Den store løgn som holder dig tilbage

Den store løgn som holder dig tilbage

Anna have en halv million stående i kontanter i banken. Hun havde aldrig investeret i aktier, købt ejendom eller på anden måde fået pengene til at arbejde for sig. Hun havde sparet sig til den halve million kroner ud fra en helt almindelig lønmodtagerindtægt.

Det nagede hende, at hun var gået glip af festen på både aktiemarkedet og boligmarkedet, og det holdt hende vågen om natten.

Jeg forklarede hende, at hun stod et godt sted: Det er et historisk godt tidspunkt at have mange kontanter at investere. Hun ville kunne få flerdoblet sin halve million over nogle år. Aktier har haft ti års bull run: op-op-op. Festen slutter snart, og så kommer dykket. Det er et optimalt tidspunkt at begynde at investere som value investor. Du vil få et godt afkast, hvis du går ind, når det er braget ned. For bagefter et dyk, vil markedet genoprette sig, og det betyder, at du virkelig kan få sat fart på din formue. 

Den var Anna helt med på. Hun havde sat sig ind i sagerne. Hun havde læst e-bogen. Hun havde læst alle blogindlæg. Hun havde læst Benjamin Grahams the Intelligent Investor. Hun var allerede overbevist value investor og ville gerne lære at investere som en.

Hvad stod i vejen?

“Jeg har ikke råd,” svarede hun.

Hun havde ikke råd til at investere i et kursus, som kunne få hende et skridt videre, selvom hun havde en halv mio. kr. på bankbogen. 

Anna er ikke hendes rigtige navn, men historien er sand, og det er lang fra den eneste jeg-har-ikke-råd-til-noget, som jeg er stødt på.

Jeg har også talt med Britta (også et opfundet navn), som havde tre millioner kroner stående i kontanter. Pengene stammede fra en skilsmisse og et hussalg. På trods af de tre millioner kroner havde hun været sygemeldt med angst over sin økonomi.

Britta ville også gerne investere som value investor. Hun havde også læst e-bogen, samtlige blogindlæg og sat sig ind i det.

Men svaret var det samme.

“Jeg har ikke råd.”

Anna og Britta er langt fra de eneste. Hver eneste uge taler jeg med kvinder, som har mange penge. Som i rigtig mange penge. Men som alligevel bruger ord som “jeg har ikke råd”, når de bliver præsenteret for en mulighed, der kunne forandre deres liv. Jeg kan frygte, at der er en hel generation af kvinder, som er ramt af økonomisk anoreksi, som får dem til at lukke alt ned med “jeg-har-ikke-råd”. Imens suser livet forbi dem. 

Sætningen “jeg har ikke råd” er de dovne og de fattiges dårlige undskyldning, siger Robert Kiyosaki, forfatteren til bestselleren “Rich Dad, Poor Dad”. Sætningen lukker hjernen ned og skaber en følelse af tristhed, tomhed og håbløshed. Det lukker alle døre.

Jeg vil tage det skridtet videre og sige, at “jeg-har-ikke-råd” bliver din virkelighed. Helt generelt skaber de sætninger, som vi bruger, bevidst og ubevidst, vores virkelighed langt mere, end vi tror. Lever man med jeg-har-ikke-råd som en automatreaktion, så får man ikke råd. Penge vil være svære at tiltrække, og du vil gå glip af muligheder. Det vil påvirke dit liv. Når muligheden er der, så vil du tøve. Du vil undgå at investere. Du vil misse chancen.

Det er klart, at du ligger søvnløs om natten og bliver sygemeldt med pengeangst, for din underbevidsthed ved nemlig godt, at det er skidt at gå rundt og sige “jeg har ikke råd”.

Hvad gør du så i stedet?

Stil dig selv et andet spørgsmål. Prøv med: “Vil jeg det gerne?” Hvis svaret er ja, så spørg “Hvordan får jeg råd?”.

Hvordan-får-jeg-råd åbner for muligheder, hvor jeg-har-ikke-råd bare lukker ned. Jeg-har-ikke-råd er ligesom at gå ind i en jerndør. Den rykker sig ikke engang.

