De fem værste undskyldninger for ikke at investere

De fem værste undskyldninger for ikke at investere

af | jan 18, 2020 | Mindset, Nybegynder

Er du ikke kommet i gang med at investere på trods af, at du gerne vil? Så skal du læse denne liste over dårlige undskyldninger, for måske er din begrundelse en af dem.

Undskyldninger vokser som spindelvæv i dine tanker, men de kan blive barrierer af beton, hvis de gang på gang holder dig fra at tage handling.

Her er fem af de mest brugte undskyldninger:

1. Jeg kan ikke finde ud af det 

Der er rigtig mange, der gerne vil have det til at se kompliceret ud, fordi de har en interesse i, at du tror, at det er svært.

Hele den finansielle sektor vil gerne sælge dig deres færdigretter. Når du tror, at det er svært og kompliceret, har de en bedre mulighed for at sælge dig nogle dyre produkter, hvor de investerer for dig.

Derfor bruger de nogle meget fine ord, når de skal tale om madvarerne til deres finansielle færdigretter. Men hør nu her. En kartoffel er en kartoffel, også selvom nogle kalder den pommes du terre.

Du kan godt. 

2. Jeg er for gammel/det er for sent 

Det er aldrig for sent. Aldrig. 

Der var en tysk dame, der begyndte at investere i aktier i en høj alder (efter de 60 år). I dag er hun 81 år, er blevet rig af det og underviser andre i, hvordan man investerer som en value investor. Du kan prøve at søge på hende. Hun hedder Beate Sanders og bliver omtalt som “Börsenexpertin” og “millionärin”. 

Og i øvrigt fylder Warren Buffett 90 i år og hans partner Charlie Munger er endnu ældre, og de er stadig i fuld gang.

3: Jeg er for ung og for uerfaren

Jeg investerer mine 3- og 6-årige drenges børne- og pensionsopsparing, og jeg fortæller dem, hvad de er medejere af, for at de skal lære af det. Så to drenge på 3 år og 6 år lærer allerede om value investeringer. 

Læser du den her blog, er du helt sikkert ældre end mine børn. 

Jeg bliver altid så glad, når helt unge mennesker kontakter mig, for tænk på, hvor meget deres penge kan vokse. Er du ung, kan du virkelig benytte dig af effekten af renters rente. Få penge kan blive til virkelig mange penge over tid.

Argumentet med at være for ung, hænger nok også sammen med opfattelsen af, at ens penge skal bruges på studier, første bolig, bryllup og første barn. Men her er det hverken enten-eller. Du kan sagtens investere 100 kr. eller 1.000 kr. om måneden ved siden af det almindelige livsforløb med de udgifter, der hører til.  

4: Jeg ved ikke hvilken platform, som jeg skal bruge 

Bare vælg en.

Du kan åbne konti og depoter i lige så mange banker, som du vil, og det er ikke sådan, at du er tvunget til kun at vælge en og kun bruge den fremover.

Jeg bruger selv en kombination af Nordea (min hovedbank), Saxo Bank, Nordnet og en udenlandsk platform. Du behøver selvfølgelig ikke at vælge så mange.

Hvorfor ikke bare begynde med din egen bank og få lidt erfaring der? Så kan du altid åbne en anden konto et andet sted.

I langt de fleste tilfælde vil gebyrerne ikke betyde det store, fordi du som value investor ikke handler så ofte. 

Teknikken finder du ud af det hen af vejen. Hver platform har introduktionsvideoer, som kan få dig i gang, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg aldrig set en selv. De fleste platforme er lige så intuitive som netbanker.

Hvis du er bange for at trykke på en forkert knap og miste en masse penge, så gå i gang med et lille beløb og prøv dig frem. Du bliver tryg med erfaringen. 

5: Det er for risikabelt  

Sandheden er, at du lærer og opbygger viden, og det gør det mindre risikabelt. 

Det er risikabelt at investere, hvis du ikke lærer lidt om, hvordan man udvælger virksomheder eller fonde og i øvrigt ikke undersøger, hvad du investerer i.

Desværre er der mange, der køber aktier helt tilfældigt. 

Rigtig mange nybegyndere køber aktier i en virksomhed, fordi de har hørt den omtalt i et podcast eller fordi underboen synger i badet om det høje afkast.

