Fem måder en stop loss ordre kan dræbe dit afkast

Fem måder en stop loss ordre kan dræbe dit afkast

af | nov 1, 2019 | Value investering

Rigtig mange tror, at en stop loss ordre er en sikring mod at tabe mange penge, og de overser, hvor meget en stop loss ordre kan skade deres økonomiske fremtid.

Her er fem grunde til, at du skal undgå den slags automatiske ordrer, især hvis du anser dig selv for at være en value investor – hvilket betyder, at du gerne vil købe aktier billigt og eventuelt sælge dem dyrt. 

Det kommer vil til. Først lige en tur rundt om bloggen for nybegynderen. Hvad er en stop loss ordre?

Stop loss er en automatisk ordre, som du sætter ind i din handelsplatform for at sælge en bestemt aktie, hvis den falder til et bestemt niveau. Du kan sætte det til en bestemt aktiekurs. Eller du kan sætte det til til at blive aktiveret, hvis en aktie falder med f.eks. fem procent. 

1. Du kan blive “stoppet ud” langt lavere, end du tror

Den første grund til, at du skal holde dig væk fra stop loss ordre er, at du kan blive stoppet ud langt lavere, end du planlægger.

Det sker, at en aktie falder tyve procent på en dag, og det kan gå rigtigt hurtigt. Hvis du har sat din stop loss ordre til at blive aktiveret ved et fald på f.eks. fem pct., og hvis faldet går meget hurtigt, så kan du blive”stoppet ud”, som man kalder det (det betyder, at du sælger din aktie”) ved et fald på 20 pct.

Der findes ganske rigtigt i nogle handelsplatforme muligheder for at sætte mere komplicerede stop loss ordre op, som sætter et interval, så ordren lyder i menneskesprog noget i stil med “sælg hvis den falder til kurs 60, men ikke hvis den falder under kurs 58. Men det vil være de færreste privatinvestorer, der får sat det op eller har mulighed for at sætte det sådan op, fordi få platforme giver den mulighed. 

2. En stop loss ordre går imod value investor-tanken.

Når et sundt selskab med en god fremtid falder i værdi, skal du købe aktier i det – ikke sælge dine aktier.

Det er en af grundene til, at jeg ikke anbefaler, at du bruger stop loss ordre til automatisk at sælge dine aktier, når de falder i værdi.

.Jeg har det omvendte af en stop loss. Jeg har automatiske købsordre på de selskaber, som jeg gerne vil ind i. Og den købsordre ligger langt under deres nuværende aktiekurs. Falder aktien, så køber jeg. Har jeg allerede aktier i selskabet, så køber jeg mere.

Stop loss ordre giver mest mening for investorer, der er momentum investorer. Det betyder, at de køber en aktie, fordi de spekulerer i, at den vil stige, uden at de nødvendigvis tror på selskabets langsigtede fremtid. Momentum investorer er ligesom surfere, der venter på den næste store bølge for at ligge på brættet og ride på den kraft, der er i bølgen. De har bestemt ikke tænkt sig at følge bølgen ud i havet. 

Et godt eksempel på en momentum spekulant, er de personer, som købte cannabis aktier, da de var hypede, selvom de godt vidste, at det var det rene vilde vesten, og at festen nok ville slutte på et tidspunkt.

Men selv for momentum investorer kan det være en farlig strategi at læne sig op af et stop loss – måske endda farligere end for value investorer, fordi momentum folk ofte går efter vækstaktier med hype i. Højt at flyve, langt at falde.   

3. Du er ikke klog nok til at regne bunden ud

Som value investor køber vi aktier i virksomheder, som er kommet på udsalg i aktiemarkedet.

Det betyder, at vi køber virksomheder, som er i modvind. Det kan være hele aktiemarkedet, der er i modvind, som under finanskrisen. Det kan være en branche, som er i modvind. Eller det kan være en individuel virksomhed, som oplever, at de er blevet upopulære. 

Selvom du er blevet skrap og klog til at regne på værdierne, kan du ikke regne med, at du lige præcis køber aktier på bunden. Fordi det er der ingen, der kan gøre konsistent.  

Faktisk kan du være næsten helt sikker på, at aktien nok skal falde lidt mere. Sådan virker tyngdeloven nemlig inden for investering: Når du har købt en aktie, så falder den helt sikkert lidt mere.Det er lidt som paraply-loven. Hvis du glemmer paraplyen, så regner det helt sikkert. 

