5 grunde til at besøge Oraklet fra Omaha

5 grunde til at besøge Oraklet fra Omaha

Hvert år tager mange tusinder mennesker til Omaha for at høre Warren Buffett tale. Det gør han på generalforsamlingen for hans selskab Berkshire Hathaway. 

Men hvorfor egentlig? Du kan sidde derhjemme i stuen og streame og høre Oraklet fra Omaha (som Buffett også bliver kaldt) på cnbc her.

I år kommer jeg til at lave en lille fest i Portugal, hvor vi streamer det, men sidste år tog jeg afsted til Omaha.

Hvis jeg kunne, ville jeg tage afsted igen i år og til næste år.

Jeg ville spole tiden tilbage og deltage i alle årsmøderne

Hvorfor?

Her kommer 5 grunde: 

1. Din tro bliver styrket

Det er lidt som at gå i kirke.

Ja, du kan læse i biblen derhjemme, men det er ikke det samme.

Du tager til Omaha for at fordybe dig i stemningen, diskutere investeringer og få styrket din tro som value investor. 

2. Du kan netværke

Du møder andre, som har den samme interesse som dig, og du kan skabe venskaber, som kan vare resten af livet. 

3. Du kan shoppe løs

Der er en stor hal tilknyttet, hvor du kan købe alt fra is og chokolade til et privatfly eller en yacht. Og tror mig: der bliver shoppet på livet løs.

Her udstiller alle de selskaber, som er ejet af Berkshire Hathaway.

Du kan se de selskaber, som Berkshire Hathaway ejer her. 

Det er også muligt at købe alle de bøger som Warren Buffett anbefaler om økonomi og investering. Det er nok en af de mest populære stande. 

4. Du kan rent faktisk møde Warren Buffett

Tidligere år har du kunne møde Warren Buffett bl.a. i smykkebutikken Borsheims, hvor han har givet hånd til alle, der trådte ind i butikken. Om han gør det igen i år, ved jeg ikke.

Måske der er særlige forhold på grund af corona og hans høje alder. 

Det er nok ved at være sidste chance for at se Warren Buffett live, da han er 93 år gammel. Hans partner Charlie Munger er 99 år.

Ingen lever evigt.

5. Det er et eventyr og en fest

For mig var det en kæmpe oplevelse at se Omaha, Nebraska, og møde de andre investorer.

Jeg mødte bl.a. en vaskeægte cowboy, som var blevet rig af at være Berkshire Hathaway aktionær og en økonomistuderende fra El Salvador, som var overbevidst value investor og interessant at snakke med.

Det er ret nemt at møde andre, for det er ligesom en festival.

På hver eneste hotelbar er der feststemning og aktiesnak.

I USA går eventet under navnet “Woodstock of Capitalism.”

Hvordan kommer du ind?

Det eneste det kræver, er, at du ejer aktier (en er nok) i Berkshire Hathaway.

Jeg viste bare et screenshot af min portefølje ved skranken og fik udleveret et adgangskort. Det var nemt.

Det er et krav, at du er vaccineret mod COVID – det tjekker de mere grundigt end de tjekker din portefølje af Berkshire aktier.

Hotellerne er dyre (du finder ikke noget til under 400 usd pr. nat), men hvis du vil tage en taxa og køre lidt, kan du spare en del der. Der er i øvrigt shuttles fra alle de store hoteller.

Jeg valgte at bo på et af Hiltons hoteller 10 minutters gang derfra. Jeg var ret glad for bare at kunne gå tilbage.

Jeg blev fra torsdag til søndag (mødet er om lørdagen), så det blev til tre nætter på Hilton. 

Følg med i løbet af weekenden på sociale medier og email.

Jeg kommer til at skrive mere om, hvad der foregår og bliver sagt i Omaha i år.

Vi laver en tråd i Facebook Gruppen Penge og Frihed, hvor du kan kommentere på det. Du kan bede om adgang til gruppen her.

Vil du lære mere om, hvordan du investerer som Warren Buffet kan du læse mere her. 

 

Her er 7 ting du kan gøre for at tackle manglende ligeløn

Her er 7 ting du kan gøre for at tackle manglende ligeløn

Hver gang en mand tjener 100 kr., tjener en kvinde kun 82 kr.

Tænk lige over det et øjeblik. 

Over et liv bliver det til en kæmpe forskel.

Det er ulovligt at lønne forskelligt på grund af køn, og alligevel er den gennemsnitlige forskel på, hvad mænd og kvinder tjener 18 pct. (ifølge tal fra Danmarks Statisk).

Vi ved, at selvom kvinder laver præcist det samme arbejde som mænd, får de ofte lavere løn for det. Den forskel blive kun større, jo bedre jobbet er og jo højere lønnen er.

Den manglende ligeløn gør ondt.

