Sådan bliver du hurtigt bedre til at investere

Sådan bliver du hurtigt bedre til at investere

Vil du hurtigt blive bedre til noget, så skal du sætte massiv fokus på det hver dag i en periode.

Ja, det kunne din bedstemor havde sagt til dig, så hvorfor læse videre? Fordi efter det her indlæg, indser du, at det vil forandre dit liv, hvis du virkelig gør det i stedet for blot at nikke distræt til gode råd.

Princippet hedder “massive action” på engelsk og stammer fra coachen Tony Robbins. Det betyder, at du skal skyde på problemet fra alle vinker og virkelig fordybe dig  i det.

Når du virkelig fordyber dig i at lære noget nyt på en koncentreret måde på kort tid, så opstår der en form for eksponentiel læringskurve. Med andre ord stiger læringskurven først jævnt, men så bliver den stejl og stiger hurtigt, fordi du lærer mere, når det er så intenst.

Det er lidt ligesom ligesom effekten med renters rente. Når du investerer, får du også afkast af tidligere afkast, og når du har været i gang i et stykke tid, så begynder du virkelig at kunne se og mærke effekten af renters rente.

Fryser foran kameraet

Lad os tage mig selv som eksempel. Jeg har været avisjournalist i mange år, og jeg har altid gemt mig bag ord på skrift. Nu er jeg begyndt at blogge i en verden, som er domineret af sociale medier, og alle eksperterne på området siger det samme: Videoer er fremtiden. Ja, faktisk nutiden. Du skulle have lavet Facebook Live videoer i forgårs.

Jo tak, det er fint. Men hvad gør man så, hvis man fryser foran et kamera og pludseligt ikke kan tale rent dansk? Så beslutter man sig for at gøre det hver dag i en periode.

Jeg laver normalt en Facebook Live en gang om ugen, men nu har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv til at gøre det hver dag i syv dage. Det betyder jo, at jeg får syv ugers erfaring på blot en uge. Men mere end det… Jeg bliver faktisk meget bedre, end jeg ellers ville være blevet på syv uger, fordi der går kortere tid imellem læringen, og der dermed kommer en stejl læringskurve, som jeg beskrev for oven.

Har jeg ret? Det kan du være med til at bedømme ved at gå ind på Facebook og følge ned. Du kan både se videoerne og kommentere dem i Facebook Gruppen Penge og Frihed her . 

Angrib din økonomi fra alle sider

Hvad har alt det her med økonomisk uafhængighed og investeringer at gøre? Jo, princippet er jo det samme inden for alle områder, hvor du ønsker at se en hurtig forbedring.

Vil du se en forbedring i din økonomi hurtigt, kan du både se på at spare i den daglige husholdning, spare på faste udgifter som forsikring og bankudgifter. Du kan også undersøge din indkomst og tjene flere penge ved at få en lønstigning i det nuværende job eller ved at få et ekstra job, og endeligt kan – og det er min favorit –  øge dine indkomst ved at investere.  Jo mere du gør, jo hurtigere går det.

Jeg har selv valgt at fokusere på at øge indkomsten ved at blive rigtig god til at investere. Jeg har læst stribevis af bøger, rejst til USA på workshop og taget meget dyre og intensive investeringskurser. Jeg har øvet mig på såkaldt “papirpenge”, hvilket betyder, at jeg har købt og solgt aktier og optioner med fiktive penge på demokontoer. Jeg har på to år fået mere praktisk erfaring med at købe og sælge aktier og obligationer end mange profesionelle tradere får i deres liv, fordi jeg flere gange har handlet mig igennem årtier i papirpenge. Og naturligvis handler jeg også med rigtige penge, men udviklingen går langsomt, hvis jeg kun får den erfaring. 

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.

Derfor er obligationer mere risikable end aktier

Derfor er obligationer mere risikable end aktier

Når banken eller pensionsselskabet skal investere for dig, spørger de dig altid, hvor risikovillig du er.

Hvis du siger, at du er meget risikovillig, så vil de sælge dig en pakke med mange aktier.

Hvis du siger, at du er forsigtig, så vil de prakke dig en frygtelig masse obligationer på.

Her vil jeg forklare med superinvestoren Warren Buffetts ord, hvorfor den model er helt forkert, og hvorfor obligationer faktisk er mere risikofyldte på sigt end aktier.