Men skidt pyt med det. Hvis du har foretaget en grundig analyse, så kan du være ret sikker på, at den på et tidspunkt nok skal rette sig igen. 

Men hvis du nu bruger et stop loss, så bliver du måske “stoppet ud” der og kommer kun til at tabe penge. Du kommer ikke til at være med, når aktien stiger igen. Det ville jo være ærgerligt.

4. Du bliver slave af mr. Market    

Du skal gøre Mr. Market til din tjener, ikke din herre.

Det siger Benjamin Graham, value investorernes store forfader og forfatter til bogen The Intelligent Investor.

Med det mener han, at man skal sørge for at udnytte markedets op og nedture til sin fordel. Markedet er volatilt. Aktierne kører op og ned, og ikke altid på en måde, som er logisk. Det skal du naturligvis benytte dig af, så du køber aktier billigt og sælger dem dyrt. 

Som investor skal du forsøge at regne ud, hvornår markedet tager fejl og sætter et selskab på udsalg. Det kræver, at du bruger din fornuft og kigger på tal og data i selskabet – og ikke kun på aktiekursen.

Sætter du en stop loss ordre op, betyder det, at du bare lader markedet diktere, hvad du skal gøre. Du bliver med andre ord slave af markedet, og Mr. Market bliver din herre.

3. Du går glip af potentielle vindere  

At investere med stop loss ordrer er lidt som at forsøge at løbe med en gå-sele på. Du kommer ikke til at blive den hurtigste sprinter i byen. 

Hvad mener jeg med det? 

Stop loss fungerer sådan, at du “stopper ud” et niveau under den nuværende aktiekurs, f.eks. 5 pct. under. Men de fleste aktier vil på et eller andet tidspunkt falde 10-20 pct. på en almindelig korrektion. 

Dermed kan du komme til at sælge aktier, som faktisk er sunde, og som har meget vækst i sig. De kunne blive sprinterne i din portefølje, men du fælder dem, blot fordi de laver en naturlig aktiebevægelse. Sprinterne vil nemlig ofte være dem, der er en smule mere volatile. 

Husk at downloade min tjekliste med 12 spørgsmål, som du bør stille, før du køber aktier i en virksomhed. Spørgsmål som kan hjælpe dig til at afklare, om du spekulerer eller investerer. Spørgsmål som kan hjælpe dig med at afklare om virksomheden er en sund og god langsigtet investering. Du kan downloade tjeklisten her. 

10 sætninger der gør dig rigere

10 sætninger der gør dig rigere

af | okt 25, 2019 | Mindset

Læg mærke til, hvad stemmerne i dig siger. For det de siger, bliver din sandhed.

Hvis du går rundt og siger til dig selv, at penge er noget skidt noget, eller at du ikke har forstand på det, så bliver det virkelig svært for dig at tiltrække velstand.

Dit liv bliver skabt af din barndoms stemmer. Måske din fars, måske din mors eller måske en gammel klasselærers begrænsede indstillinger. 

Hvad siger dine stemmer?

At rige mennesker er grådige? At folk med aktier er kapitalister? At penge er roden til alt ondt?

Hvad det end er, så skal du foretage dig en grundig mental rengøring, for sætningerne påvirker dig mere, end du aner. 

Men ingen stress. Du beslutter dig blot for at skifte sætningerne ud. 

Du får her indblik i ti af de sætninger, som jeg har besluttet mig for at bruge.

Måske kan du også begynde at bruge nogle af dem:

1. Penge er energi

Penge er overhovedet ikke roden til noget som helst. Du kan gøre med dem, hvad du vil. Du kan købe diamanter og motorcykler, eller du kan vælge at donere dem til Ingers Kattehjem. Pengene gør, som du befaler. 

Penge er ganske enkelt en måde at udveksle varer og service. Penge har ingen intentioner i sig selv og ingen værdi i sig selv. Hvordan du bruger dine penge (eller ikke bruger dem) er afgørende.

Det er lidt som med energi. Er du fuld af energi, kan du gøre flere ting. Er dit batteri tomt, kan du gøre mindre. Derfor er det dejligt at have flere penge. Men det afgørende er nu, hvordan du aktiverer den energi, som du nu engang har. Eller hvordan du bruger de penge (og hvordan du investerer de penge), som du nu engang har. 

