Sådan finder du dine bedste aktier

Sådan finder du dine bedste aktier

Hvordan finder du de virksomheder, som du skal investere i?

Det er et af de hyppigste spørgsmål, som jeg bliver stillet.  En ting er, at du ved, hvordan du vil investere og til hvilken pris. Men hvordan finder du inspiration til at finde virksomheder, som du vil undersøge nærmere?

Der er tre metoder til at finde dine investeringer på. Jeg gennemgår dem her:

1. Led i dit eget liv

Forleden var jeg på besøg i min yngste søns skovbørnehave. Jeg var ved at køre ham ind, så jeg skulle være der en hel dag.   

Fordi investering er blevet en praksis, som jeg altid har med mig, lagde jeg mærke til mærkevarer og logoer over det hele. Jeg tog billeder af, hvilket sæbemærke børnehaven brugte. Jeg tog billeder af papirholderen, og jeg lagde mærke til fødevaremærkerne i køkkenet.

Hvorfor? Fordi jeg ville hjem og undersøge, hvad det var for nogle virksomheder. Jeg ville undersøge om jeg kunne investere i dem og skimme deres regnskab, hvis de var børsnoterede selskaber. 

Når du begynder at tænke på denne måde, vil du se investeringsmuligheder over det hele. Har du kæledyr, vil du lægge mærke til, hvilken hundefoder, som er populær, og hvilke hundeseler, som folk bruger. Du vil gå hjem og google, om det er noget, du kan investere i.

Hvordan gør du egentlig det? Hvordan finder du ud af, om en virksomhed er privat eller på den offentlige børs? Du søger på virksomhedens navn og “stock” eller “aktie”. Dukker der ikke nogen aktiekurs op, er det formentlig ikke et selskab, der er på børsen. 

2. Led i medierne

Som del af din daglige rutine skal du tjekke medierne. Du behøver ikke at læse aviser fra ende til anden, men du skal holde dig orienteret ved at skimme de store internationale og de nationale nyhedsmedier.

Måske ser du, at luftfartsselskabet Thomas Cook har indgivet konkursbegæring. Du skal naturligvis ikke investere i noget, der er ved at gå konkurs, så Tom Cook er ikke oplagt. Men det kan måske vække din interesse får virksomhedens konkurrenter. Det får dig måske til at tænke over, hvordan det går i rejsebranchen og for andre luftfartsselskaber. Du kan slå konkurrenterne op og se, hvordan deres tal ser ud. Hvad med SAS? Norwegian? Delta? American Airlines? Lufthansa? 

Når vi investerer som value investorer, så køber vi aktier, der er billige. Det betyder, at vi ofte køber aktier, der er kommet i modvind. Den modvind vil du ofte kunne finde i medierne. Det var f.eks. sådan, jeg blev inspireret til at investere i Starbucks i sommeren 2018, da selskabet blev anklaget for racediskrimination, fordi to gæster var blevet nægtet adgang til toilettet. Starbucks aktier var på udsalg til 45 dollar pr. aktie (og er sidenhen steget til 90 dollar pr. aktie).  

3. Kig i facitlisten

Der findes naturligvis ingen facitliste, men der findes hjemmesider som oplyser, hvad de store value guruer investerer i. En af dem hedder gurufocus.com, og på den kan man slå op, hvad bl.a Warren Buffett, Charlie Munger, Monish Pabrai og mange af de andre value investorer investerer i.

Warren Buffett begyndte selv sin karriere ved at imitere sin lærermester Benjamin Graham, så det er ingen skam at kigge i “facitlisten”.  

4. Bland sammen og rør rundt i gryden

Det bedste er naturligvis at kombinere de tre metoder. Du holder øje med medierne og ser, at et luftfartselskab går konkurs.

Så slår du op, hvilke luftfartselskaber de store guruer investerer i, og du finder ud af, at Warren Buffett faktisk har en del flyselskaber, bl.a. Delta og Southwest Airlines, og så zoomer du ind på dem.

Du bruger naturligvis også erfaringer i dit eget liv. Når dine venner tager på ferie, spørger du til, hvilket selskab de fløj med og hører, hvad de synes om servicen. Måske kender du nogen, der har fløjet med Delta eller Southwest? Eller endnu bedre. Måske kan du booke din næste flyrejse med et af de selskaber, som du er begyndt at undersøge.  

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her 

 

De ti bedste tip fra superinvestoren Warren Buffett

De ti bedste tip fra superinvestoren Warren Buffett

Warren Buffett bliver af de fleste anerkendt som den bedste aktieinvestor verden hidtil har set.

Den ydmyge mand, som bor i et almindeligt middelklassehjem i Omaha, har tidligere været verdens rigeste, indtil han begyndte at donere en stor del af sin formue væk efter sin kones død.

Hans investeringsstrategi er simpel. Han tror ikke på, at aktiemarkedet er effektivt. Markedet er styret af irrationel frygt og ligeså irrationel grådighed. Derfor kører aktiekurserne op og ned. Det udnytter han til sin fordel ved at købe aktier billigt og sælge dem dyrt. 

Du kan gøre det samme. Men som Warren Buffett siger: mindset er 80 pct. af årsagen til, at du klarer dig godt som investor. Derfor skal du ruste dig med nogle gode citater, så du kan stå imod, når stormen raser. 

