fornuftigt sammen om nogle af de mere praktiske detaljer, som er nødvendige for at strikke et godt liv sammen. I kan lige så godt øve jer. 

Når nu I er ved praktik og fremtid, så er det måske også en god ide at få snakket andre ting igennem. Det kunne være rollefordelingen, hvis I får børn.

Hvis I ikke tager snakken og bliver enige om, at det er et 50/50 arbejdsfordeling, så bliver det næsten altid kvinden, der tager det tunge læs. 

2. Med særeje er du motiveret for at skabe din egen formue

Den amerikanske komiker Ali Wong, der bl.a. er kendt fra Netflix-serierne Baby Cobra og Hard Knock Wife, har sagt, at hendes ægtepagt har motiveret hende til at få succes og gøre sig umage med karrieren.

Hun er gift med Justin Hakuta, som er søn af en forretningsmand, der blev rig af at skabe en blæksprutte kaldet Wacky Wall Walker, der kunne kravle ned af væggen.

Ja, det kan man åbenbart også blive rig af.

Da Ali Wong og Justin Hakuta skulle giftes, krævede den blæksprutte-skabende far, at parret indgik en ægtepagt, så sønnen fik særeje over den formue, han en dag ville komme til at eje.

Det må have gjort lidt ondt, for før de blev gift, hjalp Ali Wong sin kommende mand med at betale en studiegæld på $70.000 – eller knap en halv mio. kr. – af med sine egne penge. Hans fremtidige formue var sikret, men hun havde “gratis” betalt hans gæld af.

Alligevel er hun dybt taknemlig for ægtepagten.

“Jeg var meget motiveret til at skabe min egen formue, fordi jeg havde skrevet under på et dokument som helt specifikt skitserede, hvordan jeg ikke kunne være afhængig af min mand. Min far har altid talt godt om “gaven ved frygt”, og den ægteskabspagt skræmte livet af mig. Men i sidste ende blev det, at jeg var tvunget til at underskrive den ægtepagt, en af de bedste ting, som er sket for mig og min karriere.”

Det skriver hun i bogen Intimate Tales, Untold Secrets and Advice for Living Your Best Life.

Hvad hvis nu, der er dig, der står med formuen?

Jamen, så bliver du nok endnu gladere for, at du kan beholde den. Det er ikke sikkert, at du har en formue,  når I indgår ægteskabet, men måske har du en senere hen.

Det var hvad, der skete med sangerinde og forretningskvinden Jessica Simpson.

Hun ærgrede sig over, at hun ikke fik en ægtepagt i sit første ægteskab, som indgik som 22-årig med den otte år ældre popstjerne Nick Lachey.

Han var på tidspunktet længere i sin karriere og mere formuende end hende.

Han ville have en ægtepagt, men hun blev fornærmet og afviste med argumentet om, at det jo var for evigt.

“For evigt” varede i det her eksempel tre år, og i de tre år tog hendes karriere fat.

Da de skulle skilles, havde hun en formue på omkring $35 mio. (omkring 220 mio. kr.), mens hans formue var omkring $5 mio. (32 mio. kr.).

Hun har skrevet om det i sin autobiografi Open Book, hvor hun fortæller, at hun gav ham, hvad han ville have. 

Hun afslører ikke, hvor meget hun gav ham, men nogle af de kulørte blade har skrevet, at han fik omkring §10 mio. – dvs næsten en tredjedel af hendes formue.

Men hvad næsten endnu værre er, at han også fik rettigheden til 1,5 pct. af hendes omsætning fremover. 

Det får mig videre til det næste…

3. Du beskytter dine aktiver

Jessica Simpson lovede 1,5 pct. af omsætningen i sin forretning væk til en mand, som hun var gift med i tre år.

Den slags historier har jeg hørt om før. Det må være så bittert, at en person, som du har været gift med i få år, får ret til din fremtidige indkomst fra en virksomhed, som du har bygget op, mens du var i ægteskabet.

Det er en sag, hvis begge parter har tjente nogenlunde lige meget og deler alt 50/50.

Det er en anden sag, at den ene får ret til den andens fremtidige indkomst.

Det må være ekstra bittert, hvis det var et ulykkeligt ægteskab. Jessica Simpson har f.eks. fortalt, at de skændtes meget, og at hun følte, at han modarbejdede hendes karriere. Nu kan han høste frugterne af den for altid. 

Jeg kender en, som var gift med en mand, der var voldelig overfor hende. De var ikke gift i særlig mange år, men hendes karriere rykkede en del i de år.

For at være sammen med ham opsagde hun sin lederstilling og flyttede over til hans landsdel. Der begyndte hun i nød en konsulentvirksomhed for at tjene penge.

Da de blev skilt, fik han ret til en del af hendes indtægt fra hendes konsulentvirksomhed. 

En virksomhed er et aktiv, som skal deles – medmindre du sørger for en ægtepagt med særeje.

