Hvordan lønslaver taber i længden

Hvordan lønslaver taber i længden

af | dec 6, 2019 | Privatøkonomi

Engang tog jeg en personligheds test. 

“Du er en leder. Du er en visionær. Du er iværksætter,” sagde konsulenten, som havde lavet testen. 

Jeg blev skuffet. Det var ikke det, som jeg havde lyst til at høre. Jeg ville hellere høre, at jeg var kreativ og kunstner-type, så jeg kunne blive bekræftet i, at jeg var en god journalist. Jeg var tryg ved at sidde i en fastansættelse hos Dagbladet Jyllands-Posten som erhvervsjournalist.  

På det tidspunkt i mit liv kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg en dag ville blive iværksætter. Eller lede eller undervise nogle. 

Ikke at der er noget galt med iværksættere. Eller lærere. Eller prædikanter. Overhovedet ikke.

Jeg kunne bare godt lide min faste løn, og jeg var meget optaget af at finde nyheder og skrive. Det var det, jeg ville.

Frihed er lyset 

I dag har jeg det helt anderledes. Jeg er lidt af en blanding af lærer, prædikant og iværksætter.

Jeg kan ikke forestille mig noget bedre, og jeg forstår ikke, at der overhovedet findes nogen, der læner sig tilbage og nøjes med at være slaver hos andre.

Hvad forandrede sig?

Jo, hvis du har fulgt en smule med på bloggen, så ved du nok, at jeg blev fyret på barsel.

Jeg var alene med to drenge, den ene på 3 år og en baby på tre måneder. Jeg følte det som om, at dugen blev flået væk under mig midt under et måltid. Alting fløj gennem luften og landede alle mulige underlige steder.

I dag synes jeg, at alle bør sørge for at gøre sig uafhængige af arbejdsgiverens lønseddel (og fyringstrussel).

Det kan du gøre på to måder.

A. Du kan enten selv starte en virksomhed.

B. Eller du kan blive i dit trygge job og investere i virksomheder, som andre har startet og blive økonomisk uafhængig på den måde. 

Hvorfor er det så vigtigt?

1. Du er økonomisk sårbar, når du er afhængig af en indkomst

Vi taler meget om, at vi skal sprede vores investeringer, så vi minimerer risiko. Men hvad med indtægterne? Hvorfor er der ingen der kigger på den kæmpe store risiko, der ligger i at være afhængig af en indtægtskilde fra en arbejdsplads. Du lægger din skæbne i en persons hånd, nemlig din chefs. 

2. Du bliver stresset af det

Der er så mange fine eksperter, der taler om stress, og om, hvordan vil skal være bedre at leve i nuet og mindfulness og alt det der. Vi skal lægge mobiltelefonen væk. Vi skal stemple ud om aftenen. 

Måske findes der også en meget simpel økonomisk grund til, at så mange bliver stressede. De er sårbare overfor en enkelt beslutning, som ligger uden for deres egen kontrol: nemlig at blive fyrede.

Hvorfor tjekker folk arbejdsmail, efter børnene er lagt i seng? Fordi de bliver nødt til det. Hvorfor skriver de videre på en præsentation, når hele familien sover? Fordi der ikke er anden vej.

Mange af os lever som en slags moderne slaver, hvor vi halser afsted til arbejde, ofte før solen er stået op. Vi slæber skrigende børn i børnehave og vuggestue og henter dem, når der ikke er noget energi tilbage i dem. Det meste af dagen bruger vi på at udføre andres ordre. Selv når vi har fri, for arbejdet kryber ind i vores fritid med telefonen og bærbaren. 

3. Mange job bliver automatiseret eller overtaget af robotter

Sidst jeg var hos børnetandlægen, var receptionen forsvundet og damen fyret. Når jeg ringer til banken, taler jeg med en automatisk indtalt stemme.

Det er ikke kun de overfladiske servicejob som forsvinder.

Automatiseringen har lange fangarme ind i de professionelle rækker. På et tidspunkt var der tale om, at robotter ville skrive nyheder. 

Hvor der før var investeringsrådgivere, findes der robo-advisor. Kan man forstille sig en robo-advisor til mange andre ting? Jeg kan.

Du skal virkelig overgå science fiction film, hvis du skal forstå, hvordan det bliver i fremtiden. 

Fra slave til frihed

I dag er jeg på den anden side og kan leve af mine investeringer og min virksomhed, og jeg kan ikke forstå, hvad jeg tænkte dengang, jeg var fastansat og blev ked af, at en konsulent synes, at jeg skulle blive iværksætter.