Men ikke dig, for du læser det her blogindlæg og bliver klogere.

Du undersøger selvfølgelig, hvad du investerer i, og du ved, hvad du skal kigge efter, fordi du har læst min e-bog Bliv Fri her og downloaded min tjekliste her. 

 

Sådan motiverer du dig selv til at skabe rigdom

Sådan motiverer du dig selv til at skabe rigdom

af | jan 11, 2020 | Mindset, Nybegynder

Hvorfor investerer du? Eller hvorfor vil du i gang med at investere? 

Når du skal lære noget nyt eller blive bedre til noget, er det vigtigt, at du har dit “why” helt på plads.

Dit why er et begreb, som kommer fra den amerikanske coaching verden, og man kan sige, at det er din dybere motivation for at gøre noget.

Dit why er dit formål, din begrundelse for at skride til handling og det bidrag, du ønsker at skabe.   

Når spurgt, hvorfor de vil investere, svarer de fleste, at det er for at tjene penge eller få et godt afkast. Det svar er det første, overfladiske svar. Du skal kradse lidt mere i overfladen for at komme ned til dit why.  

Interview dig selv: Hvorfor? Hvorfor? Og hvorfor nu det?  

For at nå frem til din sande motivation, skal du blive ved med at spørge dig selv “og hvorfor det?” og “hvad gør det for mig?”.

Du skal i hvert fald fem niveauer ned for at finde frem til dit why. 

Du skal spørge, indtil du når ned til et lag, som har enten en spirituel dimension eller som handler om andre mennesker end dig. Dit why skal gerne være større end dig selv.

Dit interview med dig selv kunne f.eks. forløbe således:

Hvorfor vil du gerne lære at investere?

For at få mere ud af mine penge. Så de ikke bare står i banken til nulrente. 

Hvorfor vil du have mere ud af dine penge?

Det kunne være rart at have flere penge mellem hænderne.

Hvorfor vil du have flere penge mellem hænderne?

For at opleve øget tryghed.

Hvad gør dig utryg?

Det gør mig utryg, at jeg ikke ved, hvor jeg har min chef.

Hvorfor gør det dig utryg?

Jeg er bange for at blive fyret. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle forsørge min familie, hvis jeg bliver fyret.

Hvad skal der til for, at du bliver tryg?

Hvis jeg ved, at jeg altid kan forsøge min familie, uanset hvad der sker, så er jeg mere tryg.

Så du investerer for at blive økonomisk uafhængig?

Ja.

Hvad ville det betyde for dig, hvis du blev økonomisk uafhængig?

Det ville betyde, at jeg følte mig tryg og ikke behøvede at bekymre mig om hverdagen.

Hvad ville det ændre ved din hverdag helt specifikt? 

Det ville gøre, at jeg ikke følte mig så presset på arbejdet og behøvede at spekulere så meget over det. Det ville også betyde, at jeg kunne søge et andet job, som måske ikke betaler så meget, men som giver mere mening for mig og giver mig mere livsglæde.

Ville det ændre andre ting?

Jeg ville give mig selv mere tid til mine børn. Jeg ville også kunne være mere nærværende med dem.

Så det ville også betyde noget for dine børn, hvis du blev økonomisk uafhængig?

Ja. De ville få en gladere mor/far.

Og hvad ville en gladere mor (eller far) betyde for dine børns barndom?

Deres barndom ville være mere rolig og de ville også opleve mere tryghed og nærvær. 

Formularen til dit why 

Din dybere begrundelse, dit sande why, skal kunne presses ned i denne formular:

Mit why er at ___(handling/bidrag)___ for at _______(resultat/påvirkning)____ så jeg/de kan ________(spirituelt bidrag eller forbindelse til andre). 

Eller jeg ——(handling/bidrag)______for at ______(resultat/påvirkning)____så jeg/de kan ________(spirituelt bidrag eller forbindelse til andre). 

Den første stiplede linje skal være dit bidrag. Den anden stiplede linje skal være effekten eller påvirkningen. Personen i ovenstående interview ville nok have et why, som lød således

Jeg investerer for at blive økonomisk uafhængig, så jeg kan føle mig tryg og være mere nærværende og dermed give mine børn en mere tryg barndom uden stress. 

