Tør du sige ”Jeg vil være millionær”?

Tør du sige ”Jeg vil være millionær”?

af | maj 18, 2018 | Mindset

For mange folk er penge noget skamfuldt noget, som de helst ikke taler om. Det er ærgerligt, for penge foretrækker dem, som tænker og taler positivt om dem.

Som barn legede Warren Buffett og hans søster med en regnemaskine i faderens kontor i kælderen. En dag stoppede han op i legen og sagde til søsteren, Bertie Buffett:

”Jeg bliver millionær, inden jeg er 30.”

Den lille historie viser, at Warren Buffett allerede som barn har tænkt positivt om penge og turde tale positivt om det. Han har også sat sig et meget klart mål. Hans ublu indstilling til penge har været en vigtig ingrediens i vejen til ekstrem rigdom.

Du skulle prøve at sige noget lignende. Jeg udfordrer dig. Sig til nogen, som du kender: ”Jeg elsker penge” eller “Jeg vil gerne være rig” eller “Jeg bliver millionær”.

Tør du sige det? Eller stopper du dig selv, fordi du er bange for, hvordan folk omkring dig reagerer?

Rige svin

Det er slet ikke unormalt. For rigtig mange mennesker er penge noget, der er næsten lige så beskidt som undertøjet i vasketøjskurven. Det er pinligt at snakke om.

Men hvorfor egentlig? Penge har ingen følelser, ingen intentioner, ingen skumle bagtanker, ingen politisk dagsorden. Penge er bare penge.

Grunden er, at folk skaber fortællinger om penge, og mange af dem er ret negative.

Det er ærgerligt. For rigdom begynder inde i os selv. Hvis penge er lidt forbudt for os, så er det helt sikkert, at vi ikke tiltrækker dem. Så skal vi kæmpe for meget imod vores egen psyke, og det er en lang vej op ad bakke.

Lad mig give nogle eksempler.

Jeg kender en, som elsker at køre forbi villaerne på Strandvejen, og når en af hendes børn siger ”Wow, sikke en flot bil” eller ”se lige de smukke blomster i haven”, så svarer hun i et hårdt tonefald, at det er ”grådige, rige mennesker.” Samtidig klager hun over, at hendes mand ikke tjener penge nok. Hvorfor mon? Penge er forbudt i hendes fortælling. Hvis man er rig, er man grådig. Et dumt svin. En kapitalist. Hvis jeg var hendes mand, turde jeg da ikke begynde at tjene penge. Jeg ville være bange for at miste hende.

Myten om den fattige kunster

Jeg kender en anden, som er gået fra dagpenge, til at opbruge arven fra sin mor, til at være på kontanthjælp. Vi talte over en kop kaffe om hvilke aktiver, han kunne begynde at skabe.

”Men jeg er ikke sådan en købmand,” var hans første indvending.

Hvilken type var han så? Filosof og forfatter. Jeg foreslog, at han skabte en blog. Hans ansigt lyste lidt op. Jo jo. Han havde allerede købt domænet og vidste præcist hvilket emne, som han gerne ville blogge om. Men da talen faldt på penge, dirrede en nerve i hans ene kind. Jeg havde begået den fejl, at jeg havde nævnt annonceindtægter.

”Jeg hader reklamer. Der er intet godt kommet ud af reklamer.

”Kommer det ikke an på, hvad du reklamerer for?”

”Reklamer ødelægger vores liv.”

Ikke engang en lille reklame for Dansk Røde Kors kunne komme igennem nåleøjet. Samtalen stoppede kort efter. Han var blevet vred på mig.

Til sidst et eksempel fra mit eget liv. Min morfar var kommunist, forfatter og modstandsmand. I vores familie talte vi meget om den fattige kunstner. Jeg er opdraget med, at hvis man vil være en stor forfatter, så er det ensbetydende med, at man skal være fattig, man skal lide, man skal muligvis også gå under jorden. Hvis man tjener penge på det, så er der et eller andet galt. Så har man korrumperet sit talent. Solgt ud til tyskerne. 

Det er selvfølgelig noget fis. Det ved jeg godt. Men den sidder der alligevel et sted dybt derinde. Den sidder der både som en forestilling om, at man ikke kan tjene penge på at skrive. Eller måske ikke bør tjene penge på det. Den sidder der også som en bekymring for, hvad den side af familien dog vil tænke.  