Jeg har forsøgt at spørge, “hvordan får jeg råd” til en ferie, jeg brændende gerne ville på, og inden for en uge fik jeg pengene dobbelt hjem ved at sætte gang i nye ting: muligheder jeg ellers bare ville have ladet forpasse. 

Jeg har også forsøgt at spørge mig selv, hvordan jeg fik råd til et kursus, der kostede 70.000 kr.  — på et tidspunkt, hvor jeg selv var på dagpenge. Jeg tog chancen og tog kurset, selvom det ikke var helt tydeligt, hvordan pengene kom igen. Men i dag har jeg både tjent pengene hjem igen i form af investeringer og fået dækket udgiften i min virksomhed. 

At sætninger skaber vores virkelighed gælder i øvrigt ikke kun mht penge. Det gælder også muligheder i livet. Skift “Det kan ikke lade sig gøre” ud med “Hvordan kan det lade sig gøre”. Eller skift “Jeg har ikke tid” ud med “Hvordan finder jeg tid?”.

Sandheden er jo også, at vi nogle gange bruger “jeg har ikke råd” eller “jeg har ikke tid” eller “jeg er for gammel/ung/fed/tynd/bleg/brun” som en undskyldning, fordi vi ikke gider gøre arbejdet med at finde ud af, om det er noget, som vi egentlig vil. Vi gider ikke at dykke ind i os selv og gå på opdagelse. Vi gider ikke at prioritere. Vi gider ikke at gøre arbejdet. Det er nemmere at lukke ned. 

Og der må jeg give Robert Kiyosaki ret. Det er dovent at sige “jeg har ikke råd” i stedet for at søge et ordentligt svar på, om det er noget du vil, og om det er noget, du vil prioritere. Men ikke nok med det. Det er også skadeligt. Fordi du giver dit sind en kommando. Du skaber en sandhed for dig selv som bliver din virkelighed og din fremtid.

Sætningen “jeg har ikke råd” et tegn på, at du virkelig trænger til at få et skub og komme i gang med at investere. For du kommer fra et begrænset univers, hvor penge er bundet op på den tid, som du sælger, hvilket gør penge til en meget begrænset ressource, fordi din tid er en stærk begrænset ressource. 

Mit modsvar til dig er: “Har du råd til at lade være?”

Et godt sted at begynde er e-bogen Bliv Fri. Den er en god introduktion til value investering.

De syv værste pengefejltrin

De syv værste pengefejltrin

Når du taber penge i livet eller på aktiemarkedet, så tager det tid at tjene det tabte tilbage igen, og din fremtidige velstand vil lide under det. Man kan sige, at det sender dig tilbage til start i livets Ludo.

Det er en af grundene til, at rigmanden Warren Buffett siger: “Den første investeringsregel er ikke at tabe penge. Den anden er at huske den første regel.”

Derfor handler dette blogindlæg om at undgå nogle af de typiske fejl mange begår, når de sætter deres privatøkonomi sammen.   

Den første fejl er at investere for lånte penge

Nej. Nej, nej og nej. Du skal aldrig investere penge, som du ikke har råd til at miste. Det skaber utryghed og gør dig til en dårlig investor, når markedet tager sig en tur på rutsjebanen. Warren Buffett er blevet en af verdens rigeste mænd på at investere – men helt uden at bruge det, som i investorsprog hedder gearing, og som er et fint ord for at investere for lånte penge. Det er ganske enkelt. Du skal bare lade være med at investere for lånte penge. 

Den anden fejl er at investere, før du har fået betalt dyr gæld af

Måske er det ikke direkte lånte penge du investerer, men tjek alligevel din økonomi for, hvad du har af gæld. Du skal have høj gæld væk, før du overhovedet begynder at investere. Hvad er høj gæld? Det er typisk forbrugsgæld. Spørg dig selv: er du sikker på, at du kan lave et afkast, som er højere, end renten på den gæld, du går af betaler af på? Hvis afkastet ikke er højere end renten på gælden, så kører du faktisk en underskudsforretning.

