Hvad er god takt og tone med penge blandt venner?

Hvad er god takt og tone med penge blandt venner?

Jeg kan huske engang, at jeg skulle i cirkus med en bekendt og hendes børn. Hun havde glemt pungen, og jeg lånte hende penge til fire cirkusbilletter. 

Det sker en gang imellem, at jeg pludselig kommer i tanke om det midt i morgenmaden, og tænker, at jeg vist ikke fik de penge pengene tilbage.

Nu er det mange år siden, at vi var i cirkus, så det ville højst mærkværdigt, hvis jeg i dag mindede hende om det.

De penge er væk, men tanken dukker stadig op, som en trold af en æske, når jeg mindst venter det. 

Det, som irriterer mig mest ved det er, at tanken dukker op.

Det er en lidt irriterende tanke, som afbryder mig midt i morgenmaden og bringer mig en lille følelse af irritation. Tanken er spild af tid, og det er en langt større pris at betale, end de omkring 500 kr., jeg lånte hende.

Sådan nogle tanker, stammer fra vores overbevisninger om penge, som igen stammer fra ting, som vi har hørt og oplevet i barndommen – med mindre vi tager et opgør med det.

Hvad er mine overbevisninger, spørger du? Jeg voksede op med en mor, som aldrig havde penge.

Hun var barn af en kommunistisk modstandsmand og voksede op under krigen, og hun døjede med den underliggende opfattelse, at penge var forbudte – lidt beskidte. Penge var forbundet til kapitalister, og kapitalister og tyskersvin befandt sig i den samme kategori af ondskab. 

Jeg har taget et opgør med hendes overbevisning.

Hvad er penge for mig?

Penge er energi.

Når jeg arbejder på at have et godt forhold til penge, får jeg også et godt forhold til den energi, som flyder gennem universet.

Jeg får et bedre liv, når jeg er taknemlig for de penge, der strømmer igennem mit liv.

Jeg betaler mine regninger hurtigt og med taknemmelighed… Selv de lidt irriterende slags af dem som biblioteksrykkere.

Jeg tænker på, hvor pengene flyder hen, og jeg tænker på, at de gør noget godt.

Betaler jeg en biblioteksrykker, så går pengene jo til biblioteket, som jeg elsker at bruge -og de penge kan være med til at sætte gang i nye aktiviteter eller forbedringer. Måske booker de en forfatter. Den forfatter får igen nogle penge, som hun kan bruge, måske på en teateroplevelse med sine børn. Og sådan fortsætter bølgen af godt, hver gang jeg bruger penge.  

Så langt så godt.  

Hvordan forholder man sig så helt konkret til venner og penge? Hvordan bruger man princippet om, at penge er energi? Jeg har fem regler, som du kan leve efter:

1. Lån kun penge ud, som du ville være okay med at give væk

Tommelfingerreglen med at låne til venner er, at du aldrig skal låne mere ud, end du ville have det okay med at forære væk – og aldrig få igen. Fordi faktum er, at du måske ikke får dem igen, og det skal du have det okay med.

Du skulle nødigt have det som mig, der pludselig stopper med at drikke min morgenkaffe, fordi jeg kommer i tanke om noget, der skete for 20 år siden.

Hvorfor tænker jeg egentlig stadig på de cirkuspenge så? Det stammer fra mit gamle penge mindset, som jeg arvede fra min mor. Da jeg lånte pengene ud til cirkusbilletter, troede jeg ikke helt på, at der var nok penge i universet. Jeg var studerende, og cirkusbilletter for en hel familie var en stor sum penge dengang.

De penge jeg senere hen har lånt ud med det nye mindset, har ikke jaget mig på samme måde.

Jeg tror rigtig meget på, at vi får det tilbage, som vi giver ud. Det gælder om at have en god energi i de penge, som du sender videre i universet.

Når du låner penge ud, så tænk på, hvad pengene gør af godt for din ven eller veninde. Forestil dig hvad de penge skaber af bølger af godt, som ringe i vandet, når pengene vandrer videre. Og så giv slip. 

Måske kommer de tilbage til dig. Måske kommer de tilbage til nogle andre. Men de forsvinder ikke. De fortsætter med at vandre og gøre godt. 

