Sådan ved du, at du er blevet aktie-junkie

Sådan ved du, at du er blevet aktie-junkie

Okay, indrømmet. Det her blogindlæg er for sjovt.

Og så alligevel ikke.

Jeg kan huske en dag, jeg fik besøg af en veninde fra udlandet. Vi sad ved Torvehallerne og drak et glas vin før maden.

Jeg loggede ind på en app for at se realtidspriser på aktiemarkedet.

“Du kigger på aktiekurser,” sagde min veninde.

Hun lød forarget, og jeg følte mig lidt som en af de tåbelig biroller i en Woody Allen film. Sådan en New Yorker kliché. En af dem der gør alt det, men godt ved, man ikke skal gøre 

Måske var det også lidt forkert, når nu vi ikke havde set hinanden i flere år, og hun var ved at opdatere mig på de sidste ti år af hendes liv. Karriereskift, nye lande, ny mand og nyt barn.

Jeg ville gerne drikke vin med hende. Jeg var glad for at se hende, og jeg ville gerne høre om det hele. 

Men markedet faldt, hvilket gav nogle muligheder for en god optionshandel. Jeg ville gerne lige et hurtigt smut hjem og logge ordenligt ind på en platform. Hvis jeg lige kunne smutte i et kvarter. Det er dragende at logge ind og tjekke aktierne. 

Kender du følelsen? Du er midt i livet og burde være nærværende. Men du tænker på aktiemarkedet?

Der er en hårfin balance mellem at blive grebet af noget og at blive besat af det.

Hvorfor sker det overhovedet?

Når du logger ind, får du en følelse af nydelse, som de fleste nok kender fra at tjekke deres sociale medier. 

Det sker, fordi du får et dopamin kick ud af tjekke dine aktier – især hvis de stiger.

Nogle af os får også et dopamin kick, når markedet falder, fordi vi ved, at det egentlig er der, vi tjener vores penge.

Hvad er tegnene på, at det er ved at tage overhånd?

Jo, lad os se…

1. Du tjekker aktiekurserne fem minutter efter åbning – hver dag

Hvis du står og banker på fondsbørsen port hver eneste morgen, så er du måske ved at blive lidt afhængig af det.

Det er okay at tjekke aktiekurserne – men du må altså også nogle gange gerne glemme det, fordi der sker noget andet i livet. 

2. Du tjekker aktiekurserne i weekenden    

Du ved godt, at aktiemarkedet er lukket, men du tjekker lige alligevel – også selvom du allerede har set, hvor det landede fredag aften.

Det føles bare så dejligt at logge ind og se tallene en gang til der på skærmen. Se dine flotte plusser… Eller pine dig med minusser.

Du glæder dig faktisk lidt til, at det bliver mandag, så markedet er åbent igen. 

3. Du bliver irriteret over en helligdag 

Du synes helt generelt, at der er for mange helligdage.

Du vil hellere tjekke aktier end at holde fri fra arbejde.

I øvrigt tjekker du også aktiekurserne, mens du er på arbejde.

Det er jo der, at markedet er åbent, så du siger til dig selv, at det bliver du nødt til. 

4. Livet uden for platformen føles lidt kedeligt 

Du har svært ved at koncentrere dig om at læse en bog, fordi tempoet går for langsomt.

Selv Netflix blegner lidt ved siden af.

Ja, selv sociale medier virker kedeligt ved siden af markedet. Går du på Facebook, går du helst i Facebook grupperne, der handler om aktier for at se, hvad de andre siger om dagens udvikling.

5. Du går på toilettet for at tjekke en aktiekurs eller købe aktier

Det er der da ikke nogen, der gør, siger du måske.

Jo. Det er der.

Jeg har f.eks. gjort det.

Jeg kan huske en juleaften, hvor Apple faldt ned til min købspris.

Det amerikanske marked er nemlig åbent, når vi spiser flæskesteg, og jeg stod på toilettet og forsøgte at købe Apple aktier.

Det lykkedes ikke – mine børn blev utålmodige og begyndte at banke på toiletdøren.

Jeg har siden da lovet mig selv aldrig at stå i den situation igen. Ikke mere toiletkøb. 

Sådan kurerer du dig selv

Du bliver nødt til at tage en kold tyrker. Der er ikke andet for.