Den tredje fejl er ikke at have en sikkerhedsopsparing

Jeg kan huske, at jeg engang hørte en ven beklage sig over, at han blev nødt til at sælge nogle aktier på et uheldigt tidspunkt, fordi han mistede sin indkomst. Det var et rigtigt uheldigt tidspunkt at sælge på, fordi han blev nødt til at sælge med et tab. Han var kirurg, og det er siden hen gået ham godt. Han levede egentlig sit liv med en høj indtægt. Men han var fattig på kontanter og likvide midler, og det gik drastisk ud over hans investeringsporteføjle. Hav altid en kontantbeholdning i din sikkerhedsopsparing, som svarer til tre måneders leveomkostninger. Det skal nødigt gå ud over din investeringsportefølje, at der sker noget uforudset i dit liv. 

Den fjerde fejl er ikke at have nok forsikringer

Hvornår har du sidst set dine forsikringer igennem? Er du og din familie godt dækket ind, hvis det værste skulle ske? Arbejdsløshed? Skade på huset? Alvorlig sygdom? Vi ved aldrig helt præcist, hvad der rammer os hvornår. Det kan være fristende at skære ned på forsikringer, når man arbejder på at blive økonomisk uafhængig, men det er faktisk før du bliver økonomisk uafhængig, at det er vigtigst at have de store forsikringer på plads. Senere hen, når du er blevet rig og fri, så er de mindre nødvendige.

Den femte fejl er ikke at betale sig selv først

Jeg har sagt det før og kommer til at gentage mig selv mange gange. Du skal sørge for at prioritere din fremtidige frihed. Det betyder, at du skal betale ind på din opsparingskonto, som om det var en vigtig regning, og du skal “betale” den som noget af det første hver måned. Sæt en automatisk overførsel op. Det skal som minimum være 10 pct. af din indkomst, men gerne mere. Jeg satte selv i mange år 50 pct. ind på en konto.

Den sjette fejl er at overforbrug

Pradatasker, dyre sko, store fladskærme, biler og det sidste nye apparat til køkkenet kan ikke gøre dig økonomisk uafhængig. Gør det til en vane at leve for mindre, end du har i indtægter, så kan det ikke gå helt galt. Nogle mennesker føler sig rige, når de ser rige ud. Sjovt nok er det oftest veninden med Pradatasken eller vennen med den nye motorcykel, som er mest fattig på bankbogen. Lad dig ikke narre af det, som skinner.

Den syvende fejl er at vente for længe med at investere

Hvis du nogensinde har sat dig ned med et regneark for at se, hvordan forskellige afkast kan få dine penge til at vokse over tid, så vil du forstå, hvad jeg mener. Det er helt vildt magisk, hvad renters renter eller afkast af afkastet kan gøre, når det får tid til at vokse.

Der er tre ingredienser, som du kan lege med: Beløbet, afkastet og tiden. Afkastet kan du lære at få til at blive højere ved at være lidt disciplineret omkring det og lære at investere som en value investor. Får du et stabilt godt afkast og mikser det med tid, så er det ingredienserne til velstand. Derfor er det bare om at komme i gang…Det betyder selvfølgelig ikke, at du bare skal købe den første og den bedste investering. Du skal altid gøre dit forarbejde.

Lige nu er der intet, der forhindrer dig i at lære at investere, så du snart er klar til at få pengene til at vokse. Har du brug for at tage et kursus i at investere, så anse det for at være en investering i stedet for at være en udgift. 

Et godt sted at begynde er bogen Bliv Fri. Den er en god introduktion til value investering.

 

 

 

 

 

 

Fem trin til pengeselvtillid

Fem trin til pengeselvtillid

Føler du dig utryg ved at tage styringen over din økonomi og begynde at investere?

For mange kan det virke overvældende, men det behøver det ikke at være. Du behøver ingen videregående uddannelse i tal for at blive skrap og dygtig til det.

Du har først og fremmest brug for sund fornuft og en købmands måde at tænke god forretning på. Det hjælper også med en kombination af stædighed og tålmodighed.