Et andet eksempel kunne være taget fra motionens verden. Lad os sige, at du gerne vil i gang med at løbe. Her kunne det overfladiske svar lyde: Jeg løber for at få en bedre motion. 

Men hvis man blev ved med at spørge “og hvorfor det?” ville man muligvis nå ned til et svar, der handlede om ønsket om at leve i lang tid for at kunne være der for sine børn. Så kunne sætningen komme til at lyde således:

Jeg løber for at kunne leve et godt og langt liv uden sygdomme og skavanker, så jeg kan være der så længe som muligt for min hustru/mand og mine børn og fremtidige børnebørn.    

Eksempler på en Why-formulering kunne være (taget fra mit eget liv):

Mit why er at undervise andre i at investere som value investor for at gøre så mange som muligt økonomisk uafhængige og dermed være med til at bekæmpe utryghed og stress for så mange som muligt.

Jeg investerer for at skabe velstand for generationer, så både jeg og mine børn og deres fremtidige børn kan være frie til at leve vores liv, så det giver mest mening og skaber det største bidrag for andre.

Her er nogle af begrundelserne for at du skal tage dig tiden til at arbejde med at definere dit why. 

1. Dit why forbinder handling med følelse 

Når vi arbejder for at opnå noget, kan det næsten altid hægtes op på en følelse, som vi vil opnå. Vi vil ikke have penge for pengenes skyld. Vi vil have penge for en følelse, som pengene kan opnå.

Samtidig kan du vende det om og sige, at du ved, at du er nået ind til dit sande why, når du kan mærke, at du bliver rørt, når du taler om det. 

Hvis du f.eks. siger, at du investerer for at få et godt afkast, føles det nogenlunde som at stikke tungen ud af vinduet. Men hvis du siger, at du investerer for at skabe velstand for generationer, så både du og dine børn kan leve et liv med frihed til at gøre et bidrag, så vil det formentlig røre dig på at dybere plan.

2. Dit why kan få dig til at udskyde behov

Når vi investerer, udskyder vi forbrug i dag for at få mere af det i fremtiden.

Det kan være svært at overbevise os selv og vores familie om, at vi vil udskyde en ferie på en tropisk ø for i stedet at tage i sommerhuset i Danmark, hvis det kun er forbundet med et ord som “afkast”.

Men hvis det er forbundet med store ord, som frihed og tryghed – og måske med andre mennesker – så bliver det nemmere for dig at overbevise både dig selv og dine nærmeste om, at det giver mening.

3. Dit why bekæmper overspringshandlinger

Når vi skal lære noget nyt eller opnå noget stort, så kommer vi kun frem ved hjælp af tusinde små beslutninger fordelt over lang tid. Du skal igen og igen tage stilling til, om du i et bestemt øjeblik vil se din yndlingsserie eller om du vil sætte dig ned og researche en virksomhed. Du skal tage stilling til, om du vil spise en is eller i stedet bruge tiden på at løbe en tur. Du skal tage stilling til, om du vil surfe på facebook eller meditere. 

Det er svært at træffe gode mikrobeslutningerne, hvis du ikke har dit why på plads. Hvis du derimod har det store why på plads, vil det motivere dig, hver gang du står med valget mellem den ene handling eller den anden.

Husk, at du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her. 

 

Hvad Guy Spier kan lære dig om dit liv og dine penge

Hvad Guy Spier kan lære dig om dit liv og dine penge

af | dec 29, 2019 | Value investering

Engang gik amerikaneren Guy Spier rundt og drømte om at blive den næste cigarrygende Gordon Gekko fra Wall Street, men så fik han et job på Wall Street og blev vældig ked af livet.

Han skiftede kurs, blev optaget af Warren Buffett og besluttede sig for at investere og leve som ham.

Den rejse har han skrevet en bog om.

Forleden læste jeg bogen The Education of a Value Investor af Guy Spier, hvor han beskriver sin rejse fra ung, naiv og selvoptaget Gordon Gekko Wannabe til at blive et helt menneske med ro i sjælen (og en masse penge).

Det var mødet med Warren Buffett og value investering som overbeviste ham om, at der var en anden måde at leve livet på.  

Her er nogle af de vigtigste pointer, som jeg lærte af bogen:

1. Tænk over, hvilket miljø du bevæger dig ind i

Vi tror, vi kan forandre vores miljø, men i virkeligheden forandrer vores miljø os.

