Engang var jeg meget bekymret for mine penge. Det var det første år efter, at jeg var blevet fyret på barsel. Jeg var så bekymret, at det blev et problem for mig at tage frugt med til frugtordningen i børnehaven og vuggestuen.

Hvis min store søn på tre år pegede på en pomelo, fik vi en familiekrise midt i Netto. Jeg måtte sige nej, det havde vi ikke råd til, og så fik han som regel et lille anfald, fordi han ALTID fik bananer med og ALDRIG pomelo, som lige pludselig blev erklæret yndlingsfrugten.

Så en dag blev jeg flaskesamler. Nej, det var ikke en særlig bevidst beslutning. Det var nærmest bare noget, der skete af sig selv sådan en lun forårsaften med sen sol. Jeg kørte rundt i Fælledparken med lillebror, der var en stor baby, i vores Christiania-cykel. Det kunne havde været en dejlig oplevelse, men det var det ikke. Inden i mig larmede en masse bekymringer om fremtiden. Jeg var usikker på, hvordan det skulle gå os. Jeg var på dagpenge og på et tidspunkt ville de løbe ud. 

Jeg spottede to forladte øldåser i græsset og besluttede mig for at samle dem op. Ingen så mig (undtagen lillebror), og hvis det var mine egne, havde jeg jo alligevel samlet dem op. Flaskesamler-grænsen var hurtigt og smertefrit overskredet. Derefter begyndte mine øjne næsten helt af sig selv at scanne efter tomme dåser og flasker.

Fodboldfans og tomme dåser

Vi cyklede lidt rundt, og jo tættere vi kom på Østerbro Stadium, jo flere var der. Til sidst kom vi helt tæt på køen til fodboldkampen.

Jeg samlede. Foldboldfuldemænd skrålede. Jeg samlede lidt mere. Fodboldfuldemænd skrålede lidt mere. Der var så mange tomme dåser i nærheden af dem, og romaerne var ikke at spotte.

Jeg mærkede en dåse flyve tæt på mig. Så en til. Det stænkede lidt med øl op af min sommerkjole. Mine hænder og mit tøj lugtede af øl, og jeg blev fyldt af en følelse af skam, fordi jeg kunne se hele situationen udefra. Der gik jeg og samlede flasker, og i de fulde mænds øjne var jeg som en roma, der samlede flasker med et barn. En det var okay at kaste dåser efter. 

Hvordan var jeg nået dertil? 

Jeg cyklede derfra med en tung fornemmelse i kroppen. Men jeg havde ikke helt givet op. Der kom et sidste sølle forsøg på at komme af med flaskerne, der stank af øl og cigaretskoder.

Den første flaskemaskine var proppet med en hel romafamilie med sække efter sække af dåser og flasker. En tyk dame i spraglet tøj stod og pakkede flaskerne ud og rakte dem videre til en ligeså tyk mand, der sendte dem igennem maskinen. Hun kiggede op og ned af mig, da jeg forsøgte at stille mig i kø. Hun kiggede på min slappe pose uden at smile, og jeg bakkede ud og kørte videre.

Ved den næste flaskemaskine stod en afrikaner. Han var venlig nok, men jeg kunne se på hans cykel, at endnu en sort plastiksæk ventede på, at han skulle tømme den. Jeg opgav og cyklede hjem. Dåserne efterlod jeg i Christianiacyklen.

Hjemme i lejligheden lagde jeg lillebror til at sove (storebror blev passet). Ydmygheden ved at få kastet tomme øldåser efter mig larmede i mig, og jeg havde svært ved at være nærværende. Lillebror græd og græd. 

Ny beslutning

Jeg kunne ikke falde i søvn den aften. Det havde været en smuk forårsaften og i stedet for at nyde aftenen og nyde min babys selskab, var jeg blevet suget ind i et drama om pengemangel. Det ville jeg aldrig gennemgå igen.

Jeg gik ned til cyklen, tog posen med øldåser og pakkede hver enkelt dåse ud på en bænk i gården igen. Der kommer ofte flaskesamlere forbi vores åbne gård, så jeg stillede dem til romaerne og afrikanerne.

Jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG nogensinde vil samle flasker igen. Slut. 

Det var ydmygende, men det var mere end det.

Det var spild af tid. I stedet for at nyde aftenen – en aften og en tid, der aldrig ville komme igen – havde jeg jagtet enkroner og var blevet suget ned i en følelse af mangel og angst. Min baby fortjente min opmærksomhed. Min fulde opmærksom. Og jeg fortjente at være glad og føle mig nyttig. Den dag i dag bliver jeg stadig ked af det, når jeg tænker på, hvordan jeg spildte tiden, da lillebror var baby. 