Hvordan kommer du rent praktisk fra usikkerhed til tryghed? Her er fem trin, som kan få dig videre.

Trin 1: Opsøg viden om privatøkonomi og investering

Nu er du jo her på bloggen, så du er allerede godt på vej. Klap dig selv på skulderen: Du er en person, som opsøger viden, og det er faktisk en af de vigtigste egenskaber og vaner at have som investor.

Warren Buffett læser efter sigende 500 sider hver dag…men mindre kan også gøre det. 

Læs blogindlæg, hør podcast, følg med i aviserne og læs også gerne bøger om økonomi og investering.

Hvilke bøger skal du læse? Her er fem forslag: 

  • The Intelligent Investor af Benjamin Graham.

Graham var Warren Buffetts læremester, og dette er biblen inden for value investing. 

  • The Snowball af Alice Schroeder

En biografi om Warren Buffett, som han selv har bestilt og medvirket til. Udover at være en spændende bog om en skæbne, er der også en masse information om aktiemarkedet og value investeringer. 

  • Irrational Exuberance af Robert Shiller. 

Denne bog fik mig overbevist om, at jeg var value investor, fordi den én gang for alle fik dræbt ideen om, at markedet er effektivt og dermed slået den effektive markedshypotese ned (hvilket er den omvendte skole af value investering) – du kan læse mere om dette i bogen Bliv Fri. Irrational Exuberance er skrevet af nobelprisvinderen Robert Shiller, som også er manden bag Shiller P/E Ratio. Den handler især om IT-boblen, men pointerne i bogen er stadig meget relevante. 

  • Tænk dig rig af Napoleon Hill

Rigmanden Andrew Carnegie gav Napoleon Hill opgaven at interviewe over 500 succesrige mænd for at finde ud af, hvad deres fællesnævner var. Han kom frem til et 13-trins program, og essensen af det er, at man skal sætte sig nogle meget klare mål og tro helhjertet på dem. 

  • Bliv Rig  af Beile Grünbaum

Du skal naturligvis læse min e-bog, som kun koster din e-mail, fordi det er er en meget kortfattede og præcis introduktion til begrebet value investing. Jeg ville nok begynde min bogliste her. Du kan downloade den her.  

Hvad med de daglige nyheder? Hvad skal du følge med i der?

Her er et forslag til 10 nyhedsmedier, som du kan tjekke dagligt.

Hvis du lægger mærke til det, går jeg fra den store verden og ned til Danmark. Det gør jeg også bevidst, når jeg selv går igennem medierne. I første omgang skal du bare tjekke overskrifterne for at orientere dig om det store billede. I anden runde kan du altid gå tilbage og læse artikler i dybden. 

  • New York Times – Nyt.com 
  • Wall Street Journal – wsj.com 
  • Financial Times – FT.com 
  • CNBC.com
  • CNN.com
  • Reuters.com
  • Bloomberg.com
  • Børsen.dk
  • Business.dk
  • Finans.dk

Trin 2: Læg en plan

Uden en klar plan kommer du ingen vegne. Du vil svinge lidt fra side til side og blive fristet af alt muligt andet, hvis du ikke sætter dig specifikke mål for, hvor meget du vil lægge til side, hvor meget du vil investere og hvor stort et afkast, du vil have. 

Jeg ved ikke, hvor mange mennesker i min omgangskreds taler om, at de også skal i gang med at investere. Men når jeg et halvt år senere spørger til det, er de ikke engang begyndt at lægge penge til side. 

Hvorfor ikke? Fordi de ikke har fået kigget på deres tal og fået lagt en plan for, hvor meget de vil spare op, og hvor meget de vil investere. 

Er du i tvivl om, hvor du skal tage fat, så brug tommelfingerreglen om at spare 10 pct. af din indkomst op. Hvis du kan spare mere op, er det godt. Men gå ikke under 10 pct. 

Trin 3: Tag handling

Som en af mine lærermestre siger: “Money loves speed.”

Når jeg siger dette, så betyder det på ingen måder, at du skal gå ud og købe den første og den bedste aktie, som du ser. Når det gælder selve investeringen, tror jeg på at analysere og være tålmodig.