2. Mine penge arbejder for mig   

Arbejder du for dine penge? Eller arbejder de for dig?

Som den danske rigmand Lars Tvede sagde i et nyligt interview: “Det er rigtig svært at have en pengesluger af en yacht, hvis du bliver betalt pr. time.” 

Det citat ramte lige hjem. For er det ikke lige præcis det, som mange af os gør? Vi får en fin uddannelse, et godt job og tror, at det er vejen til tryghed og velstand. Men i virkeligheden lever vi af at sælge vores tid for penge. Og på den måde sidder vi altid fast i hamsterhjulet. 

Rige mennesker er ikke rige, fordi de har penge. Rige mennesker er rige, fordi de har aktiver

De er med andre ord rige, fordi de kan forstå at få penge til at arbejde for sig, så de ikke behøver at arbejde for pengene.

Hvad er aktiver? Aktiver er noget, som tjener penge til dig. Det kan f.eks. være aktier, ejendom, opsparing med rente, obligatoner eller en virksomhed. Det omvendte er passiver, og passiver koster dig penge. Det kan f.eks. være et forbrugslån, en bil eller et hus (og ja, jeg mener et hus – det er ikke en fejl. Du har formentlig et lån knyttet til huset, og selvom du ikke har, så suger huset stadig penge ud af din økonomi i form af skatter, vedligeholdelse, varme, vand og mange andre udgifter).

3. Jeg er nok  

Mange mennesker overforbruger, fordi de ikke føler sig gode nok.

De køber måske dyrt tøj som forberedelse til en fest, fordi de føler sig usikre på sig selv. De kommer måske altid med fine gaver til middagen, fordi de ikke føler, at det er nok, at de bare er der. 

Måske køber de nyt legetøj til deres børn, fordi der er noget, der gnaver i sjælen, som en mus, der spiser lidt af selvtilliden som forældrer. Er jeg nu god nok? Er jeg nok? 

Sætningen “Jeg er nok” kan fjerne noget af den grundlæggende usikkerhed, som mange bliver plaget af. Tvivlen om vi er gode nok er en slags folkesygdom på linje med stress. Sætningen “jeg er nok” kan give dig styrken til ikke at overforbruge og styre din økonomi bedre, fordi det ikke er et hul i din sjæl, som styrer din økonomi.

4. Jeg er økonomisk uafhængig  

Måske er du det ikke endnu, men sig det alligevel, for du giver dit sind en kommando. Du viser det i hvilken retning, du vil styre dit liv.

Når en racerkører suser afsted på banen, så må de ikke kigge på det, som de frygter at køre ind i. De bliver trænede til at køre efter det sted, hvor de skal hen – altså målet. Derfor skal du fortælle dig selv allerede nu, at du er det, som du gerne vil være. 

Sigt efter målet – ikke efter det som kan gå galt. Giv dit sind kommandoerne, som om målet allerede er i hus.    

5. Jeg skaber velstand for generationer 

Det er fremragende at ville være økonomisk uafhængig og tryg resten af livet. Men for mig løfter det sig til at højere niveau, når jeg minder mig selv om, at jeg gør det her for mine børn og for mine børns fremtidige børn. Når jeg siger sætningen “jeg skaber velstand” føler jeg et vis velbehag, men hvis jeg udvider den med “for generationer”, føler jeg et sus af lykke. Der er en større mening med det. 

Sætningen “jeg skaber velstand for generationer” giver målsætningen om at spare op og investere en helt anden dimension og en råstyrke, fordi den minder mig selv om, at det drejer sig om noget andet og mere end mig. Det er også en god sætning at have, når man står overfor en stor beslutning. Skal du gøre det kortsigtede eller det langsigtede. En ferie nu eller et kursus i investering, som kan give en masse muligheder for meget mere end ferie senere hen? I mine øjne giver svaret sig selv.  

6. Der er nok, og der vil altid være nok

En del af vores hjerne reagerer som et firben. Vi ser farer over det hele og så kører hormonerne løs. Penge er ofte kædet sammen med overlevelse. Hvis der sker noget, f.eks. en aktie der falder i værdi, er det nemt at gå i panik og tænke, åh, det går galt nu.