Men det er faktisk kun en af flere grunde til, at kvinder bliver fattigere end mænd. 

I det er blogindlæg vil jeg kigge på de 7 årsager til den store velstands- og indkomstforskel – og jeg vil fortælle dig, hvad du kan gøre for at tackle det.

Lad os kaste os ud i det. Her er de vigtigste årsager:

1. Manglende ligeløn

Kvinder bliver i gennemsnit betalt mindre end mænd for at udføre samme job. Ifølge World Economic Forums Globale Gender Gap-rapport for 2021 er det globale kønsbetonede løngab på 16,0 pct. mens der er omkring 18 pct. i Danmark.

Ja, så det står faktisk værre til i Danmark.

Jo højere løn, jo større er problemmet.

Forskellen i mænds og kvinders løn opstår først for alvor , når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest, viser tal fra Danmarks Statistik. 

2. Kønsopdelt arbejdsmarked

Kvinder har en tendens til at være koncentreret i lavere betalte erhverv og brancher så som sygepleje, undervisning og detailhandel, mens der er flere mænd i brancher med højere løn såsom finans og tech.

Prøv f.eks. at søg på “hedge fund manager” og tæl, hvor mange billeder af kvinder, der dukker op. 

Det kan man jo sige, at kvinder selv er skyld i, men meget af det er jo også kulturelt bestemt. Der er ofte mangel på kvindelige forbilleder – og piger bliver ikke opfordret til at søge den vej. 

3. Afbræk i karrieren

Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at tage karrierepauser, som f.eks. en længere barsel eller pause for at passe syge børn eller forældre senere hen, hvis der opstår problemer. 

Disse afbrydelser gør, at kvinder sakker bagud i forhold til mænd på både “rangstien” i virksomheden og lønniveau.

4. Glassloftet

Også selvom de ikke tager pauser, er kvinder er mindre tilbøjelige til at blive forfremmet. Chefer har det med at undervurdere deres bidrag på arbejdspladsen. 

Det er det her med, at mænd forfremmer nogle, der ligner dem selv. Og det er grunden til at der i Danmark findes mange Peter og Torleif på topstillinger – og meget færre eksempler på Karen og Kirsten.

5. Manglende adgang til finansielle ressourcer

Det er sværere for kvinder at få lån eller adgang til risikovillig kapital på grund af samfundsmæssige fordomme eller diskrimination.

Dette gør det sværere for kvinder at købe egen bolig eller starte eller udvide virksomheder.

Det  begrænser din mulighed for at tjene mere.

6. Der er færre kvindelige iværksættere end mænd

Har du tjekket Forbes liste over verdens rigeste for nyligt? Det består af en lang liste af (overvejende) mænd.

Blandt top 20 er der kun en kvinde.

Blandt de allerrigeste er der rigtig mange “selfmade” iværksættere, som Elon Musk, Jeff Bezos og den slags.

Ja, man kan potentielt blive ret rig af at starte egen virksomhed – men meget få kvinder gør det.

I Danmark er kun hver fjerde iværksætter kvinde (ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som du kan læse her).

Det står ikke så godt til i Danmark på det område. 

7. Kvinder investerer mindre i aktier og mursten 

Kvinder ejer færre boliger og aktier. 

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med ovenstående (de tjener mindre og har sværere ved at få boliglån). Men noget af det hænger også sammen med, at de ganske enkelt ikke gør det.

De er mindre risikovillige end mænd og overlader det med pengene til manden i familien.

Hvad kan du gøre for at tjene lige så meget som mænd?

Det nytter ikke noget at sukke over det og blive opgivende.

I mine øjne findes der ikke noget værre, end folk der klager over, at de har det hårdt – uden at gøre noget for at ændre på det. 

Meget af det er strukturelt – men der er også meget, som du selv kan styre eller påvirke.

Hvad kan du gøre?

Her kommer nogle forslag til, hvordan du kan tjene mere og øge din formue. 

1. Forhandl en bedre løn

Få oplysning om, hvad de andre tjener på dit arbejde og spørg dine kolleger.

Tag den viden med til næste lønforhandling.

Det er vigtigt, at du både opnår viden om den gennemsnitlige løn og får specifikke eksempler fra kolleger for at stå stærkt i en forhandlingsposition.

Hvis din chef ikke vil give dig en lønforhøjelse, så begynd at lede efter et nyt job – eller måske endda et helt nyt spor.

Job eller karriereskift fører ofte til en bedre løn. 

2. Gå efter en karriere med høj løn

Du kan også bevidst forfølge en karriere i en højtbetalt brancher for at være med til at nedbryde nogle af barriererne på arbejdsmarkedet.

Ja, selvfølgelig skal vi beskæftige os med noget, som vi brænder for.