2. Lån sjældent – og giv hurtigt tilbage 

Du skal ikke låne penge af dine venner eller af din familie.

Hvis du står i en situation, hvor du alligevel bliver nødt til at låne, fordi du f.eks. har glemt pungen, så skal du hurtigt aflevere det tilbage. Det gælder også, hvis det er en genstand, som du har lånt.

Der er nemlig noget meget større på spil end pengene, og det er dit omdømme og din troværdighed. Det er noget af det dyrebareste, som du har. Som Warren Buffett siger, det tager mange år at bygge et godt omdømme op, og det tager blot fem minutter at ødelægge det.  

Emma Gad har lidt at sige om at låne af andre:

“Ved længere tids opsættelse risikerer man nemlig at glemme det hele, hvilket den, af hvem man har lånt genstanden eller beløbet, sjælden gør, og man får da et skær af upålidelighed over sig, hvorimod punktlighed med den slags småting efterlader et fortræffeligt indtryk.”

Jeg er helt enig med hende.  

3. Rund op, rund op, rund op

Når du betaler lånet tilbage, så rund op. Hvis beløbet er 87, så rund i det mindste op til 90 – måske endda 100. 

Hvorfor det? Fordi det er fedtet at stå med enkroner. Det andet er, at pengene kunne i mellem tiden være brugt på noget andet. f.eks. investering, som personen kunne have tjent penge på.

Husk på, at det er energi. Når du giver god energi ud, får du god energi tilbage. 

Rund også op, når du betaler for en service. Koster din rengøringskone 460 kr, så giv hende 500 kr. og tænk på, at du så dækker hendes transportomkostninger. 

Når I er en gruppe, der skal dele en regning, så skal du også være rundhåndet. Lad være med at insistere på kun at betale din del, fordi du ikke har fået dessert eller vin. Det er ligemeget. Oplevelsen af, at det glider nemt og ubesværet er vigtigere end de småører, som du sparer. 

4. Giv gaver uden at forvente, at få det samme igen

Mange af os lever med en indre målestok.

Vi giver en gave, skriver det i den lille bog i vores hukommelse, og forventer at få nogenlunde det samme tilbage, når det er vores mærkedag.

Men folk har forskellige forhold til gaver og forskellig budgetter.

Det er en god ide at øve sig i at give gaver uden nogen form for binding overhovedet.

Det med at have forskellige budgetter kender jeg alt for godt.

Da jeg blev fyret på barsel og måtte skrumpe min økonomi gevaldigt, havde jeg en periode, hvor jeg helt holdt op med at gå til fødselsdage, barnedåb og andre mærkedage, fordi jeg udemærket godt vidste, at venindegruppen havde en helt specifik forventning til gaveniveauet.

Det blev nemlig stramt koordineret og kommenteret.

Når du holder fest og markerer mærkedage, så tænk på festen som en gave til dig selv. Selve oplevelsen er gaven. Hvad der så kommer af gaver med bånd på, er som en positiv overraskelse.  

5. Ti stille om penge – med mindre du bliver spurgt

Du er havnet her på bloggen, så du har nok en holdning til, hvordan man kan skrue sin privatøkonomi sammen, og hvordan man kan investere. 

Men det er min erfaring, at folk ikke vil høre om det. Så lad være med at tale om det – medmindre nogle direkte kommer til dig og spørger om din holdning eller din hjælp.

Emma Gad har skam også noget at sige om pengesnak

“Lad pengene blot være den usynlige motor, der driver værket, uden at man nogen sinde omtaler, hvor vidt det er med flere eller færre hestes kraft.”

Har du lyst til at snakke om penge, så kan du gøre det med mig. Du kan begynde ved at læse min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her

Hvad Warren Buffett siger om corona og aktiekrak

Hvad Warren Buffett siger om corona og aktiekrak

Hvad foretager en af verdens bedste aktieinvestorer sig under coronakrisen? Svaret er simpelt: næsten ingenting – bortset fra at lave brandudsalg af flyselskaber. 

Det er selvfølgelig Warren Buffett, som vi taler om.

Han løftede sløret for sine seneste investeringer – eller mangel på samme – på en højst usædvanlig generalforsamling i Berkshire Hathaway. Han talte til en tom konferencesal og måtte endda undvære sin 96-årige partner Charlie Munger, som ikke kunne flyve fra Californien til Omaha.