Men du skal sætte tingene omkring selve investeringen i gang.

  • Du skal have sat et depot op i den handelsplatform, som du vil handle på.
  • Du skal have overført pengene. Du skal som minimum overføre mindst 10 pct. af din løbende indkomst til det depot – sæt en automatisk overførsel op. 
  • Har du brug for noget mere uddannelse eller kursus før du investerer, så skal du også sætte gang i dette med det samme.

Du skal med andre ord køre kanonerne i stilling, så du er klar til at skyde den af, når det rette øjeblik kommer. Sæt i værk med det samme. Jo før, jo bedre. Jo længere tid der går, før du kommer igang, jo længere tid går der også, før du når dit mål.

Trin 4: Få erfaring

Fortsæt det gode arbejde, som du har sat i gang, da du først tog handling. I takt med at du får taget kontrol over din økonomi og lærer at styre den, får du opbygget din selvtillid. Lær at lave et budget, lægge penge til side, følge din plan og investere. I takt med at du får erfaring på markedet som investor, får du også mere selvtillid.

Trin 5: Find en guide eller coach 

Supercoachen Tony Robbins taler om, at vi alle sammen rammer et plateau, når vi er ved at lære noget nyt. Vi kan befinde os på det plateau ret længe, medmindre vi sørger for at få hjælp fra nogen, som er et skridt foran os, og som kan hive os op.

Omvendt skal du undgå at dele dine erfaringer med folk, som har mindre erfaring med dig. Så længe du er ved at bygge din selvtillid op, risikerer du, at de får hevet dig ned igen. Mange folk har den fejlopfattelse, at det er meget farligt og risikabelt at investere, og du vil nok blive mødt med mange rynkede bryn fra skeptiske familiemedlemmer, hvis du til tante Odas 80 års fødselsdag underholder bordet med, at du nu har købt din første aktie. Lad være med det. Du skal værne om din selvtillid, som du ville værne om en stikling fra en sjælden rose. Den skal vandes hver dag og beskyttes mod vind og kulde.  

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.

Fem nybegynderfejl du skal undgå på aktiemarkedet

Fem nybegynderfejl du skal undgå på aktiemarkedet

Når du begynder at investere, kan du begå nogle fejl, som kan koste dig mange penge. Man siger, at alt begyndelse er svær. Men det behøver den ikke at være, hvis du tager nogle forholdsregler.

Her er nogle af de klassiske begynderfejl, som du skal undgå som ny investor i markedet.

Fejl nr. 1: At investere i et produkt eller en branche, som du ikke forstår

Rigtig mange nybegyndere griber ud efter halmstrå. De hører et eller andet fra naboen eller på et podcast og løber straks ind og køber aktier i den tech virksomhed, som de har hørt, er ved at ramme en guldåre. Når man spørger dem, hvad de har investeret i, så ved de det faktisk ikke rigtigt. Det er måske noget med droner eller robotter. Eller måske en vaccine mod en sjælden, men dødelig sygdom.

Warren Buffett udtrykker det meget godt. Du skal altid investere inden for din “circle of competence”, altså investere i noget, som du har kompetencer til at forstå. På hans skrivebord er der en lille bakke med ordene “too difficult”, og der smider han alle de regnskaber ud, som er uden for hans kompetenceområde. Det bør du også gøre. 

Fejl nr. 2: At investere i selskaber uden at undersøge produktet eller kigge i regnskabet

Når du investerer, bliver du ejer i et selskab.  Smag på ordet. Det har lidt mere ansvar over sig end ordet aktionær. Tænk på dig selv som ejer, når du har aktier i noget. Som ejer skal du have styr på produktet og styr på, om forretningen kører i den rigtige retning.

Når du ser på produktet, skal du først og fremmest se på, om du kan lide det og om du tror på, at det har en fremtid. Du skal ud i butikken, se om der er kø ved kassen. Du skal røre ved dimsen (hvis man kan), smage på det (hvis man kan), banke på det (hvis man kan). Du skal med andre ord være sikker på, at det er god kvalitet.

