Fem tricks til at møde volatilitet på aktiemarkedet uden panik

Fem tricks til at møde volatilitet på aktiemarkedet uden panik

 Indimellem opstår der noget, som får aktiemarkedet til at blive styret af frygt. 

Når det ukendte sker – om det er krig eller finanskrise – kan det både sætte sig i markedet med dykkende aktiekurser… og som en knude i din egen mave.

Den knude skal du lære at håndtere.

Hvis du vil opnå et godt afkast som aktieinvestor, skal du bekæmpe nogle helt almindelige instinkter, som kan få dig til at reagere i panik.

Aktiemarkedet består af en masse mennesker, der træffer hurtige beslutninger.

Flokken er indimellem drevet af frygt og grådighed, og det får aktier til at falde og stige, selv når det ikke giver mening. 

Når du ser andre reagere med frygt, begynder du også at lede efter en løve. Det er svært at lade være med at reagere på andres frygt, men det kan godt tillæres.

Overordnet set er det vigtigste at du har en strategi, som du holder fast i. Rigtig mange privatpersoner køber aktier af tilfældige årsager. Fordi de lige hører noget. Eller får den anbefalet. 

Du skal kunne tåle, at der vil være perioder, hvor dine aktier står i rødt – uden at du sælger – og du skal kunne klare, at der vil være perioder, hvor aktier stiger kraftigt – uden at du begynder at købe flere aktier.

Hvordan klarer du at stå igennem?

Her er fem ting, du kan gøre: 

1. Sørg for at være finansielt tryg 

Du bør have penge på kontoen og en opsparing til alt det uforudsete.

Du skal have to opsparinger:

  • En til uforudsete udgifter såsom en ny vaskemaskine. Der skal stå omkring 10.000 kr. på en særlig konto til det.
  • Derudover skal du have en sikkerhedsopsparing. Nogle kalder den også en fuck-off-konto, fordi det giver dem mulighed for at sige op, hvis de bliver udsat for noget urimeligt på arbejdspladsen. Du skal som minimum have tre måneders løn eller faste udgifter på din sikkerhedsopsparing.

Nogle tænker, at alle penge straks skal investeres, og at det er ærgerligt at have kontanter stående.

Der er jeg uenig, for din opsparing i kontanter har et meget specifikt formål. Du kan tænke på den som et beløb, der køber dig tryghed og en evne til at stå bedre imod markedsudsving. 

2. Investér ikke for lånte penge  

Du må ikke optage et lån for at investere.

Den fælde har de fleste nok opfanget efter finanskrisen, hvor en generation af bankkunder blev fanget i gældsfælder, fordi banker, som Roskilde Bank, der senere gik konkurs, lokkede kunderne til at tage lån i friværdien til at investere i egen bank. 

Der findes en anden måde at komme i problemer med lånte penge, som er mere usynlig, og som sjældent kræver din aktive rolle.  

Du skal holde øje med, om handelsplatformen automatisk gearer dine investeringer. Nogle lidt komplekse finansielle produkter er gearede – dem skal du undgå.

Nogle handelsplatforme sørger automatisk for, at du kan investere for mere, end du egentlig har på kontoen. Det gælder f.eks. hos Saxo Bank. Det skal du have slået fra. Hvis du er i tvivl om, hvordan din konto er sat op, så ring til dem og spørg dem. 

3. Research dine virksomheder    

Du skal ikke købe aktier i en virksomhed alene på baggrund af, at en tilfældig person har hyldet selskabet i en podcast.

Måske fniser du af det råd, men tro mig, jeg har mødt mange privatinvestorer, som har købt aktier i et selskab alene på baggrund af en sætning sagt i f.eks. Millionærklubben – og som senere har fortrudt det. 

Du skal researche virksomheden og sikre dig, at du forstår, hvad de tjener penge på (og at de tjener penge).

Det betyder, at du skal undersøge deres service eller produkt. Du bliver nødt til at åbne regnskabet og se på, hvor mange penge de tjener. Det kan hjælpe at bruge en tjekliste. Du kan låne min her

Har du allerede researchet din investering, men bliver i tvivl midt i uroen, så hiv din research frem en gang til og gå den igennem. Det kan være en god ide at tage noter om dine investeringsbeslutninger af netop denne årsag.

Husk dig selv på, hvorfor du udvalgte netop dette selskab. Har noget ændret sig fundamentalt for dette selskab?

4. Husk: selv de bedste investorer ser indimellem røde tal

Det er markedets natur, at aktier kører op og ned.

Aktier er påvirkede af alle mulige begivenheder, som egentlig ikke har noget med forretningen at gøre.

Hvis en aktie falder efter, at du har investeret i selskabet, betyder det ikke nødvendigvis, at du har lavet en forkert investering.

Rigmanden Warren Buffett har mange gange investeret i selskaber, hvor aktien faldt yderligere efter, at han havde investeret. 

Da han købte aktier i Washington Post i 1970’erne, faldt aktien efterfølgende en del. Halvandet år efter at oprindeligt havde investeret i avisen, var aktien stadig nede med 25 pct. i forhold til den pris, han havde købt aktier til. 

Det er nok de færreste, der kan holde ud at se på sådan et stort minus gennem så lang tid. Men det kan Warren Buffett.