En anden ting var også anderledes i år. Tonen var alvorlig.

Her er, hvad han sagde om coronakrisen og aktiemarkedet.

1. Der kommer måske både et nyt aktiecrash og en depression 

“Du skal aldrig lade en god krise blive spildt.”

Warren Buffett indledte mødet med dette citat, som stammer fra Rahm Emanuel, der var Obama’s stabschef under finanskrisen. 

Der er ingen tvivl om, at Warren Buffett anser pandemien for at være en større krise – også større end vi hidtil har set.

Ellers ville han ikke bruge dette citat til indledning, når han endnu ikke har investeret i en eneste virksomhed.

Det står lysende klart for den vakse læser, at Warren Buffett venter på, at aktierne falder meget mere, end de hidtil har gjort.

Men hvor meget skal de falde? De fleste indeks faldt 30 pct. i marts 2020.    

I 1929 faldt aktieindekset Dow Jones Industrial Average fra omkring 1.000 dollar til 179 dollar henover to år. Det tog 29 år, før indekset nåede op på det tidligere niveau.

“I 1929 troede folk ikke, at det var en depression. De troede bare, at det var en recession,” sagde Warren Buffett.

Befinder vi os et tidspunkt, hvor aktierne kommer til at miste 80-90 pct. af deres værdi?

Warren Buffett besvarede også det spørgsmål.

“Ingen ved, hvad der vil ske i morgen.”

2. Verden har forandret sig, og det har virksomheder også 

“Når fakta forandrer sig, så skifter jeg mening. Hvad gør du, hr.?”

Warren Buffett citerede Keynes for dette.

Han har nemlig selv skiftet holdning til flyselskaber, som han under coronakrisen har solgt helt ud af. Han solgte alle Berkshire Hathaway’s aktier i fire amerikanske selskab: Delta, Southwest, American og United Airlines. De blev oprindeligt købt for omkring 8 mia. dollar, og de blev solgt for omkring 6 mia. dollar – altså med et solidt tab.

“Jeg var overrasket over volumen. Vi kom af med hele vores position,” sagde han med en let skjult forundring. Man kan næsten høre ham undre sig over, hvem der dog vil have flyselskaber nu, hvor 90 pct. af deres fly står på jorden.

Det er et meget drastisk salg set i lyset af, at Berkshire normalt aldrig sælger aktier.

“Når vi køber en virksomhed, så køber vi så meget, som vi overhovedet kan og beholder det i så lang tid, som vi kan. Når vi skifter mening, så gør vi det ikke halvhjertet. Når vi sælger noget, så sælger vi det hele. Vi trimmer ikke,” sagde han.

Hvorfor solgte han så? Fordi flyselskaber ikke er den samme forretning som før:

“Folk er blevet bedt om ikke at flyve. Det har forandret flyselskaberne på en afgørende måde.”

Den amerikanske regering er kommet med en redningspakke til flyselskaberne, og den består af en blanding af hjælp og lån.

Warren Buffett er ikke så glad for lånene.

“Det skal betales tilbage, og det bliver taget fra indtjeningen.”

Han understregede også, at der er mange ubekendte.

Vi ved ikke, hvornår de kan flyve igen og under hvilke forhold. Vi ved heller ikke, om folk vil flyve lige så meget som før. Vi ved ikke, hvor mange lån de i sidste ende får brug for. Vi ved ikke, om de går konkurs.

“Fremtiden er meget mere uklar for mig nu,” sagde han. 

3. Virusen kan vende tilbage

“De fleste tror, at spredningen vil aftage hen over sommeren. Her siger jeg, at den kommer tilbage senere. Hvordan vil det amerikanske folk reagere?”

Virussen kan blive svært at komme sig over for familier, for virksomheder og for økonomien. Og bedst som man tror at man er i gang med genopbygning, kan den rejse sig på ny og lukke lande ned igen.

“Vi har at gøre med en virus som spreder sine vinger på en uforudsigelig måde. Hvordan amerikanerne reagerer på det. Der er mange mulige udfald,” sagde han.

