Hvordan hænger loven om tiltrækning sammen med Warren Buffetts måde at investere i aktier?

På den ene side virker det som to modsætninger.

Det ene område  – loven om tiltrækning – er noget hokuspokus ønsketækning (vil nogle kritikere nok sige), og det andet er en investeringsstrategi, som er seriøs og datadreven.

Det ene område drejer sig om følelser og mindset og det andet om tal, økonomi og data.

Jeg underviser i begge dele. Hvordan hænger det sammen? 

Mange value investorer bruger aktivt loven om tiltrækning 

Sandheden er, at det hænger utroligt godt sammen. Du kan ikke være en god investor, hvis du ikke har styr på dit mindset. 

Loven om tiltrækning – eller law of attraction som det hedder på engelsk – bliver brugt af mange af verdens bedste value investorer. Jeg har læst om deres liv og praksis og ser mange eksempler. 

Jeg prøver altid at forstå, hvordan de store value investorer har fået succes. Hvordan investerer de? Ikke bare rent teknisk, hvordan de køber aktien og tilgår et regnskab – men hvordan forholder de sig mentalt til det at investere? Det er spændende, fordi som Warren Buffett siger er dit mindset 80 pct. af succesen, når du investerer. Det er jo dit mindset, der får dig til at sælge i panik eller købe i grådig ivrighed. 

I det her blogindlæg vil jeg give nogle konkrete eksempler på, hvordan de store kendte value investorer bruger loven om tiltrækning.

Men først skal jeg lige kort have forklaret, hvad loven om tiltrækning går ud på i hovedtræk. 

Meget forenklet går det ud på, at du:

A. sætter et meget ambitiøst mål

B. har et stærkt ønske om at opnå det

C. og en viljestærk tro på, at det kan lykkes.

En person der praktiserer law of attraction sætter ambitiøse mål og går derefter i gang med at visualisere, at det lykkes, mens de lader alle de positive følelser strømme igennem sig.

Det går også ud på altid at tænke positivt og nægte at falde for indre brok og kritik.

Her kommer nogle eksempler – og beviser på – at de store value investorer bruger metoden.

1. Warren Buffett har altid set sig selv som ekstrem rig 

Vi begynder selvfølgelig med den største guru af dem alle: Warren Buffett. 

Da han var barn, legede han i sin fars arbejdsværelse med regnemaskinen og en dag, da han var omkring 8 år, erklærede han til sin storesøster, at han ville blive millionær, før han var 30 år.

Millionær lyder måske ikke af så meget i dag på dansk – men du skal huske på, at det er 80 år siden og i dollar. Måske det skal oversættes til, at han sagde, at han ville blive milliardær før 30. 

Buffetts forudsagde sin egen succes med stor selvtillid – og forudsigelserne voksede efterhånden, som han blev ældre.

Da han blev gift, tog parret på en bryllupsrejse. De mødte folk, som rejste fra Omaha til Las Vegas for at gamble. Buffett observerede med stor undren, hvor dumt det var, og han udbrød, at han ville blive en “meget, meget rig mand”.

På det her tidspunkt var han allerede rig, fordi han havde udnyttet renters rente siden, han var barn.

Hans forudsigelser gik i opfyldelse.

Warren Buffett var i flere år verdens rigeste mand – indtil han begyndte at donere sine aktier væk til gode formål.

2. Sir John Templeton badede sig selv i positiv tænkning

Afdøde Sir John Templeton var en af de største investorer fra det tyvende århundrede. Han var en religiøs og spirituel mand, der nægtede at tænke negativt. Han så en sammenhæng mellem at være spirituel og rig:

“Hvis du fokuserer på det spirituelle, vil du med stor sandsynlighed blive rig,” sagde han i et interview med William Green, forfatteren til bogen “Richer, Wiser, Happier”. 

“Jeg har aldrig mødt en familie der gav en tiendedel af deres indkomst til gode formål i ti år, som ikke blev både velhavende og lykkelige.”

Templeton nægtede at tænkte negative tanker, som ledte til vrede, bekymring, skam, skyld, had eller jalousi.