De her fortællinger, som vi fortæller hinanden – og især dem som vi fortæller os selv — er stærke. Det er svært at gå imod strømmen, hvis vi ikke er bevidste om det. Det første trin på vejen mod økonomisk uafhængighed er at lytte til dine egne overbevisninger om penge. Lyt også til folk omkring dig. Læg mærke til, hvad du tror folk vil tænke. Og så begynd at sig noget andet. Forsøg at gå imod strømmen. 

Hvis du ikke kan sige ”Jeg vil være millionær” eller ”Jeg vil være rig”, så prøv med: ”Jeg vil være økonomisk uafhængig” eller “Jeg vil kunne forsørge mig selv”. Måske er den nemmere at sluge for dig selv og dine omgivelser?

Kilder:

Anektoden kommer fra den ret gode film ”Becoming Warren Buffett.” Du kan se den på Youtube.

Lægen og coachen David Krueger skriver om det han kalder money stories på bloggen thesecretlanguageofmoney.com.

Sådan bliver 10.000 til 51 millioner

Sådan bliver 10.000 til 51 millioner

af | maj 11, 2018 | Value investering

Du skal investere i aktier, når de bunder, og lade pengene stå uden at pille for meget ved dem.

I marts 1942 havde amerikanerne haft tropper med i krigen i tre måneder, og de amerikanske aviser var fyldt med overskrifter om slag, som amerikanerne tabte i Europa. Aktierne raslede ned i takt med de dårlige nyheder.

Warren Buffett var 11 år gammel, og han holdt øje med verdensbegivenhederne og aktiekurserne, fordi han ville købe aktier i et selskab, der var faldet meget i værdi.

”Nu er jeg klar til at trykke på aftrækkeren,” sagde den 11-årige Warren Buffett til sin far 10 marts 1942.

Han fik sin far til at købe tre aktier i selskabet Cities Service til 38,25 dollar – det var hele hans opsparing på det tidspunkt. Aktierne i Cities Service var faldet fra 84 dollars per aktie året før – altså mere end halvdelen af markedsværdien var barberet væk på grund af krigen. 

Desværre faldt aktierne mere. Aktierne i Cities Service nåede helt ned til 27 dollars per aktie, og den unge Warren Buffett blev nervøs. Så begyndte amerikanerne at vinde slag over tyskerne, og aktierne steg igen. Lige så snart aktierne i Cities Service havde rettet sig lidt, solgte han til 40 dollars per aktie og tjente lidt over fem dollar på sine tre aktier.

Det skulle han ikke have gjort.

Warren Buffetts første lærestreg

Hen over den næste tid steg aktierne i selskabet til over 200 dollars per aktie – og det blev en vigtig lærestreg for den 11-årige dreng. En lærestreg som han gav videre til sine aktionærer på generalforsamlingen i selskabet Berkshire Hathaway i maj 2018.

Warren Buffett har senere regnet på, hvad der kunne være sket. Hvis han i stedet havde sat 10.000 dollars i et bredt udsnit af aktier (som S&P 500) i 1942, så var de i dag blevet til 51 mio. dollars.

”Du ville ikke have behøvet at gøre noget som helst. Du behøvede ikke at forstå regnskaber. Du skulle ikke se på aktiekurser hver dag. Du skulle ikke vælge en vinderaktie,” sagde Warren Buffett på generalforsamlingen 2018.

Havde han i stedet som 11-årig dreng købt guld for de 10.000 dollars, så var de blot blevet til 400.000 dollars hen over årene. Problemet med guld (eller for den sag Bitcoin), er, at de ikke producerer noget:

”De kan kigge på dit guld og du kan ae det. Men det producerer ikke noget og kommer aldrig til det,” sagde Warren Buffett på generalforsamlingen.

Denne anekdote fra rigmandens barndom viser også, hvor vigtigt det er at købe aktier på det rigtige tidspunkt.

Regneeksemplet med de 10.000 dollars, der bliver til 51 mio. kr., er netop regnet med udgangspunkt i 1942, hvor aktierne var billige. Regnestykket ville se helt anderledes ud, hvis de 10.000 dollars var blevet investeret, når aktierne var dyre.

Vær grådig når andre er frygtsomme

Hvis man nu f.eks. havde sat penge i aktier i 1929, så ville der være gået 25 år, før det overhovedet var nået tilbage til samme niveau. I 1929 lå Dow Jones Industrial Average på 381,10 og tre år efter var næsten 90 pct. barberet væk, da det bundede på 41,20. Det nåede først op på 381,10 igen i 1954.

