At være økonomisk uafhængig er noget, som vi alle sammen ønsker.

Men hvad betyder det præcist? Og hvordan bliver du det? 

Det betyder, at du kan forsørge dig selv med afkastet af dine investeringer og derfor ikke behøver at have et lønarbejde.

De fleste tror, at man skal have en fin titel og en høj løn for at kunne blive økonomisk uafhængig. At man skal være partner, advokat, hjernekirurg eller adm. direktør for at opnå det.

Det kunne ikke være mere forkert.

Få penge til at arbejde for dig

Læger og advokater og direktører har godt nok en høj løn, men de arbejder for deres penge, som alle os andre. De bytter deres tid for penge ligesom dig.

Mange af de højtlønnede specialister kommer til at forøge deres udgifter i takt med, at de tjener flere penge. Huset bliver større, bilen bliver mere lydløs, vinen får bygget en vinkælder, sommerhuset får et anneks og rejser går endnu længere væk til hoteller med mange stjerner. Faktisk får de fanget sig selv ind i en fælde, som er lidt svær at slippe ud af. De omgiver sig selv med ting, som koster penge, og dermed er det endnu mere nødvendigt at gå på arbejde og få løn.

Drop ideen om, at du skal have en lang uddannelse, en imponerende titel og en høj løn for at blive økonomisk uafhængig. Det kan være en undskyldning for ikke at komme i gang.

For at blive økonomisk uafhængig har du brug for en ting, og den kan alle opnå. Du har brug for aktiver, som tjener penge for dig, mens du sover.

Hvad er aktiver præcist? Jeg har før omtalt aktiver som “små pengemaskiner”.

Forestil dig, at du har spillemaskiner stående ude i byen. Folk putter penge i dem for at spille, og en gang om ugen tømmer du dine maskiner og lever af mønterne fra dem. Så er maskinerne et aktiv, og du er økonomisk uafhængig.

Der findes mange forskellige typer aktiver: udlejningsbolig, opsparingskonto med rente (når renten er højere), obligationer, spillemaskiner og naturligvis den bedste af dem alle sammen: aktier. 

Hvorfor er aktier den bedste type aktiv? Fordi du bliver ejer af en virksomhed, uden at du behøver at påtage dig arbejdet med at drive virksomheden. Du er fri for at afholde personalesamtaler, revisormøder eller projektplanlægning og alligevel får du alle fordelene ved at være virksomhedsejer. Du skal blot eje og beholde din aktie. Du behøver ikke engang at køre ud og tømme flipper-maskinen. 

Hvordan når du så dertil, hvor du bliver økonomisk uafhængig? Sådan skridt for skridt?

1. Brug færre penge, end du tjener  

Det er absolut nødvendigt, at du efterlever en leveregel om at bruge færre penge, end du tjener. Du kan aldrig blive økonomisk uafhængig, hvis du bruger flere penge, end du får ind på kontoen. Aldrig. Sådan er det bare.

Gør det gerne til din leveregel, at du hver eneste måned bruger færre penge, end du har i indtægter netop den måned. Nogle mennesker lever med en varierende indtægt, og hvis din indtægt svinger meget, så sørg for at overholde denne leveregel på årsbasis. Men for alle andre bliver det uoverskueligt at gøre det på årsbasis og mere bindende at overholde reglen fra måned til måned.

Men hvad så med måneder, hvor du er på ferie? Du sparer op til ferien på forhånd resten af året og bruger af det budget.

2. Kom af med gæld

Gæld er det omvendte af aktiver. Gæld er passiver. Det betyder, at det koster dig penge. Gæld suger penge ud af din økonomi.

Du skal af med den dyre gæld først. Derefter arbejder du dig ned mod gælden med lavere rente.

Det kan i nogle tilfælde give mening at beholde lidt af gælden, hvis renten er så lav, at du regner med at kunne få et afkast af dine aktiver, som er højere end gælden. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg her. 

3. Spar op   

Du skal lægge penge til side hver måned. Den nemmeste måde at gøre det på er ved at sætte automatiske overførsler op i din netbank. Den den dag du får indbetalt din løn skal din netbank automatisk overføre mindst 10 -20 pct. af din løn til en opsparingskonto. 

