Nogle gange er det rart at få reglerne sat simpelt op, så man ved, hvad man skal gøre og ikke gøre.
Måske er det netop derfor, at kristendommen, Islam og Jødedommen er så populære blandt store befolkningsgrupper? Fordi det står lige der i de 10 bud, hvordan du skal leve dit liv. I hvert fald i hovedtræk.
Heldigvis for os, der elsker at investere, har superinvestoren Monish Pabrai sat value investering op som de 10 bud.
I dette blogindlæg samler jeg hans 10 commandments og forklarer dem, så du hurtigt kan få overblik.
Nogle af hans 10 bud er måske mest relevante for porteføljemanagere, men du kan jo vende det om, og bruge det, hvis du skal vælge en fond.
Under alle omstændigheder, her kommer de….
1. Du må ikke skimme mælken
Dette punkt handler om, at han ikke synes at fonde skal tage administrationsgebyr.
Monish Pabrai har selv kopieret Warren Buffett’s struktur (og det har jeg i øvrigt også i min fond Grünbaum Value Invest).
Hvad betyder det helt konkret?
Warren Buffet tog 0 procent i administrationsgebyr og han fik kun en aflønning, når han opnåede et afkast, der var højere end 6 percent om året. Hvis han fik et godt år, tjente han en fjerdedel af overskuddet over de 6 procent.
Hvad er problemet med at tage et administrationsgebyr?
Et administrationsgebyr er typisk i procent af hele det investerede beløb – og har ikke noget med resultatet at gøre.
Det betyder, at fonden eller forvalteren bliver betalt uanset, hvordan de klarer sig. Taber fonden 50 pct? De tager stadig en procent af hele det investerede beløb.
Det gælder også for investeringsforeningen, som tager 2 pct. Investerer du 1 mio. kr. hos dem, tager de hvert år 20.000 kr. for det – også selvom de ikke får noget positivt afkast. For at få den samme betaling, ville Warren Buffett eller Monish Pabrai skulle lave et afkast på mindst 10 pct.
Det er mere fair for kunden, og det skaber et incitamentsstruktur, der er til din fordel.
2. Du må ikke hyre et investeringshold
Han siger, at det første bud automatisk leder til det andet bud, fordi man vil være mere forsigtig med udgifterne. Andet bud er, at fonden ikke bør ansætte en masse mennesker til at lave analyser og investere.
Monish Pabrai siger, at et stort team af analytikere og tradere ikke er nødvendigt. Det fordyrer og komplicerer processen.
Warren Buffett forvalter milliarder og gør det stort set alene. En sjov detalje…Monish Pabrai skrev en gang til Warren Buffett og tilbød ham at arbejde gratis for ham, hvilket Buffett takkede nej til i sin tid. Buffett forklarede i et kort brev, at han over årene er kommet frem til, at han arbejder bedst alene.
Monish Pabrai siger, at han undrer sig, når han besøger fonde, som har kontorer på kontorer fyldt med analytikere, som ikke ser ud til at vide, hvad de skal lave.
“De skal bare finde 2-3 gode selskaber, og det kræver kun et halvt menneske,” siger Monish Pabrai.
3. Du skal acceptere, at du vil tage fejl 1/3 af tiden
Der er meget usikkerhed, når du kigger på en virksomheds fremtid. Derfor vil du tage fejl. Det er den dårlige nyhed.
Den gode nyhed er, at du ikke nødvendigvis taber penge, blot fordi at du tager fejl.
Pyha.
At tage fejl betyder, at det ikke helt udvikler sig, om du oprindeligt regnede med.
Måske regnede du med, at aktien ville tredoble, men den gik “kun” 50 pct. op.
“Med den her måde at investere på vil du klare dig rigtigt godt, selv når du tager fejl,” forklarer Monish Pabrai.
Monish Pabrai er value investor og det betyder, at man altid investerer med en sikkerhedsmargin. Du regner dig frem til, hvad noget realistisk er værd… og så halverer du.