Vi skal være hyper opmærksomme på, hvem vi omgiver os med og vi skal helst omgive os med mennesker, der er bedre end os, så de kan hive os op, i stedet for at hive os ned.

Sådan skriver Guy Spier i bogen, når han tænker over, hvordan det påvirkede ham at arbejde for D. H. Blair på “Wall Street”, da han først blev færdiguddannet fra Harvard.

Han beskriver, hvordan han kom ind i et miljø, hvor han skulle forsøge at sælge børsnoteringer, som han ikke selv troede på kunne flyve. Med andre ord skulle han gøre almindelige mennesker fattigere, mens D.H. Blair blev rigere. Det påvirkede ham så dybt, at han stadig forsøger at ryste skammen af sig, tyve år efter, at det er sket. 

Mange af os er nødt til at have et dagjob for at betale regningerne. Du har nok dit eget D. H. Blair øjeblik. Jeg kan selv være ærgerlig over, at jeg i 8 år befandt mig på en redaktion, hvor det var okay at komme med nedsættende bemærkninger om homoseksuelle, indvandrere, enlige mødre og mange andre udsatte grupper.

I dag synes jeg, at jeg var lidt naiv, da jeg blev overrasket over, at jeg blev fyret på barsel. Vi tror nogle gange, at vi bliver skånet i et usundt miljø, elller at det ikke påvirker os. Men Guy Spier har jo ret. Selvfølgelig påvirker det os. Det trækker os ned. Og nogle gange rammer det os også som en boomerang.

Senere i bogen beskriver Guy Spier, hvordan han valgte at flytte fra New York, fordi han føler, at byen som helhed fik nogle uheldige træk frem i ham (han bliver ved med at bekæmpe sin egen indre Gordon Gekko og sin egen indre trang til at konkurrere og imponere). Han flyttede til Schweiz, hvilket gav ham ro – og mulighed for at stå på ski med sine børn hver weekend. 

2. Kopier dine mentorer    

Efter Guy Spier forlod Wall Street, læste han bøger om Warren Buffett og spurgte hele tiden sig selv: Hvad ville Warren Buffett gøre i denne situation? Han satte sig ved sit skrivebord og forestillede sig, at han var Warren Buffett. 

På et tidspunkt fik han fat på en CD med Charlie Mungers (Warren Buffetts partner) tale “the 24 standard causes of human misjudgement”, og det var det eneste han gennem halvandet år lyttede til i bilen.

Med andre ord studerede han sine mentorer intensivt og brugte dem aktiv i sin beslutningsprocess – også selvom hverken Charlie Munger eller Warren Buffett var direkte tilgængelige.

Dette er en praksis som Napoleon Hill også anbefaler i bogen Tænk dig rig. Ideen her er, at du skal finde nogle personer, som du beundrer og spørge dig selv, hvad de ville have gjort. Du skal begynde at diskutere med dem i dit sind. Spørge dem til råds. Kopiere dem. Efterligne dem. Tale som dem, tænke som dem og bevæge dig som dem. Det vil løfte dig til næste niveau.

Hvem er din mentor? Hvem kunne du finde på at kopiere? 

3. Udvis ærlig interesse i dine medmennesker  

Guy Spier fandt ud af, at Warren Buffett er Dale Carnegie fan, og han læste derefter bogen How to Wind Friends and Influence People af Dale Carnegie.

Her lærte han, at det er vigtigt at omtale personer ved fornavn og appellere til deres egen interesse. Før denne bog var Guy Spier mere optaget af at forsøge at imponere folk omkring sig.

Tænk på en person, som du snart skal se. Hvad kan du spørge ind til, som betyder noget for dem, i deres liv? Det er ene god vane at forberede sig til næste møde og overveje på forhånd, hvordan du kan vise interesse for det menneske på en indlevende måde.  

4. Skriv takkebreve   

Guy Spier tog det et skridt videre. Han udviklede en vane, hvor han skrev håndskrevede takkebreve, som han sendte med posten. Han skrev hundredevis af dem hvert år. Hans mål var tre om dagen. 

Folk har en tendens til at tro på ros og på dem, som kommer med rosen. Det læste Guy Spier i bogen Influence af Robert Cialdini.