Forskellen på at være fastansat og være fri er så stor, at det næsten er umuligt at gøre op. Men lad mig prøve:

  • Når du er ansat, arbejder du for andre. De fortæller dig, hvilken afdeling du skal arbejde i, hvilket område du skal arbejde med, hvilke møder du skal gå til, og endda hvorvidt du må stå op eller sidde ned til møderne (hos Jyllands-Posten måtte vi ikke sidde ned til møderne. Ledelsen synes, at møderne skulle være kortere, og troede, at det hjalp at lave et “sidde-forbud”. Men det blev morgenmøderne ikke kortere af. Det er ikke sjovt at være gravid og være tvunget til at stå op til møder).
  • Det du bliver betalt i et lønjob er peanuts i forhold til, hvad du kan tjene selv. Det kan godt være, at du føler at det er trygt. Men lad mig fortælle dig, at allerede det første år med CVR-nummer, har jeg overgået min gamle løn i omsætning. Og til næste år bliver det fordoblet. Dertil kommer investeringerne, som jeg ikke måtte foretage mig før. 
  • De kan fyre dig, når de vil, og den slags sker. Hele tiden. Også selvom du er på barsel eller syg eller på anden måde sårbar. Nej, det rammer ikke forsiderne. Dine kolleger vil trække på skulderen. 

Omvendt er der store fordele ved at blive uafhængig. At blive økonomisk uafhængig drejer sig i mine øjne ikke om at bruge resten af livet i en hængekøje. Det drejer sig om at kunne vælge.

Og er du økonomisk uafhængig kan du:

  • arbejde med det, som du vil
  • arbejde med din lidenskab
  • arbejde med noget, som gør en stor forskel i verden og giver mening for dig
  • arbejde og have fuld kontrol med processen
  • selv bestemme, om du vil sidde ned eller stå op
  • arbejde i sandaler (vi måtte ikke være iklædt “strandtøj” på Jyllands-Posten)
  • bo præcist, hvor du vil
  • tjene så mange penge, som du orker at tjene og bruge   

Vil du lære om at investere, kan du downloade min e-bog Bliv Fri her. På den måde kan du sprede din risiko uden at skulle sige dit job op. Det er faktisk muligt at blive økonomisk uafhængig alene ved hjælp af investeringer i andres virksomheder. Det kan du læse mere om i bogen.  

Derfor kan du ikke spare dig til velstand

Derfor kan du ikke spare dig til velstand

af | nov 30, 2019 | Privatøkonomi

Kan du huske dengang, man fik stukket en tier i hånden med beskeden “køb dig en isvaffel?” 

Jeg kan huske fornemmelsen af rigdom ved en tier. Jeg kan huske, at jeg havde en kagedåse fyldt med tikroner, og det var en skattekiste uden lige, fordi hver tier indeholdte uanede mængder af eventyr.

Lidt hurtig research viser, at en Kæmpe Eskimo kostede 1,5o kr. i 1972, mens den “store” isvaffel på kortet (Cornetto) kostede 1,75 kr. 

Indrømmet. På det tidspunkt var jeg ikke helt født endnu. Men det illustrerer, hvor meget man kunne købe for en tier engang.

Du kunne købe isvafler til alle dine venner for en tier.

I dag er det pinligt at give et barn en tier. De griner, hvis du laver bedstefar-tricket og klapper en tier i hånden på dem og mumler noget generøst om en isvaffel. Man kan knap nok købe en pakke tyggegummi i kiosken for det beløb.

Skal du lave det generøse bedstefar trick med at trykke nogle penge i hånden på et barn og se barnet galoppere hen mod kiosken i håb om et sukker-rus, skal du i hvert fald af med 100 kr. Ellers får du ikke effekten. 

Fænomenet hedder inflation, og det spiser dine penge. Det betyder, at dine penge over tid ikke kan købe det samme. Hvor du før kunne købe fem vaffelis for en tier, kan du i dag ikke købe en halv. 

Indrømmet.

Priserne på iskortet i kiosken stikker lidt mere af end mange andre varer, men de er gode til at illustrere, hvordan inflationen udhuler værdien af dine penge.

Opsparing gør dig fattigere 

Inflation er grunden til, at du ikke kan spare dig til hverken økonomisk tryghed eller frihed. Det er som at køre om kap med håndbremsen oppe. Du kommer ingen vegne. 

Den opmærksomme læser vil nok brokke sig og påpege, at inflationen har ligget under 2 pct. i mange år. Det har jeg også opdaget. 

Selv med en lav inflation bliver dine penge langsomt spist væk.

En inflationen på to 2 pct. betyder, at værdien af dine penge bliver halveret på 36 år.

Stiger inflationen til 4 pct. – hvilket ikke er urealistisk – så bliver dine penge halveret på 18 år.

Tænk over det.