Du skal holde op med at kigge på kurserne, når markedet er åbent.

Du kan sagtens træffe gode investeringsbeslutninger uden at være opdateret minut-for-minut. Dine beslutninger vil faktisk blive bedre. 

Her er tre konkrete løsninger.

1. Læg dine handler ind efter markedets lukketid  

Der er ingen grund til at handle aktier, når markedet er åbent.

Faktisk vil jeg råde dig til at lade være, fordi de små tal der fiser op og ned giver signaler til hjernen om at handle på dem. Det kan være stressende. Det er bedre at lægge en limit handel ind, mens der er lukket.

2. Tag 30 dages kold tyrker 

Det er lidt ligesom sukker. Du har brug for en pause for at blive nulstillet.

Du har brug for 30 dages pause fra at tjekke aktiekurser og fra at logge ind i din platform. Her mener jeg også, at du skal undgå at tjekke priserne, når markedet er lukket.

Du har brug for at mærke, at der ikke sker noget ved, at du ikke er helt opdateret. Verden braser nok ikke sammen, fordi du går glip af det.

Du kan evt. lave en aftale med en ven  om, at han skal informere dig, hvis nogle af dine positioner falder mere end 20 pct. i perioden eller hvis en ny finanskrise rammer markedet i løbet af de 30 dage.

Så kan du slappe af imens. 

3. Tving dig selv over i en anden neutral afhængighed 

Måske er det nu, at du skal se den Netflix serie, som alle taler om?

Eller læse den krimi, du har stående på hylden?

Du skal selvfølgelig ikke erstatte dit aktie-kiggeri med at begynde at drikke eller tage på casino.

Der findes tre former for afhængighed: negative, neutrale og positive.

De negative er dem, som forværrer dit helbred, din økonomi og dine relationer. Det er f.eks. stoffer, spiritus og gambling.

Så er der de neutrale. 

De ødelægger ikke noget, men de gør heller ikke så meget godt. Det kan f.eks. være at se tv (eller tjekke aktiekurser som besat).

De positive er f.eks. at være afhængig af at løbe hver dag eller gå i fitnesscenter.

Hvis du kan finde en positiv vane at erstatte dit aktie-kiggeri med, er det selvfølgelig genialt, men det er måske lidt meget at bede dig om at erstatte det med gulerødder.

Derfor kan en neutral vane være mere realistisk.

Jeg tænker, at en god Netflix serie kan være løsning.

Bagefter kan du altid tage en kold tyrker fra Netflix, for så har du styrket din evne til at tvinge dig selv væk fra neutrale vaner.   

Har du nogle andre løsninger eller eksempler på skøre aktievaner? Skriv dem gerne til mig på mail info@pengeogfrihed.dk eller fortæl om dem inde i Gruppen på Facebook her. Jeg laver en tråd om det. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Ti skøre tegn på en aktieboble

Ti skøre tegn på en aktieboble

Hvordan ved du egentlig, om der er en aktieboble?

Problemet med en boble er, at vi først med sikkerhed kan konstatere den, når den springer. Indtil da må man forsøge at tyde tegnene.

Men hvad er tegnene?

Jeg hjælper dig til at få øje på ti af dem. 

1. Aktier der stiger heftigt – som Tesla

I takt med at Tesla aktien steg, blev stifteren Elon Musk i januar verdens rigeste mand.

“Hvor underligt,” skrev han i en kommentar på Twitter. Og lidt efter: “Nå, tilbage til arbejdet.”

Teslas samlede markedsværdi er i skrivende stund over 800 mia. dollars.

Det betyder, at Tesla er mere værd end Toyota, Volkswagen, GM, BMW, Daimler, Honda og Ford tilsammen. Det er på trods af, at de store bilmærker har 36 gange mere salg end Tesla, og at Tesla har svært ved at tjene penge. 

Nøgletallet P/E (price/earnings) er et udtryk for, hvor dyr en aktie er. Teslas P/E er over 1600. Et normalt niveau ligger omkring 15. 

En normal P/E på 15 betyder, at du som investor betaler 15 kr. for hver en krone i overskud. I Teslas tilfælde betaler du over 1500 kr. for en krones overskud. 

2. Børsnoteringer skyder i vejret   

Børsnoteringer er flere og hyppigere i tider, hvor aktiemarkedet klarer sig godt.