Derfor tilføjer Warren Buffett da også en lille aberdabei til historien om hans første aktiekøb:

”Du kan næsten ikke fejle ved det her. Medmindre du køber de forkerte aktier eller går ind i markedet på det forkerte tidspunkt.”

Warren Buffett er kendt for motoet: “Vær frygtsom, når andre er grådige, og grådig, når andre er frygtsomme”. Med det vil han sige, at du skal købe, når aktierne er raslet ned. 

Jeg er imponeret over, at han som 11-årig dreng allerede havde set dette. De fleste voksne investorer lærer det aldrig. De køber, når alt ser godt ud, og sælger, når de bliver nervøse. At købe når aktierne bunder kræver mod. Man køber, når alle flygter og advarer dig imod det. 

Tænk tilbage på finanskrisen 2008. Lehman var krakket, og pengemarkederne frøs til. Det var næsten som et stort terrorangreb på aktier. Det kræver mod at sætte penge i noget som helst på sådan et tidspunkt. Det er også en brav 11-årig dreng, der sætter alle sine sparepenge i tre aktier, når hans landsmænd lige er blevet involveret i en verdenskrig – og taber slag efter slag.

Set ud fra Warren Buffetts synsvinkel er maj 2018 ikke et godt tidspunkt at købe aktier på. Hvis du vil læse mere om tegnene på, at aktiemarkedet er for dyrt, kan du læse blogindlægget Tre tegn på at en aktiekrise er på vej her.

Mens du venter på, at de vil rasle ned, kan du bruge dine penge bedre et andet sted i dit liv. Du kan f.eks. betale af på din gæld eller investere i din egen uddannelse ved at tage kurser i investering.

Du kan se hele Berkshire Hathaways generalforsamling her på Yahoo Finance. Warren Buffetts fortæller om sin første lærestreg som investor omkring 45 minutter inde i afspilningen.

Tre tegn på, at en aktiekrise er på vej

Tre tegn på, at en aktiekrise er på vej

af | maj 4, 2018 | Value investering

Aktiemarkedet er blevet for dyrt, og værdien af dine aktier vil styrtdykke. Det kan være en god ide at få solgt ud af aktier. Eller i det mindste ikke sætte nye penge i dem.

Der er nok en læser eller to, som sidder og ryster på hovedet lige nu. For markedet kan man da ikke time. Det siger alle de kloge pengemænd i jakkesæt. Jo, superinvestoren og milliardæren Warren Buffett kan. Hvad gør han lige nu?

Tegn nr. 1: Warren Buffet satser 33 storebæltsbroer på snarlig krise

Warren Buffett venter (gennem sit selskab Berkshire Hathaway) på den kommende krise med 719 milliarder kroner i kontanter og kontantlignende instrumenter. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige BNP. Eller 33 storebæltsbroer.

Han er verdens tredjerigeste mand, ifølge Forbes rigmands liste. Hvordan kan det være, at han, der er så rig, venter passivt med så svimlende summer? Burde de ikke arbejde aktivt i markedet? Nej, ikke ifølge Warren Buffett. Han vurderer, at aktiemarkederne er for højt prissat, og han regner med, at de kommer til at styrtdykke. Ja, faktisk venter han på det. For så er det tid til at investere. Når markedet bliver ramt af frygt, så regner det guld. Og som Warren Buffett siger:  

”Og når det regner guld, skal du komme ud med spande, ikke fingerbøl,” skrev han i sin beretning til Berkshire Hathaways aktionærer efter finanskrisen (beretning fra 2010).

Lige efter finanskrisen købte han bl.a. en masse aktier i American Express. Kursen lå under 10 dollars, da det så værst ud. I dag ligger den næsten på 100 dollars pr. aktie (helt præcist 97 dollars i skrivende stund). Altså en tidobling.

Warren Buffett ejer omkring 17 pct. af American Express. Sidste år søgte han Federal Reserve om tilladelse til at eje 25 pct. af American Express. Måske er det bl.a. her, han håber at placere nogle af sine mange milliarder kontanter, når krisen kommer?

