I dag kom jeg til at tænke over, hvor meget løbetræning og aktieinvesteringer har til fælles.

Egentlig er det med at løbe super simpelt. Du skal bare sætte den ene fod foran den anden. Det er en effektiv motionsform, og du kan sikkert tilføje et årti til dit liv, hvis du gør jævnlig løbetræning til en vane.

Men hvorfor er det så, at så få mennesker tager løbeskoene på? Hvorfor går nogle i gang med ivrighed og ender med skader og at give op? Det skyldes en form for ivrighed, utålmodighed og mangel på strategi og en god plan. 

Aktieinvesteringer handler om at komme i gang

Løb har virkelig meget til fælles med aktieinvestering.

Her er tre af de ting, som jeg har lært af at løbetræne – og som jeg mener du kan overføre til investeringer:

1. Løb blot et minut i begyndelsen 

Den første fejl som mange løbere begår, er at de vil for meget for hurtigt.

Når du planlægger din opstart, skal du være varsom i begyndelsen. Sæt for mange kilometer på dine første uger, og du ender med at få en skade og droppe løbetræningen igen.

Når jeg har skulle starte op igen efter skade eller graviditet, har jeg fulgt The New York Roadrunners løbeplan, hvor du i første uge blot løber et minut af gangen med to minutters pause. Næste uge kan du så løbe to minutter af gangen med et minuts pause imellem. 

Et minut. Det er alt, hvad du skal løbe i begyndelsen.

Nogle nybegyndere kaster sig i ivrighed ud i en halv time uafbrudt løb på første tur og kommer tilbage med hjertet i halsen og smerter i knæene.

Lektionen: Du skal begynde i det små med din nye træning. Et minut af gangen. Uden at overanstrenge dig. Det samme gælder inden for aktieinvesteringer. Du skal begynde i det små, indtil du har mere erfaring og føler dig tryg. Jeg kalder det at dyppe tåen i aktien. Du køber blot aktier for 1.000 kr. første gang – eller endda mindre hvis 1.000 kr føles som for stort et sats.

2. Læg ud med et roligt tempo

Det kan også være, at du begynder med for hurtigt tempo i et specifik konkurrenceløb og må stoppe halvvejs pga smerter i knæet eller krampe i benet.

Det er så vigtigt at begynde roligt og modereret.

Jeg har tidligere løbet marathon, og det krævede stor selvdisciplin at sætte fra roligt, fordi i begyndelsen er du hyper og vil gerne være i spidsen af flokken. Men det er dem, der starter roligt ud, som når målstregen.

Sådan er det altid.

Lektion: Det samme gælder inden for aktier. Du skal gå efter et rimeligt afkast – ikke noget der lyder for fantastisk. De investorer der tænker, at de lige skal fordoble formuen på et par måneder, ender med at brænde sig på meme-aktier, krypto og fikumdik – og måske endda for lånte penge. Gå i stedet efter et stabilt årligt afkast i dine aktieinvesteringer på 10-15 pct. 

3. Renters rente er ren magi 

Vi taler meget om renters rente. Einstein har kaldt det verdens 8. vidunder. Hvorfor dog det?

Før du rigtig ser et konkret eksempel på, hvad det betyder, forstår du nok ikke, hvor fantastisk det egentlig er. Den første gang jeg fik øjnene op for renters rente var faktisk i min løbetræning. 

Inden for motionsløb er der en grundregel om, at du ikke må øge antallet af de ugentlige kilometer med mere end 10 pct. pr. uge.

Når du træner op til et større løb, føles det i begyndelsen som om, at du slet ikke løber og ikke kommer nogle vegne.

Det føles som om, at du ALDRIG kommer til at løbe et marathon. Du vil jo gerne op og løbe 30 km. på et enkelt løb og løbe 5 gange om ugen. 

Det føles som at gå med for kort snor kun at løbe fem km. af gangen. 

Men se lige, hvad der sker over tid, hvis du hver uge lægger 10 pct. til.

Lad os sige, at du lægger ud med at løbe 30 km. spredt ud over ugen. Det er ca. der, jeg bygger op fra. Det er omkring 5 km. fem gange om ugen.

De første mange uger lægger du blot 3-4 km. til om ugen. 