Men det gør det ikke. Tag det roligt. Du skal vide, at der er nok, så du ikke reagerer som et panikslagent firben, ligeså snart en aktiekurs rykker sig lidt syd på. Det gør du ved at blive ved med at sige sætningen “Der er nok, og der vil altid være nok.”

7. Mine penge gør verden til et bedre sted

Jeg investerer efter mine overbevisninger og værdier. Derfor kan jeg med ro sige, at mine penge sætter et godt aftryk på verdenen.

Hvad betyder det at investere efter personlige værdier? Det betyder, at hvis miljøet er vigtigt for dig, så investerer du i virksomheder, som passer på miljøet og måske endda i virksomheder med en teknologi, som kan hjælpe med at finde løsninger på klimakrisen.

Du undgår alt det, som du ikke kan stå inde for. Det kan også være at ligestilling er vigtigt for dig. Så investerer du i selskaber, som har en fair repræsentation af kvinder i ledelsen og bestyrelsen.

8. Jeg tjener mere end jeg bruger 

Rigtig mange mennesker lader pengene styre sig i stedet for at styre pengene. Den ene måned tager den næste og gælden vokser sig større. Men ikke for dig. Du er fast besluttet på at bruge mindre end du tjener og dermed lægge penge til side, som enten kan afdrage på gælden eller skabe en opsparing. Det er med dette skridt, at rejsen begynder.  

9. Det, jeg giver ud, kommer mangedoblet tilbage    

Jeg tænker over, hvad jeg sender ud i verden. Og så vinker jeg det afsted med tillid om, at det vender tilbage med endnu mere. 

Nogle gange koster ting noget. Når du investerer, sender du noget ud i verden, som du regner med vender tilbage med mere. Men det gælder også, hvis du f.eks. køber et investeringskursus. Eller når betaler for et dyrt domæne til din virksomhed eller bygger en hjemmeside. Eller måske bruger tid på at hjælpe et andet mennesker. Eller måske bare sender et smil ud til en fremmed ved kassekøen. Det, du sender ud, kommer mangedoblet tilbage til dig.  

10. Jeg tiltrækker penge og muligheder fra uventede kanter    

Den her sætning åbner mine tanker i nye retninger. Det er en kommando til at lede efter nye indtægtskilder. Om det så kan være at leje lejligheden ud via airbnb, mens familien er på ferie. Eller holde et foredrag, når jeg nu alligevel er et bestemt sted af andre årsager.  Eller etablere en ny virksomhed. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her. 

Min portefølje: Fem grunde til, at den er farlig for dig

Min portefølje: Fem grunde til, at den er farlig for dig

af | okt 19, 2019 | Value investering

Kunne du tænke dig, at se min portefølje?

Her er tre grunde til, at jeg synes, at det er en skidt ide. 

I den forgangne uge lavede jeg en meningsmåling blandt medlemmerne af Facebook Gruppen Penge og Frihed. Jeg spurgte dem hvilket indhold, som de var glade for, og om der er noget, de ville have mere af.

  • 124 personer svarede, at de gerne ville have inspiration til investeringsmuligheder.
  • 94 personer, at de gerne vil se min portefølje. Dette var en kategori, som nogle andre havde tilføjet efter meningsmålingen var sat i gang, og den røg hurtigt op mod toppen. Havde den været der fra begyndelsen, havde den nok fået flere stemmer. 
  • Til sammenligning satte kun 28 medlemmer kryds ved Facebook Live og kun 21 personer ved blogindlæg.

Jeg har siden da spekuleret over, hvorfor jeg ikke bare viser den portefølje. 

Her kommer svaret:  

1. Jeg har ikke en portefølje

Jeg har ikke en portefølje i den forstand, at jeg ikke har EN portefølje… Jeg har mange porteføljer.

Det er ikke en konto, som jeg kan logge ind på og sukke tilfredsstillende og sige: “ah, der er min portefølje.”

Det er ikke nydeligt stillet op, og derfor lyder ideen om at vise “min portefølje” også som et lidt forsimplet syn på virkeligheden. 

Mine penge er spredt ud over otte forskellige konti på fire forskellige platforme. Der er tre forskellige ratepensioner, en alderspension, en aktiesparekonto, og tre forskellige konti med frie midler. Dertil kommer seks forskellige konti til mine børn.

De har hvert deres formål, og derfor lidt forskellige strategier.