4. Du skal lede efter skjult P/E
En P/E på 1 betyder, at virksomheden på et år tjener, hvad der svarer til markedsværdien (på engelsk market cap).
Markedsværdien er såmænd bare selskabets aktier ganget med aktiekursen. Det er det beløb, som hele selskabet er prissat til i markedet.
Monish Pabrai har mange fortællinger om, hvordan han har købt aktier i selskaber, der var ekstremt billigt prissat i markedet. F.eks. investerede han i et tidspunkt i et selskab (Rain Industries), der havde 2 milliarder dollars i omsætning og blot en markedsværdi på 200 millioner dollars. Det betyder, at markedet værdisatte dem til 1/10 af omsætningen.
“Nogle gange får vi fejlpriser i markedet, der er til stor fordel for os som købere. Du kan klare dig virkelig godt med den slags investeringer,” siger Monish Pabrai.
5. Du må aldrig bruge Excel
“Du har ikke brug for en lommeregner – du kan bare bruge fingrene på den ene hånd for at finde ud af det,” siger Monish Pabrai.
Monish Pabrai siger tingene på en sjov måde, og hans IQ er højere end de flestes. Jeg kan personligt ikke se noget galt i et bruge et regneark, men hvis du er tvivl om virksomhedens værdier, så har du nok taget fat i noget, der var for kompliceret.
Før du dykker ned i regnearket er det en god ide at kigge på de overordnede tal som Monish Pabrai gør.
Hvor meget sælger de for? Hvor meget tjener det? Og hvor stort er det i forhold til markedsværdien i selskabet?
Hvis du køber en virksomhed med en markedsværdi på 200 mio. dollars og tror, at indtjeningen vil være 200 mio. inden for få år, vil markedet ikke blive ved med at prissætte det til 200 mio. dollars.
“Regnestykket er ret ligetil,” siger Monish Pabrai og tilføjer:
“Markedet vil komme til fornuft på et tidspunkt.”
6. Du skal altid have et reb til at klatre ud af den dybeste brønd
Monish Pabrai fortæller en rørende fortælling om hans far, som var en serie-iværksætter, der tog mange risici og opbyggede gæld – og gang på gang gik konkurs.
Faren brugte en astrolog som spåmand. Manden kom klædt fra top til tå i orange gevandter og drak the i familiens hjem og fortalte faren – mod betaling selvfølgelig – at fremtiden så lys ud.
Monish Pabrai konfronterede sin far, og sagde, at han betalte for ingenting, fordi det var fup og fidus.
Hvorpå faren – der var ellers var en videnskabens mand – svarede: “Du skal altid have et reb til at at klatre ud af den dybeste brønd.”
Derpå fortæller Monish Pabrai om sin egen dybe brønd:
Hans hedgefond faldt 70 pct. fra 2007 til 2009.
Formuen faldt fra 600 mio. dollars til 180 dollars.
Da han ikke fik administrationsgebyr, skulle han betale både løn og regninger ud af egen lomme. Fonden var en ren underskudsforretning for ham.
Fonden skulle først tilbage til udgangspunktet og derefter op over 6 pct., før han kunne begynde at betale sig selv en løn igen. For at få et honorar, skulle fonden have mindst 636 mio. dollars i 2008 og omkring 675 mio. dollars i 2009 – uden kapitalrejsning.
“Da formuen var under 200 mio. kr, befandt jeg mig på bunden af en meget dyb brønd. Så hvad gjorde jeg? Jeg forkastede bud nr. 5 og tændte for excel,” siger han.
Han forestillede sig, hvordan live ville være med en 1 milliard i porteføljen. Han regnede lidt på, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvad det ville betyde for ham.
“Jeg droppede logikken og forestillede mig, at jeg talte med den orangefarvede fyr. Han fortalte mig, at fremetiden så lys ud – Og så var livet fint igen,” forklarer Monish Pabrai.