Det er en naturlig udvikling.

Hvorfor sælge dit selskab og dit livsværk i en periode, hvor priserne er deprimerede? Du så ingen børsnoteringer i året efter finanskrisen. Men nu vrimler virksomheder på markedet. 

Det er alligevel usædvanligt nu, fordi vi ser, at børsnoteringer opfører sig som raketter på børsen. Platformen Airbnb aktiepris blev f.eks. fordoblet på den allerførste handelsdag i . Den gik fra 68 dollars pr. aktie til 146 dollars pr. aktie. I skrivende stund handles den til 182 dollars. 

Vi ser også, at selv små ukendte selskaber uden omsætning kommer flyvende ud af starthullerne. Det er typisk noget der sker, når markedet er overophedet og irrationelt og på allersidste stadie i en boble.  

3. Det vrimler med aktiebloggere og youtubere 

Det vrimler med folk, som siger deres arbejde op for at skrive, tale og lave videoer om aktier.

Mange af dem har ikke noget særligt at sige – andet end at du skal investere i aktier. De kan fortælle dig, hvordan du åbner en konto hos Nordnet og måske vise dig en ETF. Men så er der ikke så meget mere hjælp at hente. 

Det er f.eks. forbløffende at se en 25-årig nyuddannet ingeniør sige sit allerførste job op, fordi han på få måneder kan få over 30.000 følgere på Youtube og dermed kan leve af at lave videoer om at købe tomasuppe på dåse og vise hvor meget hans Tesla-aktier stiger.  

4. Taxachaufføren taler om aktier 

Før finanskrisen talte både frisøren og taxachaufføren om, hvad de havde tjent på mursten.

Jeg husker tydeligt en taxachauffør, som renoverede huse på Lolland. Han købte dem, renoverede dem og solgte dem igen. Jeg talte også med en frisør, som bare købte og solgte lejligheder – ikke noget med at renovere. Hun tjente bare penge på at satse på, at markedet blev ved med at stige. Snart ville frisøren flytte til Monaco og taxachaufføren til Bali. Det troede de i hvert fald. 

Det er lidt det samme nu.

Nu taler de bare om aktier. Om at skyde pengene i noget mere eller mindre tilfældigt og satse på at pengene bliver fordoblet på kort tid. 

De gambler og så længe markedet stiger, klarer de det godt.

Når andre hører den slags historier, smitter det. De begynder også at gamble, og det sender markedet endnu højere op.  

5. Der bliver åbnet rekordmange nye investeringskonti

Den amerikanske platform Robin Hood, som især appellerer til unge, har fået mere end 3 mio. nye brugere siden 2019.

Herhjemme har Nordnet fået 80.000 nye kunder i 2020 og har dermed rundet 200.000 brugere.

Det er alligevel lidt af en vækst. Det er faktisk forbløffende. 

6. Alle taler om, at Warren Buffett har mistet det 

Da it-boblen rasede på sit højeste, tog Warren Buffett til en investorkonference i Sun Valley.

Her fik han en kold skulder af tidens it-milliardærer – og alle de andre. Dengang talte folk om, at Warren Buffett var for gammel til at forstå teknologi-aktier. 

På generalforsamlingen i Berkshire Hathaway (hans virksomhed) skrumpede deltagerlisten. Der var endda en aktionær, som rejste sig foran forsamlingen og spurgte “om han ikke havde nogle hjerneceller tilbage til at vælge et par teknologiaktier.”

Det sker hver gang, der er en aktieboble. Value investorer bliver hånet, når markedet er frådende. 

Value investorer, det er dem der, som Warren Buffett, investerer med et blik for om prisen på selskabet nu også er rimelig. Når aktiepriserne går amok, står de tilbage som bedstefar med en løftet pegefinger. 

Det forlyder, at deres tankegang er forældede, de er sat ud af gamet, og de forstår ikke, hvorfor det denne gang “er helt anderledes”.

7. Et selskab kan stige over 6.000 pct. på få dage – på en misforståelse

Elon Musk sagde i januar på et tidspunkt, at han ville holde op med at bruge Facebooks WhatsApp til at sende beskeder og i stedet ville gå over til Signal. Det er et open source produkt, som fungerer via donationer.

Signal er ikke børsnoteret, men det er et andet selskab, der hedder Signal Advance, der producerer noget helt andet. 