 Her er de bedste citater og en lille forklaring til dem. 

1. Frygt og grådighed

“Be fearful when others are greedy and greedy when others are fearful”

Dermed mener han, at du skal købe aktier, når de er billige, og sælge, når de er dyre.

De fleste gør dog det omvendte. De bliver grebet af FOMO (fear of missing out), når aktierne stiger. Når aktierne så rasler ned, så bliver de bange og sælger. Dermed kommer de til at købe dyrt og sælge billigt.

At investere på denne måde betyder, at du skal have selvbeherskelse og mod. De kræver tøjler at kunne sidde på sidelinjen, når selv taxachaufføren praler med, hvor meget han har tjent på aktier i år. Og det kræver mod at investere, når en bestemt aktie eller hele markedet rasler ned. 

2. Stempelkortet

“If you got a punch card with 20 punches on it – and it was all the investments you got to make in your entire life – you would get very rich. Because you would have to think very hard about each one. And you don’t need 20 right decisions to get very rich. Four or five will probably do it over time.”

Warren Buffett er stor fortaler for, at man investerer i få virksomheder, men at man gør sit forarbejde ordentligt. Altså med andre ord sætte sig ind i, hvad virksomheden laver.

Hvis du kun må investere i tyve virksomheder hele dit liv, så vil du være omhyggelig med at sætte dig ind i, hvad pengene skal investeres i. Derfor kan det være en god øvelse at forestille sig, at man har et stempelkort, hvor der kun er plads til tyve investeringer.  

Dette her er også et opgør med den udbredte ide om, at man skal sprede sine investeringer over mange aktier for at minimere risiko. Det vender vi tilbage til lidt længere nede under risiko. 

3. Lad ikke matematikken skræmme dig 

“If you were going out to buy a farm or an apartment house or a dry cleaning establishment, I really don’t think you’d have to take someone along to do the calculus. Whether you made the right purchase or not would depend on the future earning ability of that enterprise, and then relating that to the price you are being asked for the asset.”

Rigtig mange er bange for, at det er svært at regne på, hvor meget en virksomhed er værd. Det er det ikke. Warren Buffett er kendt for at gøre det på bagsiden af en serviet.

Warren Buffett siger faktisk også, at han er dårlig til matematik. Han er ikke til lange formler på en tavle.

Du behøver heller ikke at være speciel god til at regne for at blive en god investor. Du skal blot kunne lure, hvor meget virksomheden tjener, og hvor meget du skal betale for aktien, hvis indtjeningen skal betale den pris hjem på under 8-10 år.

Det betyder, at du blot skal gøre dig fortrolig med en håndfuld poster i et regnskab for hurtig at kunne afkode det.

Det kan alle lære. 

4. Kig først efter kvalitet, derefter prisen

“It is always better to buy a wonderful company at a fair price than a fair company at a wonderful price.”

Det citat er vigtigt, fordi mange fokuserer for meget på prisen. De leder med lys og lygte efter billige aktier – også i et marked der er overophedet. Så sukker de og siger “Åh, der er ingenting.”

En value investor kigger først og fremmest efter de bedste virksomheder, skriver dem ned på en ønskeliste, og så venter han tålmodigt på, at de bliver billige nok.

Langt de fleste aktier vil blive billige nok, når en større aktiekrise rammer markedet. 

5. Fokus

“The difference between successful people and really successful people is that really successful people say no to almost everything.” 

Da Warren Buffett og Bill Gates første gang mødte hinanden, blev de begge spurgt, hvad den vigtigste ingrediens til deres succes var. Begge svarede med et ord: “fokus”.

Hvis du vil opnå noget stort her i livet, så må du vælge andre ting fra for at få nok tid til at opnå det, som er vigtigt for dig.

Det betyder ikke, at du skal bo som en eneboer i en hytte og analysere aktier. Både Warren Buffett og Bill Gates har familie og er gode til at nyde livet og bruge tid med deres venner.

Det er de ting, som ikke giver dig værdi, som du skal vælge fra. 

Warren Buffett bor i Omaha, langt fra Wall Streets larm. Han går sjældent til møder, giver sjældent interview og mødes kun med investorer og analytikere en gang om året til generalforsamlingen.

Til gengæld bruger han 80 pct. af sin arbejdstid på at læse og blive klogere.

Hvad kan du vælge fra, som ikke giver dig værdi? Møder? Sammenkomster du dukker op til af pligt? Hvilke daglige forpligtelser kan du forsimple? 

6. Risiko

“Risk comes form not knowing what you are doing.”

“Diversification is protection against ignorance. It makes little sense if you know what you are doing.”

Du har sikkert hørt rådet om, at du skal “sprede dine investeringer” for at minimere risiko mange gange. Man hører det overalt. Hos bankrådgiveren, i Millionærklubben eller hos naboen.

Warren Buffett er ikke enig med denne strategi. Han mener, at du minimerer risiko ved at sætte dig ind i, hvad du investerer i.

Jeg har altid undret mig over, at folk kan bruge 20 minutter på at køre til et bestemt supermarked for at spare en 20’er på en ost. Eller bruge timevis på at brokke sig over den seneste lønforhandling, fordi de ikke synes, de får nok for deres arbejde.

Men spørger man de samme mennesker, hvor meget de har i pension, så svarer de ofte “det ved jeg ikke”.