Samtidig opdagede han, at den tidligere præsident Ronald Reagan havde skrevet mange varme og underfundige breve til alle mulige mennesker. Ronald Reagan var aldrig den mest oplagte eller bedste kandidat til posten, og Guy Spier funderede over, hvor stor en betydning de breve havde på Reagans karriere. Måske var Ronald Reagan aldrig blevet præsident, hvis han ikke havde skrevet de breve. 

Guy Spier skrev bl.a. sådan et brev til Monish Pabrai (Lær hans navn at kende: han er den nye Warren Buffett), og det kom til at ændre hans liv. Han og Monish blev gode venner, og sammen med Monish Pabrai vandt han en auktion, hvor præmien var at spise en frokost med Warren Buffett. Det førte ham til at skrive denne bog.

Hvem kan du skrive et brev til og sende med posten i dag? 

5. Vær autentisk 

Prøv ikke at være nogen anden end dig selv. Du vil komme længere i livet, hvis du bare er, som du er.

Du har større mulighed for at få indflydelse, hvis du er autentisk fordi ærlighed vækker et dybt psykologisk ekko hos andre.  Dette opsnappede Guy Spier en fra en bogen Power vs. Force af David Hawkins. 

6. Lev et liv der passer din personlighed og ikke omvendt 

Da Guy Spier endelig mødte Warren Buffett, går det op for ham, at Warren Buffett ikke blot er autentisk, men lever autentisk.

Guy Spier spurge Warren Buffett, hvorfor han havde konstrueret sit liv på den ene og den anden måde. Han regnede måske med at høre en forklaring om, det er bedre for afkastet, men Warren Buffett svarede blot, “fordi det passer godt til min personlighed.”

Warren Buffett foretrækker at bo i Oklahoma, langt væk fra Wall Street, lang væk fra journalister og analytikere, fordi han godt kan lide Oklahoma. Han trækker persiennerne ned, når han arbejder, fordi han bedst kan lide det sådan. Han undgår at tale med ledelserne fra de forskellige virksomheder, han er investor i….ganske enkelt fordi, at det er sådan, han foretrækker det. 

Det fik Guy Spier til at tænke en del over, hvordan han ville leve sit liv.

Hvordan vil du gerne leve dit liv? 

7. Hold dig væk fra gæld

Guy Spier holder sig gældfri, fordi gæld ville forstyre hans resultater som investor. Det ville forstyre hans evne til at agere rationelt.

Hvad mener han med det?

Jo, når der kommer en krise, hvor aktierne falder 50-60 pct., så vil du blive bange. Hvis du har gæld, så bliver du endnu mere bange. Bange for at miste dit hjem, din bil, din base.

Warren Buffett siger, at han vil ikke have gæld, fordi han vil ikke forsøge at opdage, hvordan han ville opføre sig, hvis han havde gæld.

Han siger også, at du først opdager, hvem der svømmer nøgne, når tidevandet går ud. Altså med andre ord vil man kunne se, hvem der har for meget gæld, når der kommer en krise. Det er dem, der går konkurs og hvis hjem må sælges på tvangsauktion. 

8. Respekter din hjernes begrænsninger  

Når hjernen ser en aktiekurs, får den det lidt som om, at den er på stoffer. Rigtig mange investeringsbeslutninger bliver truffet uden, at den rationelle del af hjernen er med.

Vores hjerne er stadig bygget som om, at vi skulle beskytte os mod tigere og løver. Det er en stor udfordring, når du investerer. Ser du en aktiekurs, som falder, kan du blive næsten ligeså bange, som var der et rovdyr i stuen (lidt overdrevent sagt). Og ser du en aktiekurs der stiger, får du lyst til at jage.

Det viser en masse forskning. 

I bogen refererer Guy Spier til en del forskere, som har fundet frem til, hvor dominerende vores sub-rationelle del af hjernen er (blandt disse er Daniel Kahneman, Dan Ariely, Jason Zweig, Josehp LeDoux og Antonio Damasio). 

Hvad betyder dette for dig som investor?

Det betyder, at du skal anerkende, hvor svært din hjerne har ved at tænke rationelt. Du skal beskytte dig mod alt det, som fodrer den sub-rationelle del af hjernen. Alt det, som giver dig lyst til at handle uden at være rationel.