Hvis han fik en negativ tanke, erstattede han den hurtigt med sætningen: “Jeg siger tak for overfloden af gode ting i mit liv.”

Hvis han stod over for en særlig svær situation, sagde han: “Dette er kommet for at velsigne mig.”

Denne sidste sætning minder om Bob Proctors mantra “…og det er godt”. Bob Proctor – som er en kendt underviser af loven om tiltrækning – sagde altid “og det er godt”, når noget svært fandt sted. 

Med sådan en stærk sætning vil sindet begynde at lede efter det gode i stedet for at dvæle ved tabet og de negative aspekter. Jeg har vænnet mig selv til at sige dette, hvis der opstår en konflikt, kommer et uventet tab i livet eller sker noget ubehageligt og uforudset. 

Templetons fond, The Templeton Growth Fund, fik et gennemsnitligt afkast på 14,5 procent over 38 år.

3. Nick Sleep belønner sig selv ved at dvæle ved fordelene i fremtiden

Den tidligere fondmanager Nick Sleep var meget inspireret af bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance”.

Bogen handler i meget korte træk om at blive et med motorcyklen – metaforisk – og sørge for at gøre alt på den gode måde. Der er altid et valg mellem en tilgang af lav kvalitet og af høj kvalitet, og ideen er at søge efter høj kvalitet i alt, hvad vi gør.

Dette syn fra motorcykel-bogen har Nick Sleep taget med sig ind i investeringsverden og det betyder, at han altid spurgte, hvad “den gode måde” at investere var. Han undgik metoder, der er af lav kvalitet og søgte hele tiden høj kvalitet.  

Denne søgen fik Nick Sleep og hans partner Zakaria til at skære al drama fra medierne væk og fravælge tv-skærme og Bloomberg terminaler. I stedet for at høre de ofte negative nyheder og analyser, brugte de deres tid på at lave det, som de omtaler som “destinationsanalyser”. 

Ideen er at begynde med endelsen og analysere, hvordan du kommer dertil. Så hvis du ønsker at leve til du bliver 109, hvordan skal du så leve for at opnå det? 

Det er jo i virkeligheden tricket fra loven om tiltrækning – du ser fremtiden for dig og tror på den og så arbejder du dig tilbage og finder ud af, hvordan du når dertil. Med målet for øje lever du på en måde, der er i overensstemmelse med dit mål. 

Nick Sleep så den ideelle fremtid for sig – og brugte det som en teknik til at gøre “den gode ting”.

For at have modstandskraft mod sine egne negative tilbøjeligheder, visualiserede han de fordele, der ville være i fremtiden, hvis han gjorde “den gode ting.”

Det er nærmest essensen af loven om tiltrækning. 

Du ser det for dig, tror inderligt på det og gør det, som skal til.

I en periode på tretten år fik Nick Sleeps fond Nomad Investment Partnership et afkast på 921 procent mod 117 procent i MSCI World Index.

Du kan læse et godt portræt at Nick Sleep i bogen Richer, wiser, happier, som du kan finde på Amazon her.

4. Arnold Van Den Berg visualiserede sin egen succes

Jødiske Arnold Van Den Berg overlevede Amsterdam under Anden Verdenskrig. Han blev skjult i et skab, indtil han som to-årig blev smuglet til et børnehjem. Han troede i mange år, at han ikke var god nok til at hans forældre ville beholde ham. I mange år var han plaget af lav selvtillid og negativ selvsnak, som stammede fra krigen.

Heldigvis fik han stoppet det. Han stødte på en bog, der ændrede hans liv. Bogen er “From Poverty to Power” af James Allen – og denne bog beskriver loven om tiltrækning.

Van Den Berg lærte at sætte klare mål, visualisere handlingen til perfektion og gentage affirmationer, som fortrængte al tvivl og frygt, indtil de var erstattet med klippefast selvtillid.

Det brugte han først til at blive en dygtig professionel atletisk klatrer – og senere som fund manager, der fik 14,2 percent i gennemsnitligt årligt afkast over 30 år. 