Lad os se på markedet gennem Warren Buffett’s briller:

Tegn nr. 2: Warren Buffet-Indikatoren i rødt

Warren Buffet kigger på, hvor meget aktierne stiger i forhold til bruttonationalproduktets (BNP) udvikling – det amerikanske aktiemarked og BNP naturligvis, for det er der, han hører hjemme. Buffet har udtalt, at forholdet mellem det brede aktieindeks Wilshire 5000’s samlede markedsværdi og BNP er ”den bedste måling for, hvor markedet står i øjeblikket.”

Warren Buffett-indikatoren bør ligge under 90 pct. af BNP. Op gennem 1970’erne og 1980’erne lå den på omkring 40-50 pct. Kun tre gange har den krydset 100 pct. Første gang var i slutningen af 1990’erne med IT-boblen, hvor den ikke alene skød igennem 100 pct. grænsen, men fløj videre som en raket op til 151 pct. Anden gang var før finanskrisen, hvor den lige fik sneget sig over 100 pct. Og tredje gang er nu, hvor den ligger over 130 pct. Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er over 130 pct. dyrt, urealistisk og faretruende. Det er grå skyer på himlen.

Tegn nr. 3: Shillers PE Ratio også i rødt

Den anden store populære indikator er Shillers PE Ratio. Denne gang er den opkaldt efter Nobelsprismodtageren Robert Shiller – et andet fascinerende menneske. Robert Shiller er kendt for at have udpeget IT-boblen med bogen Irrational Exuberance. I bogen taler han om, hvordan aktiemarkederne bliver irrationelt sprudlende for derefter at styrtdykke og blive ulogisk nedtrykte. Med andre ord er hans bog dødsstødet til handelshøjskolernes dominerende hypotese om, at effektive markeder altid prissætter aktier korrekt. Markederne er nærmere maniodepressive, og vi befinder os lige nu i en manisk periode.  

Shillers PE Ratio viser, hvad virksomhedernes aktiekurs er i forhold til, hvor meget de tjener pr. aktie (P/E står for price earnings). Den burde ligge omkring 16 pct., når markedet er fair værdisat, men den har krydset 30 pct. grænsen, og det har den kun gjort to gange før i historien. Første gang var i 1929, hvor den lige sneg sig over 30 pct. Anden gang var under it-boblen, hvor den skød helt op til 44 pct. 

Man taler om, at det er svært at time markedet. Måske er det nærmere svært at time det, så man får spidsen af opsvinget med. Det er ikke til at vide, hvor højt det kan flyve. Men en ting er sikkert. Aktierne kommer til at falde ned til mere realistiske niveauer. Og man kan time, hvornår man træder ind på markedet igen, og fra bundet kommer det til ”at regne guld”, som Warren Buffett siger.

                                           

Derfor kan du ikke stole på din bankrådgiver

Derfor kan du ikke stole på din bankrådgiver

af | maj 3, 2018 | Nybegynder

Det hedder sig, at han er din bankrådgiver.

Men du må aldrig glemme, at han er bankens mand. Hans rolle er at varetage bankens interesser, ikke dine.

Et halvt år efter at jeg blev fyret i begyndelsen af i min barsel, blev jeg kontaktet af min bankrådgiver. Han ville gerne sætte et møde op sammen med en formuerådgiver. Jeg gik stadig rundt i barselsland og blev lidt forundret over opringningen. De ville gerne gennemgå min økonomi.

Da jeg blev fyret, fik jeg udbetalt et halvt års løn i kontanter, og det tog ikke mange uger, før det fik nogle alarmklokker til at ringe i banken.

Det var for mange penge at have stående i kontanter, påpegede min nye formuerådgiver. Min lille formue blev nemlig spist op af inflationen.

“Inflationen?” spurgte jeg.

Det lød som om, at vi befandt os i Tyskland i 30’erne, og at jeg havde noget at være bekymret over. Godt nok trissede jeg stadig rundt i barselsland, men sidste gang jeg tjekkede var inflationen tæt på at være en deflation.

Han tastede nogle tal ind og viste mig, hvor meget mine penge ville svinde ind over 10 år. Det var meget bedre, om jeg investerede pengene i Nordea Invest Basis.

Det var så her, at mine alarmklokker ringede. Denne mand var ingen rådgiver. Han var salgsmand forklædt som rådgiver. Han var næsten helt blind for, at jeg var blevet fyret og havde brug for kontanterne som stødpude til den kommende tid. Han havde en mission, og det var at sælge bankens egne værdipapirer.