Han holdt fast og fik et afkast på over 124 procent. Alene det årlige udbytte, som han (gennem sit selskab Berkshire Hathaway) får udbetalt fra Washington Post, overstiger hvert år den oprindelige investering.   

5. Betal en rimelig pris 

Selv den bedste virksomhed kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt aktier i selskabet for dyrt.

Omvendt giver det dig ro, hvis du ved, at du har købt aktier i selskabet billigt.

Da Warren Buffett købte aktier i Washington Post, havde han regnet sig frem til, at aktierne stod til 25 pct. af det, de egentlig var værd. Det er som at betale 25 øre for en krone.

At prisen så faldt til 20 øre for en krone gør jo ikke den oprindelige investering dårligere. Tværtimod er det måske bare et godt tidspunkt at købe mere. 

Du skal betale en rimelig pris for aktier i selskabet i forhold til den indtjening, som selskabet har. Det betyder, at du ikke kan sige, at noget er “billigt” bare fordi aktiekursen er faldet fra et højere niveau – denne basale fejl hører jeg folk begå igen og igen. 

Hvordan ved du, om aktien er billig i forhold til selskabets indtjening?

Det er nogen, du ret hurtigt kan regne på. Du kan lære at bruge Warren Buffetts regnemetode her.

Du kan lære meget mere om at investere i e-bogen Bliv Fri, som kun koster at du indtaster din e-mail-adresse. Du kan downloade den her. Det er det bedste sted at begynde. 

Hvad er forskellen på rig og velstående?

Hvad er forskellen på rig og velstående?

Rig eller velstående?

Måske tror du, at de to ord er synonymer for det samme, men de betyder faktisk ikke det samme. 

Du kan næsten høre det i ordet. Dene ene “står vel”, det gør den anden ikke nødvendigvis. 

Slår man det op i ordbogen, defineres rig netop som en person med “mange penge”, mens velstående defineres som “præget af gode økonomiske forhold.”

Den vakse læser vil høre, at der faktisk ikke er penge involveret i velstående eller noget specielt solidt i rig.

Hvad er forskellen så helt præcis?

1. Rige mennesker har en høj indkomst  

Rige mennesker har mange penge.

Du kan være en topadvokat eller en dygtig kirurg, som får en høj månedlig indkomst, men som samtidig har en høj gæld, og som bruger flere penge, end der kommer ind.

En person kan sagtens være rig, men forgældet til over skorstenen.

Man taler f.eks. om rige popstjerner, men mange af dem går konkurs, når deres success er dermed deres indkomst daler.

Måske vil det også overraske dig, at Warren Buffett – der er en af verdens rigeste – kun har en årsløn på 100.000 dollars, dvs. 650.000 kr. Det er faktisk på niveau med, hvad en dygtig erhvervsjournalist tjener.  

2. Velstående mennesker har mange aktiver

Hvad betyder det at have gode økonomiske forhold?

Det er ikke gode forhold, hvis du skylder flere penge væk, end du har i opsparing eller aktiver.

Det er ikke gode økonomiske forhold, hvis du risikerer at gå fra hus og hjem. 

Gode økonomiske forhold er, når du kan leve af afkastet fra dine investeringer og dermed ikke behøver at arbejde.

Velstående mennesker besidder aktiver, som arbejder for dem. Det kan være aktier, men det kan f.eks. også være udlejningsejendomme eller en forretning.

3. Velstående kan tjene mindre end rige mennesker

Velstående betyder ikke, at du vælter dig i penge.

Hvis en person får en lejeindtægt på 10.000 kr. og kan leve for de penge, så er personen velstående….men ikke nødvendigvis rig. Du vil da ikke kalde en dagpengemodtager rig, vel? (En indtægt på 10.000 kr. svarer til en person på dagpenge). 

Men hvis en person kan leve af afkastet fra tidligere investeringer, så må personen siges at være velstående. 

4. Velstående har mere friheden til vælge    

En velstående person har en stor grad af frihed til at vælge, hvilken livsstil de ønsker.

Der ligger i ordet, at personen er økonomisk uafhængig – eller tæt på at være det. Derfor er personen ikke tvunget til at blive i et job, hvor han eller hun ikke trives. 

En rig person kan sagtens være bundet til et job, som f.eks. supermodel eller hjernekirurg. 

5. Rige mennesker har mange statussymboler

Når vi tænker på de typiske rige mennesker, er der en del ting, som hører med i billedet og livsstilen.

Det kan være en Porsche, store sommerhuse eller en yacht.

For at falde i kategorien rig, gælder det også om at se ud som om, at du har mange penge, og den livsstil er dyr.

Derfor ejer rige menneskere ofte mange dyre ting, som trækkere penge ud af deres økonomi.

Penge fosser i mange tilfælde ud af deres økonomi næsten lige så hurtigt, som de kommer ind.  

6. Velstående mennesker har mere ro i sjælen  

Velstående har ro på økonomien og kan derfor sove roligt om natten, selv når de går igennem en turbulent metode.

Hvorfor det?

Fordi deres økonomi hviler i sig selv.

Der er ikke nogen, der kan komme og rive gulvtæppet væk under dem ved at sige, at de er fyret eller deres kontrakt er opsagt.

En person med en høj indkomst men dyr livsstil går på mere usikker grund.