Hvis du forsøger at spare dig til en tryg alderdom, er det en Sisyfos opgave, hvor tiden får din tunge sten til at trille tilbage. 

Der er i øvrigt en nem måde at regne effekten af inflation ud. Du dividerer inflationen op i  tallet 72, og så kommer du frem til, hvor lang tid det tager for dine penge at halvere. Det hedder 72-reglen (rule of 72). 

Invester i virksomheder

Der er en løsning på det problem, og det er at investere i selskaber, som kan følge med inflationen.

Lad os nu sige, at du havde investeret aktier i et selskab, der solgte populære is. Så kunne dine penge nemt følge med tiden tendens – og bedre end det. 

Du kunne jo også have investeret i Coca Cola – en af de andre favoritter fra kiosken, som helt sikkert har fulgt med inflationen (og lidt mere end det).

Coca-Cola er et af de selskaber, som Warren Buffett har investeret i gennem årtier. Selskabet er i stand til at fastholde deres pris, fordi de har konkurrencefordele. De kan forsvare sig i konkurrencen mod Jolly Cola og Pepsi bl.a. ved at have en hemmelig opskrift, ved at have et stærkt brand og ved at have stordriftsfordele.

Det er den slags virksomheder, som du skal lede efter.

Det er endda endnu bedre, hvis du finder virksomheder, som vokser hurtigere end inflationen.

Men som minimum skal du sikre dig, at priserne på selskabets varer kan følge med inflationen. Det sikrer du dig ved at finde ud af, om de har konkurrencefordele.

Så skal du naturligvis også sikre dig, at du ikke betaler for meget for investeringen. Man kan regne på, hvad en virksomhed er værd, og hvor meget du bør betale for aktien, og det kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri. 

Plant et hasselnøddetræ

På nogle måder er det fint at spare. Det er fundamentet for at skabe økonomisk uafhængighed. Men det er ikke nok.

Man kan sammenligne det med egern. Lad os sige, at der findes tre slags egern:

1. Der findes egern, der spiser alle de nødder, som de finder, med det samme. Det egern har du ikke lyst til at være. Det overlever ikke vinteren.

2. Så findes der egern, som gemmer nødder til vinteren. Det har deres lille forråd, og de piler frem og tilbage med nødderne i efteråret. Det er fint. De overlever vinteren, og så begynder de forfra igen, når vinteren er slut. Bedre end at dø af sult. Men stadig ikke helt nok. 

3. Så findes der det tredje slags egern. Det smarte egern udstyret med et menneskes hjerne og sans for strategi. Det egern graver nogle nødder ned i jorden, så der kommer flere nøddetræer. Det gør de også selvom det betyder, at de ikke lige præcis kan spise den nød igen. De giver nøden væk i en tro på, at der kommer mere senere hen.

Det egern vil du gerne være.

For at blive økonomisk uafhængig skal du sørge for at dine penge avler penge. Du skal have dem til at formere sig. Ikke bare forsvare sig mod inflationen. De skal gerne løbe hurtigere end det, og det kan de også sagtens komme til, hvis du lærer at investere.

Som Harv Eker siger: “Rige mennesker ser hver krone som et frø, der kan plantes for at skabe hundredevis af kroner. Derefter plantes igen for at skabe tusindvis af kroner.” 

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.  

 

Bør du være bange for en indeksboble?

Bør du være bange for en indeksboble?

af | nov 22, 2019 | Nybegynder, Value investering

Der har været snak om, at de finansielle markeder er plaget af en ny type boble: en indeksboble.

Hvad i alverden er det, og er det noget, som du bør frygte? 

Lad os begynde med definition af passiver investeringer og indeksinvesteringer. Og derefter kigger vi på, hvad der er farligt ved det. Til sidst kommer jeg med forslag til, hvordan du sikrer dig mod sådan en fætter.

Hvad er en indeksboble? 

Forud for finanskrisen kunne du ikke køre i en taxa uden at høre om, hvor meget chaufføren havde tjent på ejendomshandler. I dag kan du ikke stå i en elevator uden at høre om passive investeringer.

Private investorer er vilde med at investere i aktiemarkedet gennem det, som vi kalder passive investeringer.

Hvad er det?

Med passive indeksinvesteringer menes der en investeringsfond, som lægger sig op af et indeks, som f.eks. kan være et aktieindeks som OMXC20 eller S&P 500 eller Dow Jones. Der findes mange andre typer indeks, f.eks. indeks for obligationer eller guld. 

Når man investerer på den måde, betyder det helt konkret, at der ikke sidder en pengeforvalter og udvælger aktier og andre værdipapirer, men at fonden helt automatisk køber aktier i de virksomheder, som ligger i indekset. På den måde er det passivt.