Et udfald kunne være, at aktier vil falde meget mere, end vi har set hidtil i marts, fordi folk bliver angste. Han talte om, at det er vigtigt at gøre sig klart, at aktier kan falde – og de kan falde meget.

Kommer virussen tilbage efter sommeren, kan angst sprede sig præcist, som virussen spreder sig.

“Angst er som en virus. Den spreder sig hos nogen med større fart. Jeg har aldrig oplevet finansiel angst, og det har Charlie heller ikke,” sagde Warren Buffett.

4. Virksomheder er stadig dyre – og de er ikke det samme værd 

Warren Buffett købte ingenting, da aktierne dykkede i marts.

Hvorfor egentlig ikke?

“Vi så ikke noget, som var attraktivt,” sagde han.

Hvad betyder det? Det betyder, at selskaberne var alt for dyrt prissat på aktiemarkedet.

Berkshire Hathaway købte ikke engang egne aktier tilbage – såkaldte aktietilbagekøb – selvom aktier i selskabet faldt under et niveau, hvor de tidligere har købt aktier tilbage.

Hvorfor lod Warren Buffett ikke selskabet købe aktier tilbage?

Fordi værdien af Berkshire Hathaway var faldet.

“Værdien af visse ting er faldet – vores opkøb af flyselskaber var en fejl – Berkshire er i dag mindre værd, fordi jeg begik den fejl. Der er andre af den slags.” 

Mange af Berkshires selskaber lider under coronakrisen. Det gælder især dem, der sælger forbrugsvarer som bl.a. Diary Queen og See’s Candies, som mistede sin vigtige omsætning af påskeæg.

“Prisen har ikke været et sted, hvor det føles meget bedre for os end andre ting – inklusiv det alternative brug af pengene… muligheden for at kunne træde ind i noget i et stort omfang.”

Warren Buffett vil gerne have mange kontanter, så han kan foretage store opkøb.

Det passer fint med den sidste pointe…

5. Kontanter er konge, når der er krise 

“Det er et meget godt tidspunkt at optage lån på,” sagde Warren Buffett. 

Han taler naturligvis ikke om dyre kreditkort-lån. Han taler om at udnytte den historisk lave rente.

Warren Buffett og Berkshire Hathaway har 125 mia. dollar i kontanter. Det er absurd mange penge, og det er i hvert fald nok til både at beskytte Berkshire Hathaway og lave store opkøb af nye virksomheder.

Ikke desto mindre har Warren Buffett optaget nye lån for nyligt.

“Berkshire har faktisk optaget lån. Vi har ikke brug for det. Men det synes at være en god ide over tid,” sagde han.

Han forklarede på mødet, at der blev optaget rekordmange lån efter, at den amerikanske nationalbank sænkede renten i marts. 

“Der er ikke mangel på funding til renter, som vi ikke ville investere til. Vi har ikke gjort noget endnu, fordi vi ikke har fået øje på noget attraktivt. Men det kan ændre sig,” siger han.

Som han siger: “Du skal aldrig lade en god krise gå til spilde.”

Det oprindelige citat fortsætter faktisk.

“Det er en mulighed for at gøre ting, som du endnu ikke tror er mulige.” 

De investeringer Warren Buffett foretager det næste år eller to vil løfte Berkshire op til en niveau, vi endnu ikke havde forestillet os var muligt. 

Hvad med dig? Skal du også gøre ting, som du i dag ikke tror er muligt? Du kan lærer mere om, hvordan du investerer som Warren Buffett, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

De syv værste fejl nybegyndere begår på aktiemarkedet

De syv værste fejl nybegyndere begår på aktiemarkedet

Mange privatinvestorer prøver i denne tid kræfter med aktiemarkedet, men der er stor fare for, at de kan brænde nallerne på dem. 

De er måske presset ud af banken af negative renter på deres opsparing, og de er måske endda lokket af sirenernes sang om gevaldige afkast og stor fremtidig rigdom. 

Men at begynde at investere i aktier uden at have viden eller en strategi er ikke meget mere sikkert end at spille jackpot på et casino.

Du er måske heldig. Skønt. Men du kan også være uheldig og tabe en masse penge.

Du vil klare dig konsistent bedre, hvis du har en plan og styrer uden om de værste nybegynderfejl.