Jeg agerer ikke på samme måde på en konto, hvor der er lagerbeskatning (dvs. du betaler skat uden at have solgt papiret), end jeg gør med en konto, hvor der først skal betales skat, når aktien er solgt.

Jeg agerer på en anden måde med en konto, der er bundet, til jeg når pensionsalderen, end jeg gør med en konto, hvor jeg kan spise af pengene nu. 

2. Jeg har andre ting end aktier

Hvis jeg oplistede indholdet, ville du formentlig ikke forstå det – med mindre du har været med i Mastermind Gruppen, hvor du på otte uger lærer at blive value investor.

Det giver ikke mening at vise indholdet af mine porteføljer til en bred gruppe på knap 3.000 mennesker, hvor blot 35 af dem forstår, hvad det egentlig er, jeg foretager mig.

Det ville sætte gang i ekstremt mange spørgsmål, som jeg ikke kan besvare uden, at det ville blive et kursus i sig selv.

Der er f.eks. andre ting end bare aktier i “porteføljen”. Jeg er rigtig glad for optioner. Men du kan tabe mange penge på optioner, hvis du ikke ved, hvad du gør.

Jeg laver en meget, meget specifik optionshandel, som stammer fra Warren Buffett. 

De fleste tænker på Warren Buffett som en mand, der er blevet rig af at eje aktier og virksomheder. Men sandheden er, at Warren Buffett er en af verdens største optionshandlere, og det er med til at holde hans afkast oppe. 

“Hvordan gør han? Hvordan ser sådan en handel ud?” spørger du måske.

Hvis du vil vide det, må du ind i Mastermind Gruppen. Det er nemt og kompliceret på samme tid. Nemt at gøre, men lidt svært at forklare. Alt for omfattende for et blogindlæg eller en Facebook Live. 

3. Jeg har testaktier

Jeg har meget få rigtige investeringer på nuværende tidspunkt.

Men jeg har en del “test-aktier”.

Hvad er testaktier?

Det er aktier, som jeg køber en smule i for at holde øje med dem.

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om testaktier. Du kan læse det her.

Når jeg begynder at interessere mig for et selskab, kan jeg godt finde på at købe for 10.000 kr. aktier i det bare for sjovt, fordi det sætter gang i processen. Jeg bliver for alvor motiveret til at lave min research, når jeg har en lille smule penge i selskabet.

Det er som om, at stikket bliver sat i stikkontakten ligeså snart jeg sætter en lille smule penge i et selskab. Så går legen i gang. Psyken ved nemlig ikke, at jeg kun har sat en lille smule penge i selskabet. Den ved, at der er noget på spil, og så vågner den.  Kender du den legende fornemmelse, når du har sat et hotel på Rådhuspladsen i spillet Matador? Det er lidt på samme måde. Du har jo egentlig ikke et hotel på Rådhuspladsen, men din interesse er vækket alligevel.

Warren Buffett har i øvrigt også testaktier. Forud for generalforsamlingen i Berkshire Hathaway 2019 kom det frem, at han havde købt nogle Oracle aktier – og solgt dem igen kort tid efter. Hvorfor havde han allerede solgt dem? Han fortalte i et interview, at han havde solgt Oracle-aktierne igen, fordi han ikke vidste nok om skyen (altså cloud-løsningen, hvilket er en mulighed for at gemme data på en server langt væk).

Burde han ikke havde undersøgt det, før han købte aktien? Næ, det var jo netop testaktiens formål: Et lille køb som skulle motivere ham til at gå dybere ned i researchen.

Hvis jeg viser mine testaktier til omverdenen, så er der risiko for, at nogle af de 3.000 følgere løber ud og køber lige de aktier, fordi de tror, at det er en blåstempling. Det ville jo være en skam. 

4. Det er farligt at kopiere (hvis man ikke ved, hvad man gør)

Man taler om, at Warren Buffett er blevet rig af at kopiere sin læremester Benjamin Graham, som var hans professor på Columbia University og forfatteren til biblen The Intelligent Investor.

Men Warren Buffett havde sat sig gevaldigt godt ind i, hvad value investing var, inden han begyndte at kopiere ham, og han havde allerede rig erfaring som investor, da han begyndte på Columbia University. Han havde investeret i aktier, siden han var 14 år gammel.