Signal Advance aktier steg fra under 0,60 dollar pr. aktie til over 60 dollar pr. aktie i dagene efter Elon Musks tweet.

Hvis det ikke er et tegn på, at markedet gambler og glemmer at undersøge…

8. “Det er anderledes nu”  

Hver gang der opstår en boble, vil nogle stå frem med en teori om, hvorfor tyngdeloven ikke længere eksisterer på aktiemarkedet.

Du hører argumentet “det er anderledes den her gang, fordi…”.

I 1929 var det anderledes på grund af de mange moderne opfindelser (i den tid bliver biler og telefoner udbredt).

Under it-boblen var det på grund af internettet, som ændrede spillereglerne. 

Under boligboblen talte mange om, at byernes befolkning voksede, og derfor ville priserne blive ved med at stige.

I dag taler mange folk om, at renterne aldrig kommer op igen, og derfor er der ikke noget alternativ – alle sætter deres penge i aktier.  

9. Shiller PE Ratio over 30

Shiller PE ratio er den nobelpris-vindende økonom Robert Shillers instrument til at vise, hvornår markedet er “irrationelt begejstret” (fra bogtitlen Irrational Exuberance, som han har skrevet).

Du læste om P/E nøgletallet for oven med Tesla.

Shiller PE viser, hvor dyrt markedet er generelt, og det burde ligge omkring 15, hvis markedet var fair prissat, men den over dobbelt så høj.

Shiller PE er kun tre gange i historien steget så højt: Før crashet i 1929, under it-boblen og nu.

I skrivende stund er den på 34, hvilket er over niveauet i 1929.

Vidste du i øvrigt, at det tog 29 år, før Dow Jones indekset kom på det samme niveau, som det var i 1929? Med andre ord hvis du havde sat dine penge i en ETF, der matchede et indeks, ville du altså være blevet knap 30 år ældre, før dine penge var det samme værd igen.

Med andre ord er markedet meget højt prissat – og det midt under en pandemi.

Det er skørt.  

10. Buffett-indikatoren har aldrig været højere 

Hvis du vil vide, hvor dyrt eller billigt aktiemarkedet er, skal du holde aktiemarkedet op mod bruttonationalproduktet. Det siger Warren Buffet.

Derfor kaldes det Buffett-indikatoren, når man måler det meget brede indeks Wilshire 5000 op mod det amerikanske bruttonationalprodukt, også kaldet BNP eller på engelsk GDP. 

Buffett-indikatoren burde ikke være højere end 90 – så er den dyr. 

Et rimeligt niveau er mellem 50 og 75. Under 50 er billigt.

Nu er den over 200  – og den har aldrig været højere i den tid, den er blevet målt.

Det er måske ikke så underligt, at Warren Buffett sidder med en Joakim von And størrelse af en pengetank med kontanter og venter på, at markedet bliver billigere.

Hvad tænker du? Er Warren Buffett kløgtig eller har han mistet grebet? 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Fem hurtige fordele når du begynder at investere

Fem hurtige fordele når du begynder at investere

Når man taler om fordele ved at investere, vil de fleste straks begynde at tale om penge og afkast. 

Det er også skønt – men langt fra den eneste positive gevinst ved aktier. 

Mange investerer for at nå et bestemt mål. Måske ønsker de at blive økonomiske uafhængige. Eller investere sig til et bestemt slags hus. Eller at gå på pension tidligt.

Men i virkeligheden er afkast og penge bare tal.

Tænk over det.

Du investerer ikke for nogle tal på en skærm. Du investerer for at opnå en bestemt følelse. Måske en følelse af kontrol. Måske en følelse af frihed. Måske en følelse af tryghed. Måske en følelse af selv at kunne bestemme. 

Det magiske ved at investere er, at de her følelser sniger sig ind på dig langt tid før, at du er i mål.

Her kommer et lille aber-dabei. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan du investerer. Hvis du investerer efter, hvad du hører en fremmed sige i en podcast, så gambler du. Og det kan blive en ubehagelig rutsjetur med bankende hjerte, adrenalin-sved og livlige mareridt.

Men hvis du investerer på en måde, som er tryg og forudsigelig, så vil du opleve, at du begynder at føle ro og frihed langt tid før, at du er rig og fri.

Jeg kan selvfølgelig ikke forudsige præcist, hvordan du vil opleve det.