Uge 1: 30 km. Uge 2: 33 km. Uge 3: 36 og uge 4: 40 osv. 

Allerede i uge 9 lægger du syv kilometer til 64 til 71 km.

I uge 20 lægger du over 20 kilometer til om ugen. Jamen, halløj. Det er jo næsten mere, end du startede med at kunne løbe om ugen. Du går fra 202 til 222 km. om ugen.

Hver gang jeg tager hul på ny løbetræning undrer det mig, hvor langsomt det føles i begyndelsen – og hvor vildt udviklen er efter 4-5 måneder. 

Lektion: Det er magien ved renters rente. Det vil føles langsom i begyndelsen – men med jævnt tempo og stabilt afkast vil det virkelig tage fart efter noget tid. Det er sneboldseffekten. Det vigtigste er ikke at tabe penge og blive sat bagud – som selvfølgelig i løbetræningens verden ville svare til at få en skade og skulle starte forfra.

Hav en løbeplan og coach

Det er fint at løbe fem km. et par gange om ugen alene. Det har jeg gjort i lange perioder, og det er solid motion. Men får du lyst til at forbedre din indsat, så skal du til at have en plan for, hvordan du vil træne op til dit løb.

Det kan betale sig at investere i et par løbebøger, gå til holdløb og måske endda hyre en træner.

Det vigtigste er, at du får den viden, som du skal bruge, så du ikke laver fejl og får løbeskader ved f.eks. at sætte for mange km. på for hurtigt.

Det samme inden for aktieinvesteringer. Viden gør dig til en bedre investor. Vælg en strategi, lav en plan og følg den – og få gerne hjælp.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om min strategi som value investor. Du kan downloade den her.

Når Michael Burry træder helt ud af aktiemarkedet, spærrer folk øjnene op. 

Michael Burry var ham, der blev berømt for at have forudsagt finanskrisen i filmen The Big Short, som var baseret på historiske begivenheder.

I løbet af det seneste kvartal har han solgt alle aktier i hans hedgefund Scion Asset Managements. Han har solgt alle aktier i Facebook (Meta), Google, Nextstar, Booking Holdings, Sportsman Warehouse, Bristyl-Meyers Squibb, Cigna, Ovintiv og Stellantis.

Tilbage var kun en lille beholdning af the Geo Group – men før du løber ud og køber aktier i denne REIT, skal du overveje om det ikke skyldes, at han ikke nåede at sælge den før skæringsdatoen for at rapportere køb og salg af aktier til myndighederne. 

Michael Burry er en genert mand, som holder sig væk fra rampelyset.

Men han har en Twitterkonto, hvor han meddeler sine holdninger meget tydeligt – og få minutter efter sletter det igen. 

Her er, hvad han har sagt om markedet. Jeg har forkortet lidt i hans tweet, for at få pointen frem (han bruger tit svære ord og kryptiske vendinger, som kan forvirre mere end det tjener læseren). Du kan finde hans twitter konto her, og en anden konto som samler op på hans tweets her. 

1. Der kommer et crash

Michael Burry’s tweets er ofte lidt vage og dobbelttydige, men der er ingen tvivl om, at han advarer mod et kommende crash. Han siger, at det fald som vi har set indtil videre kun er begyndelsen på noget vildere. 

Hvad siger han helt præcist? Her kommer nogle af hans tweets’ og så kan du evt. selv dømme.

“Vi har ikke ramt bunden endnu. Hold øje med konkurser og kig derefter efter bunden. To rum spac konkurser er langt fra nok. ” (d. 7. september 2022)

“Krypto crash – Tjek

Meme Crash – Tjek

Spac crash – Tjek

Inflation – TJek

2000 – Tjek 

2008 – Tjek

2022 – Tjek” (skrevet d. 6 september 2022)

“Dog bliver jeg ved med at spørge, hvornår crash” (31/8) – skrevet med et screen dump af en graf der viser, hvor meget aktierne er faldet. 