Du skal først opbygge en nødopsparing, som kan dække kritiske engangsudgifter, som f.eks. et nyt køleskab, taxakørsel i en nødsituation eller reparation af bilen. Det kan være alt mellem 5.000- 10.000 kr. Det giver ro i sindet, hvis du kommer ud for noget, som kræver en uforudset udgift. Du kan sige pyt: det kommer fra din nødopsparing. Dermed undgår du at gøre en svær situation mere besværlig. 

Lad os f.eks. sige, at dit barn brækker et ben på en ferie et ukendt sted. Så prajer du straks en taxa og siger “skadestue” uden at tænke over, hvor stor regningen bliver. Fordi det er netop det, som nødopsparingen er til. Til nødstilfælde. Du skal ikke stå på en fjern ferieø, hvor du ikke taler sproget, og gå i panik over en udgift, du ikke havde forudset. Pyt, tænker du. Jeg har sat 10.000 kr. af til lige præcis det her. 

Derefter skal du opbygge en anden og større opsparing, som kan dække mindst tre måneders faste udgifter. I mit tilfælde er det 30.000 kr.

Denne opsparing i kontanter vil give dig en tryghed i sindet og gøre dig mere modig i livet, fordi du har tre måneder til at klare dig på egen hånd, hvis alt går galt.

4. Invester  

Når du har opbygget de to opsparinger, skal du opbygge en tredje opsparing, som du skal investere.

Du kan investere i mange ting, men jeg anbefaler, at du investerer i aktier, fordi det er det nemmeste.

Der er flere måder at investere på:

Er du typen der ikke vil bruge alt for megen tid på det, så anbefaler jeg dig at købe aktier i billige fonde som følger et index, f.eks. ETF’er. Du kan bruge en metode, som hedder dollar cost averaging, og som ganske enkelt betyder, at du køber for det samme beløb hver måned. Kan du lægge 3.000 kr. til side, køber du helt automatisk for 3.000 kr. hver måned. På den måde får du udlignet købsprisen over tid. 

Jeg foretrækker selv en anden metode, som hedder value investering. Det betyder, at du køber aktier, når virksomheden er på udsalg og sælger dem igen, når virksomheden er dyrt prissat. Det giver et meget højere afkast og skaber dermed hurtigere økonomisk uafhængighed. Den metode kan du læse meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade gratis her. 

5. Sæt speed på processen  

At investere er en færdighed, som du skal lære og øve dig på. 

Når vi lærer noget nyt, tager det lang tid, hvis vi skal lære det hele på egen hånd. Nogle gange er risikoen for, at noget går galt også for stor til, at du bør lære det uden assistance. Derfor tager vi køretimer og svømmeundervisning.  

Andre gange er det måske ikke direkte farligt, men vi vil bare gerne være lidt sejere til det lidt hurtigere. Derfor hyrer vi en tennisinstruktør eller karrierecoach. 

Det kan også være en stor fordel at få hjælp til at lære at investere, fordi du kan blive meget bedre hurtigere ved at lære fra nogen, der er kommet længere end dig. Du kan ikke drukne eller køre galt, men du kan tabe en masse penge unødvendigt, hvis du prøver det på egen hånd. Derfor er det en god forretning at investere i et kursus. 

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.

Miljøet er blevet en sag, som mange tager alvorligt.

Vi stemmer grønt i valgboksen, vi køber økologisk og har måske kødfrie dage. Vi sorterer vores skrald, undgår engangsplastik og skærer ned på flyrejser.

Men på et område har mange et hul i bevidstheden, og det er deres penge.

Mange ved ikke, hvor meget de har i pensionsopsparing. Eller hvilket pensionselskab opsparingen ligger hos. Og de aner ikke, hvad det er investeret i.

Det betyder, at de ikke ved, hvad deres penge støtter. 

Det betyder også, at de ikke ved, hvad de er ejer af.

Ejer. 

Hør tyngden i ordet. 

For når du har købt aktier i et selskab, så er du faktisk ejer. Og når pensionsselskabet investerer for dig, køber de aktier på dine vegne og gør dig til ejer. 

Hvilke selskaber er du ejer af? Og hvor grønne er de? Er du sikker på, at de selskaber, som du ejer, ikke er med til forværre klimakrisen? 

Den blinde vinkel

Er det ikke paradoksalt, at vi er så optagede af at redde miljøet på alle mulige måder men overser en vigtig del af vores økonomi?

Måske står dele af din pension eller opsparing investeret i fly, tobak, olie eller måske endda i våbenselskaber. Eller måske bare i noget, som producerer en frygtelig masse billigt plastik, hvilket er nok til at få de fleste til at få dårlig smag i munden. 