Guy Spier har valgt at slukke for sin Bloomberg skærm og dermed undgå synet af aktiekurser. Han har valgt ikke længere at have en analytiker ansat, fordi han vil undgå den påvirkning, der minder ham om Wall Street. Han undgår også, at handle aktier, mens markedet er åbent. 

Hvad kan du gøre for at blive mere rationel i dine investeringsbeslutninger?  

9. Hav et sæt af investeringsregler      

Du skal sætte nogle regler op for dig selv for, hvordan det skal fungere, når du investerer. Guy Spier deler sin liste, men for dig vil det ikke nødvendigvis være den samme slags liste. Således ser hans liste ud:

1. Hold op med at tjekke aktieprisen.

2. Hvis nogle prøver at sælge dig noget, må du ikke købe det.

3. Tal ikke med ledelsen i virksomheden.

4. Lav research i den rette rækkefølge.

5. Diskuter aldrig din investering med nogen, som har en interesse.

6. Sælg eller køb aldrig aktier, mens markedet er åbent (brug automatiske købs- og salgsordrer).

7. Hvis en aktie falder efter, at du har købt den, må du ikke sælge den i to år.

8. Tal aldrig om dine nuværende investeringer.

10. Byg din egen tjekliste

Vi laver alle sammen fejl indimellem, når vi investerer, fordi det at investere er en praksis, som vi skal øve os i.

Guy Spier anbefaler, at du analyserer, hvad der er gået galt, når du har lavet en fejlinvestering. Hvad fik dig på den investering? Hvordan var beslutningsprocessen? Og hvad gik endeligt galt?

Tjeklisten er ikke det samme som dine investeringsregler. Reglerne skal bygge rammerne om din praksis op. Det er lidt som dine egne trafikregler. Tjeklisten er mere som en slags sidste gennemgang, som skal holde dig fra at lave fejl. Lidt ligesom en pilot, der går igennem en tjekliste for at sikre, at flyet er klar til at lette. Er der benzin på? Sidder alle passagererne ned? Osv.

Listen skal være individuel, fordi dine tidligere fejltrin ikke vil være de samme som Guy Spiers.

Hans punkter drejer sig bl.a. om at sikre, at ledelsen ikke er ved at gå igennem en personlig krise, at virksomheden skaber en win-win situation for alle aktører, at aktien er billig nok, og at han køber den af de rette årsager.

Hvad er dine ømme punkter? Hvilke fejl har du tidligere begået?

Sådan får aktier dig fra stress til ro på kort tid

Sådan får aktier dig fra stress til ro på kort tid

af | dec 20, 2019 | Mindset, Value investering

Du halser på arbejde, før solen er stået op og forlader måske skrigende børn i institutionen. Om vinteren kommer du også hjem efter, at solen er gået ned.  

På en rigtig dårlig dag slår tanken dig: var det sådan, jeg ville have, at det skulle være? Det er jo lidt som et hamsterhjul, hvor du løber meget hurtigt rundt, men har glemt hvorfor.

Du skynder dig at skifte tanke til noget mere praktisk, fordi du har ikke brug for mere at spekulere over. Du har i forvejen søvnløse nætter, hvor du stresser over, at du ikke falder i søvn. 

Hvordan kommer du ud af den knibe?

Du skal begynde at investere. Det er din løsning. 

Så spørger du måske: Men tager det ikke lang tid at blive økonomisk uafhængig? Og skal man ikke have en kæmpe formue? 

Du bliver selvfølgelig ikke økonomisk uafhængig den samme dag, som du køber din første aktie. Men stressen og følelsen af meningsløshed vil begynde at fordampe med det samme.  

1. Det tager kortere tid, end du tror

Jeg har en veninde, som har investeret sig til frihed på 10 år.

Hun bor i en stor lejlighed i indre by. Hun har to børn, en lille bil, et sommerhus, som hun deler med familien, og så rejser hun på ferie mindst en gang om året.

Er ti år lang tid? Nej, for hun har jo stort set levet det liv, som hun ellers ville have levet. Måske er bilen ikke helt så stor, som den ellers ville have været. Måske er en ferie om året skåret væk. Måske deler de et sommerhus i stedet for at have et selv. Men de lever et virkeligt godt liv. 

Ti år ville være lang tid, hvis du skulle bo i en celle og undgå at leve det liv, som du gerne ville. Men det har hun jo ikke gjort. 