Hvis du forsøger at kopiere end andens handler uden selv at vide, hvordan en value investor tænker, analyserer og regner, så kommer du galt afsted. Det er min forudsigelse. 

5. Der er ikke noget quick fix.

Det her kan forstås på to måder. Det ene er, at man ikke slipper for at sætte sig ind i stoffet. Det andet er, at value investering er en meget langsom metode. 

Det skal ikke forveksles med, at afkastet ikke er højt. Value investorer klarer sig ofte bedre end markedet.

Men en value investor kan bruge måneder (eller endda år) på at undersøge et selskab og vente på, at det bliver billigt nok.

At følge udviklingen i en value investors portefølje er lidt som at se et træ gro. Det er virkelig ikke særligt spændende, fordi udvælgelsen af nye virksomheder går langsomt. Jeg kan selv godt sidde på lur i et halvt år eller et år på en god investering.

Den research jeg laver i dag, vil måske bære frugt i form af aktiekøb om et år. Eller måske om fem år. Eller måske aldrig. Alt det viser porteføljen jo ikke. 

En value investor har i perioder få aktier og mange kontanter. I skrivende stund har Monish Pabrai f.eks. blot tre aktier (testaktier og andre mindre investeringer ekskluderet), Bill Ackman har otte og Charlie Munger har fire. Det siger intet om, hvilke selskaber de står på lur ved, og det er i virkeligheden det, som er det vigtigste.

Kun for de indviede

Vil du vide mere om min portefølje, er der kun en mulighed for at se den, og det er ved at være med i mastermind-gruppen. Der fortæller jeg i detaljer om aktieudvælgelse, analyse af virksomheder, beregninger af værdien, om optioner og om hvilke virksomheder, jeg selv undersøger.

Vi tager på sightseeing i platformene og prøver optionshandler af. Optioner er en af de dele af undervisningen, som medlemmer efterfølgende bliver mest begejstrede for. Flere melder tilbage, at de på få måneder har tjent prisen for mastermind-kurset hjem alene ved indtægter fra optioner.

Det bedste ved Mastermind Gruppen er, at vi bruger en del tid på at opbygge lige din ønskeliste af virksomheder.

Det er langt mere værd end at få indsigt i en andens portefølje. En anden persons portefølje er jo investeringer som engang var gode, men måske nu er for dyre.

Det vigtiste er at se fremad – ikke bagud.   

Du kan som første skridt downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her. 

Superinvestorens fem vigtigste træk

Superinvestorens fem vigtigste træk

af | okt 10, 2019 | Value investering, Mindset

Der vil altid være en eller to, som skiller sig ud. 

Det er dem med særlige forudsætninger for at blive superinvestorer.

Hvis en gruppe mennesker lærer at investere og får adgang til den samme viden, vil de bruge den viden på forskellige måder.

Alle vi lære noget og forbedre sig, men der vil altid være en eller to ud af en gruppe, som blæser derudaf og overhaler de andre. 

I det her blogindlæg har jeg fundet de fællestræk, som jeg ser hos dem, der bliver superinvestorer.

1. De tror fuldt og fast på det

Som rigmanden Warren Buffett siger, er princippet i hans investeringsstrategi at købe en tier for fem kroner. Har du fuldt en smule med på bloggen, ved du, at den strategi hedder value investing, og den går ud på at købe aktier, når de er på udsalg.

Forhåbentligt har du allerede fanget princippet. Det har de fleste, der har bevæget sig ind på denne blog. Ellers så fanger du det, hvis du læser min e-bog Bliv Fri. 

Superinvestoren har ikke alene fanget princippet – han eller hun er fuldt overbevist om muligheden for at skabe et virkeligt højt afkast ved at benytte sig af det.

Superinvestoren har besluttet sig helhjertet for at at følge strategien og at købe aktier på udsalg. Han eller hun forstår, at det ikke dur at købe noget på grund af fear of missing out (fomo). Man kan sige, at superinvestoren allerede er konverteret før kirkegang. 

Andre tror måske, at de har forstået princippet, men når øjeblikket kommer, og de skal udvælge aktier, glemmer de det alligevel og bliver draget af det, som skinner (det vil sige det, som allerede er steget meget i værdi). 

Superinvestoren glemmer aldrig princippet med at købe en tier for fem kroner. De ser på tal og fakta, at noget er for dyrt og holder sig væk.   