Hvad var der i posen? Måske 35 kr.? Nok til en pomelo, men jeg kunne tjene flere penge ved at fokusere på at investere og dygtiggøre mig selv til det, og det lovede jeg mig selv, at jeg ville fokusere på fremover. 

Jeg lovede også mig selv, at jeg fremover ville tro på, at der var nok. Også selvom jeg var uden job og med udsigt til at dagpengene ville forsvinde. Nok hvad? Nok penge, nok pomelo, nok tid, bare nok.

Næste aften, som var en lørdag, fik jeg passet begge børn. Jeg gik i kødbyen, spiste med en veninde på Warpigs og derefter drinks på en bar. Jeg havde brug for at ryste oplevelsen af mig med noget, der føltes som ødsel. Jeg skulle handle anderledes. Jeg skulle ind i et mindset med velstand. 

I dag er min baby tre år, og jeg er økonomisk uafhængig.  Jeg ved, at jeg aldrig behøver at bekymre mig om penge igen. Vi har et helt andet liv i dag, hvor jeg er mere nærværende med mine børn, får langt flere oplevelser med dem og er langt mere tilbøjelig til at sige ja. Om det er pomelo, is eller en tur med hestevognen i Dyrehaven.

Mine børn er gladere. De bliver ikke hele tiden slået ned med et nej og mødt med en distræt og bekymret mor.    

Hvordan kunne det gå så hurtigt?

Noget af det har med penge at gøre, men 80 pct. af det har med mindset at gøre. Det skøreste ved historien om flaskerne er, at jeg faktisk havde en opsparing og allerede investerede, men jeg var vant til en fast indtægt fra et dagjob og hundeangst for at stå uden den trygge indtægt, der hver måned gav en forudsigelig sum på min hverdagskonto. 

Er du også nogle gange bekymret for fremtiden og din økonomi? Her kommer tre trin til at få rystet dig ud af lack attack. 

Trin 1: Fokuser på det, du vil have

Da jeg kørte rundt og samlede flasker, blev jeg ved med at tænke på den fremtid, som jeg frygtede. Jeg var bange og tænkte på alt det, som mig og min børn ikke kunne i fremtiden. 

Det har jeg vendt helt om. Jeg fokuserer benhårdt på den fremtid jeg vil have, i stedet for at frygte den fremtid, som jeg ikke vil have.

Jeg ser mig selv som velhavende. Ikke bare i fremtiden, men nu. Jeg stoler på, at det nok skal gå.

Hvorfor er det vigtigt, at du allerede i dag ser dig selv som velhavende? Fordi det gør dig modig og får dig til at se det store billede. Bliver du bange, begynder du på fjollede ting, som at skære opvasketabletten over i to og samle flaskepant en perfekt sommeraften i stedet for at nyde livet.  

Hvordan vil du gerne leve dit liv? Fokuser på det. Tænk på det med forventning.  

Trin 2: Sæt dig et ambitiøst mål

Hvor mange penge vil du tjene? Hvor rig vil du være?

Sæt dig selv et mål. Vær helt specifik. Sæt beløb på og dato på.

Vær ambitiøs med dit mål – så når du langt. Sætter du “fornuftige” mål, så når ingen vegne. Små mål har nemlig ingen drivkraft og er nemme at glemme.

Sæt dig et mål som tager pustet lidt væk fra dig. Det skal være noget, som er værd at kæmpe for. Når du sigter efter stjernerne, så når du nok månen. Men sigter du efter naboejendommen, så rykker du dig  ikke ud af flækken.  

Trin 3: Lav en plan

Hvordan vil du blive økonomisk uafhængig?

Du kan ikke bare drømme dig til det. Du skal finde ud af hvordan. Hvad vil du helt specifikt gøre?

Lad nu være med at gå i den nemmeste fælde af dem alle, som er at drømme om et quick fix: Lottokupon, rig gemal, genial opfindelse eller bestselleren. 

Hvad skal du så gøre? Svaret er indlysende. Du skal investere i aktiver.

De fleste tror, at de bliver rige ved at have en høj indkomst, om det er en løn eller en engangssum. Sandheden er, at du bliver rig ved at investere i aktiver.

Hvad er aktiver? Aktiver er noget, som tjener penge til dig. Som giver dig et løbende cash flow.