Men jeg kan fortælle dig om de fem forandringer, som jeg har bemærket i mit liv, efter jeg er begyndt at investere som value investor (og det er den strategi, som jeg står for).

1. Mindre stress

Før i tiden havde jeg altid travlt.

Jeg blev irriteret over et rødt lys i trafikken og følte altid, at jeg var bagud. Jeg levede livet, som om livet var en tur ned af et samlebånd. Det skulle gå hurtigt, hurtigt, og jeg kunne ikke følge med i det. Jeg havde tilmed en underliggende følelse af, at der ville ske noget frygteligt, hvis jeg ikke fulgte med samlebåndet eller faldt helt af det.

I dag har jeg en følelse af at have tid. Min tid er min, og det er okay. 

Jeg lægger mere mærke til de små fine ting, som fugle der kvidrer – mens jeg venter for rødt lys. 

2. Mindre gnaven

Før i tiden kunne små ting gøre mig gnaven.

Jeg var høflig nok i Netto-køen (håber jeg), men indeni var jeg frygtelig gnaven.

Jeg var rigtig mavesur. Det ødelagde min dag, hvis den anden kø kig hurtigere, eller hvis personen foran mig skulle bytte noget.

Jeg var vrissen over for folk. Jeg kunne f.eks. ikke være mere ligeglad med kassedamen. Hun var som en genstand, jeg skulle forbi. 

I dag kender jeg min faste kassedame.

Jeg smiler og taler med hende. Jeg ved, at hun interesserer sig for investeringer og har inviteret hende med i Penge og Frihed. Vi stopper op et øjeblik og snakker sammen. Jeg hilser også på andre folk i køen, hvis jeg har set dem før.

De er ikke længere blot folk, som potentielt står i vejen for at jeg følger med på livets samlebånd. De er blevet til mennesker.  

3. Bedre til at sige fra

Før i tiden havde jeg en chef, som jeg aldrig rigtig kunne sige fra overfor, fordi jeg var bange for at miste mit job og min indkomst, som jeg var afhængig af for at betale regningerne.

Det her med ikke at sige fra blev en måde, som jeg levede på.

Jeg sagde ikke fra over for nogen. Det var blevet okay at træde ind over mine grænser. Det var som om jeg troede, jeg ikke havde ret til at sige fra. Jeg skulle passe ind.

Hvis jeg sagde fra, så ødelagde jeg rytmen i livets samlebånd. 

I dag er jeg ikke så bange for noget, og jeg er langt hurtigere til at sige fra.

Jeg siger fra over for folk, som er meget kritiske og suger energi ud af mig. Jeg blokerer på livet løs på sociale medier, så jeg aldrig behøver at høre den samme trold eller gnavne person to gange. Jeg takker nej til aftaler, som før i tiden var obligatoriske.  

Jeg er mindre bange for at stå alene – ikke bare økonomisk, men også på et psykisk plan. 

4. Bedre til at holde orden og sortere

Før i tiden havde jeg en del ting, som jeg ikke kunne give slip på, fordi jeg var bange for, at jeg en dag ville mangle dem. Det kunne være et par bukser, som sad for stramt. Eller en skål jeg aldrig brugte. 

I dag har mit hjem færre ting, fordi det er blevet nemmer for mig at give slip på materielle ting. Skulle jeg bruge det igen, så køber jeg det igen. 

Jeg giver rask væk ting, fordi jeg ved, at der er en stor værdi i at have orden i hjemmet.

Det er flere penge værd end selve dimsen. 

5. Bedre til at have det sjovt alene

Før kunne jeg kede mig i mit eget selskab.

Jeg higede altid efter noget uden for mig selv. En vild rejse. En god fest. En forside. Noget opmærksomhed.

Jeg kunne læse en bog i sofaen, men efter et par kapitler, var det som om, at det dirrede i mig.

Jeg tror i bund og grund, at jeg kedede mig i livet. Der manglede noget, som jeg virkelig interesserer mig for. Noget som kunne holde mig fanget i timevis. 

I dag bliver jeg stimuleret på et intellektuelt plan af investeringerne.

At investere er som at spille skak med hele verden. Jeg prøver at lure, hvor valgkampen ender, hvad kineserne gør, hvordan folk vil forbruge i fremtiden.