Hvorfor ikke sætte dig ind i den del af din økonomi, som kan blive til millioner?

7. Tiden vil hele aktien

“If the business does well, the stock eventually follows.”

Dette minder om et andet citat fra Warren Buffetts læremester Benjamin Graham:

“In the short run, the market is a voting machine. In the long run, it is a weighing machine.”

Hvad mener de to herrer egentlig?

De siger, at markedet ikke effektivt på kort sigt. Men på lang sigt vil det udjævne sig, og virksomheden vil falde tilbage til et mere rimeligt niveau. Det er rart at huske på, når man samler mod til at investere i en aktie, som er faldet kraftigt.

Men det forudsætter selvfølgelig, at du har sat dig ind i virksomheden og har analyseret dig frem til, at den også står stærkt om ti år.

Det er ikke alle faldende aktier, der retter sig. Men de gode gør. 

8. Hav kontanter til kriser

“Opportunities come infrequently. When it rains gold, hold out the bucket, not the thimble.”

Når der kommer store aktiekriser, så regner det guld fra himlen.

Virksomheder kommer på udsalg, og du kan købe dem på børsmarkedet til en mindre del af, hvad de egentligt er værd. Så skal du naturligvis købe aktier.

Det betyder, at du skal have kontanter til at reagere, når der kommer udsalg. Du skal have mange kontanter til krisen, for du skal holde en spand, eller endnu bedre et badekar ud – ikke et fingerbøl. 

9. Tænk langsigtet

“If you are not willing to own a stock for 10 years, don’t even think about owning it for 10 minutes.”

Du skal kun købe aktier i selskaber, hvis du er villig til at beholde aktierne i 10 år.

Det betyder, at du spørge dig selv, om du tror, at virksomheden vil være på markedet med deres produkt om ti år, og om du tror, at de vil opleve vækst i perioden.  

10. Du skal investere i dig selv

“By far the best investment you can make is in yourself.”

Du er dit vigtigste aktiv.

I sidste ende er det dig, som kommer til at tjene pengene og træffe investeringsbeslutningerne.

Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest investerer i dig selv og dine egne evner som investor. 

Du kan også downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her

Passiv indkomst: 10 gode ideer til at booste din indkomst

Passiv indkomst: 10 gode ideer til at booste din indkomst

I begyndelsen af vores rejse mod velstand og frihed, kan vi have brug for at booste vores indtægter.

Når vi investerer er der tre ingredienser, som skaber velstand: Det investerede beløb, afkastet og tiden.

Tiden er en begrænset resource, så den kan vi ikke gøre så meget ved. Afkastet lærer du at øge her på bloggen. Men selvom afkastet er højt, kan det gå langsomt, hvis din investerede sum er lav.

Derfor kan det give god mening at fokusere på at øge indtægterne i en periode. Jo mere du investerer, jo hurtigere vil du komme i mål.

Du har nok allerede et dagjob. To fuldtidsstillinger er nok at presse dagligdagen.

Hvad gør du så? Du har brug for en passiv indkomst.   

Passiv indkomst – hvad er det egentlig?

Hvad er passive indkomster? Det er en indtægt, hvor du ikke behøver at lægge det store arbejde i.

Helt fri for en indsats fra din side kan de passive indkomster dog aldrig blive. Det er som at anlægge en have. Du skal grave et hul og plante et træ, før du kan forvente at få æbler. Men æbletræet passer sig selv, når du først har planet det. Ingen grund til at stå og stirre på det. 

Her er 10 ideer til passive indkomster.

1. Bøger

For 90 år siden udgav min morfar sin første bog. Han er siden da død, og det er min mor også. I dag får jeg løbende penge på kontoen fra både bogsalg og rettigheder. Det er ofte små beløb, men jeg synes alligevel, at det er lidt fascinerende, at der stadig kommer indtægter fra en bog, der først blev udgivet for 90 år siden. 

Hvilken bog er det? Det er Hans Kirks bog Fiskerne, som udkom i 1928. Skoler og gymnasier er vilde med at købe og kopiere hans bøger, og det holder løbende gang i indtægterne.

Bøger er et klassisk eksempel på en passiv indkomst. Du skal selvfølgelig skrive bogen, men når den først er udgivet, er der ikke mere arbejde i den. Pengene kan blive ved med at komme ind. Både i form af salg, men også i form af bibliotekspenge og rettigheder.

2. Udlejningsejendom    

Du kan købe en ejendom med det formål, at det skal udlejes og give dig en indtægt. 

Måske kan det virke lidt uoverskueligt at skulle købe en hel lejlighed eller et helt hus. Jeg er selv meget bevidst om, at ejendomspriserne er skyhøje, godt hjulpet på vej af de lave renter. Ligesom der er bobler på aktiemarkedet, kan der være bobler på boligmarkedet. 

Men der er en mellemvej. Hvorfor ikke bruge den bolig, som du allerede har, til at få en ekstra indtægt? F.eks. ved at leje din bolig ud, når du alligevel tager på ferie gennem en side som www.Airbnb.com? Jeg fik sidste år finansieret hele familiens vinterferie ved at leje boligen ud, imens jeg var væk.