Men tjek lige, om du begrænser dig selv i dine karrierevalg, fordi du er bekymret for, hvad andre villle tænke, eller fordi du har en eller anden ide om, at det du synes er sjovt ikke er et feminint job. 

3. Fordel barslen og andre husligere forpligtelser

Man taler om det usynlige arbejde, som kvinder påtager sig mere end mænd.

Det er alt det her med at passe børn, hjælpe de ældre, tømmer opvaskemaskinen, hente børn, ryde legetøjet væk, osv. osv. 

Jeg er selv alene med to børn og har ikke nogen at fordele opgaverne med.

Hvad gør jeg så?

Jeg outsourcer.

Med andre ord, jeg betaler mig fra alt det praktiske jeg kan: Jeg har 20 timers rengøringshjælp om ugen, jeg har au pair, og vi benytter os af en skolebus, så jeg slipper for transporttid. 

Kvalitetstiden med børnene vil jeg helst selv tage.

Jeg vækker og putter mine børn, men jeg betaler en anden person for at sætte morgenmaden frem og rydde op efter os.

Barslen har jeg selvfølgelig selv taget – og jeg nød det i fulde drag.

Mine to barsler medførte også en fyring fra mit job som nyhedsjournalist på en avis.

Men var det skidt?

Det førte til et karriereskift, som har givet mig et nyt liv som iværksætter og nu også som hedgefond forvalter.

Jeg er faktisk taknemlig for, at jeg blev tvunget i en ny retning – og det er meget mere lukrativt.

4. Bed om forfremmelsen

Vi kan ikke bryde glasloftet, hvis vi ikke forsøger.

Det kræver, at kvinder bliver bedre til at gøre opmærksom på sig selv og artikulerer, at de vil gå efter topposten. De skal turde sige det og kræve forfremmelserne. 

Undersøgelser har vist, at mænd er bedre til at gå efter det. De er bedre “stretchers”. Det vil sige, at de søger et job, selvom de ikke kan sætte hak ved alle kravene. De søger med en attitude af “går den, så går den.”

Kvinder vil helst sætte hak ved det hele, før de søger. 

5. Søg finansiel viden og ressourcer

Du kan søge viden for at forbedre dine finansielle kompetencer og lære at håndtere dine penge effektivt.

Du kan deltage i seminarer, webinarer og workshops, du kan læse finansielle bøger og blogs som disse indlæg – og i det hele taget ruste dig godt, så du står stærk, når du skal søge om boliglån eller støtte til virksomhed. Du kan tilmelde dig mit nye webinar om at lave et godt afkast her.

6. Bliv iværksætter

Når du er iværksætter bryder du glasloftet – der er ingen chef, som skal sætte din lønramme eller som kan undervurdere dig.

Du konkurrerer på markedsvilkår med andre.

Du har en fordel som kvindelig iværksætter, fordi der er mange produkter og service, der ikke er målrettet kvinder – netop fordi der er så mange mænd derude i erhvervslivet, som træffer beslutningerne om, hvordan det skal gøres (mens kvinder ofte står for købsbeslutningerne i husholdningen).

Der er en skævhed i markedet, som kan virke til din fordel og øge din indkomst. 

7. Lær at investere

Færre kvinder investerer i aktier og ejendomme end mænd, og de investerer mindre – dermed bliver deres formuer betydeligt mindre end mænds.

Meget af det handler om en berøringsangst. Ligesom det med at skifte et dæk: det virker svært og uoverkommeligt – og meget maskulint.

Det er kun kvinder selv, som kan rette op på det:

Begynd at invester. Der er ingen undskyldning and end dem, som du selv finder på.

På aktiemarkedet er der intet glasloft, ingen fordomme og ingen, der kan holde dig tilbage.

Det er en legeplads uden ulighed…så kom i gang.  

Du kan lære mere om at investere i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her.

OBS OBS. Nyt webinar:

Vil du lære mere om, hvordan du får et stabilt godt afkast i alle slags markeder, kan du tilmelde dig mit gratis Webinar her. 

5 tegn på at du er blevet skræmt af en aktienedtur

5 tegn på at du er blevet skræmt af en aktienedtur

Er du blevet skræmt af det sidste års aktienedtur?

Aktiemarkedets skiftende op- og nedture kan være skræmmende og uforudsigelige, og det er normalt for investorer at blive påvirket af det.

Det er ikke altid sjovt at se, at du “taber penge” – også selvom det indtil videre kun er på skærmen.

Følelsen af, at det ikke går så godt, kan godt sprede sig til andre områder af livet, hvis du ikke passer på.

Nogle folk bliver virkeligt forskrækkede og træffer irrationelle beslutninger baseret på deres følelser, og det kan medføre økonomiske tab.

Her er 5 tegn på, at du er blevet påvirket af en aktienedtur – og ikke på en god måde. 