7. Velstående bruger tid på det, de elsker 

Rige mennesker slaver muligvis i deres dagjob, men velstående mennesker kan vælge, om de vil beholde deres arbejde.

Derfor er der også en højere sandsynlighed for, at de har mere kvalitetstid i deres liv. Der er større sandsynlighed for, at der er flere rejser, oplevelser og kvalitetstid med personer, som de elsker. 

Har de et arbejde, er det et aktivt tilvalg og formentlig noget, der giver glæde eller mening for dem.

Måske har de selv skabt deres job ved at etablere en virksomhed eller en praksis. Måske har de valgt at gøre en hobby til en fuldtidsbeskæftigelse.  

Hvordan bliver du mere velstående? 

Hvis du vil være rig, skal du sørge for at tjene flere penge. Det kræver en lønforhøjelse eller et nyt job. De kræver at andre tager beslutninger, som påvirker dit liv. 

Den gode nyhed er, at det faktisk er nemmere at blive velstående. Det ligger mere inden for dine egen kontrol.

Du skal såmænd bare gøre tre ting:

1. Skær ned for dine udgifter og sørg for, at du bruger færre penge, end du tjener.

2. Sæt opsparingen i aktiver, som f.eks. aktier.

3. Gentag hver måned.

Du kan lære mere om, hvordan du investerer i den bedste type aktiver, nemlig aktier i min e-bog her.

Ti råd til at sætte gode nytårsforsæt

Ti råd til at sætte gode nytårsforsæt

Hvad skete der med dit nytårsforsæt fra sidste år?

Lykkedes det for dig?

De fleste sætter en række nytårsforsæt, som ofte fejler.

Hvorfor? Fordi de ikke får hæftet det op på en større målsætning.

Nytårsforsæt er typisk noget, de vil undgå at gøre… eller et-eller-andet de vil gøre.

De er ofte lidt vagt formuleret og ikke sat ind i en kontekst. De siger sjældent noget om, hvad de specifikt vil opnå i livet. 

Et mål derimod er specifikt og målbart.

Lad os se på forskellen med eksempler:

Et nytårsforsæt kan være “Jeg vil begynde at løbe i det nye år”.

Et mål kan være: “Den 26. september løber jeg Berlin Marathon på under 3,5 timer.”

Du kan også have et mål, der går længere ud i fremtiden, f.eks. at du vil løbe Boston Marathon på under 2 timer og 40 minutter inden fem år (Boston Marathon er et eliteløb, som det er ret svært at få adgang til).

Okay, lad os få sat nogle nytårsforsæt og mål for det nye år.

Her kommer nogle fif:

1. Dit mål skal være specifikt og målbart

Hvad præcist vil du opnå?  

Lad os sige, at du har et nytårsforsæt om, at du vil begynde at investere.

Okay. Godt.

Nu skal du sætte et mål, som svarer til Berlin Marathon. 

Hvad præcist vil du opnå i løbet af året?

Hvad vil du have din investerbare formue til at vokse med?

Når det er sagt, skal du huske på, at der kan være udsving på aktiemarkedet fra år til år.

Når det gælder investering, kan det være bedre at sætte Boston målet op – altså et mål der i hvert fald kigger 5-10 år ud i fremtiden og have et et-årigt mål som dit sekundære delmål.

Hvor stor skal din formue være om 10 år? Vær helt specifik.

For at nå dertil, hvad skal den så gerne vokse med i år? 

2. Vær ambitiøs  

Ambitiøse mål er meget mere fængslende end “fornuftige” mål.

Tillad dig selv at finde din indre Napoleon frem. Om ikke andre så din indre Napoleon Hill.

Det er manden bag Law of Attraction, altså ideen om, at du får det, som du fokuserer på. Napoleon Hill siger, at store mål er som et stort bål, mens middelmådige mål er små bål.

Der er ikke meget saft og kraft fra små mål og små bål.

Der er meget stor forskel på at “ville løbe i det ny år” og ville løbe Berlin Marathon på under 3,5 timer.

Hvad lyder frækkest? Hvilken energi vækker de to forskellige mål?    

3. Byg en strategi   

For at nå derhen hvor du kan løbe et marathon, bliver du nødt til at gøre noget specifikt og gøre det jævnligt. 

Hvis målet er at løbe Berlin Marathon om 270 dage, så ved du godt, at du ikke bare kan dukke op den 26. september og gennemføre uden at have trænet – i hvert fald ikke uden skader.

Din strategi kan være at løbe New York Road Runners træningsplan 5 dage om ugen med en lang dag, to intervalløb, to rolige løb og to dage med pause. Du laver en kalender og plotter ind, hvornår og hvor meget du skal løbe, så du på forhånd ved hvad du skal gøre.

Det samme med investering.

Du skal være konsistent. Du skal have en strategi. Du kan ikke bare banke på Facebook’s vandrør og forvente “great success,” som Borat ville sige.

Hvor meget vil du investere? Hvor meget lægger du til side hver måned? Hvad præcist vil du gøre? 

Vil du investere i fonde? Hvilken slags fonde? Passive eller aktive? Danske eller udenlandske?

Vil du investere i virksomheder? Okay, ud fra hvilke kriterier vil du udvælge dem og trykke på købsknappen?