Her er fem trin til at få magten tilbage over dine penge, så du kan være med til at placere dem grønt. De fleste har nogenlunde styr på deres frie midler, så jeg fokuserer her på pensionen, som mange, mere eller mindre bevidst, ignorer:

Trin 1: Find ud af, hvem der investerer dine penge

Hvilket pensionsselskab varetager din pension? Måske er den spredt over flere selskaber, fordi du har været ansat flere steder. Du kan logge ind på pensionsinfo.dk med dit Nem-id og få overblik. Det er klaret på få minutter. 

Trin 2: Undersøg, hvad der kan flyttes 

I mine øjne er det bedst selv at styre sine penge. Du sender heller ikke nogle andre ned i stemmeboksen på valgdagen, vel? 

At investere er ikke så svært. Du kan altid vælge at placere dine penge i de såkaldte passive indeksfonde, som følger et aktieindeks (kaldes ofte ETF’er – exchange traded funds). De er et udemærket alternativ til pensionsselskaberne, og det tager ikke alverdens tid, da du ikke behøver at følge så tæt med i, hvordan det udvikler sig. Og ja, passive aktieindeks findes også i grønne versioner. 

Hvis du stadig indbetaler gennem arbejdsgiver til en bestemt arbejdsgiverordning, så kan lige den ordning formentlig ikke flyttes. Men de ordninger som ikke er aktive, f.eks. fra tidligere ansættelser, kan du sagtens flytte til en ratepension i din egen bank. Når du har flyttet det til en ratepension i din egen bank, kan du nemlig selv investere det i lige de selskaber, som du vil.

Er du bundet til et bestemt pensionsselskab på grund af din overenskomst, kan du ofte opnå en eller anden form for kontrol. Mange pensionsselskaber giver en mulighed for, at du selv placerer midlerne i en række investeringsforeninger, som de på forhånd har udvalgt. Ring til pensionsselskabet og spørg.

Trin 3: Flyt det du kan 

Flyt de pensioner som du kan til en ratepension i din bank.

Din bankrådgiver kan guide dig igennem de præcise trin for at flytte pensionen. De vil nemlig gerne have dine penge over i banken, fordi det betyder mere forretning til dem. Du skal bare huske at stå imod deres tilbud om at investere pengene for dig.

Hvis du selv investerer, tjener de stadig lidt på kurtage, så de vil gerne have dine penge uanset, hvad du vælger at gøre. 

Trin 4: Få viden om at investere

Du begynder ikke at køre bil uden at tage teori- og køretimer. Derfor begynder du heller ikke at investere uden at sætte dig ind i det. Du kan læse bøger, se youtube-videoer, lytte til podcast og så kan du naturligvis tage kurser. 

Et godt sted at begynde er med min gratis e-bog Bliv Fri, fordi den både giver et overblik over de dominerende skoler inden for investering og samtidig giver dig nogle konkrete værktøj til at komme igang. 

Er du allerede klar til at investere i individuelle selskaber, kan du også downloade min tjekliste med 12 spørgsmål, du skal besvare, før du investerer i en specifik virksomhed. 

Trin 5: Voila: Investér  

Det sidste og sjoveste trin er naturligvis at begynde at investere selv.

Du kan vælge at sætte det i brede fonde, som er et alternativ til pensionselskabernes måde at investere på.

Vil du have et højere afkast, kan du udvælge enkeltvirksomheder, som du tror på. Det kræver, at du sætter dig godt ind i, hvad virksomheden producerer, hvordan de klarer sig og hvad virksomheden er værd. 

Husk: Det er ikke kun godt for miljøet, at du tager ansvar over dine penge og sætter dig ind i, hvad virksomhederne, som du investerer i, laver. Det er faktisk også godt for din økonomi og din fremtidige velstand, at du får styr på, hvad dine penge foretager sig. 

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.

Selv hvis du ingenting ejer, er du måske rigere end din nabo med det store hus og den lange uddannelse.

Her kommer forklaringen.

Lad os tage to forskellige personer.

Den ene er uddannet læge, har købt et gigantisk hus til ti mio. kr. og en Maserati.

Den anden er ufaglært lagermedarbejder i Føtex og bor til leje. Han cykler i øvrigt til arbejde.

Hvem er rigest?