Hvorfor er det så populært?

Der er to fordele.

Den ene er, at de aktivt forvaltede fonde ofte ikke kan slå indeksene i konkurrencen om, hvor højt afkast de får. Med andre ord klarer indeksfonde sig godt.

Det andet er, at omkostningerne i sådanne passive fonde er meget lave i forhold til de aktive. Dermed er der flere penge, som arbejder i aktiemarkedet, og afkastet bliver over tid større. 

Hvor populært er det egentlig blevet?

Passive investeringer udgør i dag 45 pct. af investeringer i det amerikanske aktiemarked via fonde mod  25 pct. for ti år siden. På det globale marked er det 18 pct.

Så ingen tvivl om, at det er meget populært.

Det er i øvrigt ikke kun aktier i virksomheder, der er ramt af tendensen. En fjerdedel af obligationer er investeret via passive fonde (CNBC).   

Men hvad er så ulemperne? Hvorfor er det et problem, at mange mennesker investerer på en passiv og automatisk og billig måde?

Lad os se på argumenterne: 

1. Alt bliver for dyrt 

Problemet med indeksfondene er, at folk ikke forholder sig rationelt til de enkelte investeringer, som ligger gemt i indekset. Det betyder, at de ikke tager stilling til, om det er rimeligt at betale den pris, som den enkelte virksomhed bliver prissat til.

Virksomhederne bliver med tiden ekstremt højt værdisat, fordi folk bliver ved og ved med at poste penge i dem, uanset hvor meget de er steget, fordi de hver måned sætter det samme beløb i de passive fonde, som strategien jo lyder (strategien hedder dollar cost averaging, og jeg har forklaret den nederst i blogindlægget).

Man kan også forklare det sådan her:

Forestil dig, at rigtig mange mennesker beslutter sig for, at de vil købe ind i supermarkederne ved bare at tage en af hver vare, der findes i butikken. De trykker på en knap, venter og får fyldt kurven op og betaler. De kigger slet ikke på varerne eller på priserne. 

Hvad ville det betyde for priserne på tandpasta? På ketchup? For juleand? Det ville naturligvis betyde, at varerne steg i i pris. De ville stige og stige og stige, fordi der ikke er nogen til at sige stop, nu er det for skørt, at en ketchup koster 150 kr.

Det er faktisk det, som sker på aktiemarkedet. I ti år er aktierne steget, og det er et af de længste bullmarkeder, som vi nogensinde har set.

Aktierne er i dag lige så dyre, som de var forud for crashet i 1929. 

Den mest kendte fortaler for teorien om en indeksboble er nok Michael Burry, som er kendt fra bogen og filmen The Big Short som manden, som indså problemerne, der skabte finanskrisen.

Han taler netop om, at “price discovery” forsvinder med de passive investeringer. Altså problemet med, at investorerne ikke kigger på, hvad der er i kurven, eller hvor meget det koster. 

Hvordan kan man se, hvor dyre aktierne er blevet generelt?

Det kan man bruge Shiller’s P/E Ratio til. I 1929, før det store crash, var aktierne over en bred kam værdisat til overe 30 i price earnings (målt ved Shillers P/E ratio). Det er de også i dag. De har kun en gang i historien været højere, og det var under it-boblen.

Historisk set har vi grint af, hvor dyre selskaberne blev på børsen før krakket i 1929. Måske kommer vores børn også til at grine af, hvordan vi opfører os i dag. 

2. Salget bliver også automatiseret

Når folk så vil af med aktierne, så svarer det til, at man tager den samme kurv og råber “sælg det hele.” De store indeks består af både store solide virksomheder og mindre virksomheder med mindre omsætning af aktier.

Hvad sker der, når mange folk stiller sig op og vil sælge det samme? Så falder priserne. De kan falde langt ned, for nogle af selskaberne har måske svært ved at finde købere. For ligesom de mange passive investorer ikke undersøger prisen på de dyre selskaber, må man formode at de heller ikke undersøger prisen på de billige. 

Man siger, at aktierne tager trappen op og elevatoren ned. Måske bliver det denne gang elevatorskakten uden elevatoren. Eller et hop ud af vinduet. Altså et frit fald.

Vi har endnu ikke set, hvordan aktiemarkedet vil reagere med så stor en andel af private i passive investeringer. Mange af investorerne har kun oplevet bullmarked.

Hvordan vil de reagere, når aktierne falder 40-50 pct.? 

3. Jo længere det står på, jo værre bliver det 

Michael Burry påpeger, at crashet bliver værre, jo længere tid den her boble får lov til at udspille sig. 