“Nasdaq er i et bull marked, fordi det er 20 pct. oppe fra bunden? Hvem opfinder den slags. Efter 2000 gjorde Nasdaq det syv gange, mens det faldt 78 pct. mod sin bund i 2002” (d. 11 august 2022)

“Stik imod hvad internettet og twitter tror, findes der eksempler på bear markeder, der gik 50 pct. op og derefter gik mod lavere lav” (herefter skriver han en række datoer, bl.a. 1930. (d. 15. august 2022)

“Folk siger, at jeg ikke advarede sidste gang. Det gjorde jeg, men ingen lyttede.  Så jeg advarer denne gang. Stadig, ingen lytter. Men jeg vil have bevis for, at jeg advarede. ” (feb. 2021)

“Folk spørger mig altid, hvad der sker på markedet. Det er simpelt. Dette er den største boble af alle tider.” (juni 15, 2021)

2. Inflationen er slem – og det bliver værre endnu

Inflationen er slem, den går mest ud over de fattige – og det kommer til at blive værre. Han påpeger, at inflationen kommer og går som bølger, mens den bevæger sig i mod et højere niveau. Han mener ikke, at den amerikanske nationalbank (the fed) er rigtig forpligtet til at bekæmpe inflationen.

Her kommer nogle af de vigtigste citater:

“Inflation er den værste slags regressive skat. Prisen på mad herhjemme er aldrig før steget så meget så hurtigt.” (skrevet d. 13 september med et statistisk screen dump)

“Inflationen kommer med midlertidige toppe (…)  Den opløser sig, narrer folk og kommer tilbage.” (Skrevet d. 6 september med historisk data for, hvordan inflation har bevæget sig.)

“Du må forstå, at inflation altid bevæger sig med midlertidige toppe, og det er aldrig bare en top.” (d. 26 august 2022)

“En inflations-cyklus varer generelt set år.” (d. 26 august)

“Nationalbanken har ingen intention om at bekæmpe inflationen.” (14 april 2022)

3. Krypto vil falde mere

Da Bitcoin krydsede 60.000 dollar i værdi, begyndte han at twitte om at shorte kryptoen.

Han spurgte ganske enkelt “hvordan shorter man bitcoin”, hvorefter han slettede hele sin Twitterkonto. Jeg kan forestille mig, at han er blevet mødt med lidt af en Twitterstorm fra hans million følgere.

Han har skrevet bl.a. dette:

“Jeg hader ikke Bitcoin. Men på lang sigt er fremtiden usikker for en decentral krypto i en verden af legaliseret voldelige og hjerteløse centrale regeringer med livsblods interesse i at have monopol på valuta. På kort sigt er alt muligt – og derfor shorter jeg ikke krypto.” (d. 20 feb. 2021)

Hans pointe er, at regeringer jo kan ulovliggøre al kryptovaluta. Det kan man ikke argumentere imod. Det er den magt, som regeringer har. 

Han har også tweetet om, at de lovgivende myndigheder slet ikke forstår krypto – lidt på samme måde som de ikke forstod, hvad der skete før finanskrisen. 

Hvad siger Michael Burry ellers?

Michael Burry har en holdning til stort set alt. Her er et par andre af hans kæpheste:

• Vi gør ikke nok for miljøet.
• Lockdown under pandemien havde alt for store sociale konsekvenser.
• Der er racisme på universiteterne – især når du ser på, hvem der får adgang.
• Private fængsler skaber flere fanger på grund af det økonomiske incitament i at få forretningen til at vokse.
• Trump er en løgner (“still fake. Always fake.”)
• Den amerikanske nationalbank The Fed er helt galt på den (mange forskellige tweets).

Hvad kan du bruge det til?

Michael Burry er en virkelig dygtig mand til at læse data – muligvis fordi han har Asperger og ser verden gennem andre briller (og et glasøje).

Han kan være lidt ekstrem i sine udtalelser. Enten er han denne gang gal på den – eller også er en meget tidlig på den?

Under finanskrisen var han mange år forud med sine forudsigelser. Han har advaret mod et gigantisk crash i omkring fem år, så folk er holdt op med at lytte til ham, ligesom i historien om drengen, der bliver ved med at råbe ulv. 

Vil du forstå hvordan han ser verden, kan du læse min introduktion til value investering i min e-bog Bliv Fri. 

Det drejer sig i høj grad om at holde op med bare at følge markedet og forholde sig kritisk til den data som både virksomheder og økonomien forærer os.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Nogle kalder det diversificering. Andre kalder det at sprede risikoen. 