1. Du undgår aktier

Dette er nok den mest almindelige reaktion på en aktienedtur – men den er også ærgerlig.

Du har det som en, der har fået får mange flødeskumskager, og nu kan du slet ikke holde tanken om flødeskum ud.

Såden en investor undgår helt at investere eller interessere sig for aktier i en markedsnedgang.

Det betyder desværre, at du går glip af mulige gevinster og muligheden for at opbygge langsigtet rigdom.

Det er vigtigt at have en strategi – og at holde fast i den igennem alle udsving i markedet.

Har du det som om, at du har spist for mange flødeskumskager, har du nok været for grådig i opgangstider.

Det giver netop denne følelse af ubehag, når markedet falder, fordi du godt ved, at du fik investeret forkert og af de forkerte årsager.

2. Du tjekker konstant markedet

Du kan også gå i den omvendte grøft og tjekke dine aktier konstant i håb om, at der er sket en mirakuløs forbedring over natten.

Det er vigtigt at at holde sig informeret, men at tjekke markedet for ofte er heller ikke godt – det kan tage glæden ud af livet og føre til unødvendig stress.

3. Du sælger dine aktier i panik eller frustration

Her reagerer du ligesom barnet, der stormer ud i vrede.

Du beslutter dig for, at det ikke er for dig og sælger alle dine aktier eller store dele af din portefølje… fordi du giver op.

Det kan også være, at du sælger i et panisk forsøg på at undgå yderligere tab på.

Det her er nok en af de ærgerligste reaktioner – ikke alene realiserer du et tab, men du går også glip af mulige gevinster, når markedet rebounder.

Jeg har hjulpet mange, som blev bange for aktiemarkedet oven på finanskrisen. Selv ti år efter, var de skræmt ved tanken om at investere.

Den gode nyhed er, at det godt kan lykkedes dig at komme over det igen. Du kan bruge din erfaring som en reminder om, at du ALDRIG vil reagere sådan igen og forpligte dig til at lære en bedre metode.

4. Du træffer impulsive investeringsbeslutninger

Måske begynder du at træffe beslutninger baseret på følelser i stedet for sunde investeringsstrategier.

Måske køber eller sælger du aktier baseret på rygter eller frygt i stedet for data og analyse.

Du skal altid holde hovedet klart og vide hvad de rationelle grunde er til, at du sælger eller køber aktier. Det kan hjælpe at skrive dine grunde til at investere eller sælge ned – og læse op på det, før du træffer beslutninger. 

5. Du søger konstant andres råd

En skræmt investor kan søge konstant forsikring fra finansielle rådgivere, venner eller familiemedlemmer i håb om at få en godkendelse af deres investeringsbeslutninger.

Du skal aldrig gøre dig afhængig af andres blåstempling af dine investeringsbeslutninger – det gør dig sårbar.

Det vigtige her er, at du opbygger nok viden til, at du har tillid til dine egne beslutningsever.

Hvordan opnår du det?

Hvad er alternativet?

Uddan dig selv inden for investering.

At søge viden og blive informeret er den bedste måde at sikre sig mod en irrationel og skadelig adfærd i en aktienedtur.

Hvis du ikke kender til færdselsreglerne på markedet, så farer du rundt i trafikken og løber over for rødt med hvinene dæk efter dig. 

Hvis du spørger mig, er den bedste måde at investere på value investering, men der findes andre metoder – dollar cost averaging i indeks ETF’er er også en udemærket investeringsstrategi.

Det vigtigste er, at du ved, hvad du gør og holder fast i din strategi.

Vil du lære mere om min strategi, kan du downloade min e-bog BLIV FRI her.

Kan du få et positivt afkast i et negativt marked?

Ja, det er faktisk muligt at tjene penge i alle slags markedet. 

Der er eksempler på value investorer, som har fået et positivt afkast – selv under finanskrisen. 

Men det bedste er nok, hvis du kan lære at acceptere, at markedet bevæger sig i bølger, og at perioder med faldende aktier er både naturligt – og også der hvor du faktisk har bedst mulighed for at opbygge fundamentet til din fremtidige velstand.

Hvordan opnår du den tryghed? Igen, det vigtigste er, at du uddanner dig selv.

Fald i aktiepriser skaber gevaldige muligheder – og dem kan du lære at identificere. 

Du kan lære at blive spændt og nysgerrig, når aktierne falder.

Du kan vælge at have det som en hund i lænke, der endelig skal ud og løbe på stranden – fordi du ved, at nu skal du ud og shoppe til din fremtidige frihed.

OBS OBS. Nyt webinar:

Vil du lære mere om, hvordan du får et stabilt godt afkast i alle slags markeder, kan du tilmelde dig mit gratis Webinar her. 