2. De holder sig til reglerne   

Superinvestoren har klare grænser. De sætter sig et mål for, hvor langt en aktie skal ned, før de vil købe den, og de holder sig 100 pct. til det.

Andre bliver utålmodige og køber måske før. De bliver nervøse for, om den overhovedet kommer helt ned til deres købspris og for ikke at gå glip, køber de før aktien når målet.

Superinvestoren kommer ofte fra brancher og professioner, hvor det er nødvendigt at holde sig til regler: de kan f.eks. have en baggrund i militæret eller søværnet, være bogholdere eller jurister. Men lad dig ikke skræmme af det: superinvestoren findes i alle professioner, og jeg har også mødt en cand.mag.’er, som skillede sig ud.

Det er mere en beslutning om at følge reglerne og strategien, som er princippet her.

3. De researcher   

Superinvestoren ved, hvad han eller hun investerer i.

De er vidende og har sat sig ind i selskabet og selskabets produkter. De har ikke gjort det af pligt, men af lyst. 

De er nemlig motiverede til at gøre arbejdet, fordi de er overbeviste. De ved, at deres investering kan gøre en stor forskel for dem og deres familie.

Det betyder, at superinvestoren går til research med en lyst og en nysgerrighed, som gør det sjovt for dem.

4. De er modige   

Når en aktie falder, er det meget menneskeligt at sætte en masse spørgsmålstegn ved, hvad der mon er ved at ske. Aktiefaldet i sig selv kan få selv den bedste investor til at blive i tvivl om sin beslutning. 

Dykket i aktiekursen kommer sjældent alene. Med det følger en eller anden form for krise eller negativ stemning, som har ramt hele økonomien, en hel branche eller måske blot lige den virksomhed.

Superinvestoren tør godt stå alene med sin holdning. De har ikke behov for at spørge andre, hvad de synes om en bestemt aktie eller virksomhed.

De stoler på egen research og køber, når tiden kommer.

5. De er langsomme og hurtige på samme tid 

Når man investerer som value investor, vil der være lange perioder, hvor der ikke er et oplagt selskab på udsalg. De betyder naturligvis, at superinvestoren er god til at holde nallerne væk fra handelsplatformen og lade være med at købe aktier. 

Når en virksomhed fra ønskelisten så endelig kommer på udsalg, så slår superinvestoren til uden at tøve. På den måde er de hurtige. Beslutningen er truffet på forhånd. 

Når aktien er købt, kan der gå måneder, før den retter sig igen. Der går typisk mellem 9 måneder og 1,5 år, før det begynder at give grønne tal på skærmen.

I al den tid er superinvestoren god til at bare lade det stå til og koncentrere sig om andre ting.

Hvad kan du bruge det til?

En value investor er god til at kopiere. Det var sådan Warren Buffett lærte at investere. Han kopierede sin læremester Benjamin Graham, der var hans underviser på Columbia Business School.

Når du ser noget, som fungerer for andre, hvorfor så ikke kopiere det? Det vil forkorte din indlæringskurve gevaldigt. 

Nu har jeg gjort det nemt for dig ved at afkode fællestrækkene for superinvestoren. Så er det bare at kopiere. 

Du kan jo beslutte dig for, at du vil tro fuldt og fast på, at det kan betale sig at købe aktier på udsalg; at du vil følge strategien: at du vil researche virksomhederne, som kommer på din ønskeliste; at du vil være modig, når tiden kommer; og endeligt at du vil være langsom og tålmodig i ventetiden. 

Husk at download min e-bog Bliv Fri, hvor du kan lære nogle af grundprincipperne ved at investere som Warren Bufufett. Du kan downloade bogen her. 

Hvorfor du ikke skal opdrage dine venner til at investere

Hvorfor du ikke skal opdrage dine venner til at investere

af | okt 3, 2019 | Mindset

Forleden fik jeg en flok til at rejse sig op og gå ud til køkkenfesten i stedet for at være ved middagsbordet i stuen. Her er, hvad der gik galt for mig.

En gammel veninde viste sin Gucci-taske frem og fortalte, at det var hendes datters. Jeg spurgte forbløffet, hvordan en 15-årig havde råd til at købe Gucci-tasker. 

Moren fortalte, at hendes datter havde fritidsjob og var god til at spare penge op.