3. Peer-to-peer lån  

Du kan låne penge direkte til andre uden om banksystemet. Det hedder peer-to-peer lending eller crowd lending og foregår gennem forskellige platforme. En af dem er mintos.com. 

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en risiko for, at betaleren går konkurs og ikke kan betale tilbage. Den risiko er der altid, når man låner penge ud.

Jeg låner ikke selv penge ud via de her platforme, da jeg kan få et højere afkast i aktier. Men det er en mulighed, og mange er glade for det.  

4. Meningsmålinger   

Hvis du er typen, der alligevel sidder og falder sammem på sofaen om aftenen, kan du overveje at udfylde spørgeskemaer. Det kan du nemlig modtage en betaling for. 

Man kan så diskutere, hvor passivt det egentlig er. Hvis du ligger ned på sofaen og ser Netflix imens, ville jeg stadig kalde det passivt.

Du kan forvente omkring 1. kr. i minutten for dit arbejde. En af siderne er www.Mobrog.com. For mig er beløbet for småt, men måske tidligere i mit liv, ville det have givet mening. Måske da jeg var studerende. 

5. Sælg dine billeder 

Er du god til at tage billeder, kan du uploade dine billeder til de stock photo sider som f.eks. www.istockphoto.com, 

6. Saml point 

Nogle kreditkort og betalingskort giver dig mulighed for at indsamle point, som du senere hen kan bruge.

Da jeg rejste meget med mit arbejde, sørgede jeg for at have et betalingskort, der var hæftet op på SAS eurobonus. Hver gang jeg betalte, optjente jeg point. Det gjorde jeg i øvrigt også, når jeg rejste med de flyselskaber, der var i ordningen. Jeg fik flere gratis flyrejser på den konto, bl.a. en tur til Nice.  

7. Drop shipping

Har du prøvet at købe en vare fra et dansk eller engelsk site og blive overrasket, når du skal hente pakken, over, at det er sendt fra Kina? Så er du stødt på drop shipping.

Drop shipping er en online forretning, hvor du ikke har et varelager eller har noget med forsendelsen at gøre. Du har en hjemmeside og kører reklamer for produkter. f.eks. på Facebook. Når ordren kommer ind, sender du den videre i systemet. 

8. Sæt brugte ting til salg  

Du har sikkert rigtig mange ting, som du ikke længere bruger. Hvorfor ikke sætte dem til salg? Jeg gør det i perioder, hvor mit liv går ind i en ny fase.

Slut med babyer? Sæt alt baby udstyret til salg. Meget af babyudstyret er ret dyrt og har en høj gensalgs-værdi.

Måske kan det virke uoverskueligt at sælge det hele. Hvor skal du begynde? Her bruger jeg princippet om, at mange små handlinger kan skabe store resultater. 

Bare sæt en ting til salg om dagen. Så bliver det til 365 ting på et år. Får du igennemsnit 100 kr. per ting, bliver det til 36.500 kr. på et år. Det er alligevel penge, ikk?

Er det passivt? Måske ikke. Men det er nemme penge.  

9. Start en blog      

De fleste misforstår helt, hvad man tjener penge på som blogger. De tror, at man skal have banner-annoncer i toppen og leve af det.

Lad mig gøre det kort: du tjener ikke penge på selve hjemmesiden. Du tjener penge på relaterede produkter.

Der gik ikke mange dage fra jeg først havde lanceret min blog til at telefonen begyndte at ringe. Jeg fik alle mulige blandede tilbud, og jeg takkede nej til mange af dem. Nogle ville have mig til at sælge helseolie, andre til at reklamere for en familiebil, andre til at skrive noget freelance for dem.

Men der kom også nogle gode tilbud ind. F.eks. har jeg holdt to foredrag i en fagforening til 13.000 kr.

Hvad ville du kunne sælge, hvis du skulle lancere en blog? Du kan kombinere en blog med både service som coaching, foredrag og kurser eller med fysiske produkter. 

10. Invester i aktier

Aktier er helt klart min favorit. Det er intet, der overgår aktier. Det er ikke ualmindeligt for mig, at få 50-60 pct. i afkast på få måneder. Derfor gider jeg ikke bruge 1 kr. i timen på en spørgeundersøgelse eller få 8 pct. på risikable peer-to-peer lån. 

Aktier er genialt. Hvis du tænker over det et øjeblik: Når du køber aktier i et selskab, bliver du medejer af selskabet. Du får alle fordelene ved at være ejer. Du får gevinsten i form af udbytte og kursgevinst. Men du behøver ikke at troppe op på virksomheden. Du skal intet gøre. Der er allerede en daglig ledelse og en bestyrelse, som tager sig af alt arbejdet.

Måske har du hørt, at det er risikabelt at investere i aktier? Ikke hvis du ved, hvad du gør. Mange folk handler aktier i blinde. De køber uden at vide, hvad de skal lede efter. De hører måske noget og så køber de aktier ud fra et tip. Eller de kigger lidt på en aktiekurs og tænker: “den stiger, den må være god”. Eller måske kigger de på aktiekursen og tænker: “den falder, den må være på udslag.” Det er som at få en blind til at læse en bog. Det giver ingen mening at investere i et selskab uden at sætte sig ind i, hvad virksomheden laver, og hvad selskabet egentligt er værd. 