Det samme gælder naturligvis med de andre aktiver. Din aktiebeholdning skal deles. Ejendomme skal deles – også selvom det er en ejendom, du har arvet og som er gået gennem generationer…Medmindre du laver en ægtepagt med særeje naturligvis.

4. I træffer selv en beslutning 

Hvis I ikke underskriver en ægtepagt, er det ikke sådan, at der ikke er en ægtepagt.

Der er skam en de facto ægtepagt, når I bliver gift. Men det er den ægtepagt, som staten skruer sammen i lovgivningen.

Vil du hellere lukke øjnene og håbe på det bedste?

Eller vil du tage aktivt stilling?

Det mindste du kan gøre er, at sætte dig ind i, hvilken ægtepagt du egentlig går ind i, hvis I ikke selv vælger en sammen.

5. Du beskytter dig mod den andens gæld

Nu har vi talt om formuer, der skal deles.

Men der er også noget andet, der kan blive delt ved formuefællesskab: gæld. 

Hvad hvis nu din partner opbygger en stor gæld?

Det mest grelle eksempel kunne jo være, at han var ludoman og opbyggede en spillegæld. Den ville du også overtage, hvis I blev skilt.

Men der er også andre – og mindre dramatiske – måder at opbygge gæld på. Det kan være en virksomhed, der går konkurs. Det kan være en fejlinvestering.

Da jeg første gang var på barsel, gik jeg lange ture med en veninde, som stadig var tynget af eks’ens gæld.

Det havde været nogle ulykkelige år i et kort ægteskab, men hun var kommet videre og havde fundet sig en rar mand, som hun nu havde fået et barn med.

Men eks’en spøgte hele tiden, fordi han spillede en rolle i den nybagte families økonomi.

Han havde nemligt skabt noget gæld ved nogle fejlvurderede ejendomsinvesteringer under finanskrisen. Den gæld boksede hun stadig med, og det stod klart, at de nybagte forældre ikke havde råd til at flytte.

De boede i en toværelseslejlighed på Nørrebro, og det ville de nok blive ved med.

Det smertede hende, at de nok ikke ville få et barn nummer to på grund af den tunge skygge, som eks-manden kastede ind over deres liv.

Der var knap nok plads til et barn i deres lejlighed. To var uoverskueligt. Indirekte var hendes eks-mand med til at afgøre, hvor mange børn hun skulle have senere hen.

Er det for sent?

Hvis du allerede er gift, er det så for sent at få en ægtepagt?

Nej, selvfølgelig ikke. Man kan også indgå en ægtepagt senere hen.

Hvis du gerne vil indgå en, hvad er så det næste skridt?

Jeg er stor fortaler for at få hjælp fra de bedste. Det næste skridt er selvfølgelig oplagt: Du skal tale med en jurist, som er specialiseret i ægtepagter.

Hvordan overtaler du din partner?

Forklar din partner, at der allerede er en ægtepagt, men det er en staten har besluttet for jer, og du vil hellere have, at I selv beslutter, hvordan den skal se ud.

Jeg ville gå med ærlighed og forklare, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke fordele du ser i det for den anden partner. En ægtepagt er jo ikke altid noget, der stiller den anden dårligere.

Den kan f.eks. også sikre den anden ved at sørge for, at pensionerne også blive fordelt lige, hvis det er det I ønsker.

I den ægtepagt i automatisk indgår – hvis I ikke selv underskriver en – bliver pensionerne jo ikke delt.

Hvilke argumenter skal du give for at indgå en ægtepagt?

Det er svært at liste argumenter op, fordi ægtepagterne vil se meget forskellige ud. Nogle vil ønske mere formuefællesskab og andre vil ønske mere særeje.

Jeg ville nok sørge for, at de aktiver jeg selv bygger op – som min virksomhed og min portefølje af aktier  – var særeje. Andre ønsker måske, at det skal være fælles.

Det vigtigste er, at du selv tager stilling og går oplyst ind i det.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Inflation er en trussel, fordi det udhuler værdien af dine penge.

Inflation er også en trussel, fordi det indirekte kan medføre et aktie crash.

Når inflationen stiger, vil nationalbankerne på sigt blive nødt til at lade renten stige for at tøjle udviklingen. En rentestigning kan medføre heftige kursfald på aktiemarkedet.

Hæver den amerikanske centralbank Federal Reserve System (“Fed”) renten i USA brat, kan det faktisk få aktier til at crashe.

Det har vi fået forsmag på flere gange de senere år, bl.a. i 2018 da Fed hævede renten fire gange i træk. Det fik aktiekurserne til at bævre …og dratte sidst i 2018. 

Vi har i mange år haft lav inflation og lav rente.

Hvorfor skulle det nu ændre sig? 

Fordi nationalbankerne verden over har pumpet penge ud i økonomien i gigantiske mængder oven på corona-epidemien.

Jeg vil ikke gå ind i alt for mange detaljer med M1 og M2 og andre mål for penge i USA, og dermed gøre teksten tung og svær at læse (og fylde den op med noter og henvisninger). Men stol på mig, når jeg siger, at Fed har pumpet sprøjtet penge ud i systemet i en hast og mængde, som vi ikke har set før – ikke engang under finanskrisen.