Og det er jo også rigtigt fint.

Men tænk hvis nu, hun investerede pengene i stedet for at købe tasker for dem. Tænk, hvad de penge kunne blive til.

Og det var her, at jeg begik fejlen. Jeg sagde det højt.

 To Guccitasker kan blive til 51 millioner

Jeg fortalte hende, at 10.000 kr. investeret i et aktieindeks i 1942, ville være blevet til 51 mio. kr. i dag, hvis man bare fulgte markedet.

Tænk, hvor mange penge hendes datter kunne have i fremtiden, hvis hun investerede de penge, som hun tjente i stedet for at købe Gucci-tasker.

Hvad fik jeg ud af det?

En mindre sjov fest.

Og en følelse af, at jeg snakkede som Joachim von And.

Hvad fik moren ud af det? Heller ingenting.

Hun begyndte under alle omstændigheder ikke at investere, og det gjorde datteren heller ikke.   

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan man får sin partner, sin mor eller sin bedste veninden til at spare op og investere, og mit svar vil altid være: lad dem være. De er på deres egen rejse, og du er på din.

Det er bedre at tie stille med, hvad du foretager dig – i hvert fald blandt dine venner, hvis aktier ikke interesserer dem.

Sandheden er, at folk begynder at investere, når de er klar til det, og der er meget lidt, du kan gøre for at påvirke dem.

En langt bedre strategi er at diskutere investering med folk, som er længere fremme i deres rejse som investor end dig.

Vælg dem der er bedre end dig 

Warren Buffett blev engang spurgt af en 14-årig, hvad hans bedste råd var for at få et liv med success.

Han svarede, at det var omgive dig med folk, der er bedre end dig selv, fordi du helt naturligt vil bevæge dig i den retning.

Hvortil hans partner Charlie Munger – der altid kommer med de sarkastiske sidebemærkninger – tilføjede: “Og hvis det gør dig upopulær blandt dine kammerater, så til helvede med dem.”

Nu synes jeg ikke, at du skal undgå familie og venner, bare fordi de ikke lige forstår sig på aktier. Jeg vil i stedet foreslå, at du vælger, hvad du vil bruge hver gruppe til.

Tante Oda og hendes søstre synes måske, at aktier lyder frygteligt risikabelt, men det kan meget vel være, at hun er den bedste tæppebanker nord for Sønderborg, så du kan selvfølgelig tale rengøring og støvsugning med den side af familien.

Måske har din bedste ven fra gymnasiet en forbrugsgæld så stor som Valby bakke, men det kan være, at han er den bedste tennisspiller i din omgangskreds. Så kan du naturligvis blive ved med at spille tennis med ham hver onsdag eftermiddag. Men sørg for at holde samtalen på tennissko og Wimbledon og den slags. Skulle samtalen falde på på økonomi og aktier, så skynd dig at før den tilbage til tennisbolden.

Vi lader os hive ned 

Der sker nemlig det, at vi helt ubevidst forsøger at falde ind i flokken. Det er et urinstinkt, som oprindeligt har beskyttet os. Hvis vi ikke passede ind i flokken, betød det, at vi ikke overlevede.

Sådan er det naturligvis ikke i dag. Du kan naturligvis overleve i det moderne samfund, selvom du skiller dig ud, og i dag kan du have mange flokke at skifte imellem. Men urinstinktet er der stadig. Det sidder i din krop.

Derfor skal du tie en stille med dit projekt om at blive økonomisk uafhængig i din vanlige omgangskreds. Du skal finde en anden kreds, som er mere ligesindet på området, som du kan diskutere det med.

Du er selvfølgelig velkommen i Gruppen Penge og Frihed på Facebook, hvor vi diskuterer aktier og penge på livet løs.

Du kan også hente meget inspiration fra biografier af rigmænd. Bogen the Snowball af Alice Schroeder giver et ganske godt indblik i Warren Buffetts liv. Når du har fået indsigt i, hvordan Warren Buffett eller Charlie Munger tænker, kan du forestille dig, hvordan de ville agere i forskellige situationer. På den måde skaber du dig nogle fiktive rollemodeller, som løfter dig op.

Har du lyst til at investere, skal du være velkommen til at downloade min tjekliste med 12 spørgsmål, som du bør stille dig selv om en virksomhed, før du investerer. Den kan du downloade her.