Hvad er det så, du skal gøre? Du skal åbne regnskabet og undersøge selskabet. Du skal regne på, hvor meget et selskab er værd, og så skal du købe aktierne, når selskabet er på udsalg på aktiemarkedet. Aktier kører op og ned, nogle gange på dagligt plan. Det kan du udnytte til din fordel. Køb billigt, sælg dyrt. Og få en masse dejlige udbytter i venteperioden. 

Metoden kan du læse meget mere om metoden i min e-bog BLIV FRI. Download den her

Fem trin til at sikre opbakning til din rejse mod økonomisk frihed

Fem trin til at sikre opbakning til din rejse mod økonomisk frihed

Jeg kender et par, hvor kvinden virkelig gerne vil være økonomisk uafhængig, men hvor manden hele tiden lever i et lyntog i nutiden.

Hvor hun tænker over, hvad hun bruger af penge og investerer det, som hun kan, har han konstant overtræk på sine kreditkort. Hun laver madplanlægning, mens han køber take away. Hun køber genbrugstøj til børnene, mens han køber det nyeste trådløse anlæg til deres køkken. 

De har adskilt økonomi, men alligevel kan deres forskellige livsstile ikke lade være med at clashe.

Han synes nok, at hun er nærig og lidt af en livsfornægter, mens hun nok synes, at han hovedløst køber dyre ting, som egentlig ikke er nødvendige.

De kommer op at skændes om hverdagsindkøb, for helt adskilte økonomier kan de alligevel ikke have. Hun synes det er for vildt, når han på en hverdag spontan-køber den nyeste Lego-pakke til børnene med penge fra deres fælles konto. Han bliver træt af at have en revisor rendende i hælene. Når skænderierne går højt, kalder han hende nærig og pengefikseret, og hun skyder igen med grådig.

Emnet er vigtigt, fordi hvis du ikke har dine nærmestes opbakning, så vil din rejse mod frihed være som at køre i bil med håndbremsen på.

Kritikken vil snige sig ind i dit sind, og du vil måske begynde at tvivle på, om du gør det rigtige.

Er det nærigt at købe genbrugstøj til børnene? Er det nærigt at gemme de tunge Lego-pakker til jul og fødselsdage? Du bliver lidt i tvivl, og det vil hindre dit fremskridt. 

Hvordan får du omgivelsernes forståelse for den rejse mod økonomisk frihed, som du har kastet dig ud i? Hvordan kan du endda få dem med på rejsen? 

Her er fem metoder til at få din familie og venners opbakning:  

Trin 1: Accepter, at du ikke kan ændre dem. 

Det første punkt er nok lidt skuffende, fordi måske håber du på et quick fix, der kan ændre dem i dag. Men det dur ikke.

Når folk kan mærke, at vi vil ændre dem, så går de i Rasmus Modsat. Så lad være med det. Helt og holdent.

Accepter dem som de er. Med hud og hår og overforbrug. 

Trin 2: Vær et forbillede.

Fortæl dem om den rejse du er på. Men hold dig på egen banehalvdel.

Du må ikke dømme det, som de gør. Sørg for, at du begrænser dig til at fortælle om din egen rejse og drømme. Det inspirerer meget mere end et foredrag.

Sørg også for at tale om det i et positivt tonefald. Undgå at dømme, hvad du tidligere har gjort eller at dømme dig selv, når du i livet kommer til at gøre noget, som ikke helt var planen.   

Metoden med at vise glæden over det, som du gør, kan være ret effektiv. Her en lille historie fra mit eget liv:

For mange år siden løb jeg ivrigt marathon, mens jeg var i et forhold med en øl-glad ryger. Da vi var i forholdet, kunne han ikke forstå min iver efter at løbe hurtigere og hurtigere. Han var læge, så det gav ikke så meget mening, at jeg holdt foredrag for ham om fordelen ved motion eller ulemperne ved tobak. Så jeg gjorde bare det, som jeg elskede: Tog pulsmåler på, løbesko på og fløj ud af døren. Jeg bad ham om at heppe ved større løb, og det var det. Det var det eneste, jeg forventede af ham. 

Forholdet gik senere i stykker – ikke på grund af rygning og løb, men på grund af geografi. Da jeg mødte ham et par år efter, at vi var gået fra hinanden, fortalte han mig stolt, at han var holdt op med at ryge og nu løb marathon. Han havde løbet mange marathon. Jeg kunne se, at han havde pulsur på.

Nå, tænkte jeg. Så smittede det.  

Trin 3: Lyt

Når dine kære begynder at tale om deres egne værdier, og hvad penge betyder for dem, så lyt uden at sige noget.

Du må ikke begynde at belære dem. Bare nik og sig okay. 

Trin 4: Få en tredje person til at tale din sag

Hvis forklaringerne kommer fra dig, kan det blive opfattet som kritik og skabe splid. Kommer forklaringerne fra en anden person, så vil dit familiemedlem eller din ven lytte meget mere uforbeholdent. 

Du kan udsætte din nærmeste for en tredje person, som er god til at forklare fordelen ved at gøre, som du gør.

Det kan du bl.a. gøre ved at:

  • Forær en bog om emnet
  • Invitere til et foredrag
  • Tag et kursus sammen
  • Invitere til en film om emnet
  • Invitere en ven, som repræsenterer dine interesser, med hjem til middag og til lange diskussioner.