“Teateret bliver mere og mere overfyldt, men udgangen er den samme, som den altid har været.” Dermed mener han også, at mange penge er bundet op i små aktier, som der ikke vil være mange købere til, når markedet falder.

For indeksene består jo ikke kun af denne verdens Google, Amazon og Apple.

Lad os tage S&P 500 som eksempel. Det indeholder de 500 største amerikanske virksomheder, men 500 er mange, og Michael Burry vurderer, at 266 af selskabernes omsætning er så små, at udgangen vil blive presset. Du kan læse interviewet med ham her. 

4. Babyboomerne har ikke råd til et stort aktiefald

Den store generation i USA kaldet baby boomerne, der blev født mellem 1946 og 1964, er ved at gå på pension. Der er omkring 75 mio. af dem, og halvdelen af dem er allerede gået på pension. 

Pensionister reagerer på en anden måde, fordi deres investeringer er mere kortsigtede. De har ikke 10-20 til at vente på, at markedet retter sig. Mange af dem har ganske enkelt ikke råd til at se deres pensionsformue svinde med 40-50 pct., fordi det kan ødelægge deres pensionisttilværelse.

Det næste crash bliver også det første, hvor vi skal se, hvordan den store gruppe af baby boomers reagerer. Det faktum at så stor en del af aktiemarkedet ligger i baby boomernes hænder kan forværre faldet. 

5. Teorien om super cyklus 

Aktiemarkedet bevæger sig i bølgeskvulp. Det går lidt op, og det går lidt ned. Man taler om, at der årligt er en korrektion, og at der hver 8-10 år kommer et crash.

Men det stopper ikke her. Der er mere. 

Hedgefund manageren Ray Dalio taler om en “super cyklus”. Han siger, at hvert 90. år eller deromkring, kommer er et endnu større crash. Han taler om et krak som vil minde om 1929.

I 1929 mistede aktiemarkedet 90 pct. af sin værdi. 

Hvad skal du gøre? 

Der er ingen tvivl om, at der er store fordele ved de passive investeringer.

De er et godt alternativ til andre typer fonde, som er meget dyrere i årlige omkostninger, og dermed spiser af dit fremtidige afkast.

Løsningen er ikke, at skifte til aktivt forvaltede fonde – de kommer også til at opleve et stort fald, når crashet kommer. De vil blive ramt af det samme brandudsalg. 

Det bedste du kan gøre er at forholde dig til priserne og selv udvælge aktier i selskaber, som er billigt prissat på aktiemarkedet. Du kan lære mere om metoden i min e-bog her.

Men at håndplukke selskaber selv, er ikke for alle. Hvis du ikke har tid til at lave arbejdet med at analysere virksomhederne og kigge i regnskaberne, skal du lade være og holde dig til fonde. 

Investerer du i fonde, så er det bedst at vælge de passive fonde.

Men hov, er det ikke lige præcis det, som blogindlægget advarer imod?

Ja og nej. Du skal tænke over, hvordan du gør det. 

Jeg ville ikke sætte et stort beløb ind i fonde nu.

Den bedste metode er dollar cost averaging, hvor du sætter det samme beløb ind hver måned og køber i de samme fonde. På den måde bliver din købspris udlignet over mange år, og du vil både få lidt af det på toppen og lidt af det i bunden.

Hvad hvis du er ny investor og begynder med din dollar cost averaging metode nu, hvor aktierne er så dyre, og hvor der er fare for en boble og et crash?  

Løsningen kan være at gemme nogle kontanter til kunne købe ekstra, når aktierne brager ned. Over tid vil det give dig et bedre afkast.

Hvad gør jeg selv?

Jeg håndudvælger specifikke virksomheder, som jeg vil investere i. Jeg er den type investor, som man kalder value investor, og som du måske kender fra rigmanden Warren Buffett.

Men de første 12 år af min karriere som investor foregik i de her passive indeksfonde, fordi jeg blev nødt til det. Som erhvervsjournalist måtte jeg ikke investere i individuelle virksomheder.

Når mine sønner en dag bliver store og selv skal investere, vil jeg også anbefale dem passive investeringer, hvis jeg ser, at de interesserer sig mere for fodbold end for regnskaber.

Men inden jeg når dertil, vil jeg forsøge at vække deres interesse for at sætte sig ind i virksomheder og udvælge dem selv. For der er ikke noget der slår, at forhold sig til, hvad man rent faktisk investerer i.       

Husk at læs min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her. Den koster kun din e-mail-adresse. 

De fem vigtigste vaner en god investor bør have

De fem vigtigste vaner en god investor bør have

af | nov 16, 2019 | Value investering, Mindset

Hvilke daglige vaner skal du indarbejde for at blive en god investor?