4. Sæt delmål    

Før du løber Berlin Marathon, kan det være en god ide at løbe et halvmarathon. Få lidt erfaring. Måle din tid. Måske også et konkurrenceløb på 5 kilometer og et på 10 kilometer.

Det ville jeg gøre. 

Det hjælper dig med at holde styr på, om du er på rette vej.

Du skal også sætte dig nogle finansielle delmål og følge op på dem. 

Når det gælder dine penge, kan det være en god ide at gøre status hvert kvartal.

Kig på, hvordan penge flyder ind og ud af din økonomi.

Får du lagt penge til side, som du havde planlagt? Får du investeret? Vokser pengene?

Sæt nogle mål op på forhånd, så du ved, hvor du gerne skulle være nået til efter 3 måneder, 6 måneder og ni måneder.  

5. Forpligt dig   

Jeg har prøvet det flere gange.

Jeg opnår først noget, når jeg er helt besluttet på det. Når jeg vil gøre ALT for at lykkes. Er der en lille smule tvivl, så kommer det ikke til at ske.  

Lad mig komme med nogle eksempler.

Jeg holdt op med at ryge for 13 år siden.

Jeg holdt 100 pct. op og har ikke så meget som overvejet at ryge igen.

Jeg ved præcist, hvornår jeg stoppede, fordi det var en skelsættende beslutning om ALDRIG nogensinde at begynde igen, om der så var nogle, der satte en pistol mod min tinding.

Jeg var holdt op før, men de andre gange var det halvhjertet og varede kun indtil den næste gode fest. 

Det samme med den her blog, som du læser.

Jeg gik først i gang med en ide om, at jeg ville blogge, når jeg var inspireret og havde lyst – som en slags hobby. Det første halve år havde jeg 160 følgere, og de var alle sammen venner, eks-kærester, tidligere svigermødre, nysgerrige kolleger og gamle skolekammerater.

Jeg brokkede mig over, at det ikke rykkede. Jeg havde ingen læsere. Det voksede ikke.

Det var ikke før, at jeg virkelig forpligtede mig til bloggen, at den begyndte at vokse.

Det krævede, at jeg blev fanden-i-voldsk og besluttede mig for at skrive et blogindlæg hver uge uanset, hvad der skete, og uanset hvor uinspireret jeg følte mig.

Jeg har siden, da sendt et blogindlæg eller en mail ud en gang om ugen. To år senere havde bloggen over 10.000 følgere. Det virkede at forpligte sig. 

Hvad kan du 100 pct. forpligte dig til at gøre uanset hvad? 

6. Dit mål skal hæftes op på et formål 

Dit mål skal hæftes op på noget større, som giver mening.

Det skal have et formål. 

Du skal ikke bare løbe for at løbe eller investere for at investere. Det er spild af tid.

Det skal knyttes op på et livsmål. Hvorfor vil du løbe? For at holde dig sund og vital og leve længe for dine børn?

Hvorfor vil du investere? Mange svarer “for at få et godt afkast” – men det svarer til at sige, at du vil løbe for at blive hurtig.

Et godt afkast er intet værd, hvis du ikke har et formål.

Hvorfor vil du investere? Spørg dig selv.

Er det for at blive økonomisk uafhængig? For at få flere muligheder? For at undgå økonomisk stress? For at sikre dine børn? For at komme på en jordomrejse? For at få råd til et hus senere hen? For at genopbygge dødsstjernen?

Beslut dig for det større formål. 

7. Visualiser din succes

Du skal se dig selv opnå dine mål. Mærk adrenalinen, når du løber over målstregen. Smag sveden der drypper ned fra panden. 

Er dit mål at investere for at blive tocifret millionær, der kan vælge og vrage mellem bolig og job, så se dig selv bo i dit drømmehus og foretage dig de ting, som du gerne vil opnå.

Se også gerne noget konkret, som er sket ved slutningen af 2021.

Hvordan vil det føles at komme i hus med dit mål for 2021?

Hvad vil det gøre ved dig at vide, at du har fået et godt afkast og fået plantet gode rødder i vidunderlige virksomheder? At intet kan slå dig ud økonomisk nu? 

Føl sejren allerede nu.

8. Sæt et skræmmebillede op  

Hvad sker der, hvis du ikke ændrer adfærd?

Du bliver nødt til at indse og forstå med hele din krop, at inaktivitet også er et valg.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang med at løbe? Hvad er farerne? Smør godt på. Du udvikler bildæk om maven. Du får sukkersyge. Du dør 15 år før tid (i forhold til den løbende udgave af dig).

Det samme med investeringer.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang?

Jeg bruger selv et skræmmebillede af en fattig pensionist, fordi sådan en har jeg været tæt på: min mor havde intet andet end folkepensionen de sidste mange år af hendes liv, og det begrænsede hende voldsomt. 

Smør godt på.

Hvad betyder det, hvis du fejler ved ikke at investere?

Måske har du ikke råd til at give dine fremtidige børnebørn det, som de ønsker sig i julegave. Måske kan du ikke invitere din familie på ferie. Måske er du en dårlig gående pensionist, som ikke har råd til at tage en taxa. Måske bliver du isoleret af pengemangel.

Se konsekvenserne af din mulige inaktivitet og beslut dig for, at du ikke er sådan en. 