Jeg oplever indimellem par, som tager en strategistamtale og mastermind-kurset sammen. Som regel er den ene person mere interesseret end den anden, men uanset er det genialt at tage udviklende kurser sammen som par, så man kan bevæge sig i samme retning. 

Trin 5: Få en fest ud af det 

Ideen her er at gøre det sjovt. Og gøre det tydeligt sjovt.

Løbeklubber og bogklubber er udbredte og hjælper med at gøre en lidt tør og ensom praksis til noget socialt.

Hvorfor ikke overføre begrebet til investeringsklubber? Er der nogle andre i dit liv, som interesserer sig for at investere? Kan I holde en middag? Eller en fest? I behøver ikke engang at tale om investeringer. Det skal bare være en middag for dem, der interesserer sig for emnet, og så kan I ellers tale om Michael Jackson, hvis I vil. 

Hvad kan vi lære af skandalen i Danske Bank?

Hvad kan vi lære af skandalen i Danske Bank?

Måske tror du nu, at jeg kommer til at skrive en masse om hvidvask. 

Det gør jeg ikke.

Sagen om Danske Bank handler i mine øjne om noget helt andet.

Det handler om den mediestorm, som en virksomhed kan komme ud for, og den handler om, hvor vigtigt, det er som investor at forholde sig rationelt og kigge på fakta.

Som value investor investerer du i virksomheder, som er billige på aktiemarkedet i forhold til virksomhedens egentlige værdi. Den måde at investere på betyder, at du kommer i berøring med nogle virksomheder, som er upopulære og usexede. Det betyder også, at du skal være klar på at gå imod folkestemningen og være ret modig.

Har du det seneste år investeret i Danske Bank, er det virkelig ikke noget, du har lyst til at underholde middagsselskabet med en lørdag aften. Du kan være sikker på, at der kommer en dumsmart bemærkning om hvidvask. Eller også kommer der en kvælende tavshed.

Det er sådan noget, som du skal kunne tolere. Måske lade være med at underholde middagsselskabet om det og bare selv studere fakta. Læse regnskabet. Finde hoved og hale i, hvad der er sandt, og hvad der kan tælles. Finde ud af, hvor meget hvidvask, der konkret er tale om.  

Bogen Troldmanden af Birgitte Dyrekilde og Lars Abild gør et godt job med at kigge på fakta omkring dækningen af hele hvidvask-sagen. En af pointerne i bogen er, at der faktisk ikke er fundet mange konkrete beviser på hvidvask i Danske Bank, men at banken allerede er blevet dømt i offentlighedens øjne for hvidvask af gigantiske store beløb. 

Har du ikke læst den, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at gøre det. Det er rystende læsning. Jeg sad tilbage med en kvalme og en uro i kroppen og spørgsmålet: Kan det virkelig være rigtigt alt sammen? At et menneske kan ødelægge så meget? 

Men måske har du travlt. Måske havner bogen på en lang to-do liste. Og du går glip af en stor aha-oplevelse. 

Derfor hjælper jeg dig lidt og kommer her med et referat.

Bogen handler om amerikaneren Bill Browder, som i medierne bliver omtalt som “hvidvask-jæger”, og som ifølge bogen er hovedkilde til mange af de historier, som er cirkuleret i medierne om Danske Bank. Derfor bliver hans troværdighed, mediestrategi og motiver undersøgt på kryds og tværs i bogen. 

Er hvidvaskjægeren troværdig?

Bill Browder grundlagde i 1990’erne Hermitage Capital, den største kapitalfond i Rusland, som havde nogle meget flamboyante rigmænd med i investorkredsen. 

Kapitalfonden Hermitage købte bl.a. aktier i det russiske gasselskab Gazprom, selvom det var ulovligt for udlændige (altså ikke-russere). Opkøbene skete gennem skuffeselskaber registreret i den lille region Kalmykien, som på tidspunktet gav særlige skattefordele, hvis man f.eks. ansatte handicappede. Det var skjult, at opkøbene blev foretaget af udenlandske investorer. Sergej Magnitskij var en ung revisor, som hjalp med at sætte den model op. 

Bill Browder fodrede i starten af nullerne de helt store internationale medierne med research om, at Gazprom var blevet malket. FBI gik ind i sagen, topchefen I Gazprom blev fyret og derefter steg aktien med rekordfart. 

“Det var uden sammenligning den bedste investering, jeg havde foretaget i mit liv,” skrev Bill Browder i sin biografi, hvor han tog æren for udviklingen.

En professor fra Harvard fik øjnene op for Bill Browders brug af medier og interviewede ham om det. I den forbindelse har Bill Browder udtalt en del om sin pressestrategi:

“Vi har været involveret i 32 retssager. Og vi har vundet i forhold til den offentlige mening uanset udfaldet, hvor vi har tabt 31 gange. Forholdsmæssigt bliver der skrevet 50 gange så mange ord, når en sag begynder, end når den bliver afvist.” 

“Man må forstå, at pressen ikke kender til historierne, at de ikke har evnen til at forstå de komplicerede aktiviteter eller har råd til at foretage researchen.”