Det er det omvendte af passiver, som koster dig penge.

Og nej, vi tager den lige igen: dit hus er ikke et aktiv. Det er et passivt. Dit hus suger penge ud af din økonomi til skatter, forsikring, vedligeholdelse og afbetaling. 

De vigtigste kategorier af aktiver er:

• Udlejningsejendomme
• Aktier
• Egen virksomhed
• Dig selv

Den sidste overrasker dig måske. Hvordan kan du være et aktiv?

Tænk over det. Det er  i sidste ende dig, som tjener alle pengene. Det er dig, der udvælger aktiverne (og passiverne). Du vil altid være dit største aktiv. Så når du investerer i din egen evne til at få penge til at yngle, laver du en virkelig god investering.

Trin 4: Sæt i gang

Du kommer ingen vegne uden handling, og du skal vænne dig til at tage handling hurtigt og ofte.

De fleste venter og venter og venter. Pas på med den fælde. Kom i gang.

Med det samme.

Gør et eller andet som føles modigt, og som får dig et skridt videre.

Måske er det dit første aktiekøb. Måske er det et kursus i at lære at investere. 

Det ikke er nok at låne en bog på biblioteket, fordi det er for nemt og for gratis. Du skal tage et skridt, som forpligter dig. Noget som føles modigt. Gerne et skridt, der får dig til at tænke: “Woaw, okay, men så gør jeg det også for alvor.”

Øv dig i at være handlekraftig og modig. 

Trin 5: Bliv bedre

Du kan ikke gå igennem den her process en enkelt gang og glemme om det igen. Du skal blive ved med at sætte mål, planlægge og tage modige handlinger.

Det er især vigtigt, at du kigger lidt på, hvordan det går, og om du er på rette vej, og så skal du justere kursen. Du skal med andre ord evaluere og lære af det, som du ser. 

Taber du penge på en investering, så find ud af, hvad der gik galt. Sjuskede du lidt, da du investerede? Var du for hurtig på aftrækkeren? Glemte du at kigge i regnskabet?

Lær af dine fejltagelser.

For en ting er sikkert, du kommer til at tage fejl. Men lad være med at se på det som den store katastrofe. Se på det som en lektion, du har lært, som et trin til at komme videre. Og beslut dig for at gøre det anderledes fremover, så du kan blive bedre. 

Hvis du vil lære at investere, så er min e-bog Bliv Fri et godt sted at begynde. Den koster kun din e-mail og giver dig en virkelig god introduktion til, hvordan superinvestoren Warren Buffett investerer. 

Engang var jeg meget bekymret for mine penge. Det var det første år efter, at jeg var blevet fyret på barsel. Jeg var så bekymret, at det blev et problem for mig at tage frugt med til frugtordningen i børnehaven og vuggestuen.

Hvis min store søn på tre år pegede på en pomelo, fik vi en familiekrise midt i Netto. Jeg måtte sige at nej, at det havde vi ikke råd til, og så fik han som regel et lille anfald, fordi han ALTID fik bananer med og ALDRIG pomelo, som lige pludselig blev erklæret yndlingsfrugten.

Så en dag blev jeg flaskesamler. Nej, det var ikke en særlig bevidst beslutning. Det var nærmest bare noget, der skete af sig selv sådan en lun forårsaften med sen sol. Jeg kørte rundt i Fælledparken med lillebror, der var en stor baby, i vores Christiania-cykel. Det kunne havde været en dejlig oplevelse, men det var det ikke. Inden i mig larmede en masse bekymringer om fremtiden. Jeg var usikker på, hvordan det skulle gå os. 

På et tidspunkt spottede jeg to forladte øldåser i græsset, og jeg besluttede mig for at samle dem op. Ingen så mig (undtagen lillebror), og hvis det var mine egne, havde jeg jo alligevel samlet dem op. Flaskesamler-grænsen var hurtigt og smertefrit overskredet. Derefter begyndte mine øjne næsten helt af sig selv at scanne efter tomme dåser og flasker.

Fodboldfans og tomme dåser

Vi cyklede lidt rundt, og jo tættere vi kom på Østerbro Stadium, jo flere var der. Til sidst kom vi helt tæt på køen til fodboldkamp.

Jeg samlede. Foldboldfuldemænd skrålede. Jeg samlede lidt mere. Fodboldfuldemænd skrålede lidt mere. Der var så mange tomme dåser i nærheden af dem, og romaerne var ikke at spotte.