9. Søg viden

Hvis du skal gøre dig klar til at løbe Berlin Marathon til efteråret, kan det være en god ide at få fat på nogle løbeprogrammer, og læse nogle løbebøger – endda måske få dig en coach.

Du kan læse blogindlæg, læse bøger og være på investeringskursus. Husk på, når vi begynder på noget nyt, så er det en ændring i din livsstil. Du har brug for hjælp for at holde fast i den.

Første skridt hos mig er at downloade min e-bog Bliv Fri, som fortæller dig om min investeringsstrategi. Du kan downloade den her.

Andet skridt er at være med på et af mine webinarer, som jeg afholder et par gange om året. Næste skridt er at melde dig til Value Investor Akademiet, som jeg lancerer to gange om året.  

10. Få holdkammerater

Du skal søge holdkammerater, få inspiration og gode råd og opbygge et netværk, der kan holde dig fast, forstærke de nye vaner og bygge fæstning om dit nye livssyn.

Hos Penge og Frihed kan du være med i en gratis Facebook gruppe her

For at lære mere om at investere, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

 

Fem strategier til at komme igennem endnu en vinter med corona

Fem strategier til at komme igennem endnu en vinter med corona

Sidste år på denne tid lukkede Danmark ned – igen.

Ingen julefester, ingen teater, ingen kram, ingen skole.

Jeg sad alene derhjemme med mine børn juleaften og nytårsaften.

På et tidspunkt tænkte jeg:

“Det her vil jeg ALDRIG gå igennem igen.”

Hvad mente jeg egentlig med det? Det vidste jeg ikke helt selv.

Jeg kan jo ikke styre epidemiens udvikling eller regeringens nedlukninger.

Så kom den næste sætning:

“Til næste år ser mit liv helt anderledes ud.”

Men hvordan anderledes?

Jeg måtte gå igennem mit liv detalje for detalje og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Jeg måtte beslutte mig for, hvad jeg ville ændre, og hvad jeg ikke ville ændre. Det blev et sten-vender projekt, som fik mig igennem vinteren.

I dag – et år senere – kommer vi til at gå igennem endnu en omgang med lukket skole og forskellige typer restriktioner, men mit liv ser faktisk helt anderledes ud.

Vi er gået fra at bo i en lejlighed på Nørrebro til at bo i et hus i Cascais i Portugal.

Min forretning er en helt anden. Jeg bruger tiden anderledes og har tidoblet min omsætning. 

De forandringer var jeg ikke gået igennem, hvis den anden lockdown ikke rystede mig. 

Jeg kan helt ærligt sige, at mit liv er blevet radikalt forandret på grund af corona-nedlukningen sidste år. Det er lige før, at jeg glæder mig til næste omgang lockdown, for hvis jeg går ind i det med samme attitude af, at jeg vil have noget ud af det, så vil det endnu engang revolutionere mit liv.

Men hvordan? Hvordan vender du det til noget godt? 

I det her blogindlæg vil jeg give dig fem strategier til at komme igennem endnu en omgang corona. 

1. Accepter at lidelse er en del af livet 

Nogle gange kan vi godt gå rundt med en barnlig følelse af, at det hele burde være nemt. At livet burde være en lang Instagram-værdig fest.

Vi kan måske blive lullet ind i en tro om, at andre vågner op med det perfekte hår om morgenen og går fra højdepunkt til højdepunkt.

Med den indstilling bliver vi frygtelig skuffede over en nedlukning (og endnu en og endnu en), fordi det ikke matcher vores lidt forkælede indstilling og ubevidste krav til livet. 

Det hjælper at acceptere, at livet er en blanding af lidt af det hele. Vi har alle sammen gode og dårlige dage. Vi har alle sammen noget, som er svært. Der kommer solskin, og der kommer regn. 

Det er ofte gennem den svære periode, at vi forandrer og udvikler os. En svær periode kan faktisk være en stor gave.

Når vi accepterer, at lidelse er en indbygget del af livet, bliver det meget nemmere for os at bære det. Det er faktisk altafgørende. 

 2. Vær klar over dit formål 

Hvorfor er du her? Hvad skal du bidrage med?

Psykologen Victor Frankl beskriver i “Man’s Search for Meaning”, hvordan nogle fanger i koncentrationslejrene klarede sig igennem, mens andre sank som sten.

Indimellem fik fangerne cigaretter som betaling. Cigaretterne kunne byttes til mad, som kunne sikre endnu 14 dages overlevelse. Han kiggede med forundring på de fanger, der valgte at ryge en cigaret. Han vidste, at de havde givet op og ikke ville leve længe. De prioriterede et øjebliks nydelse over overlevelse. Ganske rigtigt, de døde altid kort tid efter.

Hvorfor giver nogen op? Fordi de ikke længere kan se meningen med det. Hvorfor mister de følelsen af, at livet har en mening, mens andre beholder følelsen – selv under de mest ekstreme forhold?

Mening med livet kommer inde fra os selv og afhænger af, om vi kan se det større billede og se et formål, der er større end os selv.

Mening kan komme fra kærlighed til andre, fra en trosretning eller fra et vigtigt stykke arbejde, som vi bidrager til.