7 trick til at opnå mere arbejdsglæde i en svær sitation

7 trick til at opnå mere arbejdsglæde i en svær sitation

Mens du arbejder på at blive økonomisk uafhængig, kan du blive fanget i et job, hvor du har svært ved at føle arbejdsglæde af forskellige grunde. 

Jeg har selv været der.

Under og mellem mine to graviditeter arbejdede jeg for en chef, som gjorde livet besværligt for mig. 

Da jeg gik i en krævende fertilitetsbehandling og oven i købet passede en døende mor, kunne jeg slet ikke overskue at skifte job og måtte leve med at arbejde under en misbilligende chef i flere år.

Der kan være personlige årsager til, at vi i en overgang bliver nødt til at blive i et job, hvor vi ikke trives.

Nogle gange må vi tage regntøjet på og vandre igennem stormen. Men hvordan trodser vi uvejret og hopper lidt i vandpytterne, mens vi bevæger os frem?

Jeg havde flere år til at øve mig på at opdyrke småtingslykke og fremtvinge arbejdsglæde i en ellers svær situation.

For sådan er livet jo indimellem, før vi er økonomisk uafhængige. Der er tider, hvor du må tage dig sammen og dukke op på en arbejdsplads og gøre dit bedste – dag ud og dag ind – selvom det er svært.

Den gode nyhed er, at du har magten over, hvor slemt du tillader det at blive. Du kan få det bedste ud af det.

Her kommer mine syv trick til at opnå mere arbejdsglæde.

 

1. Mind dig selv om, hvorfor du tog jobbet

Du har helt sikkert haft nogle ideer om, hvad der var godt ved at tage jobbet. Måske så du det som et skridt på vejen til noget andet.

Fokuser på, hvad du får ud af det.

Måske glemmer du lidt, hvor du var, dengang du tog jobbet. Måske havde du brug for indtægten? Måske var det et skridt i en ny retning? Måske var det noget, du prøvede af?

I mit tilfælde huskede jeg på, at jeg var motiveret af, at jeg ville gøre noget godt som journalist. Jeg ønskede at være med til at løse problemer, og det fokuserede jeg på hver dag. 

Jeg var der for læseren. Jeg var der for samfundet.

Mit job handlede ikke så meget om mig, og det gjorde det nemmere at dukke op hver dag. Nå ja. Og så var pengene da også ret rare. 

2. Dyrk taknemlighed

Hver dag skal du finde tre ting, som du er taknemlig for i løbet af din arbejdsdag. Alt tæller. 

Om det er frokosten i kantinen, grin og latter med en sød kollega, udsigten fra dit skrivebord eller et nyt spirende venskab.

Skriv det ned, som du er taknemlig for.

Læs det senere op og mærk tanknemligheden.

Min taknemlighed lå i det små ting. Synet af langsomt dalende snefug på Københavns Rådhus. En gåtur i Ørstedsparken i frokostpausen. Lunt rugbrød med smør på fra kantinen om morgenen.

3. Husk på, hvem du hjælper

I ethvert job hjælper du nogen.

Hvis du passer kiosken i en tank, så tænk på alle de bilister du hjælper med at komme godt frem.

Uden dig ville de ikke kunne besøge syge moster Oda på landet eller hente deres børn.

Din hjælp er vigtig.

4. Sæt grænser 

Du skal passe på dig selv og sørge for, at du sætter de grænser, som du har behov for. Om det er at gå til tiden eller få lidt frisk luft i frokostpausen. Måske er det at sige fra over for opgaver, der egentlig ikke er dine. 

Sæt din grænse – og går det med venlighed.

Husk, du behøver ikke altid at forklare. Du kan bare sige det. Nogle gange gør vi os svagere ved at begynde at undskylde og forklare, fordi vi i virkeligheden forsøger at retfærdiggøre os og få deres tilladelse til at sætte en grænse. Det kan du ikke altid forvente.

Bare sæt din grænse og ti stille og smil.

“Desværre, det kan jeg ikke i dag.”

5. Sørg for at gøre mere, end du bliver betalt for

Du skal sætte grænser og passe på dig selv. Men…du skal også kigge efter muligheder for at give mere, end der forventes af dig.

Er det muligt at gøre begge dele? Give mere end forventet og passe på dine grænser?

Ja, selvfølgelig.

Du kan godt gå til tiden og sørge for, at du får nok hvile, samtidig med, at du gør noget ekstra for at hjælpe dem, der kommer forbi din kiosk.

Lad os gå tilbage til eksemplet med tankpasseren. Han kan gøre noget ekstra i arbejdstiden.

Forleden skulle jeg have luft i mine dæk. Jeg har fundet en lille-bitte tankstation, hvor indehaveren udfører den mest vidunderlige service. Jeg stod og kiggede undrende på vandslangen (don’t ask). Tankpasseren kom løbende ud for at give mig den korrekte slange. Ikke nok med det. Han puttede luft i mine dæk for mig og forklarede mig alt om det.