“I begyndelsen gav vi en journalist hele historien. Så ville de til at tjekke hver eneste lille bid, få modpartens kommentarer, ignorere den, finde den for indviklet og for tidskrævende at forfølge. Nu giver vi en lille bid af historien til en journalist og lader dem vide, at vi vil give det til en anden inden for tre dage, hvis de ikke skriver noget. Det virker som om, at journalister er mere bekymrede for at miste historien til konkurrenten end noget som helst andet.”

I 2007 skrev Financial Times i en artikel om Bill Browder, at Hermitage Capital havde haft et gennemsnitligt afkast på 34,5 procent hen over 11 år, bl.a. ved hjælp af “offentliggørelse af tilsyneladende skandaler – inklusiv påstande om russiske chefers plyndring”.

Bill Browder kamp mod russerne

Hele Gazprom-sagen viser, hvor strategisk Bill Browder er til at bruge medierne til at opnå det, som han ønsker. Det er i mine øjne – og jeg har lang erfaring som erhvervsjournalist – uhyggelig læsning. Det er en kynisk strategi, som han bruger igen og igen, og det har ramt Danske Bank. 

I årene efter Gazprom-affæren opbyggede russerne nogle heftige skattesager mod Hermitage og Bill Browder, der bl.a omhandlede nogle af de skuffeselskaber, som han brugte til at købe Gazprom-aktier. 

Det spidsede gradvist mere til: Bill Browder blev nægtet indrejse-tilladelse, de russiske myndigheder rejste tiltale mod ham og til sidste blev han eftersøgt over Interpol. Hans egen advokat vurderede, at han stod til 6 års fængsel i russiske fængsler, hvis han blev udleveret til russerne. Det lykkedes Bill Browder at få næsten alle Hermitage-folkene ud af Rusland og tømme skuffeselskaberne for værdier.

Hans russiske revisor og skatterådgiver, Sergej Magnitskij, som har været med til at sætte skuffeselskaberne op, blev dog tilbage i Rusland, hvor han blev sat i fængsel. Han blev alvorligt syg og døde i 2009, fordi han ikke fik den nødvendige lægehjælp.  

Bill Browder søsatte en kampagne, hvor han anklager de russiske myndigheder for at bistå i en anden skattesag, som bogen påpeger kan være et røgslør over hans egne skattesvindel. Bill Browder begynder at omtalte Magnitskij som “antikorruptions-advokat” og “whistleblower”, der afslørede og anmeldte svindel, og som var blevet anholdt for det heroiske arbejde af et korrupt system. Før hans død var han blot en russisk skatterådgiver og revisor, som havde rådgivet Bill Browder og Hermitage, og som i øvrigt var medsigtet i deres skattesag.

Bill Browder førte i begyndelsen lobbyisme i USA for at få indført den såkaldte Magnitskij-lov, som skulle straffe de mennesker, som havde medvirket til Magnitskijs fængsling, tortur og død. Meget belejligt indeholdte de lange lister med navne også navne på de embedsmænd, som førte sag mod Hermitage-selskaberne. Det lykkedes ham faktisk at få gennemført loven, som bl.a. gør det umuligt for de pågældende russere at få indrejse tilladelse og som indefryser deres midler. Senere rettede han blikket mod Europa for også at få den indført der, og her bliver Danske Bank ramt, som en del af det spil. 

Sagen mod Danske Bank

I 2007 køber Danske Bank finske Sampo Bank, der også havde filialer i Estland, Letland og Litauen. Både opkøbet af Sampo Bank og to irske banker kommer til at volde Danske Bank en del problemer. I første omgang i form af store it-problemer og under finanskrisen store problemer med dårlige kunder og store tab især i den irske del af forretning. Danske Bank er i årene fremover hårdt presset af både finanskrisen og rod med integrationen af bankerne. 

Ved udgangen af 2013 sender chefen for værdipapirhandel i Estland, Howard Wilkinson, en whistleblower rapport om en kunde til et medlem af ledelsen samt nogle af bankens afdelinger. 

Så vidt jeg kan læse ud af bogen, reagerer ledelsen ret hurtigt, da de blev klar over, at der var et problem med kontrollen i Estland.

Da Danske Banks daværende topchef Thomas Borgen blev noteret om problemet, skrev han i en mail:

“Notert. Her bør du vurdere en umiddelbar stop af alle ny forretning og kontrolert avvikling av eksisterende.” 

I 2014 lukkede Danske Bank en masse af de mistænkelige udenlandske kunder ned. Men i stedet for at lukke alle kunderne i Estland, valgte de at forsøge at sælge forretningen i Estland. Det må være den “kontrollerede afvikling”, og det må de nok ærgre sig over i dag. To år efter (2016) lukker de alle de udenlandske kunder i Estland ned. Sagen blev lagt i skrivebordsskuffen og anset for afsluttet.

Men sagen var ikke engang begyndt i medierne. Den begynder først at spille sig ud i 2017, hvor Berlingske Tidende første gang skriver, at hvidvaskede milliarder er skyllet igennem Danske Bank. Bill Browder får spalteplads, hvor han begynder at tale om Sergej Magnitskij. Hans dagsorden er at få Magnitskij-loven til Europa. Berlingske interviewer da også senere hen politikere, der er positivt stemt over for loven med overskrift om, at loven kan være på vej til Danmark. 