Jeg mærkede en dåse flyve tæt på mig. Så en til. Det stænkede lidt med øl op af min sommerkjole. Mine hænder og mit tøj lugtede af øl, og jeg blev fyldt af en følelse af skam, fordi jeg kunne se hele situationen udefra. Der gik jeg og samlede flasker, og i de fulde mænds øjne var jeg måske en uværdig roma, som samlede flasker med en baby. En det var okay at kaste dåser efter. 

Hvordan var jeg nået dertil? 

Jeg cyklede derfra med en tung fornemmelse i kroppen. Men jeg havde ikke helt givet op. Der kom et sidste sølle forsøg på at komme af med flaskerne, der virkelig stank af øl og cigaretskoder.

Den første flaskemaskine var proppet med en hel romafamilie med sække efter sække af dåser og flasker. En tyk dame i spraglet tøj stod og pakkede flaskerne ud og rakte dem videre til en ligeså tyk mand, der sendte dem igennem maskinen. Hun kiggede op og ned af mig, da jeg forsøgte at stille mig i kø. Hun kiggede på min slappe pose uden at smile, og jeg bakkede ud og kørte videre.

Ved den næste flaskemaskine stod en afrikaner. Han var venlig nok, men jeg kunne se på hans cykel, at endnu en sort plastiksæk ventede på, at han skulle tømme den. Jeg opgav og cyklede hjem. Dåserne efterlod jeg i Christianiacyklen.

Hjemme i lejligheden lagde jeg lillebror til at sove (storebror blev passet). Ydmygheden ved at få kastet tomme øldåser efter mig larmede i mig, og jeg havde svært ved at være nærværende. Han græd og græd. 

Ny beslutning

Jeg kunne ikke falde i søvn den aften. Det havde været en smuk forårsaften og i stedet for at nyde aftenen og nyde min babys selskab, var jeg blevet suget ind i et drama om pengemangel. Det ville jeg aldrig gennemgå igen.

Jeg gik ned til cyklen, tog posen med øldåser og pakkede hver enkelt dåse ud på en bænk i gården igen. Der kommer ofte flaskesamlere forbi vores åbne gård, så jeg stillede dem til romaerne og afrikanerne.

Jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG nogensinde vil samle flasker igen. Slut. 

Det var ydmygende, men det var mere end det.

Det var spild af tid. I stedet for at nyde aftenen – en aften og en tid, der aldrig ville komme igen – havde jeg jagtet enkroner og var blevet suget ned i en følelse af mangel og angst. Min baby fortjente min opmærksomhed. Min fulde opmærksom. Og jeg fortjente at være glad og føle mig nyttig. Den dag i dag bliver jeg stadig ked af det, når jeg tænker på, hvordan jeg spildte tiden, da lillebror var baby. 

Hvad var der i posen? Måske 35 kr.? Nok til en pomelo, men jeg kunne tjene mange flere penge ved at investere og dygtiggøre mig selv, og det lovede jeg mig selv, at jeg ville fokusere på fremover.

Jeg lovede også mig selv, at jeg fremover ville tro på, at der var nok. Også selvom jeg var uden job og med udsigt til at dagpengene ville forsvinde. Nok hvad? Nok penge, nok pomelo, nok tid, bare nok.

Næste aften, som var en lørdag, fik jeg passet begge børn. Jeg gik i kødbyen, spiste med en veninde på Warpigs og derefter drinks på en bar. Jeg havde brug for at ryste oplevelsen af mig med noget, der føltes som ødsel. Jeg skulle handle anderledes. Jeg fortalte historien om dåserne til veninden, og lovede mig selv, at tro på, at der er nok. Det blev faktisk en virkelig god aften. 

I dag er min baby tre år, og jeg er økonomisk uafhængig.  Jeg ved, at jeg aldrig behøver at bekymre mig om penge igen. Vi har et helt andet liv i dag, hvor jeg er mere nærværende med mine børn, får langt flere oplevelser med dem og er langt mere tilbøjelig til at sige ja. Om det er pomelo, is eller en tur med hestevognen i Dyrehaven. Mine børn er gladere. De bliver ikke hele tiden slået ned med et nej og mødt med en distræt og bekymret mor.    

Hvordan kan det gå så hurtigt?

Noget af det har med penge at gøre, men 80 pct. af det har med mindset at gøre. Det skøreste ved historien om flaskerne er, at jeg faktisk havde en opsparing, men jeg var vant til en fast indtægt fra et dagjob og hundeangst for at stå uden den trygge indtægt, der hver måned gav en forudsigelig sum på min hverdagskonto. 