Luft i dæk er en gratis gør-det-selv service. Jeg havde lige været på en anden tankstation, hvor der var hul i luftslangen – hvilket betød, at den faktisk trak luft UD af mine dæk. Der var ingen hjælp at hente fra teenageren i kiosken på den tankstation. Kun et skuldertræk. 

Den venlige tankpasser nægtede at modtage betaling. Til gengæld kan han være sikker på, at jeg tanker op der fra nu af.  

Hvor kan du være ekstra hjælpsom i dag? Hvem kan du smile til? Hvem kan de give lidt medvind – uden at ønske at få noget igen? 

6. Beløn dig selv efter en indsats

Da jeg arbejdede i et svært miljø med opgaver, som passede dårligt til mig, sørgede jeg altid for at ligge noget godt efter en opgave.

Først når jeg var kommet godt i gang, måtte jeg tage min første kop kaffe.

Når jeg havde ringet alle kilderne hjem, måtte jeg spise frokost.

Når jeg havde skrevet kladden til den første artikel, belønnede jeg mig med en 10-15 minutters gåtur.

Jeg bruger det også hver dag som motiverende trick med mine børn. “Ja, når du har ryddet op, kan vi lege tagfat.” 

7. Byg dine evner og dit brand op

Se frem mod det næste og begynd at forberede dig.

Hvordan?

Du skal bygge to ting op: Dine færdigheder og dit brand.

Dine færdigheder bygger du op ved at lære noget hver dag. Du kan både lære i jobbet og lære ved at tage kurser, efteruddanne dig, læse og lære. 

Dit brand bygger du op ved at netværke og ved din online tilstedeværelse. Er du allerede i den branche, som du ønsker at gøre karriere i? Så sørg for at udvide dit netværk.

Hvordan skaber du du en tilstedeværelse online? Brug de sociale medier til at connecte til de relevante og sørg for at skrive hjælpsomme faglige tips på de sociale medier. Det er jo bare en anden måde at netværke på.

8. Brug tiden på at opbygge aktiver

Jeg ved godt, at jeg sagde syv tricks, men her kommer det med at give mere end forventet..du får her et ottende punkt.

Det er vigtigt, at du sætter penge til side og investerer, så du kan blive økonomisk uafhængig.

Dermed undgår du at havne i en lignende situation, hvor du er tvunget til at blive på en arbejdsplads, hvor du måske ikke trives. 

Du kan bruge tiden til at blive dygtigere til at investere ved at downloade min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her. 

Aktiemarkedets 10 commandments fra Monish Pabrai

Aktiemarkedets 10 commandments fra Monish Pabrai

Nogle gange er det rart at få reglerne sat simpelt op, så man ved, hvad man skal gøre og ikke gøre.

Måske er det netop derfor, at kristendommen, Islam og Jødedommen er så populære blandt store befolkningsgrupper? Fordi det står lige der i de 10 bud, hvordan du skal leve dit liv. I hvert fald i hovedtræk. 

Heldigvis for os, der elsker at investere, har superinvestoren Monish Pabrai sat value investering op som de 10 bud.

I dette blogindlæg samler jeg hans 10 commandments og forklarer dem, så du hurtigt kan få overblik.

Nogle af hans 10 bud er måske mest relevante for porteføljemanagere, men du kan jo vende det om, og bruge det, hvis du skal vælge en fond.

Under alle omstændigheder, her kommer de….

1. Du må ikke skimme mælken

Dette punkt handler om, at han ikke synes at fonde skal tage administrationsgebyr.

Monish Pabrai har selv kopieret Warren Buffett’s struktur (og det har jeg i øvrigt også i min fond Grünbaum Value Invest).

Hvad betyder det helt konkret?

Warren Buffet tog 0 procent i administrationsgebyr og han fik kun en aflønning, når han opnåede et afkast, der var højere end 6 percent om året. Hvis han fik et godt år, tjente han en fjerdedel af overskuddet over de 6 procent.

Hvad er problemet med at tage et administrationsgebyr?

Et administrationsgebyr er typisk i procent af hele det investerede beløb – og har ikke noget med resultatet at gøre.

Det betyder, at fonden eller forvalteren bliver betalt uanset, hvordan de klarer sig. Taber fonden 50 pct? De tager stadig en procent af hele det investerede beløb.

Det gælder også for investeringsforeningen, som tager 2 pct. Investerer du 1 mio. kr. hos dem, tager de hvert år 20.000 kr. for det – også selvom de ikke får noget positivt afkast. For at få den samme betaling, ville Warren Buffett eller Monish Pabrai skulle lave et afkast på mindst 10 pct.

Det er mere fair for kunden, og det skaber et incitamentsstruktur, der er til din fordel. 