Lad os begynde fra begyndelsen. Hvad er obligationer? En obligation er et lån du yder, og som du får en rente for. En statsobligation er et lån, du yder til staten, og bankmanden synes, at det lyder sikkert, fordi stater sjældent går bankerot. Der findes også virksomhedsobligationer, og der er formentlig også en del af dem i de produkter, som både banken og pensionsselskabet vil sælge dig som “sikre” produkter.

Minus rente og nulrente

Når vi kigger på “sikkerhed”, skal vi også kigge på, hvor sikkert det er, at du vil tjene penge på det eller tabe penge på det. Faktum er, at renten er meget lav og har været det meget, meget længe nu. Diskonto-renten, som fastsættes af Nationalbanken, og som er den rente man tit måler “renten” på, er lige nu 0. Det er jo vanvittigt, fordi det betyder, at du ikke får nogen penge, når du låner dine penge ud.

Hvorfor så låne dine penge ud? Ja, lad være med det. Det er en temmelig dårlig forretning.

Kigger man på den effekttive rente på nyudstedte statsobligationer ligger den og svinger omkring nul (på skrivende tidspunkt mellem 0,39 pct. og -0,59 afhængig af løbelængden.) Det betyder, at du INGEN penge får for at investere i statsobligationer. Med så lave renter kan du ikke engang beskytte dine penge mod at blive udhulet af inflationen.

“Jeg ville vælge aktier over obligationer på et øjeblik,” siger Warren Buffett.

En “frygtelig fejl”

Han forklarer, at aktier har et langt bedre afkast end obligationer på sigt.

“Jeg siger ikke, at aktier stiger nu, men hvis jeg skulle eje en 30-årig statsobligation eller holde aktier i 30 år, så tror jeg, at aktier ville klare sig langt bedre end en obligationen.”

Nu skal man huske på, at Warren Buffett er en konfliktsky mand, og han bruger altid høflige ord som “tror” og “tænker” og “gætter”, selv når han er stensikker. Det Warren Buffet siger er: Han VED, at aktier tjener langt flere penge til dig en obligationer på sigt.

Han siger dog, at det er en “frygtelig” fejl at tro, at man kan sænke risiko ved at øge andelen af obligationer i et produkt.

“Det er en frygtelig fejl, når investorer med en lang horisont – heriblandt pensionskasser, fonde og individer – måler deres investeringsrisiko i andelen af aktier i forhold til obligationer. Ofte vil selv obligationer med høj rating i en portefølje øge dens risiko.”

Da min bankmand ville sælge mig deres produkt, talte de om fire produkter. Højrisiko var med 10 pct. obligationer og 90 pct. aktier og lav risiko var med 90 pct. obligationer og 10 pct. aktier. Jeg kunne også vælge mellem 70/30 og 50/50 pct.

Det var nogenlunde den pakke, som pensionsselskabet også har forsøgt at sælge mig.

Jeg takkede nej til det hele. Jeg ønsker ingen obligationer (og vil hellere selv investere mine penge).

Once in-a-life-time opportunity

Betyder det, at du aldrig skal investere i obligationer? Nej. I 1981 steg de amerikanske statsobligationer med 30 års løbetid til 15 pct. 

Se, det er en god handel. Forestil dig at du kan binde dine penge til år efter år efter år at give dig 15 pct. rente. Det er mere end de fleste aktieinvestorer kan lave af afkast. 

Det omtalte Warren Buffet som “once in-a-life-time opportunity”. 

Så hvis renten på statsobligationer en dag skulle stige til 15 pct., så… knock yourself out, som de siger ovre i Amerika.

Men med en rente på 0, så hold dig væk. 

Hvis du gerne vil lære mere om at investere selv (og endda som rigmanden Warren Buffett), så download min gratis e-bog her. 

Vælg med hjertet først

Vælg med hjertet først

Når du skal være ejer af en virksomhed, skal du vælge noget, som du vil bære som rygmærke på din lædervest, så du viser det til hele verden, når du en dag drøner rundt på landevejene på din motorcykel.

Når du skal investere, skal du være sikker på, at du kan pege på produktet eller butikken og sige til dine børn  “Se, vi er ejere af det der.”

For når du køber aktier, køber du ikke bare et abstrakt stykke papir. Du bliver de facto medejer af virksomheden. Prøv engang og stop op og smag på ordet.