De fleste overvurderer, hvad de kan udføre på en uge, men undervurderer hvor meget de kan udføre på et år. For ikke at tale om, hvad de kan udføre over ti år.

En stor del af den succes vi opnår skyldes daglige vaner. Små skridt som vi tager automatisk, fordi vi har besluttet os for det.

Vi kender reglerne for, hvordan vil skal opføre os, hvis vi vil leve et sundt liv: motioner jævnligt, undgå sukker, undgå alkohol, osv.

Men hvad er reglerne, hvis du vil klare dig godt som investor? Hvilke daglige rutiner skal du have på plads?

Svaret kommer her: 

1. Læs og læs og læs

I biografien the Snowball findes der et lille billede af investoren Charlie Munger, som går en lille tur, mens han holder en bog op foran sig og læser. Under billedet står der “Charlie Munger going for a read.” 

Jeg tror gerne på, at det er sådan han går tur. Men sine hinkestens tykke briller og en bog foran ansigtet. Man siger også, at hans partner Warren Buffett læser 500 sider om dagen. Det svarer altså til sådan ca. to bøger. Måske er det sandt, måske ikke, men der er ingen tvivl om, at begge herrer læser meget og er meget vidende om alt muligt. 

Vil du være en god investor, skal du være vidende. I dag betyder dette råd naturligvis ikke, at du nødvendigvis skal holde en bog op foran dit ansigt, mens du børster tænder.

Pointen er, at du skal suge viden til dig. Du kan læse papiraviser eller netaviser. Du kan lytte til podcast, mens du løber. Du kan læse bøger i sofaen eller lytte til dem, mens du går en tur.

Men lad nu være med at tro, at alt hvad du har mulighed for at lytte til, er din tid værd. Sorter i det. Det skal give dig reel viden og ikke bare være en podcast med en masse sniksnak og lidt hype snak om hvilke aktier, du skal købe lige nu.  

2. Invester aldrig for lånte penge    

De penge som du investerer, skal være penge, som du kan tåle at tabe på kort sigt.

Det betyder naturligvis ikke, at du skal regne med at tabe dem. Men du skal tåle at kunne tabe dem.Fordi det gør dig mere cool som investor og får dig til at handle mere rationelt. Så aldrig, aldrig investere for lånte penge.

Invester heller ikke midler, som du egentlig har sat til side til andre ting, som f.eks. dit store barns fremtidige indskud i en lejlighed. Det er opskriften på panik og krise. Dermed ikke sagt, at du ikke kan investere børneopsparingen. Det kan du sagtens. Det gør jeg selv med stor fornøjelse. Men det må ikke være penge, som er nødvendige til et andet formål på kort sigt.   

3. Sæt dig et mål   

Hvor meget vil du egentlig sætte af til at investere hver måned? Hvor stort et afkast vil du have? Og hvad med det store billede? Hvad vil du opnå med dine investeringer? Hvorfor bruger du overhovedet tid på det? Hvad ser du i fremtiden?

Uden mål som føles ambitiøse for dig, kommer du ikke til at være motiveret. Og uden motivation kommer du ikke til at gøre det daglige arbejde.

Du skal gerne holde dine mål opdaterede. Kig dem igennem mindst en gang om året. Ændrer din situation sig, skal du også opgradere dine mål, så det passer til din nye indkomst, din nye familiestatus eller dit nye realkreditlån. Bliver du forældre, så husk at inkluder dine børn og deres fremtidige økonomi i dine mål. Jeg er meget motiveret af at gøre mine børn rige ved at investere deres børneopsparing og pension for dem. 

4. Indarbejd en rutine  

Hvornår på dagen eller ugen vil du gøre det arbejde, som skal flytte dig videre? For nogen vil det være en daglig rutine i ugens hverdage. For andre vil det måske være en gang om ugen. Igen for andre vil det være en gang om måneden. 

Det er bedre at vælge en daglig rutine end ugentlig eller månedlig aktivitet, fordi der er risiko for, at du kommer for langt væk fra det og ikke får det gjort, hvis det er noget, du skal gøre en gang om ugen eller måneden. Hellere lidt tid hver dag.

Vil du opnå noget, skal du tænke i en stabil og jævn indsats. Vil du være i god form, er det f.eks. bedre at løbe en kort tur hver dag end at tage sig sammen og løbe langt en gang om måneden. For det første bliver det virkelig anstrengende at skulle løbe 300 minutter (eller fem timer) på en gang i stedet for ti minutter hver dag. Det bliver en uoverskuelig opgave. Samtidig er vanens magt stærk: Du vil savne ikke at løbe, hvis du gør det hver dag.  