De fleste ville automatisk sige, at lægen med den lange uddannelse og det flotte ydre er rigest, men det er langt fra sikkert. Vi bliver nødt til at se på, hvor stor gæld de to personer har.

Lad os et øjeblik sige, at lægen er nyuddannet med studiegæld, købt bilen med et forbrugslån. Lad os også sige, at huset er faldet lidt til under den pris, han har købt det til, så han ingen friværdi har. Eller måske har han lånt lidt af mor og far til udbetalingen.

Lagermedarbejderen er også ny på arbejdsmarkedet. Han har ingen gæld i bolig, ingen bil og i det hele taget intet forbrugslån.

Ingen af de to har opsparing eller pension (endnu).

Hvem er rigest?

Det er lagermedarbejderen.

I hvert fald hvis man definerer rigdom ud fra, hvor stor hans nettoformue er.

Hvad er nettoformue?

Nettoformuen er dine aktiver minus dine passiver. Med andre ord alt det, som har værdi minus din gæld.

Lægen har negativ nettoformue. Han skylder mere væk, end han ejer.

Lagermedarbejderen har neutral nettoformue. Han skylder ikke noget væk, men han ejer heller ikke noget af værdi.

Det kan godt være, at lægen trækker en højere løn hjem. Men han er faktisk fattigere.

Det ydre siger meget lidt om rigdom

Husk dette. For det er vigtigt.

Det flotte ydre, de fine titler og den høje løn siger faktisk meget lidt om, hvor rige folk er.

Hvis du ikke har nogen aktiver eller passiver, altså ingen værdier og ingen gæld, så har du en neutral nettoformue, og det er faktisk et godt udgangspunkt. Derfra kan du bygge op. Du kan spare op og investere i aktiver.

Med andre ord: Du står stærkere end mange andre, hvis du ingen gæld har. Du har et bedre udgangspunkt end alle dem med en negativ nettoformue.

Men hvis din gæld overstiger dine aktiver, så har du placeret dig et godt stykke bag startstregen. Det vil tage dig tid at bygge op til en neutral nettoformue, og derfra skal du først til at opbygge din formue.

Gæld sætter dig bagud, fordi det dræner din økonomi. Gæld har en pris. Det er lidt som at lade penge arbejde i mod dig i stedet for at lade dem arbejde for dig.

Det betyder også, at det vil tage dig længere tid at opnå et punkt, hvor du kan blive økonomisk uafhængig.

Det vil tage dig længere tid at opnå en følelse af tryghed og frihed, fordi du kan forsørge dig selv, hvis du skulle miste dit arbejde.

Sådan opgør du din nettoformue

Hvordan opgør du din nettoformue?

Du skal finde nutidsværdien på alle dine aktiver:

• Hvor meget er dit hus eller lejlighed værd?
• Hvor stor er din pension?
• Hvor meget er din bil værd, hvis du skulle sælge den?
• Hvor meget har du i aktier og andre værdipapirer i frie midler?
• Hvor meget har du stående i kontakter?

Derfra skal du trække al gæld fra: studiegæld, boliggæld og forbrugsgæld.

Hvis du skulle få lyst til at sammenligne med din aldersgruppe, så kan du se en opgørelse her.

Blandt de top 10 rigeste

Jeg er blandt de top 10 rigeste procent for min aldersgruppe på trods af, at jeg har en moderat indtægt og bor på sølle 81 m2.

Det kan jeg hurtigt regne ud i hovedet. Jeg skal bare lægge min pension og værdien af min andelsbolig sammen med mine frie midler (og det kan jeg huske i hovedet). Jeg er blandt de rigeste.

Som jeg ser det, er jeg blandt de rigeste, fordi jeg har priorieteret at undgå gæld. Gæld trækker penge ud af din økonomi. Det er lidt som at have et hul i spanden.

Jeg er faktisk mere velhavende end en bekendt med et 300 kvm hus i Nordsjælland, to biler, sommerhus og dyr elcykel. Fordi jeg ved, at hverken han eller konen har pension eller opsparing i frie midler i øvrigt, og fordi næsten det hele er finansieret med gæld, undtagen de obligatoriske 20 pct. af boliglånet.

Næste gang du spejder misundeligt efter det store hus eller den fede bil, så husk på, at personen formentlig er længere fra økonomisk frihed og tryghed, end du er.

Er du interesseret i at lære om at investere, som jeg gør (eller som rigmanden Warren Buffett gør), så kan du downloade min e-bog Bliv Rig her.