Når du kigger på regnskabet, skal du først og fremmest kigge efter, om der er vækst i salget, om de tjener penge og undersøge hvor stor deres gæld er.

Derefter skal du finde ud af, hvor dyrt selskabet er, og om det er det rigtige tidspunkt at gå ind i det. Du kan få hjælp til alt dette i e-bogen Bliv Fri, som du kan downloade her.

Fejl nr. 3: At købe aktier, mens du stadig har dyr forbrugsgæld

Du skal være sikker på, at du kan lave et afkast, som er højere end renten på den gæld, som du har på det dyre lån. Har du f.eks. et kviklån til 20 pct., så skal du lave et afkast, der er højere end de 20 pct. — ellers taber du faktisk penge. Har du lån med høje renter, kan det godt betale sig at betale det af først.

Fejl nr. 4: At reagere på impulser, lyst og frygt

At være investor er en affære, der virkelig kan rode med dine følelser. Det kan overraske dig, hvor grebet du kan blive af FOMO (fear of missing out), når aktiemarkedet kører op, og hvor bange du kan blive, når priserne begynder at falde.

Warren Buffett er kendt for at sige, at man skal være grådig, når andre er frygtsomme, og frygtsom når andre er grådige. Det betyder naturligvis, at du skal købe aktier, når aktiefald er forsidestof, og sælge, når alle taler om, hvor utroligt godt det går og står og blærer sig i indkørslen med deres afkast. 

I virkelighedens verden gør mange folk dog det omvendte. Især nybegyndere har tendens til at købe på toppen af en boble og sælge på vej ned af bakken. 

Husk at hold hovedet koldt og vær rationel.

Fejl nr. 5: At gøre det alene uden at have taget kurser eller fået vejledning

Vi kunne aldrig finde på at køre bil uden at have taget teori og køretimer. Vi kunne aldrig finde på at kaste os ud fra 5-meter vippen uden at have modtaget svømmeundervisning og lært at svømme. 

Vi går til fødselsforberedelse, før vi får børn. Vi går til coach, når karrieren halter. Vi går til parterapeut, når ægteskabet knirker. Vi går til lægen, når lillebror ikke sover om natten. Vi går til kor, psykolog, yoga, pileflet…

På mange områder af vores liv accepterer vi, at det går lidt nemmere, hvis vi får lidt hjælp. Men lige når det kommer til at håndtere vores penge, tror mange, at de må klare det selv. Hvorfor dog det? Hvis du tager kurser og får vejledning, kan du ikke alene undgå at tabe en masse penge. Du kan også formå at få et bedre afkast.

Ikke alene vil det give dig ro i sjælen – det er også en god økonomisk beslutning at søge viden om at investere, før du går i gang.

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.

Kuren mod tre fattigdomstanker

Kuren mod tre fattigdomstanker

De fleste tror, at rigdom begynder med penge. Sandheden er, at rigdom begynder i sindet. 

Her er tre tanker, som mange folk har, og som holder dem fattige.

Tanke 1: “Jeg har ikke råd til det”

Fejl: Du fortæller din hjerne, at du er fattig. Fiks: Fortæl din hjerne, at du har råd. 

Hører du dig selv sige den slags sætninger, så skal du være på vagt. En ting er sikkert, og det er, hvis du siger til dig selv, at du ikke har råd til det, så får du helt sikkert ikke råd til det. Læg mærke til, hvordan du omtaler penge. For penge elsker dem, som taler positivt om dem.

Coachen Tony Robbins taler om, at man skal stille sig selv bedre spørgsmål for at få et bedre liv. Spørgsmålet bag svaret “jeg har ikke råd til det, er nok “Har jeg råd til det?”.

Det er et binært spørgsmål, der kun har to svar: Ja eller nej.

Et langt bedre spørgsmål er: “Hvordan kan jeg få råd til det?”

Når jeg har stillet mig det spørgsmål, så er det utroligt, hvad det har sat i gang af salg af brugte ting, veksling af udenlandsk valuta fra skuffen til danske, eftersyn på forbrug og konti og endda udlejning af lejlighed på Airbnb.