Hvad er de typiske fejl, som mange nybegyndere begår? Jeg oplister syv af dem her: 

1. De kommer ikke i gang   

Dette er naturligvis fejl nr. 1.

Dette er nybegynderne, som sidder klar til at investere.

De følger med i markedet. De er med i 14 forskellige Facebook grupper og lytter opmærksomt, når onkel Benny praler til familiemiddage om sine aktier.

De har endda oprettet sig på en platform og overført penge.

Den her type har minimum 500.000 stående i kontanter klar til at investere og har haft det i flere år. 

Men de får ikke investeret.

De får ikke engang købt et kursus i investering. 

Hvorfor?

Fordi de har svært ved at tage springet.

Dette er nok den største fejl af alle. For uden investering, intet afkast.

Og hvad værre er. Inflation vil over tid spise af dine penge. 

2. De har ingen nødopsparing  

Så har vi den anden type, som investerer alt, hvad de har.

Hvis du investerer alt hvad du har opsparet på en gang, kan du blive meget nervøs.

Ikke alene nervøs – du kan også komme i knibe.

Livet indeholder alle mulige overraskelser.

Det kan være, at du bliver fyret. Eller syg. Eller måske går bilen i stykker. Eller en kær i din familie har brug for hjælp.

Hvis du har alt investeret uden at have sat en buffer til side til en nødsituation, kan du blive tvunget til at sælge ud af dine aktier på et forkert tidspunkt.

For som man siger kommer en krise sjældent alene.

Det sker selvfølgelig, at du bliver fyret eller bilen brænder sammen, netop som aktiemarkedet går gennem gulvet, og du kan blive tvunget til at sælge ud med tab for at dække presserende forhold.

3. De investerer ikke nok       

Det der med at investere er magisk. Renters rente – det vil sige når dit afkast også laver et afkast – kan få din formue til at vokse eksponentielt.

Men det er kun en lille smule magisk, hvis du kun investerer en lille smule penge.

Du kommer ikke uden om, at der skal penge i markedet for at opnå store drømme. Hvis din drøm er at blive økonomisk uafhængig, vil det ikke være nok at investere 500 kr. eller 1.000 hver måned. Der skal lidt mere til.

Men indtil du får regnet på det og lagt en plan, så skal du lægge så meget til side som muligt til at investere.

Jo mere du lægger til side nu, jo før bliver du økonomisk uafhængig.

4. De tænker ikke over skattefordele 

De tænker ikke så meget over skatten, så når de investerer, investerer de kun fra et almindeligt depot.

Det falder dem ikke ind, at man kan spare på skatten. Og det er en skam, for skatten er vores største udgiftspost her i livet. 

De tænker slet ikke over, at der kan være skattefordele ved forskellige ordninger. Jo, måske tænker de, at pensionen er til de gamle og skindøde, børneopsparing “giver for lav rente”  og aktiesparekontoen er besværlig, fordi den bliver lagerbeskattet.

Men hvordan du end vender og drejer det, så er der skattefordele ved at investere på forskellige måder:

I frie midler betaler du mellem 27 og 42 pct. i skat af dit realiserede afkast. (27 pct. af de første 55.300 kr. og 42 pct. derover). 

På pensionsmidlerne betaler du 15,3 pct. men beskattet efter værdistigning (lagerbeskatning). 

På aktiesparekontoen 17 pct. efter princippet om lagerbeskatning. 

På børneopsparingen betaler du slet ikke noget i skat af afkastet- og ja den kan investeres.

Du skal selvfølgelig fylde op der først, hvor der er lavest beskatning.  

5. Tænker ikke over værdien   

Der findes flere typer nybegyndere.

Der er dem, der går efter det, som allerede er steget, og de køber det i håb om, at det vil blive ved med at udvikle sig på samme måde.

Før de investerer, spørger de, hvor meget det har givet i afkast de sidste fem år. Hvis det er højt, er de glade.

Problemet med denne strategi er, at de kommer til at købe dyrt og på toppen og kan tabe mange penge.

Så er der typen, der har lært, at man skal købe billigt og sælge dyrt. De går efter aktiekurser som er faldet.