Dertil kommer, at det ikke behøver at tage 10 år. For andre tager det kortere tid. Der er nemlig mange faktorer, som du kan spille med. Tiden er blot en af ingredienserne. 

2. Du kan få et højt afkast

De fleste tænker i alt for lave afkast.

De tænker 4 pct., måske 8 pct.

Men du kan godt lave et afkast på omkring 15 pct. om året, hvis du lærer at investere som en value investor.  

Det betyder, at du skal bedømme kritisk, hvad du køber aktier i. Du skal vurdere, om det er et godt selskab med en fremtid, regne på hvad selskabet er værd og først købe aktier i selskabet, når det er på udsalg på aktiemarkedet.

Lyder det svært? Du kan sagtens lære det. Tænk på alt det, du har lært i dit liv. Selfølgelig kan du det.

Du kan læse mere i min e-bog om, hvordan man bedømmer virksomheder her.

3. Det er som en slankekur: kalorier ind og kalorier ud

Det er ikke kun et spørgsmål om at tjene en masse penge på aktier.

Du skal også se på, hvad du bruger af penge.

Jo mere du kan skrue ned for dit privatforbrug, jo hurtigere vil det gå. Det påvirker nemlig i begge ender: Du kan investere mere nu, og du behøver ikke så mange penge i markedet for at blive økonomisk uafhængig.

4. Du vil se en løsning med det samme

At begynde at investere vil løfte dit humør fra dag et, fordi du får øjnene op for, at der findes en anden vej, end at sælge din tid for penge.

Når du oplever, at dine penge tjener penge, vil du begynde at se lysere på din hverdag. Fordi det føles ikke længere permanent. Du ved, at du er på vej mod en anden livsstil. 

Du får håb og noget at arbejde hen imod, og det vil gøre hverdagen meget lettere. 

5. Du vil blive motiveret

Når du første gang oplever, at en virksomhed, som du har investeret i, retter sig op og begynder at give dig et godt afkast, vil du blive motiveret. 

Du vil blive ivrig efter at finde andre kilder til indkomst, fordi du vil have flere penge i markedet til at arbejde for dig.

Jeg tror f.eks. ikke, at jeg havde begyndt denne blog, hvis jeg ikke var begyndt at investere. 

Og når du sætter ekstra brænde på bålet, så begynder det for alvor at gå hurtigt.

Vil du lære om at investere, kan du downloade e-bogen BLIV FRI  her. 

Snyd ikke dig selv i skat

Snyd ikke dig selv i skat

af | dec 13, 2019 | Privatøkonomi

Så er vi der igen. Sidst på året og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre? Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt mere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto til under 1 pct. i renter.

Men 72.000 kr. kan godt vokse, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr. når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Faktisk har jeg for vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse på. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.  

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing? Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at din barn aldrig skal bekymre sig om sin pension. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.200 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 48.000 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Ratepension  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbene lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 55.900 kr. i år. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du er topskattebetaler. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på den løbende. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist.

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning handicapper effekten af renters rente.

4.Indbetal på aktiesparekontoen

Fra 2019 kunne du for første gang indsætte 50.000 kr. ind på en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

Nogle er rigtig ærgerlige over, at ordning endte med en lagerbeskatning, fordi det handicapper muligheden for virkelig at få effekten af renters rente.

Men i stedet for at ærgre sig over noget, du ikke har indflydelse på, ville jeg se lagerbeskatningen som en mulighed. Se det som en måde at kunne slippe lidt fri af nogle begrænsninger.

Hvad mener jeg med det? Jo, mange holder sig tilbage fra at sælge en aktie, fordi de ikke vil betale skat af gevinsten, og dermed holder de nogle gange fast i noget, som falder igen.

Med en lagerbeskatning har du lidt frie tøjler til at købe og sælge uden at bekymre dig om skatten – den skal jo betales alligevel. Du kan vælge at bruge aktiesparekontoen lidt mere aktivt til de selskaber, du kun vil holde i kortere tid, mens frie midler er til langsigtede investeringer. 

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 52.900 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 52.000 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet. Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Betaler du skat, betyder det, at du har tjent nogle penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid. Samtidig er du med til at betale for de ting, vi elsker i Danmark. Gode skoler til landets børn, veje uden huller, hospitaler, læge, militær og politi som fungerer. Alt er godt.

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her.