Rigtig mange tror, at du skal have aktier i mange forskellige fonde og selskaber for at sprede risiko i din portefølje. Jeg hører om folk, der ejer MANGE fonde (f.eks. etf’er), fordi de gerne vil sikre sig, at de har så lidt risiko i markedet som muligt.

Da en fond nemt kan have 500 selskaber (f.eks. indeksfonde der spejler S&P 500) i sig, så ender det med, at de bliver medejere af tusindvis af selskaber. Nogle ender endda med at eje næsten hele markedet.

Det er rent ud sagt fjollet.

Sådan kan du sprede risikoen

Men hvor mange selskaber skal man så eje for at sprede risiko?

Sandheden er, at det slet ikke er så mange, som du tror.

Her kommer noget statistik.*

• Hvis du ejer aktier i to selskaber frem for et, minimerer du din risiko med 46 pct.
• Hvis du ejer aktier i fire selskaber, minimerer du risiko med 72 pct.
• Hvis du ejer aktier i 8 selskaber, minimerer du risiko med 81 pct.
• Hvis du ejer aktier i 16 selskaber, minimerer du med 93 pct.
• Hvis du ejer aktier i 32 selskaber bliver det til 96 pct.
• …og med 500 selskaber bliver det til 99 pct.

Læg mærke til, at det langt fra er en lineær udvikling. Du får et stort hop ved at gå fra en aktie til fire eller otte.

Men derfra er der ikke meget at hente. Du vinder kun seks procentpoint ved at bevæge dig fra 16 selskaber til 500 selskaber. Det giver jo ingen mening at eje aktier i tusindvis af selskaber.  

Hvis du lander et sted mellem 10 og 20 har du rigeligt med spredning.

Faktisk vil jeg sige, at 10 er mere overskueligt for dig end 20, for er du medejer af selskaberne, skal du også have tid og energi i at følge med i udviklingen, så du kan sælge, hvis der sker noget negativt, som at deres konkurrencefordel bliver brudt. 

Som Warren Buffett siger:

“Diversificering er risikominimering for idioter.”

Hans pointe er, at du ikke bare kan sprede dig over mange selskaber og læne dig tilbage.

Der er også risikoen ved, at du får investeret på toppen af markedet, og at hele markedet falder 50-70 pct.

Warren Buffett siger, at den bedste måde at minimere din risiko på er ved at tilegne dig viden om det, som du investerer i.

Hvordan tilegner du dig viden?

For det første skal du holde dig orienteret om, hvad der foregår i samfundet og på aktiemarkedet.

For det andet skal du undersøge de selskaber, som du investerer i.

Du skal kunne besvare nogle spørgsmål om selskabet, før du køber aktier i det. Det kan være godt at have en tjekliste af spørgsmål, som du skal besvare. Du kan downloade min overskuelige 1-sides tjekliste her.

Når du koncentrerer dig om få selskaber, er det selvfølgelig vigtigt, at du har styr på, hvad du har placeret dine penge – og dermed din fremtid i. 

Det kan du lære meget mere om på mit webinar, som jeg afholder d. 15. september kl. 21 og d. 17. september kl. 10 om formiddagen. Du kan tilmelde dig her. 

*De her tal kommer i øvrigt fra første kapital af bogen You Can Be a Stock Market Genius af Joel Greenblatt.

Er der en aktieanalyse på det? Hvad siger analytikerne?

Den slags spørgsmål hører jeg ofte folk spørge, når de overvejer at investere i et selskab.

De fleste har en blind tiltro til analytikerne som eksperter og vil helst tjekke deres bedømmelse af et selskab, før de gør noget på egen hånd. De har samme tiltro til analytikerne, som de har til lægerne med deres børns helbred.

Men aktieanalytikerne er ikke eksperter på samme måde som advokaten eller børnelægen. Aktieanalyser er ikke spådomme. 

Aktieanalyser er et produkt

Aktieanalytikerens arbejde er bundet op på et kommercielt formål i banken.

Mit råd til dig er at undgå at læse aktieanalyser fra de store finanshuse, fordi der er nogle indbyggede fejl i systemet, som gør, at det er svært at stole på dem.