Betyder det, at du skal være ukritisk?

Hvis man visualiserer, at det går godt og svælger rundt i positive følelser, hvordan kan man så være kritisk indstillet over for dårlige investeringer?

At du tror på, at noget vil lykkes for dig betyder jo ikke, at du ikke længere kan fravælge det, som ikke bringer dig nærmere målet.

Tværtimod. Hvis du VED, at det vil lykkes for dig, vil det blive nemmere for dig at fravælge alt, der ikke matcher med endemålet.

Lad os sige, at du visualiserer, at du bor i et skønt hus ved vandet. Det betyder jo ikke, at du bare køber lejligheden på 3. sal i indre by og visualiserer, at det er et hus. Nej, tværtimod vil du nægte at købe alt andet end det, som du har set for dit indre øje.

Eller lad os sige, at du visualiserer et lykkeligt ægteskab. Det betyder ikke, at du hopper på en tilfældig postmand og drømmer om, at han kan gøre dig lykkelig. 

Når du ved, hvad endemålet er, bliver det langt nemmere for dig at sige fra over for det, som er “lavkvalitet”, som Nick Sleep ville kalde den.

Når du investerer og bruger loven om tiltrækningen, slipper du ikke for at gøre arbejdet med at lede efter den gode investering.

Du skal stadig bruge tjeklisten og analysere og regne på selskabet.

Det kan du lære meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade den her.

Hvordan læser du et virksomhedsregnskab?

Det er et godt spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet.

Den berømte value investor Monish Pabrai blev nyligt stillet det spørgsmål, og han beskrev, hvordan han griber et regnskab an.

De fleste tror, at det hele går ud på at regne på prisen. Monish Pabrais fremgangsmåde viser, at det langt fra er det vigtigste.

Her er fem ting han kigger på, før han dykker ned i regnskabstalene.

1. Monish Pabrai tjekker om andre har investeret i den

Monish Pabrai indrømmer ganske ærligt, at han kopier andre value investorer. 

Han anser ser sig selv for at være en god “kloner”.

Det første han gør, når han får smag for et selskab, er at tjekke, hvem der har investeret i det. 

“Forhåbentlig er der nogen, der er klogere end mig, som ejer selskabet,” siger han.

Du kan tjekke om nogle af de store value investorer har investeret i selskabet på www.gurufocus.com, www.dataroma.com or www.whalewisdom.com.

2. Monish Pabrai læser analyserne

Hvis de store value investorer har vist interesse for selskabet, så ligger der helt sikkert også nogle analyser online.

Hvad siger de om selskabet? Er du enig med analyserne? 

Du kan bl.a. finde analyser på www.seekingalpha.com eller hos www.valueinvestorsclub.com 

3. Monish Pabrai læser alle ledelsens breve til aktionærerne

I begyndelsen af et regnskab finder du et skriv fra ledelsen til aktionærerne, som på engelsk bliver omtalt som shareholder letter. Nogle gange finder du dem som et særskilt dokument ved siden af regnskabet.

Det er et skriv, hvor direktøren og/eller bestyrelsesformanden giver et overblik over årets gang og nogle ideer om, hvad de arbejder hen imod i fremtiden. Det giver det store fugleperspektiv over virksomhedens udvikling og fremtid. 

Monish Pabrai lader sin assistent samle alle de tidligere shareholder letters i en PDF-fil, og så går han ellers i gang med at læse dem kronologisk.

Det er vigtigt, at de her breve ikke er skrevet af et PR-bureau, men skrevet i ledelsens eget sprog. Hvordan kan du se forskellen? Det kan du se i stilen. Lyder det som noget, nogle faktisk ville sige, eller om det lyder som klicheer?

Det er vigtigt, at brevene er ærlige og forståelige.

Hvis brevene ikke er til at forstå, er det et advarselssignal. Måske skjuler de noget for aktionærerne. Ledelsen skal kommunikere ærligt og simpelt.

Monish Pabrai undersøger, hvordan ledelsen og virksomheden har klaret sig i forhold til det, som de lover i brevene.