Hver virksomhed er som en gigantisk gåde, som skal løses, og det er sjovt at se, når jeg har ret. 

Investering er en leg for mig. Jeg har det sjovt i mit eget selskab. 

Er du interesseret i at lære at investere på en tryg og forudsigelig måde, så kan du begynde med min e-bog, som du kan downloade her.

Tre måder at undgå at spille offer og tage magt over din økonomiske situation

Tre måder at undgå at spille offer og tage magt over din økonomiske situation

Penge er ikke bare noget, der sker for dig.

Penge er noget, som du tiltrækker og skaber og får til at vokse. 

Hvis du vil skabe velstand i dit liv, er det vigtigt, at du indtager en rolle, hvor du tager fuldt ansvar for alt, hvad der sker i dit liv. Inklusiv penge.

“Det findes ikke økonomiske problemer. Der findes kun personlige problemer, som giver sig udtryk i penge.”

Derfor er det vigtigt at se på, hvilken grundholdning du har til livet.

Du skal øve dig i at være helt overbevist om, at det er dig, der skaber din succes. Ikke noget udefrakommende. 

Der er tre ret udbredte vaner, som du skal vænne dig helt af med, fordi de placerer dig som et offer, der ikke har magt over situationen.

Offer-vane 1: Bebrejde 

Giver du noget skylden for, at det går som det går?

Måske er det økonomiens skyld? Måske er det din partners skyld? Måske er det dit helbreds skyld? Måske er det vejrets skyld?

Hvis du hører dig selv kaste skylden på andre eller bebrejde nogen noget som helst, skal du stoppe dig selv.

Offer-vane 2: Bortforklare 

Ofre har det med at retfærdiggøre, hvorfor det er gået, som det er gået.

Du skulle prøve at høre, hvordan dømte kriminelle snakker. De bortforklarer i et væk, hvad der er sket. Jamen, det var ikke så slemt. Hun ville også selv. Han var selv uden om det. Det var bare et lille indbrud. En lille slåskamp burde ikke være ulovligt. 

Det dur jo selvfølgelig ikke.

Hører du dig selv påbegynde en søforklaringen, så skal du stoppe dig selv. Du er i gang med at sende aben videre.

Hvad der skete, er dit ansvar og dit ansvar alene. Hvad der sker i fremtiden er dit ansvar, og dit ansvar alene. 

Først når du virkelig tager det til dig, vil du begynde at se forandringer ske i dit liv.

Hvordan kan det give sig udtryk, når det gælder penge?

Lyt til, hvordan du eller andre taler om penge.

Hvis nogen siger, at penge ikke er så vigtige, er du ved at tage dem i en bortforklaring.

Du kan være 100 pct. sikker på, at de har økonomiske problemer. Personen er i færd med at retfærdiggøre sin situation.

Dertil kommer, at det er rigtigt svært at tiltrække penge med en grundholdning om, at de ikke er vigtige.

Lad os sige, at du have en ven, som sagde du ikke var vigtig.

Ville du gide at hænge ud med den person? Nej,vel?

Offer-vane 3: Brok og kritik

Negativitet er noget af det værste, du kan gøre mod dig selv. 

Når du brokker dig over noget, så får du kun en ting: Mere af lige præcis det, som du klager over. Negativitet er som pest i dine tanker. 

Det værste er, at det smitter mere end den nyeste corona mutation.

Hvordan har du det i nærheden af en, som brokker sig? Det er lidt som at blive suget ind i universets sorte hul. Efter et øjeblik sidder du også og opremser alle livets forbandelser.

Hold dig så langt væk fra brokkere, som du overhovedet kan.

Men hvad hvis nu, du ikke kan undgå dem? Hvad hvis nu det er et familiemedlem, som den fulde onkel ved frokostbordet? Så må du sige “aha” og “okay” – men undgå at tage det ind. Lad være med at gå ind i en diskusion. 

Du kan ikke få begge dele

Du skal vide, at du kan ikke både kan have en offer-attitude og blive rig. Der findes ikke rige ofre. 

Du skal vælge, hvad du vil have. 

Så hvad bliver det?

Vil du blive ved med at bebrejde andre, brokke dig over chefen (jeg har også været der) og bortforklare, hvorfor du ikke har skiftet job?

Eller vil du have et fedt liv med overskud mentalt og økonomisk?