I september 2017 kom det frem, at en italiensk politiker var blevet bestukket med 2,4 mio. pund gennem fire selskaber, og de selskaber havde haft konto i Danske Bank i Estland. De havde flyttet 18 mia. kr. over en årrække. Det her er den mest konkrete rygende pistol, som dukker omkring Danske Bank. Men herefter vokser og vokser tallene bare. Fra 18 mia. kr. til 53 mia. kr. og herfra til 200 mia. kr. og endeligt til over 1.000 mia. kr. som havnede på forsiden af Wall Street Journal. 

Den helt store fejl i dækningen er, at hver gang der bliver nævnt et tal, som bør undersøges, bliver det straks omtalt som “hvidvask”.

Bill Browder politianmeldte Danske Bank og udvalgte medarbejdere. Det gav ham en masse taletid i både danske og internationale medier. 

Politikerne havde travlt med at være forargede. Pelle Dragsted fra Enhedslisten bad Folketinget bekræfte, at Danske Bank kunne blive overtaget af staten, hvis de blev dømt for hvidvask. Forestil dig, hvilke kuldegysninger der har givet både bankens ledelse og aktionærer. 

Den 17. september udkom en lange ventet rapport, som Danske Bank havde bestilt fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Konklusionen var, at kontrollen havde sejlet i den estiske afdeling. I alt var 1500 mia. kr. gået gennem Danske Bank i Estland. Banken havde selv tippet myndighederne om 5-6 pct., men advokatfirmaet vurderede at 10 gange så mange burde være blevet indberettet. 

Derefter sagde topchef Thomas Borgen sit job op, og banken meddelte, at den ville donere hele indtjeningen fra sine ni år i Estland på 1,5 mia. kr. til en uafhængig fond, der skulle bekæmpe hvidvask.

Men bodshandlingen gav ikke fred. Bill Browder sendte et brev til de amerikanske myndigheder. Han bad dem om at bruge Patriot Act, som kan bruges til at lukke banker, der opfattes som en primær hvidvask-bekymring. De amerikanske myndigheder kan ikke direkte lukke en danske bank, men de kan sørge for, at Danske Bank ikke får adgang til dollar, hvilket svarer til en dødsdom. 

Kort tid efter meddelte Danske Bank, at det amerikanske Justitsministerium havde bedt om en redegørelse for bankens aktiviteter i Estland mellem 2007 og 2015. Danske Bank fordoblede hensættelserne til bøder og omdømme risici til 10 mia. kr. 

Men hvad så? Hvor slemt er det?

Selve mediedækningen er slem. Et eller andet sted må der sidde nogle tidligere Danske Bank chefer derude, som er målløse over, hvad der har ramt dem.

Men hvor slemt er det egentlig med den hvidvask? Det ved vi faktisk ikke. Danske Bank har sjusket med hvidvask-kontrollen i Estland. Det står vist ret klart. 

Men derfra at konkludere, at gigantiske milliard-beløb er blevet hvidvasket, politianmelde individuelle medarbejdere og snakke om at nationalisere banken eller bruge patriot act mod banken er ret…vanvittigt. 

Lad os sige, at vi har en rapport, som fastslår, at der ikke har været politi nok på Strøget. Derefter en rapport der vurderer, hvor mange mennesker, der har bevæget sig gennem Strøget i den periode. Måske konkluderer den, at det er særligt kritisk i nattetimerne, hvor folk er fulde. Kan man sætte de to tal sammen og konkludere, at alle de personer, der har bevæget sig på Strøget om natten, må være blevet myrdet, og at gaderne flyder med blod? Nej vel?

Ro på. 

Forfatteren Birgitte Dyrekilde forklarer, at kapitalflugt er ret almindeligt i Rusland. Russerne flytter deres penge ud af landet, fordi de er bekymrede for, hvad regeringen kan finde på. At de bliver flyttet ud af landet betyder ikke i sig selv, at pengene stammer fra kriminelle aktiviteter. Det kan naturligvis også være ganske lovligt tjente penge, som bliver flyttet. 

Som Birgitte Dyrekilde siger “Vi har dømt for mord, men vi har endnu ikke fundet liget.”

Banken og dens ledelse er blevet dømt meget hårdt af både politikerne, medier og menigmand. Har det været ledelsens hensigt at rulle den røde løber ud for russiske gangstere? Nej, det er ikke mit indtryk. 

Det er mit indtryk, at banken har haft svært ved at sluge de store opkøb, som den foretog i årene op til finanskrisen. Der kom problemer med at rulle it-systemet ud til alle dele. Estland kom aldrig med på it-systemet.

Så kom finanskrisen, og banken fik travlt med at overleve. Ledelsen har overset problemerne i Estland i en årrække, og da de får øje på den sjuskede kontrol, skaffer de sig af med mange af kunderne og sætte gang i “kontrolleret afvikling”. Det har på intet tidspunkt været bankens hensigt at bedrive hvidvask.

Og hvad kan du så som investor lære af det? At det er ekstremt vigtigt at holde hovedet koldt og forsøge at tænke rationelt. Det er nemt at blive grebet af en folkestemning, og det er psykisk svært at gå imod den.

Det her blogindlæg er på ingen måder en anbefaling af at investere i Danske Bank. Du skal altid selv lave en analyse af virksomheden og foretage nogle beregninger for at se, om virksomheden er billigt prissat. Her kan du downloade min e-bog Bliv Fri, som er en introduktion til value investering.