Det er ikke det samme som, at du skal logge ind og handle aktier hver dag. Det er et skråplan og vejen mod daytraderland. Men gør noget af det til en daglig vane. Det kan f.eks. være at researche på et selskab, som står på din ønskeliste. At logge ind og se, hvordan det står til med dine aktier. Hvis du vil gøre det til en vane, så kan det hjælpe at gøre det på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.  

5. Invester i dig selv 

Du er dit vigtigste aktiv. Du er din vigtigste investering. 

Om det gælder den rigtige cykelhjelm, sund mad eller et investeringskursus, vil du være din bedste investering.

Hvorfor? Fordi uden dig, så er der ikke meget.

Hvem skal udvælge aktierne, hvis du falder på cyklen og får hjernerystelse?

Hvem skal tjene pengene hjem, hvis du går hen og får en kræftsygdom?

Og omvendt kan du forbedre din og din families fremtidige velstand ved at opgradere dine evner som investor. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her. 

De 10 vigtigste investeringsregler

De 10 vigtigste investeringsregler

af | nov 8, 2019 | Nybegynder, Value investering

Her tror du måske, at jeg kommer til at tale om, at du bare skal købe aktier hver måned, altid være i markedet og sprede dine investeringer, så du nedsætter din risiko.

Men her kommer jeg til at skuffe dig. 

Jeg kommer til at sige det omvendte.

Jeg er af den opfattelse, at du godt kan vente og holde dig ude af markedet, især når der er dannet en solid boble på aktiemarkedet efter ti års bull market. 

Jeg mener, at det er dumt at sprede sig helt vildt over tusindvis af aktier, når det jo må betyde, at du ikke ved, hvad du investerer i. Det er lidt som at gå ind i supermarkedet og råbe, at man skal have en af hver vare, fordi man er bange for at begå et fejlkøb eller gå glip af et godt tilbud. 

Men hvad skal man så gøre?

1. Vær tålmodig

Du skal først og fremmest være tålmodig. 

Rigtig mange, både nybegyndere og mere garvede, har en opfattelse af, at de skal investere lige præcis, når de sætter sig ned ved skærmen og er klar til at investere.

Men regel nr. 1 er: vær tålmodig. Du skal investere, når en af dine virksomheden på din ønskeliste er kommet på udsalg. Det er ikke nødvendigvis samtidig med, at du sætter dig ned. 

2. Se langt ud i fremtiden

Den legendariske investor Warren Buffett spurgte engang sine investeringspartnere følgende (ikke helt ordret):

Hvis du skulle bo på en øde ø og ikke kunne holde øje med aktiemarkedet i ti år, hvilket selskab ville du så købe aktier i?

Det er et af de bedste spørgsmål, som du kan stille dig selv.

Det tvinger dig til at sortere i selskaberne, og det tvinger dig til at vælge noget, som du virkelig tror har en fremtid. 

3. Find virksomheder, som laver produkter, som du forstår 

Istedet for at nedsætte din risiko ved at sprede dine penge som spredhagl, skal du reducere din risiko ved at være vidende og sætte dig godt ind i det, som du bliver ejer af.

En af de største fejl du kan begå er at investere i noget, som du ikke forstår.

Desværre er der overraskende mange privatinvestorer, som gør præcist dette. Danskerner er vilde med små danske biotek- og i det hele taget tech-virksomheder, som pr. definition er svære at forstå. 

Eller også går de langt uden for landets grænser og investerer i en kinesisk eller japansk virksomhed, som offentliggør deres regnskabstal på et sprog, som de ikke forstår (kombineret med en salgsbrochure med få tal på engelsk).  

Det er bedre at investere i noget, som du kender godt, f.eks. som forbruger. Og det hænger netop sammen med næste pointe:

4. Undersøg om produktet er godt

Forstår du dig smykker? Godt. Men kan du lide Pandora’s smykker? Nej? Du synes, de er hæslige? Okay, men kender du nogen, som er vilde med Pandora’s smykker? Nej? Så hold dig væk fra selskabet som investor. 

Teoretisk set kan du godt investere i noget, som du ikke selv bruger. Men du skal kunne vurdere, at produktet er af høj kvalitet og populært blandt et segment.

Lad os sige, at du eksempelvis ikke selv kan lide Pandora’s smykker, men har lagt mærke til, at alle din mors veninder elsker smykkerne. Så kan du stadig godt investere i det.

Jeg drikker ikke selv Starbucks kaffe, men det har ikke holdt mig fra at investere i dem, fordi jeg kan se, hvor populært det er, især i USA. 

Kender du ikke en eneste fan af virksomhedens produkter, så er det et faresignal, og jeg ville holde mig væk. Især hvis du ikke synes, at produktet er godt. 