Er du også nogle gange bekymret for fremtiden og din økonomi? Her kommer tre trin til at få rystet dig ud af lack attack. 

Trin 1: Fokuser på det, du vil have

Da jeg kørte rundt og samlede flasker, blev jeg ved med at tænke på den fremtid, som jeg frygtede. Jeg var bange og tænkte på alt det, som vi ikke kunne i fremtiden. 

Det har jeg vendt helt om. Jeg fokuserer benhårdt på den fremtid jeg vil have, i stedet for at frygte den fremtid jeg ikke vil have.

Jeg ser mig selv som velhavende. Ikke bare i fremtiden, men nu. Jeg stoler på, at det nok skal gå. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det gør dig modig og får dig til at se det store billede. Bliver du bange, begynder du på fjollede ting, som at skære opvasketabletten over i to og samle flaskepant en perfekt sommeraften i stedet for at nyde livet.  

Hvordan vil du gerne leve dit liv? Fokuser på det. Tænk på det med forventning.  

Trin 2: Sæt dig et ambitiøst mål

Hvor mange penge vil du tjene? Hvor rig vil du være?

Sæt dig selv et mål. Vær helt specifik. Sæt beløb på og dato på.

Vær ambitiøs med dit mål – så når du langt. Sætter du “fornuftige” mål, så når ingen vegne. Små mål har nemlig ingen drivkraft og er nemme at glemme.

Sæt dig et mål som tager pustet lidt væk fra dig. Det skal være noget, som er værd at kæmpe for. Når du sigter efter stjernerne, så når du nok månen. Men sigter du efter naboejendommen, så rykker du dig  ikke ud af flækken.  

Trin 3: Lav en plan

Hvordan vil du blive økonomisk uafhængig?

Du kan ikke bare drømme dig til det. Du skal finde ud af hvordan. Hvad vil du helt specifikt gøre?

Lad nu være med at gå i den nemmeste fælde af dem alle, som er at drømme om et quick fix: Lottokupon, rig mand, genial opfindelse eller bestselleren. 

Jeg har et familiemedlem, der altid drømte om at opfinde noget stort. Ingen i familien troede rigtig på ham. Men en dag lykkedes det ham faktisk at opfinde en cigaretrulle-maskine, som Rizla købte af ham, og han fik en pæn sum penge. Men inden for et år havde han brugt pengene, og var tilbage til status quo. I dag er han på kontanthjælp.   

Hvad skal du så gøre? Svaret er indlysende. Du skal investere i aktiver.

De fleste tror, at de bliver rige ved at have en høj indkomst, om det er en løn eller en engangssum. Sandheden er, at du bliver rig ved at investere i aktiver.

Hvad er aktiver? Aktiver er noget, som tjener penge til dig. Som giver dig et løbende cash flow.

Det er det omvendte af passiver, som koster dig penge.

Og nej, vi tager den lige igen: dit hus er ikke et aktiv. Det er et passivt. Dit hus suger penge ud af din økonomi til skatter, forsikring, vedligeholdelse og afbetaling. 

De vigtigste kategorier af aktiver er:

• Udlejningsejendomme
• Aktier
• Egen virksomhed
• Dig selv

Den sidste overrasker dig måske. Hvordan kan du være et aktiv?

Tænk over det. Det er  i sidste ende dig, som tjener alle pengene. Det er dig, der udvælger aktiverne (og passiverne). Du vil altid være dit største aktiv. Så når du investerer i din egen evne til at få penge til at yngle, laver du en virkelig god investering.

Trin 4: Sæt i gang

Du kommer ingen vegne uden handling, og du skal vænne dig til at tage handling hurtigt og ofte.

De fleste venter og venter og venter. Pas på med den fælde. Kom i gang.

Med det samme.

Gør et eller andet som føles modigt, og som får dig et skridt videre.

Måske er det dit første aktiekøb. Måske er det et kursus i at lære at investere. 

Det ikke er nok at låne en bog på biblioteket, fordi det er for nemt og for gratis. Du skal tage et skridt, som forpligter dig. Noget som føles modigt. Gerne et skridt, der får dig til at tænke: “okay, men så gør jeg det også for alvor.”

Øv dig i at være handlekraftig og modig. 

Trin 5: Bliv bedre

Du kan ikke gå igennem den her process en enkelt gang og glemme om det igen. Du skal blive ved med at sætte mål, planlægge og tage modige handlinger.