Når der bliver pumpet store mængder penge ud, får det priserne til at stige.

Inflationen i USA har i mange år ligget under 2 pct. i gennemsnit (fra ca. 2000 frem til nyligt). Men her i foråret er den blevet fordoblet og er målt til omkring 4 pct. (PCE indeks).

Fed’s chef Jeremy Powell forsikrer om, at prisstigningerne er et forbigående problem…men det skal han jo sige, for at berolige markedet.

Mange økonomer taler nu om truslen om stigende inflation. Nogle taler endda om mulig hyperinflation. 

Spørgsmålet som jeg vil besvare her er:

Hvad kan du gøre for at beskytte dig mod inflation? 

Skal du blive i kontanter?

Hvis der er en overhængende trussel om stigende renter og dermed faldende aktiepriser, kan kontanter så være en løsning?

På kort sigt kan det være fint at have kontanter for at kunne købe aktier op ved et aktiefald, men på lang sigt er kontanter den værste aktivgruppe at placere sig i. 

Værdien af dine penge vil nemlig blive udhulet. 

Hvis inflationen f.eks. er på 4 pct., vil værdien af din kontantbeholdning være halveret på 18 år. Stiger den til et gennemsnit på 5 pct., vil dine penge blive halveret på 14 år. 

Hvad med guld?

Fordelen ved guld er, at der findes begrænsede mængder af det, og det betyder, at det holder sin værdi over tid (og endda kan stige i værdi).

Problemet med guld er, at det et stykke metal, som ikke kan opfinde produkter, ansætte eller forny sig, og derfor vil det ikke udvikle sig så godt som aktiemarkedet over tid. 

Den formulering kommer fra Warren Buffett. Han forklarede meget godt problemet med guld på  generalforsamlingen i Berkshire Hathaway i 2018.

Hvis du havde investeret $10.000 i guld i 1942 (ja, ja, jeg ved godt, at du ikke levede i 1942, men det gjorde Warren Buffett), så var det steget til omkring $400.000 i 2018. Hvis du derimod havde investeret $10.000 bredt i markedet (Dow Jones indekset), så var beløbet blevet til $51 mio.

Det er en vild forskel, ikke sandt? Lidt af en øjenåbner.

Derfor er aktier den bedste beskyttelse

Når du køber en aktie, køber du en lille ejerandel i en virksomhed.

Gode virksomheder kan beskytte sig mod inflationen.

Hvordan?

Inflation betyder stigende priser.

Du skal finde virksomheder, som kan lade deres priser stige med inflationen – og endda over inflationen.

Tænk over det.

Hvis alting stiger 4 pct, ville du så holde op med at købe tandpasta eller juice, fordi de også steg 4 pct.?

Nej, vel?

Vi skal jo have børstet tænder og spise morgenmad – og forhåbentlig stiger lønniveauet med inflationen.

Nogle virksomheder er endnu bedre til at beskytte sig, fordi deres kunder ikke er så optagede af priser.

Tag Apple’s produkter for eksempel.

Den gennemsnitlige pris for en iPhone er steget fra $650 til $1.000 på fem år. 

Jeg kan huske, at jeg fik et chok i 2016, da jeg skulle købe en ny iphone. Den nye Iphone 7 kostede mig omkring 8.000 kr, hvilket var meget mere, end jeg tidligere havde betalt for en iPhone. Men til gengæld kunne den også meget mere og havde større hukommelse.

I 2020 betalte jeg så omkring 12.000 kr. for en iPhone pro max.

Jeg ved godt, at Apple har billigere telefoner, men jeg ville ikke have billig.

Jeg ville have det bedste redskab, som jeg kunne finde, fordi jeg bl.a. bruger telefonen til at optage Youtube videoer og Facebook Lives. 

…Men du må ikke investere blindt i aktier

Når renten stiger, er der risiko for, at aktierne falder drastisk. 

Vidste du, at det tog næsten 30 år, før aktierne havde genvundet det tabte efter 1929?

Warren Buffett opstilling med guld og aktier ville se helt anderledes ud, hvis han havde sammenlignet udviklingen med 1929 som udgangspunkt.

Vi befinder os lige nu i en historisk aktieboble, som får 1929 til at blegne.

Shillers PE ratio er et mål for, hvor dyre aktier er. I 1929 lå det på 30, før crashet. I dag ligger det på 38.

Det betyder, at aktier er dyrere i forhold til deres indtjening i dag end de var på toppen i 1929. 

Med andre ord kan du ikke bare sætte dine penge bredt i markedet, som i en ETF der følger et aktieindeks (som f.eks. Dow Jones indekset fra Warren Buffetts eksempel).

Hvad gør du så? 

Du bliver nødt til at investere intelligent i aktier.

Du skal investere med øje for, hvor dyrt et selskab handles på børsen, og du sørger for, at du investerer, når det er billigt eller rimeligt prissat.

Det kan du læse meget mere om i min e-bog her.