Her skal man huske, at de jo ikke kender fremtiden. F.eks. vidste virksomhederne intet om corona og nedlukninger, da de aflagde regnskab før coronaen.

4. Han læser et udskrift af deres earnings calls  

Kort tid efter et regnskab besvarer ledelsen på spørgsmål fra investorer og analytiker. Du kan finde dem på virksomhedens hjemmeside under investor relations som webcast eller earnings call.

Monish Pabrai læser udskrift af alle earnings call. Han glider let hen over den indledende præsentation og lægger mere mærke til, hvad ledelsen lover om fremtiden og hvor ærlige de er, når de svarer på spørgsmål.

Har ledelsen en tendens til at love for meget og levere for lidt? Eller love for lidt og levere mere end de lover?

Det siger en del om, hvad du kan forvente om fremtiden. 

5. Monish Pabrai kigger på selskabets øvrige meddelelser

Monish Pabrai anbefaler, at du læser selskabets såkaldte proxy statements. Der kan du bl.a. finde aktionærernes forslag til ændringer og på den måde få et overblik over, om selskabet driver en aktionærvenlig politik. 

Selskabets proxy statements kan du som regel finde på virksomhedens egen hjemmeside på investor relations siden. Der står nogle gange announcements og andre gange kalder de det proxies. 

For de amerikanske virksomheder kan du også slå dem op på SEC.gov som DEF14A og DEFa14A meddelelser (det bliver aldrig helt mundret, når det gælder SEC-dokumenter). 

Og derefter?

Først derefter dykker Monish Pabrai ned i selve regnskabet og ser tal på de finansielle sider. Derefter går arbejdet i gang med at undersøge, hvad selskabet er værd og læser andre afsnit som selskabets egen vurdering af risici og konkurrenterne.

Du kan læse meget mere om, hvad du skal kigge efter i min e-bog Bliv Fri.

Der viser jeg dig bl.a., hvordan du kan regne ud, om selskabet er mere eller mindre værd, end hvad det handles til på børsen. 

Du kan lære meget mere i  min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade den her.

Har du nogle aktier, som lyser rødt, når du logger ind og skal tjekke dine positioner?

Tænker du, at nu vil du “bare holde fast”?

Og tænker du det uden at have lavet en analyse af selskabet? Holder du fast, selvom du godt ved inderst inde, at du har lavet en fejl?

Så kan du være ramt af det, som man på engelsk kalder sunk cost fallacy.

Hvad er Sunk Cost Fallacy?

Det betyder, at du ikke vil acceptere, at du har taget fejl og spildt dine penge, din tid eller din energi.

Det kan ske for alle. Det skete engang for Warren Buffett som ung mand. Han havde sat penge på en langsom hest i et hestevæddeløb og tabte. 

I stedet for at gå hjem, satte han flere penge på et nyt væddeløb, som han også tabte. 

Han blev ved og ved, indtil han ikke havde flere penge. Han mistede det, som svarede til en voksen mands månedsløn. 

Hvorfor reagerede han sådan?

Fordi han havde svært ved at acceptere, at han havde lavet en fejl og tabt penge. Han forsøgte at vinde dem tilbage. Det er i virkeligheden et ulogisk træk, for hvert nyt væddemål skal ses som en selvstændig beslutning.

I det her blogindlæg vil jeg fortælle dig, hvordan du kan undgå det, og hvad du skal gøre. Men først skal vi lige forstå det lidt bedre…

Venskab og bukser bliver også ramt

Sunk cost fallacy kan ramme alle mulige steder i vores liv

Det er også det, som er på spil, når vi holder fast i et dysfunktionelt venskab, som vi har haft siden studietiden.

Det er på spil, når vi bliver i et forhold, der ikke bringer noget godt med sig, men som har så længe, at det alene er grunden til, at vi holder fast.

Der kan være en stemme, der siger, “Jamen, vi har jo kendt hinanden i 15 år – 20 år- 30 år.” 