Hvordan undersøger man, om et produkt er godt? Du skal tænke ligesom en landmand, som skal til at købe et stykke land. Han tager gummistøvler på og trasker ud og undersøger jorden. Han tager en håndfuld muld op til næsen og lugter til den. Smuldrer det mellem fingrene.

Du skal også have jord på fingrene og beskidte gummistøvler. Du skal ud og afprøve produktet og snakke med både kunder og sælgere. 

5. Undersøg om du kan lide ledelsen

Du skal kun investere i et selskab, hvis du kan lide ledelsen. Hvad betyder det? Det betyder, at du skal stole på deres evne til at drive forretningen på dine vegne.

Jo, jo. På dine vegne. Som aktionær er du jo ejer af virksomheden, og du har bedt dem om at varetage forretingen for dig. Det er jo aktionærerne, som stemmer på bestyrelsen til generalforsamlingen, og det er bestyrelsen, som ansætter dem, der skal sidde i den daglige ledelsen.

Man kan nogle gange godt få indtryk af, at den daglige ledelsen ejer virksomheden, og at aktionærerne bare er høflige besøgende på gennemrejse. Får du en fornemmelse af, at topledelsen taler ned til aktionærerne og ikke respekterer dem, så skal du finde et andet sted at skyde dine penge i. Og kan du i det hele taget ikke lide ledelsen, så skal du også finde et andet sted. 

6. Find ud af, om de tjener stadig flere penge

Mange privatinvestorer skyder deres penge i et selskab uden nogensinde at åbne regnskabet. Men ikke dig. Du åbner regnskabet og besvarer først to simple spørgsmål:

Sælger de stadig mere?

Tjener de stadig flere penge?

Det første du kigger på er, om deres omsætning stiger. Det bliver også kaldet toplinjen og betyder, at deres salg stiger. Derefter kigger du på bundlinjen, som også kaldes profit eller overskud, og så sikrer du dig, at de også tjener flere penge, når alle regningerne er betalt. 

Derefter skal du sikre dig, at de ikke har for høj gæld, fordi høj gæld kan dræbe enhver virksomhed.

Vil du lære mere, så læs bogen Bliv Fri, som du kan hente her. 

7. Hold dem op imod konkurrenterne

Er de bedre til at tjene penge end konkurrenterne? Hold deres regnskab op mod deres nærmeste konkurrenter.

Nogle gange bliver jeg spurgt, hvor højt et specifikt nøgletal bør være (f.eks. ROE OG ROIC). Det er svært at svare helt generelt på, fordi er meget stor forskel på, hvor meget du kan tjene på f.eks. at sælge smartphones eller mælk. Derfor er mit svar, at et godt nøgletal er et, der er højere end deres konkurrenter. 

Forsøg også at finde ud af, om der er noget, der holder kunderne til deres produkt, frem for konkurrenternes produkt. Hvad gør f.eks., at nogen drikker Coca-Cola frem for Pepsi? Hvad holder din nabo til iPhone frem for Samsung? Hvad holder din fætter til Nordea frem for Skjern Bank? 

Det hedder også konkurrencefordele. De beskytter virksomheden mod konkurrence i fremtiden og gør, at du nemmere kan sejle ud på en øde ø og lade aktiekursen passe sig selv. 

8. Regn på virksomheden

Selv den bedste virksomhed, bliver en dårlig investering, hvis du køber aktier til overpris.

Derfor bliver du nødt til at regne på, hvad virksomheden er værd.

Vil du vide, hvordan man gør det, har jeg forklaret to brugbare beregninger i min e-bog BLIV FRI, som du kan få tilsendt her. Den koster kun din email-adresse.

9. Hold kontanter til krisen 

Når det regner guld, skal du have en spand klar, ikke et fingerbøl. Sådan siger Warren Buffett om aktiekriser.

Dermed siger han, at du skal sørge for at have en masse kontanter klar, så du kan købe op, når selv utrolig gode og stærke virksomheder kommer på lagerudsalg.

Warren Buffett har selv 128 mia. dollar i kontanter klar, og det svarer til 863 mia. kr. Det er voldsomt mange penge og et tegn på, at han synes aktiemarkedet generelt er for dyrt.

Det svarer til over en tredjedel af Danmarks BNP. Altså en værdi der svarer til en tredjedel af alt det, som vi producerer og servicerer i løbet af et år i Danmark. Det er virkelig voldsomt mange penge, som han har klar til at investere, når aktiekrisen kommer.

Jeg håber, at du også har lidt kontanter klar. 

10. Invester i dig selv og din færdigheder som investor 

Du er din vigtigste aktiv. I sidste ende er det dig, som kommer til at tjene pengene og træffe investeringsbeslutningerne. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest investerer i dig selv og dine egne evner som investor. 

Husk at download min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.