Sandheden er også, at vi bliver lidt dovne, når vi stiller dovne spørgsmål. “Jeg har ikke råd til det”-tanken, giver dig ikke lov til at udforske, hvor meget du egentlig gerne vil gøre eller købe noget. Det gør derimod “hvordan kan jeg få råd til det?”

Pas også på, hvad du siger til børn, når de spørger, om de må få noget. Siger du tit “det har vi ikke råd til”, så overfører du dine fattigdomstanker til næste generation. 

Forleden plagede min fem-årige søn om at få en drone. Det ville være nemt at lukke den med “det har vi ikke råd til” som automatisk svar, men det ville være en løgn. Selvfølgelig har vi råd til en drone.

Sandheden er, at han er alt for lille til en drone, og i mit stille sind så jeg den flyve op over tagene og uden for rækkevidde. Så svaret blev lidt mere kompliceret og noget med, når han blev gammel nok, så kunne han købe sig en drone.

Tanke 2: De rige er grådige

Fejl: Du fortæller din hjerne, at rige er en kategori, du for guds skyld ikke vil havne i. Fiks: Fortæl din hjerne, at rige mennesker er rige. 

Det er så udbredt at tale om, at de rige er grådige. Det kommer i mange former og udskældsord: Kapitalistsvin, rige svin, whiskeybæltet, overklasseløg, osv, osv.

Ser du negativt på folk, som er velhavende, så bliver det meget op ad bakke for dig at tiltrække velstand. Du kan ikke give din underbevidsthed besked om, at rige mennesker er nogle svin, og samtidig forvente, at din psyke arbejder for at tiltrække penge.

Warren Buffett var verdens rigeste mand indtil den dag, han besluttede sig for at donere en stor del af sine penge væk og indtræde i historien som verdens største velgører.

Er Warren Buffett rig? Absolut.

Er han et svin? Overhovedet ikke. Han er et dybt moralsk og ansvarligt menneske.

Mit forslag til nye tanker er: Rige mennesker er rige. Penge er energi. Du kan bruge din energi som du vil.

Tanke 3: Hvis jeg vil være rig, skal jeg have et højt betalt arbejde

Fejl: Du sælger dig selv for penge. Fiks: Køb aktiver. 

I det øjeblik du begynder at modtage lønarbejde, så sælger du ud af dig selv og din fremtid.

Hvad er det dog hun skriver? Vi skal da allesammen arbejde for at tjene penge?

Nej. Faktisk ikke.

Når du tager et lønarbejde, sælger du din tid for penge. Du kan aldrig nogensinde blive rig af at sælge din tid for penge. Ikke på det alene.

Du har brug for aktiver, og det betyder, at du skal investere i noget, som arbejder for dig, mens du sover.

Det kan være aktier, men aktier er kun en ud af mange mulige aktiver.

Du kan selvfølgelig sælge din tid for penge, men i så fald skal du være benhård med at prioritere at investere nogle af dine hårdt-optjente penge i f.eks. aktier.

Faktisk har mange af de rigeste mennesker i perioder arbejdet uden at få penge for det.

Det gælder især iværksættere, som ikke er bange for at investere deres tid i at skabe aktiver.

De er hellere ikke bange for at investere ret høje beløb i sig selv og deres fremtid, hvor personen fanget i fattigdomstanker stadig tænker “Jeg har ikke råd.”

Hvem er du nu? Og hvem vil du være i fremtiden? Og ikke mindst, hvem vil du være for dine børn?

Vil du fortsætte med at være en person, som er afhængig af en lønindtægt? Eller vil du skabe friheden for dig selv? Er du allerede begyndt at skabe aktiver, som arbejder for dig og frigør din tid? Eller er du stadig fanget i hamsterhjulet?

Min e-bog Bliv Fri er et godt sted at begynde. Den har gode praktiske råd til, hvordan du kommer i gang med at investere i aktier på en måde, som giver dig et højere afkast og dermed hurtigere frihed. Læs den her.