Det er især vigtigt, at du kigger lidt på, hvordan det går, og om du er på rette vej, og så skal du justere kursen. Du skal med andre ord evaluere og lære af det, som du ser. 

Taber du penge på en investering, så find ud af, hvad der gik galt. Sjuskede du lidt, da du investerede? Var du for hurtig på aftrækkeren? Glemte du at kigge i regnskabet?

Lær af dine fejltagelser.

For en ting er sikkert, du kommer til at tage fejl. Men lad være med at se på det som den store katastrofe. Se på det som en lektion, du har lært, som et trin til at komme videre. Og beslut dig for at gøre det anderledes fremover, så du kan blive bedre. 

Hvis du vil lære at investere, så er min e-bog Bliv Fri et godt sted at begynde. Den koster kun din e-mail og giver dig en virkelig god introduktion til, hvordan superinvestoren Warren Buffett investerer. 

Forleden lavede jeg en liste over, hvad jeg ville ændre i mit liv, hvis jeg var umådeligt rig.

Øverst på listen stod “Købe en elektrisk Christianiacykel”.

Man skal ikke at være Einstein for at regne ud, at man ikke behøver at vinde i Lotto for at købe en cykel. Inden dagen var omme, havde jeg købt cyklen, og i dagene efter susede jeg rundt i det danske sommervejr og oplevede ting, som var nye for mig:  

Jeg så vilde heste på Vestamager.

Spiste jordbær med børnene på stranden efter aftensmaden.

Drønede i Dyrehaven i frokostpausen og hapsede en snittepind til den ældste søn. 

Jeg følte en velstand og frihed. I nuet.

Og er det ikke det, som det går ud på?

Når vi investerer, handler det vel i virkeligheden om at opnå en følelse i fremtiden. Det kan f.eks. være tryghed. Eller måske frihed.

I virkeligheden handler penge ikke så meget om pengene. Pengene er bare papir og metal. De er ligegyldige. Det handler om en følelse, som vi vil opnå. 

Men hvad hvis nu, du kan opnå den følelse nu? Hvorfor så vente?

Her er tre trin til at få noget af velstanden tilbage i nuet.

Trin 1: Skriv din liste ned

Hvis du havde alle de penge, du kunne ønske dig, hvad ville du så ændre ved dit liv lige nu?

Det var det spørgsmål, som fik presset Christianiacyklen ud af mig.

Skriv mindst 15 ting ned. Pres den gerne til 20. Skriv så meget ned som muligt. Jo mere du skriver ned, jo bedre. For så er der mere at vælge imellem og flere ting, som du kan få ind i dit liv med det samme.

Vær så specifik som mulig. Hvis du vil have “flere oplevelser med familien”, så find ud af, hvad det er, du gerne vil opleve.

Jeg ville have en christianiacykel. Jeg vidste også, at den skulle være rød. Have præriekaleche. To bænke. Jeg så også for mig, hvor vi kørte hen. Det var mest stranden. 

Trin 2: Prioriter

Hvad er vigtigt for dig på din liste? Hvad er mindre vigtigt? Hvad haster? Hvad kan vente? Forsøg engang at give posterne en karakter fra 1-5.

Derefter skal du udvælge de ting, som du godt kan få ind i dit liv nu. 

I mit tilfælde var cyklen både en høj prioritet og så nem at gennemføre, at den nærmest sprang ud af listen. Men alligevel gjorde jeg intet ved det først. Dagen gik videre, og børnene skulle i børnehaven.

Det var første nogle timere senere, da en bekendt sagde til mig, at jeg virkelig burde få en el-cykel. Hun forklarede, hvor hun var kørt hen, og hvad hun havde set. Der var ingen grænser for eventyret.

“Det er som at have en hånd i ryggen,” sagde hun. 

“Ja,” sagde jeg.

Hun blev ved: Den ville forandre mit liv. Byen ville åbne sig for mig. Børnene ville få en anden barndom.

“Ja, ja,” sagde jeg.

Bagefter fik jeg købt cyklen. 

For dig kan det måske være noget andet.

Jeg har spurgt i Facebook gruppen Penge og Frihed om det samme spørgsmål:

“Hvis du havde alle de penge, du kunne bruge, hvad ville du så ændre ved dit liv?”

Her er nogle af svarene:

• mere tid med familien 
• invitere venner til en fest
• rejse med familien
• oplevelser med familien
• i standsætte en gammel boble
• købe en Porsche
• leve mere bæredygtigt
• køre verden rundt i en camper
• købe et hus
• gøre noget godt for andre 

Trin 3: Indfør i dit liv nu

Hvis dit ønske er at rejse mere og have flere oplevelser med dine nærmeste, skal du ikke udskyde det hele til du den dag, du er styrtende rig.