Ejer.

Kan du høre ansvaret? Det bør være et ansvar, du kan bære med stolthed.

Derfor er mit råd til dig, der skal i gang med at udvælge selskaber, som du vil investere i, at du skal vælge med hjertet først. Det betyder ikke, at du ikke skal bruge hjernen og tænke dig om. Det betyder blot, at du først og fremmest skal vælge noget, som du oprigtigt kan lide.

Det betyder også, at du skal kigge dig omkring og undersøge alt, hvad du kommer i nærheden af, for din næste investering kan være noget, som du allerede i dag er i kontakt med.

Undersøg indholdet i dit klædeskab, i dit køleskab, i dit toiletskab, kig på dine hvidevarer, kig på rengøringsmidlerne, kig på leverandørerne på dit arbejde. Et eller andet sted i det virvar af produkter og selskaber, som du støder på hver dag, finder du måske din næste investering.

Circle of competence

Det er også vigtigt, at du vælger noget, som du forstår.

Du skal forstå selve produktet, og hvordan det fremstilles, men du skal også forstå konkurrencen og potentielle trusler. Der kan sagtens være eksempler på produkter, som du elsker, men som du i bund og grund ikke forstår.

Lad os f.eks. sige, at du er diabetiker og elsker din medicin og medicinalselskabet, som producerer det. Men forstår du, hvordan medicinen bliver produceret, og hvad konkurrenterne har i støbeskeen af lignende medicin? Jeg vil gætte på, at man skal være forsker for at forstå det. Selv hvis man forsker i diabetesmedicin, kan det være svært at have nok viden om, hvilke medicinske fremskridt der sker hos konkurrenterne, da det så vidt muligt bliver holdt hemmeligt. 

Warren Buffett taler om, at du skal investere inden for din “circle of competence”. Han er hurtigt til at smide en investering i bunken af selskaber, der er for svære for ham at forstå. Som han forklarer, så er det som et baseball spil, hvor der kommer uendelige bolde mod personen med baseball-brættet.

Hvis bolden ligger for højt eller for lavt, så lad være med at slå ud efter den. Vent til den næste. 

Cola, chokolade, smykker og mobile homes

Warren Buffett investerer kun i ting, som han forstår.

Han investerer også kun i ting, som han virkelig godt kan lide. 

Når han har købt aktier i et selskab, så flasher han deres produkter, når som helst og hvor som helst. Han er ikke bange for at se fjollet ud i tøj med virksomheders logo på.

Da han investerede i Coca-Cola, droppede han sin elskede Pepsi Coke og begyndte at drikke Coca-Cola ved alle lejligheder.

Når han skal takke nogen, sender han altid See’s Candy chocolade, som er en af hans tidlige investeringer.

Når han skal købe smykker til sin kone, køber han dem fra Borsheims, som han naturligvis også er ejer af. 

Når der er generalforsamling i Berkshire Hathaway er det med udstillinger af mobile homes, smykker, chokolade, møbler og hvad han ellers har købt aktier i. Når han sidder ved podiet til generalforsamlingen, så drikker han Coca-Cola og spiser See’s Candy, så det bliver fanget på kameraet og gengivet på storskærmene. 

Warren Buffett forstår virkelig at vise virksomhederne på sin lædervest. Han bærer sine valg med stolthed. 

Det håber jeg også, at du vil gøre.

…Og alt det med at vælge med hjernen, kan du læse mere om i e-bogen Bliv Fri, som du kan downloade herDer kan du læse om, hvordan man regner på virksomhederne, og hvad man skal kigge efter af faresignaler og sundhedstegn i regnskabet. 

Sådan tænker rigmanden Warren Buffett om penge og sne

Sådan tænker rigmanden Warren Buffett om penge og sne

Hvor meget er 1.000 kr.

1.000 kr. siger du?

Wrong!

Dette er en vandrehistorie, og måske er den løgn, men jeg fortæller den alligevel, for pointen er sand.

En gruppe børsmæglere mødte Warren Buffett i en elevator. Måske var det hos Salomon Brothers, som han var med til at redde tilbage i 1990’erne. Måske er det aldrig sket.

På gulvet i elevatoren lå en penny. Warren Buffett var kendt for at være mådeholdende, nogle ville måske endda kalde ham nærig. Ville han samle den op?