2. Du må ikke hyre et investeringshold

Han siger, at det første bud automatisk leder til det andet bud, fordi man vil være mere forsigtig med udgifterne. Andet bud er, at fonden ikke bør ansætte en masse mennesker til at lave analyser og investere.

Monish Pabrai siger, at et stort team af analytikere og tradere ikke er nødvendigt. Det fordyrer og komplicerer processen.

Warren Buffett forvalter milliarder og gør det stort set alene. En sjov detalje…Monish Pabrai skrev en gang til Warren Buffett og tilbød ham at arbejde gratis for ham, hvilket Buffett takkede nej til i sin tid. Buffett forklarede i et kort brev, at han over årene er kommet frem til, at han arbejder bedst alene.

Monish Pabrai siger, at han undrer sig, når han besøger fonde, som har kontorer på kontorer fyldt med analytikere, som ikke ser ud til at vide, hvad de skal lave.

“De skal bare finde 2-3 gode selskaber, og det kræver kun et halvt menneske,” siger Monish Pabrai. 

3. Du skal acceptere, at du vil tage fejl 1/3 af tiden

Der er meget usikkerhed, når du kigger på en virksomheds fremtid. Derfor vil du tage fejl. Det er den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at du ikke nødvendigvis taber penge, blot fordi at du tager fejl.

Pyha.

At tage fejl betyder, at det ikke helt udvikler sig, om du oprindeligt regnede med. 

Måske regnede du med, at aktien ville tredoble, men den gik “kun” 50 pct. op.

“Med den her måde at investere på vil du klare dig rigtigt godt, selv når du tager fejl,” forklarer Monish Pabrai.

Monish Pabrai er value investor og det betyder, at man altid investerer med en sikkerhedsmargin. Du regner dig frem til, hvad noget realistisk er værd… og så halverer du. 

4. Du skal lede efter skjult P/E 

En P/E på 1 betyder, at virksomheden på et år tjener, hvad der svarer til markedsværdien (på engelsk market cap).

Markedsværdien er såmænd bare selskabets aktier ganget med aktiekursen. Det er det beløb, som hele selskabet er prissat til i markedet. 

Monish Pabrai har mange fortællinger om, hvordan han har købt aktier i selskaber, der var ekstremt billigt prissat i markedet. F.eks. investerede han i et tidspunkt i et selskab (Rain Industries), der havde 2 milliarder dollars i omsætning og blot en markedsværdi på 200 millioner dollars. Det betyder, at markedet værdisatte dem til 1/10 af omsætningen.

“Nogle gange får vi fejlpriser i markedet, der er til stor fordel for os som købere. Du kan klare dig virkelig godt med den slags investeringer,” siger Monish Pabrai.

5. Du må aldrig bruge Excel

“Du har ikke brug for en lommeregner – du kan bare bruge fingrene på den ene hånd for at finde ud af det,” siger Monish Pabrai.

Monish Pabrai siger tingene på en sjov måde, og hans IQ er højere end de flestes. Jeg kan personligt ikke se noget galt i et bruge et regneark, men hvis du er tvivl om virksomhedens værdier, så har du nok taget fat i noget, der var for kompliceret.

Før du dykker ned i regnearket er det en god ide at kigge på de overordnede tal som Monish Pabrai gør.

Hvor meget sælger de for? Hvor meget tjener det? Og hvor stort er det i forhold til markedsværdien i selskabet?

Hvis du køber en virksomhed med en markedsværdi på 200 mio. dollars og tror, at indtjeningen vil være 200 mio. inden for få år, vil markedet ikke blive ved med at prissætte det til 200 mio. dollars.

“Regnestykket er ret ligetil,” siger Monish Pabrai og tilføjer:

“Markedet vil komme til fornuft på et tidspunkt.”

6. Du skal altid have et reb til at klatre ud af den dybeste brønd

Monish Pabrai fortæller en rørende fortælling om hans far, som var en serie-iværksætter, der tog mange risici og opbyggede gæld – og gang på gang gik konkurs.

Faren brugte en astrolog som spåmand. Manden kom klædt fra top til tå i orange gevandter og drak the i familiens hjem og fortalte faren – mod betaling selvfølgelig – at fremtiden så lys ud.

Monish Pabrai konfronterede sin far, og sagde, at han betalte for ingenting, fordi det var fup og fidus.

Hvorpå faren – der var ellers var en videnskabens mand – svarede: “Du skal altid have et reb til at at klatre ud af den dybeste brønd.”

Derpå fortæller Monish Pabrai om sin egen dybe brønd:

Hans hedgefond faldt 70 pct. fra 2007 til 2009.

Formuen faldt fra 600 mio. dollars til 180 dollars.

Da han ikke fik administrationsgebyr, skulle han betale både løn og regninger ud af egen lomme. Fonden var en ren underskudsforretning for ham.