Du kan begynde med små ture nu. Hvorfor ikke en overnatning på en kro? Hvorfor vente til den store safaritur?

Hvis dit ønske er mere tid med familien, hvorfor ikke skære en time mere ind her og der? Skære ned på de praktiske forpligtelser. Eller gå på deltid nu. 

Hvis din drøm er at bo i et hus, hvorfor så ikke leje et nu? Hvorfor vente på at eje et? Selvom Warren Buffett var rig allerede som ung, lejede han faktisk de første mange år det hus, som han stadig bor i den dag i dag. 

Hvis din drøm er en fest, hvorfor ikke invitere til sammenskudsgilde? Hvorfor vente på en forkromet mulighed for en stor, dyr fest.

Hvis din drøm er at køre verden rundt med en camper, hvorfor ikke starte med et stykke af Danmark?

N.B. Hele diskussionen begyndte i Facebook Gruppen. Du kan være med i den her. 

Vi har alle sammen været der. 

Måske har du investeret på det forkerte tidspunkt og tabt nogle penge. Måske har du investeret på det rigtige tidspunkt men i den forkerte virksomhed og tabt nogle penge. Måske har du slet ikke investeret og gået glip af en stor gevinst.

Du anser det måske for at være et fejltrin og slår dig oven i hovedet med det. Men måske kan det vise sig at være en stor gave i forklædning.

Jeg har selv mange af den slags oplevelser i mit liv.

Da finanskrisen ramte, så jeg mine investeringer miste over halvdelen af deres værdi, og som instinktiv reaktion ærgrede jeg mig over at være gået ind i markedet på det tidspunkt. Jeg skulle have ventet. Men så besluttede jeg at se det som en mulighed for at købe billigt og investerede så meget som muligt. Og det viste sig naturligvis, at finanskrisen ikke var en katastrofe , men en vigtig milepæl i mit liv, hvor jeg blev seriøs som investor.   

Da jeg blev fyret, mens jeg var på barsel, havde jeg en lignende reaktion. Jeg stod alene med to små børn og en usikker fremtid. I en rum tid var jeg ked af det og bange, og der var også en masse ting, som jeg fortrød. At jeg havde valgt lige det job på den avis. At jeg ikke havde skiftet. At jeg ikke havde lyttet til faresignalerne. At jeg overhovedet var i en branche, hvor der ikke var plads til en enlig mor.

Men i dag kan jeg se, at jeg har taget et gigantisk kvantespring, netop fordi jeg blev fyret. Fyringen blev springbrættet til noget helt nyt.

Jeg har lanceret min egen blog, åbnet min egen virksomhed og lært meget både som investor og som virksomhedsejer.  Jeg har på få år skabt en helt ny karriere, hvor jeg er gladere og samtidig hjælper mange med at blive økonomisk stærkere. Men hvad endnu vigtigere er: Jeg er blevet et andet menneske af den læring, som jeg har fået. Jeg har forandret mig til noget bedre.

Hvordan vender du en oplevelse af tab eller fejl til at være en fordel?

Jeg gør det helt konkret her i blogindlægget og deler rejsen op i fem trin og viser dig vejen: 

Trin 1: Der findes ikke fejltrin

Du skal ændre din opfattelse af tab og fejltrin. Fortæl dig selv, at der ikke findes fejltrin. Der findes kun udviklingstrin. 

Vi er opdraget til at tro, at fejltrin er skidt. Men fejltrin er i virkeligheden en gave. Det er en stor mulighed for at beslutte sig for at gøre noget andet eller gøre det samme på en ny måde. 

Har du investeret i noget, som er faldet kraftigt? Analyser, hvordan du lavede research før du tog beslutningen om at investere. Undersøgte du virksomheden? Åbnede du regnskabet? Søgte du youtube- videoer frem med interviews af direktøren? Eller lod du dig rive med af en peptalk på Millionærklubben eller af en kommentar i en Facebook gruppe? 

Sket er sket. Men beslut dig for at gøre det anderledes fremover. Brug oplevelsen som en løftestang til at komme videre. 

Trin 2: Stil positive spørgsmål

Ofte stiller vi os selv negative spørgsmål, når vi føler, at vi har lavet en fejl. Det kan være “Hvordan kunne det gå så galt?”, “Hvordan kunne jeg være så dum?” eller “Hvorfor lærer jeg det aldrig.” Den slags spørgsmål er forbudt, for de gør dig dummere og hiver dig ned.