Men bare fordi noget er faldet, betyder det ikke, at det nødvendigvis er billigt. De glemmer at kigge i regnskabet og finde ud af, hvor meget selskabet er værd.

Det er ikke svært – det er noget som alle kan lære. Du kan lære metoden i min ebog her

6. De har ikke en strategi 

De køber aktier efter en tilfældig.

Et teknologiselskab, som de hører om i en podcast.

En biotek aktier som nogen i en Facebook gruppe siger er tæt på et gennembrud, der kan udrydde en sygdom.

Og måske en fond eller to for at være fornuftige og sprede risikoen.

Du skal vælge en specifik strategi.

  • Du kan enten lægge dig i indeksfonde og bruge den teknik, som hedder dollar cost averaging, hvilket kort sagt betyder, at du investerer for det samme beløb hver måned i den samme fond, som lægger sig op ad et aktieindeks som f.eks. S&P 500.
  • Du kan også investere i individuelle selskaber, hvilket potentielt kan give dig et meget højere afkast. Hvis du vil investere i individuelle aktier, skal du følge en tjekliste og regne på værdien… Husk at læs ebogen. 

7. De søger ikke hjælp eller uddannelse 

Ingen kører bil uden at tage et kørekort. Ingen bestiger Mount Everest uden at tage en guide med og forberede sig.

Men de fleste tror, at de bare kan kaste sig ud i aktieinvesteringer uden at forberede sig.

Den hurtigste og nemmeste måde at gøre sig klar til aktiemarkedet er ved at lære fra andre, som har prøvet det og haft succes med det.

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.

Fem tegn på, at vi går ind i en recession

Fem tegn på, at vi går ind i en recession

Corona har ramt kloden, og mange lande sidder fast i en lockdown.

Alligevel har aktier genvundet meget af det tabte. Man siger, at aktier altid er foran markedet. Og at de reagerer på, at dødstal i nogle dele af verden bøjer af.

Man sidder som privataktionær og klør sig i hovedbundet.

Kan aktiemarkedet virkelig se ind i fremtiden? 

Er det nu sandt, at aktiemarkedet er klogere end os?

Argumentet om, at aktiemarkedet er “foran” kommer fra den skole, som tror på, at markedet er effektivt. De vil altid forsøge at finde en forklaring på, hvorfor aktiemarkedet gør, som det gør.

Logikken bag den tanke er forkert.

Aktiemarkedet er ikke effektivt. Det har vi set igen og igen med bl.a. 1929, it-boblen, finanskrisen og især med de priser på aktiemarkedet, som vi ser nu (mange selskaber er i skrivende stund historisk dyre på aktiemarkedet på trods af den globale pandemi). 

Denne tankegang om at aktiemarkedet ikke er effektivt hører til value investorerne – tænk rigmanden Warren Buffett. Vi tror ikke på, at markedet er klogere end os og kan se ind i fremtiden. Tværtimod anser vi markedet som en slags galning på stoffer.

Er du enig i den betragtning, betyder det, at du er langt bedre tjent med at se bort fra, hvad aktiemarkedet gør og i stedet forsøge at forholde dig til, hvordan virkeligheden ser ud.

Hvordan ser virkeligheden ud lige nu?

Min holdning er, at der er tegn på, at vi er på vej mod en recession. Måske kan det endda blive en depression.

Lad os lige begynde med en definition. Hvad er en recession?

En recession er, når økonomien skrumper i to kvartaler i træk (dvs negativ vækst i bruttonationalproduktet).

Hvad er så en depression? Der er ikke nogen præcis definition på en depression, men kort forklaret er en depression længere end en recession. Den varer typisk mere end et år.

Så det gyldne spørgsmål her er: vil økonomien skrumpe i minimum seks måneder? 

Det mener jeg næsten er uundgåeligt. Hvorfor?  

1. Verden er lukket ned

Der er i vid udstrækning lockdown i en lang række lande såsom England, USA, Spanien, Italien, Sydafrika, Indien, New Zealand, Australien, Saudi Arabien og mange flere lande. Nogle af de lande taler så småt om at åbne lidt op, men det vil stadig være langt fra normalen. 

Vi har aldrig set nogen lignende, og selvfølgelig har det stor betydning på økonomien, når butikker og fabrikker ligger stille hen.