Børsmæglerne kiggede på mønten, på Warren Buffett og på hinanden. Warren Buffett kiggede på mønten, men samlede den ikke op. Elevatoren begyndt at køre, og Warren Buffett blev stående. 

Kan du låne mig en mønt, Warren?

Lad os lige hoppe til en anden historie. Og denne gang er den dokumenteret og sand. Den står beskrevet i bogen Snowball af Alice Schroeder.

Warren Buffett skulle ud og flyve med Kay Graham, ejeren af Washington Post. De var meget knyttede, og Kay Graham var meget gavmild mod Warren Buffett. Hun havde inviteret ham på utallige overdådige middage med statsoverhoveder og filmstjerner i Washington, og hun lod ham altid overnatte i huset, når han var i Washington og låne hendes penthouse lejlighed, når han skulle til New York. Da hun bad om ti cents til en mønttelefon, fiskede Warren Buffett 25 cent frem og gik hen mod en kiosk for at veksle den. Hun standsede ham.

”Warren, du kan godt lade mig spilde 15 cents.”

Tilbage til elevatoren. Der lød et lille ding og elevatoren var nået til den etage, hvor Warren Buffett skulle af. Han bukkede sig ned og samlede mønten op og vendte sig mod børsmæglerne.

”Begyndelsen på den næste million,” sagde han og gik ud af elevatoren.

Well. Måske var det sådan det foregik. Pyt med om det er sandt. Pointen er sand.

Fordobling og fordobling og fordobling…

Og pointen er, at Warren Buffett aldrig ser penge, som havende den værdi, som de har i nuet. Han ser den værdi, de kan have i fremtiden. Han sætter nutidsværdien sammen med fremtidsværdien. De to værdier bliver et for ham. Hvis en dollar kunne blive til ti dollar, så var de allerede ti dollar i hans øjne. Eller en million dollar. 

Jeg vil foreslå dig at gøre det samme. Hvis du investerer og laver et afkast på 24 pct., så bliver dine penge fordoblet på 3 år. Og tre år efter er de fordoblet igen. Og tre år efter fordoblet igen. Og så videre. 

Hvorfor hedder biografien om Warren Buffett Snowball (snebold)? Fordi penge for Warren Buffett er ligesom en snebold, der triller ned af en bakke og bliver til en kæmpemæssig snebold. Og hvis du lader den rulle bliver den bare større og større i det uendelige.

Lad os regne lidt på de 24 pct. Det er tæt på Warren Buffetts årlige afkast, og nemt at regne med, fordi det fordobles hvert tredje år.

På tre år er de 1.000 kr. blevet til 2.000. På seks år til 4.000 kr. På ni år til 8.000. På 12 år til 16.000. På 15 år til 32.000 kr. På 18 år til 68.000 kr. På 21 år til 136.000. På 24 år til 272.000 kr. På 27 år til 544.000 kr. På 30 år til 1,8 mio. kr.

Så hvor meget er 1.000 kr.?

Begyndelsen på din næste million.

Rigtigt!

Du kan læse mere om Warren Buffetts måde at tænke om penge i e-bogen Bliv Fri. Den er næsten gratis. Den koster kun din e-mail. Download den her.  

Aktiesparekonto – ja eller nej?

Aktiesparekonto – ja eller nej?

Fra 2019 kan du sætte 50.000 kr. ind på en aktiesparekonto.

Er det en god ide at benytte sig af ordningen?

Svaret er ja.  

Den helt korte forklaring er, at skatten på aktiesparekontoen er lavere.

Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler.

Skatten på aktieindkomst er høj i Danmark, og det ville være dumt ikke at udnytte mulighederne for at betale lidt lavere skat af afkastet.

Hvorfor er aktiesparekontoen så udskældt?

Det er fordi, at den er beskattet ved hjælp af lagerprincippet.

Det betyder, at du betaler skat, uanset om du har solgt papiret eller ej. Du betaler ud fra, hvad du har på lager.

Det er egentligt et lidt underligt princip. Det svarer vel til, at en virksomhed skulle betale moms baseret på, hvad den havde af varer på lageret, men uden at den havde fået solgt dem endnu.  Det er der mange, der ikke bryder sig om.