Du skal hellere opbygge en evne til selv at lave din egen analyse på et selskab, før du køber aktier i det.

Det kan du bl.a. lære at gøre ved hjælp af min 1-sides tjekliste her.

Lad os komme til sagen. Hvad er problemet med aktieanalysernes anbefalinger?

Der er fem…

1. Banken tjener penge på handelsgebyrer

Analytikerne er ansat i bankerne. Bankerne tjener naturligvis penge på gebyrerne, som du betaler hver gang du køber eller sælger aktier.

Derfor vil der være en interesse i at få dig til at handle mere aktivt, end du ellers ville gøre. Man kan sige, at analyserne er en appetitvækker, som skal få dig til at være mere aktiv i markedet. 

Derfor skifter analyserne som stoplys i trafikken, så du føler, at du har brug for at holde øje og være aktiv.

Analytikerne og traderne i bankerne lever som fisk i symbiose i et lille akvarium. Børsmæglerne vil  forsøge at vække din appetit i en handel ved at sende dig kollegaens aktieanalyser. 

2. Analytikerne er afhængige af de selskaber, som de dækker

De børsnoterede selskaber beslutter selv, hvem de vil invitere med til deres kapitalmarkedsdage, som indimellem afholdes i luksuriøse omgivelser.

Jeg har f.eks. været med til en kapitalmarkedsdag på Four Season i Californian for et af de danske høreapparatselskaber. I dag 15 år senere taler jeg stadig om det hotelværelse, der var dobbelt så stort som min daværende lejlighed på Nørrebro, og om hvordan stuepiger kom ind på værelset om eftermiddagen for at trække gardinet for, tage sengetæppet af og fylde op med isterninger.

Selskaberne kan vælge at boycotte en analytiker, hvis de ikke kan lide analysen.

Hvis en analytiker blive skåret fra selskabets kommunikation og invitationer, bliver det svært for ham at dække selskabet fremover. 

Det gør det næsten umuligt at lave rå analyser, som udstiller selskabets svagheder.

Derfor har bankernes analytikere tendens til at lave flere køb-analyser end analyser med anbefaling om at sælge.

3. Analytikerne bevæger sig som flokdyr

Du ser ofte, at analyserne lægger meget tæt op af hinanden. Der vil være en dominerende tendens og lidt af en domino-effekt, hvor de smitter af på hinanden. 

Det skyldes, at det er svært at gå imod flokken.

Tager du fejl, står du meget udstillet, hvis du var den eneste, der havde det synspunkt. Det kan du blive fyret af.

Tager hele flokken fejl, er det nemmere at gemme sig og trække på skulderen af det.

4. En analytiker dækker kun en branche

En aktieanalytiker er specialiseret. De dækker f.eks. kun medicinal eller kun finanssektoren og ved meget lidt om andre brancher.

Det betyder, at en købs eller salgs-anbefaling bygger på et meget snævert udsyn.

Analytikeren har ikke et overordnet  blik for, om det et et godt tidspunkt i det hele taget at gå ind i f.eks. bank-aktier eller it-aktier – eller om der er bedre muligheder i en anden krog af samfundsøkonomien.

5. Analytikerne dækker kun de største selskaber

Der findes en hel underskov af virksomheder, som bliver helt ignoreret både af analytikere og medier. 

Herhjemme er det typisk selskaber i aktieindekset OMX C25, der bliver dækket (tænk Novo, Mærsk, Vestas).

Banken skal nemlig kunne generere nok omsætning fra handlen til at det giver mening at have en analytiker ansat til at dække selskabet.

Det betyder, at mange vidunderlige selskaber bliver ignoreret og overset ganske enkelt, fordi de ikke er blandt de største på børsen.

Hvad skal du så gøre?

Du skal selv opbygge en evne til at lave dit eget arbejde på et selskab. Det gør du ved at vide, hvad du skal lede efter.

I min e-bog Bliv Fri fortæller jeg om, hvordan jeg gennemgår en virksomhed, før jeg investerer.

Du kan lære at gøre det samme. Start med e-bogen, og hvis du ønsker mere information, kan du komme på mit intensive kursus Value Investor Akademiet, som jeg snart lancerer. Sørg for at være på email-listen og hold høje.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.