Der er ingen tvivl om, at der kommer stor “mening” med det hele, hvis du har et formål, som driver dig frem. Det kan bære dig igennem svære tider. 

3. Vælg din attitude

Jeg læste forleden et blogindlæg om en nybagt fars reaktion i det øjeblik det gik op for ham, at hans nyfødte søn havde Downing Syndrom.

Konen havde lige født, og barnet var helt stille. Lægerne var også stille. Et øjeblik var han bange for, at barnet var dødfødt.

Da han gik hen for at kigge på barnet, så han de skæve øjne og kendte svaret. I et splitsekund opdagede han, at han kunne vælge mellem tvivl og frygt …eller kærlighed. Han kunne vælge at spekulere over, hvordan de skulle klare det, hvordan de skulle betale udgifterne, hvordan familien ville reagere… eller han kunne vælge at give sig hen i kærlighed til barnet uanset hvad.

Det er sådan en fin pointe, at vi altid har et valg, men vi glemmer, at vi kan vælge, om vi vil have en negativ reaktion eller hvile i det. 

Du behøver ikke at blive nedslået over de begrænsninger, som nedlukningen medfører. Det er sikkert irriterende at læse, hvis du har en negativ reaktion. Men spørg dig selv et øjeblik, om det ikke er rigtigt. Lad der komme en åbning, så du kan finde andre reaktioner.

4. Find en rytme og gode daglige vaner 

Gode daglige vaner kan bære os igennem meget.

Jeg husker rytmen fra den første lockdown, hvor jeg var hjemme med to små børn og skulle arbejde mig igennem det.

Om morgenen gik vi ud og ned til bageren.

Med to små børn (de var 3 og 6 år på det tidspunkt) er det et helt eventyr i sig selv. Derefter satte jeg en film må, så jeg kunne arbejde lidt. Så fik vi frokost. Så kom en venindes teenagebørn forbi for at passe børnene i gården i to timer. Jeg løb en kort tur og arbejdede lidt mere.

Om eftermiddagen havde vi et kreativt projekt: Modellervoks, perleplader, folde, tegne og klippe-klistre. Derefter skulle der laves aftensmad. Om aftenen når de sov, arbejdede jeg igen. 

Hvis du ikke har børn, vil du helt sikkert have nogle andre rutiner og vaner.

Hvad du end beslutter dig for, skal du som minimum have de her tre elementer:

1. Lys, frisk luft og motion. En gåtur er nok.

2. Social kontakt. Det kan også være et zoom-møde eller en telefonopringning.

3. Noget voksenarbejde eller en interesse, der giver mening.

Det sidste kommer vi til nu….

5. Find et projekt som du kan gå op i 

Der kommer i den nærmeste tid til at være en masse ting, som vi ikke kan gøre. Men der er stadig en masse, som du kan gøre.

Det er kun de ydre ting, som Mette Frederiksen og hendes team kan sætte begrænsninger på.

Der er ingen begrænsning på, hvad du kan lære og skabe i dit hjem.

Jeg vil foreslå, at du finder noget, som du kan gå op i den her tid. Hvad præcist det er, betyder ikke så meget.

  • Det kan være, at du vil lære italiensk online.
  • Det kan være, at du vil læse alle Shakespeares værker.
  • Det kan være, at du vil lære at strikke.
  • Eller det kan være, at du vil lære at investere.

Jeg foreslår selvfølgelig det sidste, for mit formål er at lære dig at investere i aktier på en måde, så du kan blive økonomisk uafhængig.

Hvis det sidste er det projekt, som du vælger, så har jeg gode nyheder til dig.

Jeg lancerer snart det næste hold på Value Investor Akademiet, som begynder i starten af januar.  Startskuddet til tilmelding bliver et nyt live webinar mellem jul og nytår. 

Du kan allerede melde dig til webinaret i dag. Du kan finde det her.

Hvis du allerede har været på webinaret, og ved, at du gerne vil på det næste Value Investor Akademi, som begynder i starten januar, så skriv det til mig, så kan du sikre dig en af de første pladser på det nye hold. 

Sådan skaber du ekstrem velstand

Sådan skaber du ekstrem velstand

For nyligt fik jeg lidt af en åbenbaring. 

Det skete, da jeg hørte coachen Bob Proctor tale om de tre pengetyper.

Han deler folk op i M1, M2 og M3’er.

Han taler om dem, der tjener penge ved at give deres tid for at få penge, dvs. dem med et lønjob.

Dem kalder han M1.

Det er 96 pct. af befolkningen, der falder i den kategori. Det er alle de mennesker, der går på arbejde for at få en løn. Det er sygeplejersken, men det er også advokaten, lægen og direktøren. 

Så taler han om dem, der har forstået princippet med passive aktiver, og som får f.eks. købt aktier. Dem kalder han M2.

Hvis du er begyndt at investere i aktier, falder du i M2 og tillykke med det. Du er del af en eksklusiv skare af folk, som kun udgør 3 pct. af befolkningen, ifølge Bob Proctor. 

Men han går et skridt videre til en gruppe, som jeg ikke har hørt om før. M3’erne er den sande elite på pengefronten.

Det er dem, som sætter mange indtægtskilder op. De nøjes ikke med lønindtægt eller aktier.