Det er tid, du har investeret i det forhold. Derfor bliver du ved med at dukke op til fødselsdage, parmiddage og bruger stadig din værdifulde tid på det, selv når din gamle ven ikke bakker dig op i dine planer eller håner dig for dine beslutninger.

Det er det samme problem, som folk med mange ting har.

De holder fast i ting, fordi det har kostet noget engang. Måske er det et par bukser, som de ikke længere kan passe. De bruger dem ikke, men de kan stadig huske, hvor meget de har kostet, og hvor de købte dem. Det var 1495 kr. i Magasin du Nord i 1998. 

Selvom de godt ved, at de nok aldrig får dem på igen, beholder de bukserne (eller tasken eller maskinen), fordi de føler, at de taber pengene i det øjeblik, de skiller sig af med det.

Men pengene er allerede tabt.  

Tabersagen akkumulerer

Det kan også være, at du har startet en forretning og har investeret tid, penge og ressourcer i det. Hver uge har du omkostninger ved at holde forretningen ved lige. Dertil kommer al den tid, du har brugt på det.

Årene går, omkostningerne akkumulerer, og du tjener fortsat ikke penge på det. Hver uge bliver du ved med at poste mere tid og flere penge efter den. Det bliver en større og større tabersag. 

Hvorfor ikke bare lukke projektet og satser på noget, som du kan tjene penge på?

Fordi du har investeret og NÆGTER at give op og dermed vinke farvel til alle udgifterne, timerne, og ressourcerne.

Det kan også være, at du har investeret i en aktie, som er faldet. Måske tænker du “NU må den da have nået bunden,” og så køber du måske endnu flere aktier. 

Folk er mere tilbøjelige til at sælge aktier, som de har tjent på, end at sælge aktier, som de har tabt penge på – også selvom den tabende aktieinvestering er en helt håbløs forretning, og den gode investering har en lys fremtid.

Det er ulogisk, men det er sådan, at folk gør.

Sådan undgår du det

Warren Buffett lærte en vigtig lektie af at brænde en masse penge af på væddeløbsbanen. Han lovede sig selv, at han aldrig ville reagere på samme måde igen, og det har gjort ham til en bedre investor. 

Som Warren Buffett siger: “You don’t have to make it back the way you lost it:”

Han er god til at trække sig ud af positioner, som han ikke længere tror på. 

Hvordan undgår du at falde i sunk cost fallacy fælden?

1. Tag udgangspunkt i, hvordan situationen er lige nu.
2. Accepter at fortid er fortid. Det er ligegyldigt, hvad der er sket før. 
3. Kig på fremtiden. Vurder om investeringen vil give et godt afkast fremover. 

Du bør gå til alle områder af dit liv med pudsede briller. Du bør se på det, som om fortiden ikke eksisterede og have mod til at lave forandringer.

Ville du foretage den investering nu – med den viden du har i dag?

Når du holder fast i ting udelukkende, fordi de har kostet dig noget, så undergraver du din fremtid.

For en ting er sikkert.

Det er ikke med en fod i fortidens dårlige beslutninger, at du slipper fri og opnår så godt et afkast, at du bliver økonomisk uafhængig.

Du kan lære mere om at investere ved at downloade min e-bog Bliv Fri her.

Jeg har hørt mange historier om, hvor slemt det kan påvirke familier, når aktiemarkedet falder.

Jeg har hørt om hjertebanken om natten, om paniksalg af aktier på det forkerte tidspunkt og om ægteskaber, der bliver opløst, fordi skænderierne er mange.

Men sådan behøver det ikke at være. Du kan sagtens forblive rolig, selvom aktierne falder.

Men hvordan?

Aktiestrategi giver ro

“Jeg har en strategi,” siger du måske.

“Er du sikker?” spørger jeg. Hvis du er rolig, når der er uro på aktiemarkedet, har du formentlig en god strategi.

Men hvis det mindste bølgeskvulp påvirker dig, så har du helt sikkert ingen strategi. 

Her kommer ti typiske tegn på, at du ikke har en strategi.  

1. Du bliver bange, når aktiemarkedet dykker

Hvordan reagerer du, når aktiemarkedet pludselig falder? Eller når en af dine aktier i porteføljen dykker? Bliver du nervøs? 