Lad os se på nogle af de konsekvenser, som det har.

2. Arbejdsløshed stiger og privatforbruget falder 

Lad os tage et kig mod USA, som er en af verdens største økonomier og dermed den motor, som hiver resten af verden i gang – eller bremser den.

I USA er tal for arbejdsløse steget til helt ekstreme niveauer, som man aldrig har set før i historien. En ud af hver sjette arbejdende amerikaner har mistet sit arbejde, siden krisen er begyndt.

Det har selvfølgelig stor betydning for den amerikanske økonomi.

Privatforbruget står for omkring 70 pct. af den amerikanske økonomi (målt i bruttonationalproduktet).

Når folk mister jobbet, når deres ægtefælle mister jobbet – eller når de blot er bange for at miste jobbet – så holder de op med at forbruge en lang række varer.

De holder især op med at købe ny bil, de bestiller ikke en ny rejse og de renoverer ikke hjemmet. 

3. Produktionen falder

Selv hvis privatforbrugerne under en lockdown skulle få lyst til at købe noget, kan de ofte ikke. Butikkerne ligger stille, og produktionen er mange steder gået helt eller delvist i stå.

Når et land går i fuld lockdown, som vi har set i Spanien og Italien, så betyder det, at stort set alt går i stå. I Spanien og Italien måtte kun essentielle arbejdere gå på arbejde, dvs. læger, sygeplejerske, politimænd, skraldemænd og den slags. Folk i produktionen blev ikke regnet blandt de essentielle arbejdere.

Bilfabrikker lå stille hen og tabte mange penge på det. Det har igen en påvirkning, som spreder sig som ringe i vandet. 

4. Forsyningskæden går i stykker

Vi lever i en kompleks global verden, hvor et enkelt produkt ofte skal have dimser fra hele verden for at blive produceret.

Med pandemien er der slået revner i de globale forsyningskæder. Det skal nok komme op at køre igen, men det skaber alt sammen forsinkelser i produktionen, som er dyrt for selskaberne.  

5. Højt niveau af gæld kan vælte dominobrikkerne   

Vi har levet i over et årti med historisk lave renter. Det betyder, at mange virksomheder har optaget billig gæld og har relativt megen gæld.

Et højt niveau af gæld er ikke godt, når du bevæger dig ind i en krisesituation, som pandemien må siges at være. 

Det betyder, at mange virksomheder er i risikozonen for at gå konkurs, fordi de ikke kan tilbagebetale på deres gæld.

Hvad betyder det for dig?

Går vi ind i en recession, hvor økonomien skrumper og virksomheder lukker, betyder det, at kontanter er konge – eller som man siger på engelsk: cash is king.

For det første skal du naturligvis have en buffer, så du selv kan klare dig igennem, hvis du eller en anden i familien skulle miste arbejdet.

Men med kontanter på lommen kan du meget mere end at klare dig igennem: der vil opstå muligheder som vi ikke har set længe. Du vil kunne skabe din fremtidige velstand.

Aktierne på virksomheder vil falde – og de kan komme til at falde meget.   

Dem der har kontanter kan komme styrket ud af krisen ved at investere, når aktierne er billige – for det kommer de højst sandsynligt til at blive.

Dette betyder ikke, at du skal investere i alt, som er billigt.

Du skal tænke dig grundigt om, for der vil være virksomheder, som går konkurs eller som aldrig kommer tilbage til fortidens niveau.

Vil du lære hvordan kan du downloade min tjekliste med 12 spørgsmål, som du skal spørge dig selv her. Du kan også downloade min e-bog, hvor du kan lære at regne på, hvornår virksomheder er billige her

Tre trin til at få styr på din “trigger finger”

Tre trin til at få styr på din “trigger finger”

 Når aktier kører op og ned, er det svært ikke at blive grebet af sine følelse.

Når de falder, bliver du måske bange for at miste det hele, og når de stiger igen, bliver du bange for at gå glip af gode muligheder.

Måske kommer du til at sælge på vej ned i frygt for, at det falder mere – og købe på vej op i tro om, at nu er der fart på.

Du kommer til at gøre det, som den berømte investor Warren Buffett advarer imod: Du sælger i frygt og køber i grådighed. 