De har også udlejningsejendomme, en eller flere forretninger og andre passive indtægter som f.eks. bøger eller copyright. Det er som om, at de kører med et program, der hedder “hvor ellers kan jeg tjene penge.” 

Det gik op for mig, at jeg har været fortaler for M2, mens jeg i virkeligheden selv kører på den lille udgave af M3’eren – uden at være bevidst om det. 

Indimellem får jeg et kritisk spørgsmål om, hvorfor jeg sælger kurser og gruppe-coaching forløb, når jeg er økonomisk uafhængig og kan leve af aktier.

Jeg har børstet spørgsmålet af mig med en tanke om, at jeg gør det fordi det er sjovt, og fordi jeg gerne vil bringe min viden ud. Jeg vil gerne hjælpe folk med at blive økonomisk uafhængige.

Nu kan jeg se, hvad jeg gør.

Jeg sætter flere indtægtskilder op. 

Men ikke nok med det. Nu, hvor jeg ved, at M3 er vejen frem, vrimler det med ideer til, hvordan jeg kan gå mere i den retning.

Ideen om M3 har rykket ved mine perspektiver og grænser på en måde, hvor jeg kan mærke, at min virksomhed og mit liv er ved at accelerere.

Jeg har tænkt mig at dyrke M3’eren mere, og jeg anbefaler også, at du gør det.

“Men hvordan?” spørger du så nu.

Lad mig være ærlig og sige, at du ikke kommer til at hoppe direkte fra M1 til M3 på kort tid.

Du kommer nok til at gå fra M1 til M2 og langsomt videre til M3’eren trinvist.

Hvis du lige nu er en M1’er, er det mest oplagte at få købt nogle aktier, så du kan blive en M2’er.

Det er et kæmpe skridt og en klar forbedring at blive en M2’er. Det er stadig min holdning, at aktier er en genial måde at få en passiv indkomst.

Hvordan finder du andre indtægtskilder end aktier?

1. Udvid inden for dine nuværende kompetencer

Først skal du se, om du kan tænke på nye indtægtskilder som lægger op af din nuværende profession.

Hvis du feks. er journalist, som jeg var, er det oplagt at undersøge, om der er nogle muligheder for at være ordstyrer på en konference eller tjene ekstra penge på andre fritidsjob som journalist.

Måske er der mulighed for at freelance lidt ved siden af, hvis din arbejdsplads tillader det?

Eller skrive en bog? Bøger kan medføre foredrag, som igen er en indtægtskilde. 

2. Brainstorm nye områder

Er der andre områder, hvor du kan tjene penge?

Sæt dig ned og brainstorm og lav et mindmap. Hvad er dine evner? Hvor ligger dine interesser? Har du nogle gamle drømme? Hvad elsker du at beskæftige dig med? Kan der være noget der?

Hvis du f.eks. elsker biler, kunne der så være en hobby og indtægtskilde i at købe gamle biler og sætte dem i stand og sælge dem med fortjeneste?

Kan du begynde at blogge om et område du elsker?

Har du en stor følgerskare på et af de sociale medier, kan du så begynde at tjene penge på den ved at promovere noget? Er der noget, du kan leje ud i en periode? Dit sommerhus måske? 

For hver ide du skriver ned, så lav det om til et mindmap, dvs. du sætter en cirkel rundt om hovedideen, og så tegner ud streger ud til andre cirkler, hvor du skriver flere indtægtskilder.

I begyndelsen vil dine m3-projekter måske være små hobby projekter, men med tiden får du måske en rigtig forretningside, som kan blive større.  

3. Regn på lønsomheden i dine ideer

Når du får de her nye ideer til, hvordan du kan tjene penge, skal du vurdere hvor meget tid, der ligger i det.

Nogle ideer er bedre pengemaskiner end andre.

Hvis du f.eks. kan strikke og beslutter dig for at sælge hjemmestrikkede sokker på et julemarked, så skal du lige overveje timeprisen. Lad os sige, at du kan sælge dem for 150 kr. og de tager 15 timer at strikke, så er det en timepris på under 10 kr., når garnet er trukket fra.  Det er ikke en speciel god brug af din tid, og det er ikke sokkerne, der vil føre til “ekstrem” velstand.

4. Sorter ideerne i passive og aktive kilder

Du skal også sortere ideerne i aktive og passive indtægter.

Aktive er nogle, hvor du hele tiden må levere din arbejdskraft, mens passive er noget, du skal sætte op en gang og så kan det sælges igen og igen.

For at bruge strikke-eksemplet er de strikkede sokker en aktiv indkomst, fordi du skal strikke, før du kan sælge. Men hvis du laver et online strikkekursus eller sælger strikkeopskrifter online, så er det en passiv indtægt, fordi du kun skal sætte det op en gang og derefter kan du sælge den samme vare igen og igen. 

Det er vigtigt, at du får sat nogle passive indtægtskilder op. Det er dem, du skal prioritere. 

Dit første skridt

Et oplagt sted at begynde vil selvfølgelig være aktier i virksomheder, hvis du endnu ikke er begyndt at investere.

Hoppet fra en ren M1 til en M2 betyder trods alt, at du bevæger dig fra 96 pct. af befolkningen til en elite på 3 pct. af befolkningen.