Fonden skulle først tilbage til udgangspunktet og derefter op over 6 pct., før han kunne begynde at betale sig selv en løn igen. For at få et honorar, skulle fonden have mindst 636 mio. dollars i 2008 og omkring 675 mio. dollars i 2009 – uden kapitalrejsning. 

“Da formuen var under 200 mio. kr, befandt jeg mig på bunden af en meget dyb brønd. Så hvad gjorde jeg? Jeg forkastede bud nr. 5 og tændte for excel,” siger han.

Han forestillede sig, hvordan live ville være med en 1 milliard i porteføljen. Han regnede lidt på, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvad det ville betyde for ham.

“Jeg droppede logikken og forestillede mig, at jeg talte med den orangefarvede fyr. Han fortalte mig, at fremetiden så lys ud – Og så var livet fint igen,” forklarer Monish Pabrai.

Fonden kom da også til at vokse til 1 mia. dollar og alt blev godt igen, præcist som Monish Pabrai forestillede sig.

7. Du skal være fokuseret som Arjuna

Arjuna er en central karakter af det gamle indiske epos Mahabharata.

I fortællingen binder bueskydnings-mesteren Dronacharya en fisk højt på et træ over en sø og beordrede 12 disciple til at sigte en bue mod fiskens øje, mens de udelukkende så på fiskens spejlbillede på vandet.

Han spurgte disciplene en efter en, hvad de så, når de kiggede på fiskens spejlbillede på vandet.

Disciplene nævnte alt muligt: himlen, vandet, træet, fisken… undtagen Arjuna.

Da han blev stillet det samme spørgsmål, sagde Arjuna, at han kun så fiskens øje. Mesteren bad ham skyde, og Arjunas pil trængte gennem fiskens øje.

Pointen i historien er, at for meget information er en hindring for, at du kan koncentrere dig – og dermed en barriere for, at du kan opnå det, som du ønsker.

Det er det samme, når vi investerer. Der er meget økonomisk støj: inflationstal, prognoser, spekulationer, oliepriser, renten, beskæftigelsestal tal, osv, osv. osv…

“Intet af det er relevant for det, vi forsøger at få gjort. Vi ønsker at identificere virksomheder, der er inden for vores kompetencefelt og finde ud af, hvad de er værd, og om de er tilgængelige for ¼ eller mindre af værdien,” siger Monish Pabrai.

8. Du må aldrig shorte

At shorte betyder, at du vædder på, at noget falder i værdi. Det er en øvelse, som aldrig har givet mening for Monish Pabrai. 

“Din maksimale upside er en fordobling, hvis virksomheden går i nul, og den maksimale downside er konkurs. Når vi køber en aktie, behøver vi ikke sætte mere kapital ind, når det går ned. Men når vi går kort i markedet, og det går op, er vi nødt til at sætte mere kapital ind. ” siger han.

Warren Buffet og Munger sagde, at de har haft ret næsten 100 procent af tiden og været forkert på den med timingen næsten 100 procent af tiden. Det er helt fint, når du køber aktier, for du kan bare vente. Men det dur ikke, når du shorter, fordi det koster dig penge hver dag. Du skal både have ret i din teste – og have ret i timingen. 

“Vi ønsker ikke at gøre noget, der kræver, at vi ser på aktien hvert 5. minut,” siger Monish Pabrai.

9. Du må aldrig bruge gæld til at investere

Han citerer Hamlet’s far for at have givet rådet: “Hverken en långiver eller låntager må du være.”

Tilsyneladende har Warren Buffett på sin sædvanlige humoristiske facon omformuleret det til:

“Hverken kortsigtet låntager eller en langsigtet långiver, må du være.”

Hvad betyder det i praksis?

Du kan selvfølgelig godt have et huslån (her er du langsigtet låntager), men i aktiemarkedet skal du holde dig væk fra al fikumdik, som involverer lånte penge. 

10. Du skal være en skamløs cloner

Her mener Monish Pabrai, at du skal lære af de gode value investorer.

Du skal se på deres teknik og endda indimellem kopiere de handler som de foretager sig.

Jeg vil tilføje, at du altid skal lave din egen analyse, så du føler dig sikker i din sag. Du skal tage selskabet igennem en tjekliste og selv regne på værdien. Du kan bruge andres handler og beslutninger til at blive inspireret, men du må ikke kopiere blindt.

Hvorfor ikke? Selvom de har ret i deres tese, så vil du blive nervøs, når markedet bølger op og ned og være i farezonen for at sælge i panik.

At vide hvad man gør og undersøge ting til bunds, holder dig rolig i markedet. 

Du kan følge de store value investorers handel her, her og her.

Du kan også kopiere min investeringsteknik ved at læse min e-bog Bliv Fri, hvor jeg kvit og frit fortæller dig om den. Du kan downloade den her.