Jeg hører mange historier om folk, der sidder og stirrer på skærmen, når aktierne bevæger sig op og ned, og som kommer til at handle impulsivt og fortryder.

Det hedder trigger finger, og det er, når det er pegefingeren, der overtager kontrollen med dine aktiekøb fra dig.

Udtrykket er sjovt, fordi det minder mig om brødrene Dalton fra Lucky Luke, som skyder uden at tænke sig om, og som ikke rammer så meget som skyggen af Lucky Luke.

Du skulle nødigt handle aktier, så kuglerne flyver forbi og misser målet. 

Her er tre trin til at få styr over trigger fingeren:   

1. Invester efter et system

Du skal på forhånd vide, hvornår du vil købe aktier, og hvornår du vil sælge. Du skal have nogle meget bestemte kriterier, som du køber og sælger efter.

Det findes mange systemer.

Jeg er stor fortaler for at investere efter den metode, som hedder value investering, hvilket betyder, at du investerer i udvalgte virksomheder, som du vurderer er større om ti år, regner på dem og investerer, når de er billige på aktiemarkedet.

Med denne metode ved du på forhånd præcist hvilke selskaber, som du ønsker at eje, og du ved hvilken aktiekurs de skal ramme, før du vil investere i dem. 

Det findes naturligvis andre måder at investere på.

Den mest udbredte for tiden er nok indeksinvestering, hvilket betyder, at du investerer i en fond, som matcher en gruppe af aktier, som kaldes aktieindeks, altså f.eks. det danske OMXC20 eller amerikanske S&P 500 – eller et af de mange andre indeks, som findes.

Investerer du i indeksfonde, skal du bruge det system, som hedder dollar cost averaging. Det betyder, at du køber for det samme beløb hver måned. Dermed undgår du at have følelser med i systemet.

Dette system kan du evt. kombinere med at have reserver, som du investerer, når der er fald generelt i aktiemarkedet, men så skal du på forhånd have besluttet, hvor meget dit indeks skal falde tilbage, før du investerer en ekstra portion. Du kan f.eks. vælge at sige, at det er hver gang den falder 10 pct. 

2. Lav din egen research 

Invester aldrig i et selskab, fordi en anden person gør det, eller fordi du har set nogle skrive om det på Facebook eller har hørt om det på en podcast.

Du skal altid selv kigge selskabet efter og selv tage stilling til det.

Hvordan du analyserer og regner på virksomheder, kan du læse mere om i min e-bog her.

Investerer du i indeksfonde, skal du naturligvis også kigge efter, hvad de investerer i.

Nogle fonde har indbygget gearing, og det vil du gerne undgå. Måske er der også bestemte brancher og selskaber, som du vil undgå.

Du kan se indholdet i en fond ved at slå dem op på forskellige hjemmesider som f.eks. morningstar.dk. 

3. Indtast din ordre efter lukketid    

At holde øje med aktiernes rutsjetur, mens markedet er åbent, er en glidebane som får det til at dirre i din trigger finger.

Du får det som Dalton brødrene, der tror de ser Lucky Lukes skygge.

Derfor er det langt bedre, at du indtaster dine ordre som limitordre efter markedets åbningstid og lader dem køre i baggrunden, mens du går ud i verden og lever dit liv.

Hvilket minder mig om… 

Lev livet 

Folk der ikke investerer, tror det er kedeligt at investere.

Men det er kun fordi, at de ikke har prøvet det endnu.

Alle os som har aktier ved udmærket godt, at det er lige så følelsesmæssigt spændende, som det er for gamblere på et casino. Vi bliver grebet af det.

Aktier kan faktisk tricke noget i dig, som minder om ludomani, hvis du ikke passer på.

Det kan sluge al din tid og få dig til at tysse på dem du elsker, fordi du hellere vil se på tal på en skærm.

Derfor er det vigtigt at fjerne sig selv fra skærmen.

Det er fint at bruge tid på at researche – men du skal undgå at blive for grebet af markedets daglige udsving. 

Sørg for at have noget andet, som optager dig, og husk, at vi investerer for at leve et godt liv – så nyd dit liv, uanset hvad aktierne gør. 

Husk at download min investeringsbog Bliv Fri her.