Fonden kom da også til at vokse til 1 mia. dollar og alt blev godt igen, præcist som Monish Pabrai forestillede sig.
7. Du skal være fokuseret som Arjuna
Arjuna er en central karakter af det gamle indiske epos Mahabharata.
I fortællingen binder bueskydnings-mesteren Dronacharya en fisk højt på et træ over en sø og beordrede 12 disciple til at sigte en bue mod fiskens øje, mens de udelukkende så på fiskens spejlbillede på vandet.
Han spurgte disciplene en efter en, hvad de så, når de kiggede på fiskens spejlbillede på vandet.
Disciplene nævnte alt muligt: himlen, vandet, træet, fisken… undtagen Arjuna.
Da han blev stillet det samme spørgsmål, sagde Arjuna, at han kun så fiskens øje. Mesteren bad ham skyde, og Arjunas pil trængte gennem fiskens øje.
Pointen i historien er, at for meget information er en hindring for, at du kan koncentrere dig – og dermed en barriere for, at du kan opnå det, som du ønsker.
Det er det samme, når vi investerer. Der er meget økonomisk støj: inflationstal, prognoser, spekulationer, oliepriser, renten, beskæftigelsestal tal, osv, osv. osv…
“Intet af det er relevant for det, vi forsøger at få gjort. Vi ønsker at identificere virksomheder, der er inden for vores kompetencefelt og finde ud af, hvad de er værd, og om de er tilgængelige for ¼ eller mindre af værdien,” siger Monish Pabrai.
8. Du må aldrig shorte
At shorte betyder, at du vædder på, at noget falder i værdi. Det er en øvelse, som aldrig har givet mening for Monish Pabrai.
“Din maksimale upside er en fordobling, hvis virksomheden går i nul, og den maksimale downside er konkurs. Når vi køber en aktie, behøver vi ikke sætte mere kapital ind, når det går ned. Men når vi går kort i markedet, og det går op, er vi nødt til at sætte mere kapital ind. ” siger han.
Warren Buffet og Munger sagde, at de har haft ret næsten 100 procent af tiden og været forkert på den med timingen næsten 100 procent af tiden. Det er helt fint, når du køber aktier, for du kan bare vente. Men det dur ikke, når du shorter, fordi det koster dig penge hver dag. Du skal både have ret i din teste – og have ret i timingen.
“Vi ønsker ikke at gøre noget, der kræver, at vi ser på aktien hvert 5. minut,” siger Monish Pabrai.
9. Du må aldrig bruge gæld til at investere
Han citerer Hamlet’s far for at have givet rådet: “Hverken en långiver eller låntager må du være.”
Tilsyneladende har Warren Buffett på sin sædvanlige humoristiske facon omformuleret det til:
“Hverken kortsigtet låntager eller en langsigtet långiver, må du være.”
Hvad betyder det i praksis?
Du kan selvfølgelig godt have et huslån (her er du langsigtet låntager), men i aktiemarkedet skal du holde dig væk fra al fikumdik, som involverer lånte penge.
10. Du skal være en skamløs cloner
Her mener Monish Pabrai, at du skal lære af de gode value investorer.
Du skal se på deres teknik og endda indimellem kopiere de handler som de foretager sig.
Jeg vil tilføje, at du altid skal lave din egen analyse, så du føler dig sikker i din sag. Du skal tage selskabet igennem en tjekliste og selv regne på værdien. Du kan bruge andres handler og beslutninger til at blive inspireret, men du må ikke kopiere blindt.
Hvorfor ikke? Selvom de har ret i deres tese, så vil du blive nervøs, når markedet bølger op og ned og være i farezonen for at sælge i panik.
At vide hvad man gør og undersøge ting til bunds, holder dig rolig i markedet.
Du kan følge de store value investorers handel her, her og her.
Du kan også kopiere min investeringsteknik ved at læse min e-bog Bliv Fri, hvor jeg kvit og frit fortæller dig om den. Du kan downloade den her.