I almindelige frie midler betaler du først skat, når du realiserer gevinsten, dvs sælger aktien. For dig betyder det helt konkret, at hvis din aktie på aktiesparekontoen stiger i værdi, så betaler du skat – også selvom du ikke har solgt papiret.

Hvis aktien er faldet i værdi, så bliver det til gengæld også trukket fra.

Er det så slemt?

Nej, egentlig ikke. Det kan være lidt irriterende, hvis du skal til at sælge nogle af aktierne for at få råd til at betale skatten. Det har jeg selv været ude for i min ratepension, som også er beskattet efter det såkaldte lagerprincip.

Man kan også godt argumentere for, at den hakker spidsen af effekten af renters rente. Men jeg synes, at den lave skattesats gør op for denne ulempe. 

I stedet for at skælde lagerbeskatningen ud, så ville jeg se aktiesparekontoen som en mulighed.

En lagerbeskatning kan også være en befrielse, fordi du ikke behøver at tage hensyn til et skattesmæk, når du overvejer at sælge aktien.

Jeg hører tit om folk, der ikke vil sælge bestemte aktier, selvom timingen er god, fordi de skal betale 42 pct. i skat af gevinsten.

Er du typen, der bliver bange for at agere på gode muligheder og sælge dine aktier igen, fordi beskatningen bremser dig, så kan det faktisk være, at du vil finde princippet med lagerbeskatning befriende.

Du kan også bruge det en smule strategisk. Du kan vælge at bruge aktiesparekontoen til den type aktier, som du regner med at handle lidt mere med.

I frie midler kan du så investere i de aktier og virksomheder, som du regner med at holde fast i over mange år.

Hvordan skal du prioritere?

Hvordan skal du så forholde dig til aktiesparekontoen og andre muligheder, f.eks. børneopsparing og pensionsopsparinger? Mange bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal vælge.

Vælg det hele, hvis du kan. Fyld først op der, hvor der er de største skattegevinster. Du kan prioritere således:

1. Børneopsparingen (hvis du har børn)

Den er skattefri. Du kan indsætte 6.000 kr. på den om året, indtil du har nået 72.000 (uden at regne afkast med). Sæt den med så sen udbetaling som muligt, så du og dit barn får mest gavn af den.

2. Aldersopsparing

Du kan indbetale 5.300 kr. om året indtil fem år før din folkepensionsalder (så kan du indbetale mere). Du betaler 15,3 pct. i skat efter lagerbeskatningsprincippet. Der er ingen fradrag, når du indbetaler, men til gengæld heller ingen skat, når du får den udbetalt, og ingen modregning i andre ydelser (som Folkepensionen). Husk, at du også kan oprette en aldersopsparing til dit barn. 

3. Aktiesparekontoen

Som nævnt: 17 pct. beskatning efter lagerbeskatningsprincippet, og du kan i år indbetale 50.000.

Der er tale om, at man vil kunne indbetale med 50.000 yderligere til næste år og nogle år fremover. Men det skal først besluttes endeligt, så vi må vente og se.

4. Ratepension (kun hvis du betaler topskat)

Her får du fradrag, når du indbetaler, men det giver mest mening, hvis du betaler topskat. Du betaler løbene 15,3 pct. efter lagerbeskatningsprincip, og du betaler også skat, når den bliver udbetalt. Du kan i 2019 indbetale 55.900 kr. 

5. Frie midler

Det er klart den dyreste måde, men den har også sine fordele.

Her betaler du 27 pct. af de første 54.000 kr. (2019) og alt afkast derover bliver beskattet med 42 pct. Men du betaler først skat, når du sælger papiret.

Den store fordel er, at du har friheden til at bestemme over disse midler.

Børnepenge er bundet til barnet, og pensionerne er bundet op på en vis alder.

Skal du f.eks. have din ratepension udbetalt før tid, skal du udbetale en strafafgift på 60 pct. til staten.

Skal du have udbetalt aldersopsparingen før tid, skal du betale en strafafgift på 20 pct.

Du har egentlig også friheden i aktiesparekontoen. Der kan du også sælge papiret og trække pengene ud igen, når du vil. 

Vil du læse mere om de forskellige ordninger, som jeg nævner her, så kan jeg anbefale blogindlægget har du husket disse fem lovlige skattefiduser inden årsskiftet?

Skal du i gang med at investere eller blive bedre til det, så husk min gratis e-bog Bliv Fri.