Hvad gør du så, hvis du kan mærke, at du falder i offer-rollen?

Grib tanken eller sætningen og slet den. Bare sig det, som det er. “Hov, det vil jeg gerne tage i mig igen. Slet. Slet”.

Spørg i stedet dig selv: Hvordan har jeg skabt denne situation?”

Derefter rejser du dig mentalt finder ud af, hvad der skal til, for at du nu kan komme ud af den.

Husk at du kan tage ansvar over din økonomi ved at lære at investere. Du kan få hjælp i min e-bog BLIV FRI her. 

 

Sådan undgår du at blive ramt af de negative renter

Sådan undgår du at blive ramt af de negative renter

Fra nytår ændrer mange banker grænsen for, hvornår du skal betale for at have dine penge stående hos dem. 

I min egen bank, Nordea, skal du nu til at betale negative renter allerede fra 250.000 kr. i frie midler (før var det 750.000 kr) og fra 100.000 kr. i pensionsmidler (før var der ingen grænser på pensionsmidler).

Min bankrådgiver ringede til mig før jul og spurgte, om jeg ikke skulle have “aktiveret” pengene. Underforstået om de skulle hjælpe mig ved at få pengene investeret i deres fond Nordea Basis Invest. 

Jeg takkede nej. Med ro i maven. Jeg ved, hvad jeg gør. 

Jeg flytter lidt på pengene og venter til den rette investering og det rette øjeblik.

Men jeg må indrømme, at det føles lidt som økonomisk blackmail.

Presset øges for at få dig til at investere et tidspunkt, hvor markedet befinder sig i en manisk fase af en aktieboble.

Jeg får henvendelser fra folk, som spørger, hvad de skal gøre med deres opsparing i kontanter.

“Pengene siver ud”, sagde en. 

“Hvad med TINA?” siger andre. Det er en forkortelse for There Is No Alternative.

Alternativ til aktier, mener de.

Men er det nu sandt?

Tro mig, jeg er glad for aktier. Det er den bedste form for investering, den bedste type aktiv.

Men jeg synes ikke, at det er en god ide at kaste en stor sum penge i markedet lige nu, hvor det er historisk højt. Du skal slet ikke gøre det, hvis motiveret er at undgå at betale en halv procent i renter.

Det er jo netop de lave og de negative renter, som er med til at skabe den aktieboble, som vi befinder os midt i nu. Det driver priserne op. 

Det er et tidspunkt, hvor du bør træde lidt varsomt frem.

Lidt fakta.  

Shiller’s PE Ratio – som er et måleinstrument for, hvor dyrt aktiemarkedet er – er lige nu over 34. Det har kun været over 30 tre gange i historien. I 1929 og under it-boblen – og lige nu.

Historien siger lidt om, hvad der sker, hvis du sætter mange penge i markedet, når Shiller’s PE er over 30.

Investerede du en klat penge i Dow Jones-indekset i 1929, tog det 29 år, før dine penge blev det samme værd. Investerede du en klat penge i S&P 500 under IT-boblen, tog det 13 år.

Pointen her er, at du ikke bare skal kaste pengene bredt i aktiemarkedet.

Men hvad kan du så gøre? Her er dine alternativer. 

1. Invester i billige børsnoterede selskaber  

Vi er midt i en gigantisk aktieboble, og nogle selskaber er blevet helt absurd dyre.

Tesla handles f.eks. til en PE på over 1.000 (det betyder, at for hver 1.000 kr. du investerer i selskabet, får Tesla 1 kr. i overskud). Et normalt og rimeligt PE niveau er 15. Rigtig mange virksomheder handles til det dobbelte. 

Det er foruroligende. Jo højere at flyve, jo længere at falde. 

Men der er håb, for selvom markedet generelt er dyrt prissat, er det langt fra alle selskaber, som er meget dyre. Der findes lommer af billige brancher og selskaber. 

Det lyder utroligt, men der findes eksempler på value investorer, som fik et positivt afkast under finanskrisen – helt uden at shorte (altså uden at vædde på, at markedet faldt). De fik et positivt afkast, fordi de formåede at investere i selskaber, der steg igennem en af de værste aktiekrise, vi har set.

Hvordan kan det lade sig gøre? Ved at investere i selskaber, der er undervurderede. 