Når du får sat ekstra indtægtskilder op, er det vigtigt, at det ikke ryger ned i forbrug. Du skal sende dine nye indtægter videre i en ny pengemaskine, og det kunne jo helt oplagt være aktier.

Et godt sted at begynde at lære om aktier er ved at læse min e-bog

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Er penge din tjener eller herre?

Er penge din tjener eller herre?

Mange influencere, instagramere og youtubere give tip om, hvordan du sparer penge på tøjvask, frisør, mad og middage og alt muligt andet.

En Youtuber lever af havregryn og tomatsuppe for at spare op og investere og blive økonomisk uafhængig.

En blogger  undgår at tage til fester i roklubben, fordi han synes, det er for dyrt.

En Instagrammer farver sit hår selv, fordi hun vil spare på frisøren.

Nogle diskuterer endda, om de skal fravælge børn, fordi – suk – børn er dyre. 

Fælles for dem alle er, at de lader penge styre deres valg og dermed også deres liv, når det burde være omvendt.

De skulle have det sjovt og møde andre mennesker og nyde livet fuldt ud. De burde lade penge tjene dem til det formål.

I stedet lader de deres valg styre af nogle tal. 

Jeg har længe spekuleret over, hvad problemet egentlig er med den tilgang. Altså udover alt det, som de går glip af. Og udover, at det må sluge meget af deres energi at skulle vende hver 25 øre. 

Jeg har et bud på det.

Hvis penge i den grad bestemmer over så meget i dit liv, er du blevet slave af penge.

Du burde vende det om.

I stedet for at barbere omkostningerne ned og have Onkel Joakims tilgang til tilværelsen, burde du sætte fuld fokus på, hvilken type liv, du gerne vil leve, og så gå efter det – uanset hvad det koster.

Det må blive et mål at tiltrække de penge, der skal til, for at leve det liv, som du ønsker. Ikke skære livet til for at spare sig til de penge, du ønsker.

For vi har jo kun et liv.

Du skal spørge dig selv:

Hvis alt var muligt, hvor vil du så gerne bo, hvad ville du spise og hvad ville du lave? Hvordan ville du leve dit liv?

De personer, der bliver slave af penge, glemmer at spørge sig selv disse fundamentale spørgsmål, før de sætter regnemaskinen til at slette alt. 

Du skal gerne gøre penge til din tjener, ikke din herre.

Du skal sætte store, lidenskabelige mål og så skal du opnå dem.

Det må gerne være mål, som du har svært ved at se, hvordan lykkes, for den slags mål får dig til at vokse som menneske.

Hvis du streger ting fra listen på grund af penge, så lader du penge være din hersker. 

Lad os lige se på, hvornår penge er din tjener og hvornår de er din herre.

Penge er din herre (og du dens slave) hvis: 

  • Du lader pengene afgøre, om du skal stræbe efter noget.
  • Du lader pengene afgøre, hvilket job du skal tage.
  • Du afstår fra at gøre ting, som du holder af, på grund af omkostningerne.
  • Du afstår fra at tage en uddannelse på grund af omkostningerne.
  • Du kigger på prisen, før du kigger på varen.
  • Du undgår at diskutere det finansielle med folk i dit liv. 
  • Du kommer i konflikt med folk i dit liv om penge.
  • Du løber tør for penge sidst på måneden.
  • Du bruger flere penge, end du tjener.
  • Du gemmer dig bag døren, når Dansk Flygtningehjælp har landsindsamling.
  • Du bekymrer dig om penge, og hvis dine investeringer (eller mangel på samme) kan holde dig vågen om natten. 

Penge er din tjener (og du dens herre) hvis:

  • Du forstår, hvor stor magt du selv har til at skabe dit liv…inklusiv din indkomst og din formue. 
  • Du får penge til at arbejde for dig og ikke omvendt. 
  • Du bruger penge til at støtte din personlige vækst, udvikling og udfoldelse.
  • Du lader penge cirkulere, fordi du forstår, at det, som du sender ud, kommer tilbage. 
  • Du har en følelse af, at du nok skal have penge nok til at skabe det liv, som du ønsker.
  • Du har ikke valgt job eller karriere ud fra, hvor meget du kan tjene.
  • Du bruger tid på at tænke på, hvad du vil skabe i den næste fase af dit liv.
  • Du forstår, at du kan bruge penge til at hjælpe dig hen på det næste niveau.

Sådan kommer du videre

Hvordan havde du det, da du læste eksemplerne igennem? Ramte nogle af dem dig et ømt sted?

Så er det måske på tide at tage dit forhold til penge op til revision. 

Du skal have mere fokus på at øge din indkomst – og gerne fra flere kilder – end på at spare.

Penge er altid i gang. De har ingen landegrænser, intet søvnbehov og ingen sprogbarrierer.

Penge får de ting, som du ønsker hen til dig.

Det handler om at sætte kæmpestore og ambitiøse mål og opnå dem – uanset hvilke tal der følger med. 

Husk altid at spørge dig selv, om du ønsker det først. Kig derefte på prisskiltet.

Livet gælder ikke om, at vi skal krølle os sammen. Det gælder om, at vi skal folde os ud.

Husk, en enkelt god investering eller forretningside kan skabe et utroligt højt afkast, og det kan være det, som får bolden til at rulle for dig. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI her. Du kan downloade bogen her.