Warren Buffett siger, at man skal have et særligt mindset og karakter, for at være en god investor.

Men sandheden er faktisk, at en god aktiestrategi giver dig et roligt mindset og ændrer dine spontane reaktioner. 

2. Du har hjertebanken om natten

Du vågner nogle gange med uro i kroppen midt om natten, fordi du bekymrer dig om dine penge – selv på dage, hvor der ikke sker noget særligt på markedet.

Det er slet ikke sådan, det skal være.

Dine investeringer skulle gerne få dig til at sove sødt og drømme som Joakim von And, om bøffer med pengesedler som vinger. 

3. Du kan ikke forklare dit valg

Du ved faktisk ikke helt, hvorfor du vælger det ene selskab frem for det andet.

Du tvinger bare dig selv til at vælge noget.

Du har ingen kriterier, som hjælper dig med at sortere i udvalget.

Måske var det noget, du hørte i en podcast som millionærklubben. Måske var det noget, du læste i avisen. Måske var det noget, din nabo sagde. Jeg er ked af at fortælle dig det: men det er ikke en aktiestrategi. 

4. Du har for høj koncentration af danske aktier

Hvordan ser den geografiske dækning ud i din portefølje? Hvor mange danske selskaber er der? Det skal nødigt være over 10 pct.

Hvorfor ikke?

Fordi Danmark er et lille land, og det bør derfor heller ikke fylde for meget, for så er det helt skævt. 

Kig lige og se efter. Der er et sted på din platform, hvor den laver en analyse (ligesom et x-ray) og fortæller dig, hvor mange procent, du er investeret er i f.eks. Danmark eller Europa.

Hvor meget er det? 100 pct.? Elller 90 pct.?

Det er det for mange danske småinvestorer, som investerer uden en egentlig aktiestrategi geografisk.

5. Du har for høj koncentration af en enkelt sektor

Når nu vi er ved det…Hvor meget biotek eller it har du i din portefølje?

Jeg spørger, fordi mange private investorer har meget dansk biotek eller it i deres portefølje. Nogle har 100 pct. biotek.

Det er for høj en koncentration. 

6. Du ved ikke, hvad du har investeret i

Kan du fortælle mig spontant, hvad du har investeret i? Nej? Ved du det ikke?

Av. Den er ikke god.

Men meget typisk.

Nogle overlader helt de vigtige beslutninger til andre. Måske til banken eller pensionsselskabet. 

Og de kigger ikke engang efter, hvad der egentlig foregår. 

7. Du kan ikke huske, hvad du har investeret i

Måske har du selv været med til at træffe investeringsbeslutningen… Men så gav du slip. Og nu kan du ikke huske, hvad du har købt aktier i.

Det dur heller ikke.

Du skal holde din portefølje ved lige og tjekke, at alt går, som det går.

8. Du tjekker din portefølje for tit

Kigger du hele tiden på, om aktierne falder eller stiger?

Det er et tegn på, at du ikke stoler på processen.

Du opfører dig lidt som et barn, der skal koge et æg for første gang og ikke er sikker på, om vand nu også kan koge.

Slap af. Ha’ en strategi og stol på den.

9. Din livskvalitet afhænger af, hvad aktiemarkedet gør

Når aktierne falder, vil du ikke med ud og spise fint. Du føler pludselig ikke, at du har råd til det.

På dage hvor det går godt, bestiller du champagne.

Det er måske en overdrivelse, men tendensen er der. Du sparer på dage, hvor du føler dig usikker på, hvad markedet gør, og føler dig fri, når aktiemarkedet har en fest. 

10. Du er meget alene om din investeringer   

Du har ikke noget fællesskab omkring din investeringsstrategi, fordi du ikke har en.

Derfor har du heller ikke fundet nogle fæller, som du kan diskutere investeringsbeslutninger med. 

Du kan downloade min e-bog Bliv Fri for at lære mere om den strategi, som jeg bruger. Du kan downloade e-bogen her.