Den her samtale foregik i efteråret 2017, næsten ti år efter finanskrisen. Aktiemarkederne lå i et tårnhøjt niveau og dirrede af spænding. Den her rådgiver synes, at det var en god ide, at jeg satte min opsparing — som var designet til at skulle hjælpe mig gennem en periode som arbejdsløs — i Nordeas investeringsforening. Hans bedste argument var, at jeg ville miste penge, hvis jeg ikke gjorde det. Da jeg spurgte ham til den næste korrektion eller krise, påpegede han, at man ikke kan time markedet. Det gælder om altid at være i markedet og om at beskytte sig ved at diversificere. Det er det gængse synspunkt, som vi altid støder på, når pengemænd i jakkesæt udtaler sig om markedet. Det er et synspunkt, som har rødder i den effektive markedshypotese, og det er en hypotese, som de er glade for på handelshøjskolerne. Logikken er, at markederne altid er effektive, og at man derfor ikke kan time sin investering, da prisen altid er korrekt.

Når du har fulgt min blog i et stykke tid, vil du forstå, at jeg er helt uenig med det synspunkt. Markederne er overhovedet ikke effektive. De er drevet af grådighed og frygt. De kører helt op til urealistiske niveauer og brager med 8-12 års mellemrum ned med omkring 50 pct. Fordi markederne ikke er effektive, er priserne heller ikke altid korrekte. Derfor er det faktisk muligt at time markedet og købe på udsalg og sælge til overpris. Det bedste, du kan gøre for at beskytte din investering er at vide meget nøje, hvad du placerer dine penge i. Det er det omvendte af diversificering. 

Men alt det kommer du aldrig til at høre fra bankens salgsrepræsentant. For han har en interesse, og det er, at du køber bankens værdipapirer, så de fortsat stiger i værdi.

Ti smertefri måder at spare penge på

Ti smertefri måder at spare penge på

af | apr 30, 2018 | Privatøkonomi

Det er ikke altid, at vi er i stand til at kræve en lønforhøjelse lige på stedet. Derfor kan det første sted, du skal sætte ind, være forbruget. Her er ti hurtige træk til at få sænket de løbende udgifter — uden at det gør ondt:

Gå din bankkonto igennem.

Vi har næsten alle sammen nogle “døde udgifter”, dvs. penge som går til noget, som du ikke længere ønsker. Da jeg sidste lavede øvelsen, opdagede jeg, at jeg betalte et fast beløb til en indkøbsforening, som jeg aldrig have brugt. Jeg havde engang købt en creme på en hjemmeside, og uden at jeg havde lagt mærke til det, var jeg blevet medlem af en indkøbsforening. Jeg havde betalt flere tusinde kroner på en creme, der burde have kostet 75 kr.

Gå dine forsikringer igennem.

Måske er du dobbeltforsikret? Eller måske har du forsikret noget, som du ikke længere ejer? Mange mennesker er overforsikrede.

Måske er dit huslån eller dit banklån for dyrt? Du kan sammenligne banker hos mybanker.dk. Ring til en anden bank og få et tilbud. Ofte kan man forhandle med bankerne.

Kig i dit køleskab.

Har du for vane at købe for meget ind og smide mad ud? Måske kan en ugentlig dag til madrester spare lidt på budgettet.

Brug udelukkende kontanter i en uge.

Når vi hele tiden bruger kreditkort, tænker vi ikke så meget over, hvad pengene går til. Læg et budget for, hvor meget du må bruge. Læg mærke til, hvor pengene egentlig forsvinder hen. Passer det med dit budget? Hvor ligger dine største udgifter? Der bruges udmærkede apps som Spir til at få et overblik over ens løbende forbrug.

Prøv at holde dig fra at købe nye ting. Kan du overholde det i en uge? I en måned?

Tag cyklen.

Den er så godt som gratis. Ingen taxaregning, ingen billet og ingen parkeringsbøde.

Den udskældte caffe latte.

Drop den. Måske bare hver anden gang. Der er ingen grund til at blive fanatiker.

De der abonnementer… Får du brugt dem?

Er fitnesscenteret en skruetvinge på din dårlige samvittighed? Så drop det dog og løb en tur i stedet. Hvad med det der magasin fra udlandet? Ligger det og samler støv? Afmeld det? Hvad har du af online abonnementer?

Rejsevaluta i skuffen?

Glemte sedler i tasken i skabet? Ubrugte gavekort i skuffen? Få dem vekslet og omsat. Det er dyr lommeuld.