Stil dig selv nogle spørgsmål, som får dig drevet videre i din udvikling.

Det kan f.eks. være spørgsmål som:

• Hvad kan jeg lære af dette?
• Hvordan kan jeg vende det her til noget positivt?
• Hvordan kan jeg blive taknemlig for, at det her er sket?

Det sidste spørgsmål, stillede jeg mig selv, da jeg blev fyret på barsel

Jeg var så ærgerlig over det på tidspunktet, at der ikke var nogen tvivl om, at jeg havde brug for at gøre noget radikalt anderledes. Jeg kunne ikke bare søge et andet job som mindede lidt om det, jeg kom fra. Der skulle ske noget helt nyt, for at jeg kunne blive taknemlig over fyringen. Jeg skulle noget stort. 

Trin 3: Accepter, at det godt må være svært  

Nogle gange, når vi lærer noget nyt, så kan det godt kræve vores opmærksomhed og koncentration. Vi snubler lidt, selvom vi gør os umage.

Når noget føles svært, er der mange af os, der tænker, at vi ikke er skabt til det.

Hvor kommer den tanke fra?

Jeg tror, at vi har en urealistisk forventning om, at hvis man er “skabt til noget” eller har “talent for noget eller har “forstand på noget”, så vil det føles ubesværet og let som en leg. Lidt som Mozart med et klaver eller en violin. 

Men der er ingen, der bare kan gå hen til en violin og spille uden at øve sig. Der er ingen, der bare kan spille skak uden at øve sig. Talent og forstand kommer med øvelsen.

Jeg har set lillebror lære at gå. Det tog ham mange timers træning hver dag i løbet af halvandet år. Da han lå som baby og ikke kunne løfte sit hoved, sagde han aldrig til sig selv “Åhr, jeg lærer det ALDRIG. Det er for svært. Jeg kan ikke engang løfte hovedet – hvordan kunne jeg tro, at jeg engang kan gå?”

Små børn bliver ved og ved og ved. Om det er at gå eller at læse. Det er noget vrøvl, at det skal føles let, hvis man har talent for noget. 

Trin 4: Ros dig selv   

Talent ligger ofte i mindsettet. Det ligger i evnen til at sige noget positivt, som fordrer læring. 

I stedet for “Øv, jeg er dårlig til det, jeg bør holde op”, så sig “Det er en sjov og spændende udfordring”. Ros dig selv, hver gang du gør et lille fremskridt. Ros også, selvom du går et skridt tilbage. Så bare ros dig selv for at gøre noget, om ikke andet. 

Jeg hørte engang en sport coach forklare, hvordan han trænede en løber til at slå sin egen rekord. Han snød med målstregen og gjorde løbet lidt længere. Og så lidt længere.

Løberen troede hele tiden, at han blev langsommere. Coachen tvang ham til at juble, hver gang han krydsede målstregen – også selvom han tilsyneladende var blevet langsommere.

Da løberen havde fået gjort det til en vane at rose sig selv, uanset hvordan han klarede det, flyttede coachen målstregen tilbage.

Løberen var blevet meget hurtigere. Løberen blev meget overrasket. “Hvordan gjorde du det?” spurgte han. “Ved at få dig til at fejre alle løb og alle sejre, selv de små,” sagde coachen. Han havde fået gjort selvros til en vane.  

Trin 5: Hold fast 

Vedholdenhed og øvelse og evnen til at lære af dine såkaldte fejltrin vil gøre dig dygtig med tiden. Det gælder også, når du skal lære at håndtere dine penge og investere. 

Det sjove er, at skæbnen ofte udfordrer os med de såkaldte fejltrin, lige før vi bryder igennem muren til næste niveau og til succes. Netop som du er tættest på at give op, skal du blive ved og presse på. Du står med en mulighed for at tage et kvantespring i din udvikling. Du kan bare ikke se det endnu. 

Som de siger på engelsk “Proceed as if success is inevitable”.

Eller på dansk: “Fortsæt som om succes er uundgåeligt.” 

Hvilke fejltrin har du lavet med din økonomi? Kan du i dag se, at du har lært noget af det? 

Du kan downloade en tjekliste på 12 spørgsmål til, hvad du skal spørge dig selv om, før du investerer i en virksomhed her. Så står du lidt stærkere, næste gang du skal investere. Vil du lære endnu mere, kan du også downloade min e-bog her.