Du kan lære, hvordan du regner dig frem til, hvad et selskab er værd i e-bogen Bliv Fri, som du kan downloade her

2. Overfør nogle midler til dine andre depoter  

Der er ingen, som siger, at du kun kan have en bank eller et investeringsdepot.

Blandt investorer er det meget normalt at lege mere flere depoter i flere banker. Har du flere depoter, så kan du overveje at sprede dine midler lidt strategisk ud på de forskellige konti. 

Jeg har f.eks. konti og depoter hos Nordea, Nordnet, Saxo Bank og på en amerikansk platform, der hedder Trade Station.

Her er deres grænser:

Hos Nordea kan du have 250.000 kr. i frie midler uden at blive ramt af negative renter

Hos Nordnet kan du også have 250.000 i frie midler. 

Hos Saxo Bank kan du have 1 mio. kr. 

Med andre ord kan jeg alene på de danske banker have 1,5 mio. kr. stående i kontanter uden at blive ramt. Men de er ikke det eneste jeg har. 

3. Flyt penge over i en bank, som ikke har indført negative renter

Ikke alle banker har indført negative renter. Det lyder utroligt men jo, det er sandt. Der findes et alternativ. 

Et nemt alternativ er Santander Consumer Bank. De tilbyder en højrentekonto, som ikke er særlig højrente. Det bedste, man kan sige om den, er, at den ikke har negativ rente (helt specifikt giver deres højrentekonto 0,05 pct. i rente).

Det tager ca. 7 minutter at åbne en konto hos dem, hvilket du gør på nettet. Når du har åbnet kontoen, kan du overføre penge fra din almindelige bank til kontoen. Det tager ca. en bankdag for pengene at nå fra den ene bank til den anden. 

Mens negative renter er blevet hverdagskost herhjemme, er det langt fra det samme i udlandet.

Tjekker du renten i Norge, er den faktisk positiv. De fleste norske banker giver  1 pct. – 1,5 pct. på indlån.

Jeg har hørt om folk, som har sagt til deres bank – hvis den altså har filial i Norge – at de var ved at flytte til Norge og skulle have en norsk konto. Det kan du f.eks. gøre med Nordea og Danske Bank. 

Danske Banks norske afdeling giver 0,20 pct. på deres opsparingskonto. Nordea giver 0,60 på deres fastrentekonto. 

Du kan se en liste over de norske bankers renter her. Der er måske lidt vildt at skifte nationalstat – eller lyve om det samme- for at få nogle små-ører i rente. Men det er måske bare mig. 

Jeg bruger en amerikansk handelsplatform, som ikke opererer med negative renter på indestående. Jeg har oprindeligt valgt den af andre årsager: fordi den har en professionel platform og lave gebyrer. 

Du kan også overveje at bruge en udenlandsk handelsplatform som Trade Station eller Interactive Brokers.

Du skal dog vide, at hvis du vælger en udenlandsk platform, skal du selv opgive skat, og det kan godt blive lidt besværligt. 

Flyt aldrig flere penge, end der er dækning for

Du skal huske at tjekke, om der er dækning i tilfælde af, at banken skulle gå konkurs. 

Herhjemme dækker Garantifonden for Indskydere og Investorer dig for indestående på 100.00 euro eller ca. 750.000 kr., hvis den danske bank skulle gå konkurs.

Flytter du dine penge til en udenlandsk konto, skal du sikre dig, at der er en tilsvarende ordning.

Saxo Bank er dækket af garantifonden på lige fod med andre danske banker.

Det er Santander Consumer Bank ikke, men du er stadig dækket for det samme beløb, bare gennem den norske variant af garantifonden, som hedder Bankenes Sikringsfond.  

Du er også dækket af Bankernes Sikringsfond, hvis du sætter dine penge ind på en norsk konto hos Danske Bank.

Bruger du en amerikansk platform som Trade Station , findes der en tilsvarende amerikansk ordning, hvor SIPC (Securities Investor Protection Corporation) dækker for 250.000 USD i kontanter. 

Alt dette er selvfølgelig noget, som du skal tjekke selv, før du flytter pengene.

Læs på pengeinstituttets hjemmeside eller ring til dem og spørg om det.    

Hvordan kommer du i gang med at investere? Du kan begynde med at læse min investeringsbog BLIV FRI. De kan downloade bogen her.