Milliardærens fem vigtigste vaner

Milliardærens fem vigtigste vaner

Det er svært for dig at blive rig, hvis du ikke tror på, at det er muligt.

Det er svært for dig at blive velhavende, hvis du bevidst eller ubevidst får lidt dårlig samvittighed over at ville have mere.

Det er svært at fastholde velstand, hvis du frygter at miste dine penge.

Sandheden er nemlig, at rigdom begynder i sindet.

Det lyder måske underligt for nogen, men ikke desto mindre er det sandt.

Hvordan tænker du om penge? Er det forbudt eller tiltrækkende? Hvad fortæller du dig selv om penge?

Her er nogle tankevaner, som kan være med til at gøre dig rig.

1. Forestil dig selv rig i fremtiden

Vores sind giver os det, som vi beder om.

Hvis du føler dig utryg, og hvis du ufrivilligt frygter at miste det hele, så vil dit sind gøre alt for at tiltrække katastrofen, for sindet vil så gerne have, at du har ret.

Du vil komme til at spænde ben for dig selv på alle mulige måder for, at du til sidst kan få ret i din profeti.

Hvis du derimod forestiller dig selv i velstand, så vil du få en vældig medvind.

Så hvorfor ikke bare beslutte sig for at tro på det bedste fra starten af?

Så undgår du at køre fremad med bremserne i bund.

Warren Buffett sagde allerede som barn, at han ville blive millionær inden han var fyldt 30. Han så sig selv som rig fra begyndelsen.

Måske var det netop derfor, at han var verdens rigeste mand (indtil han begyndte at donere sin formue væk)?

2. Sæt ambitiøse mål

Stærke mål er drivkraften, som får dig frem.

Det er vigtigt at sætte store mål, for ellers bliver drivkraften flad.

Når man sætter sig mål, er det ikke det bedste tidspunkt at blive gammelmands-sur og realistisk.

Hvis du sætter dig et mål, som ligger i tråd med den udvikling, som du oplever i dag, så er drivkraften punkteret fra starten. For der er jo ikke rigtigt noget nyt i det, vel?

Hvis du ganger det realistiske mål med ti, og dermed sætter et nul bag ved, så flyver du garanteret op af stolen med spørgsmålet: “Fedt, hvornår kommer vi i gang?”.

Lad os sige, at du starter en lille forretning, og dit mål er en omsætning på 1 mio. kr.  det første år. Det er realistisk og på niveau med de nærmeste konkurrenter. Måske ligger det heller ikke så langt fra det, som du tjente, da du var i job, når udgifterne er trukket fra.

Hvis du derimod siger til dig selv, at din omsætning skal blive 10 mio. kr., så begynder det at blive sjovt.

Omvendt, hvis dit realistiske mål er 10 mio. kr., så skal du sætte det til 100 mio. kr.

Så sker der noget med energien, og drivkraften bliver kraftigere.

Din fantasi bliver stimuleret til at finde på nye ting hele tiden, fordi du kan ikke nå dertil ved at gøre det, som du plejer. 

3. Beslut dig

Den største grund til, at de fleste mennesker ikke rigtig kommer nogle vegne, er, at de aldrig rigtig beslutter sig for noget.

De lader bare den ene dag tage den anden uden at forpligte sig til et helhjertet valg.

Måske er du på nippet til at beslutte dig for at lære at investere. Måske overvejer du at starte din egen forretning. Måske er det noget helt tredje.

Hvad det end er, så ved du selv, hvad det er, som du har brug for at beslutte dig helhjertet for at gøre. 

Der sker først noget, når du for alvor træffer en beslutning.

4. Stil dig selv spørgsmål, som driver dig frem.

Vi kommer alle sammen ud for svære dage og uventede begivenheder i livet.

Hvordan vi håndterer det er meget forskelligt. Den samme type begivenhed kan få det ene mennesker til at gå i hundene, og et andet menneske til at tage kampen op.

Hvorfor reagerer vi så forskelligt?

Meget af det hænger sammen med den samtale, vi fører med os selv.

Hvis du sætter tempoet ned og lytter efter, så vil du måske høre nogle sætninger i dine tanker. Måske høre du også nogle spørgsmål.

Hvilken type spørgsmål stiller du dig selv?

Driver de spørgsmål dig frem? Eller slår de dig ned? Har du tendens til at spørge: “Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort forkert?”

Eller spørger du andre typer spørgsmål som “Hvad kan jeg lære af det?”, “Hvordan kan jeg sørge for, at det ikke sker igen?” eller “hvordan kan jeg blive taknemmelig for, at dette skete?”.

5. Fokuser

Da Warren Buffett og Bill Gates mødte hinanden for første gang, blev de begge spurgt, hvad der var den vigtigste faktor til deres success.

De er blevet styrtende rige på hver deres måde. Den ene ved at investere i billige aktier, og den anden ved at bygge et it-selskab op fra bunden.

Det var præcist det samme ord, som de svarede på dette spørgsmål.

Ja, du har nok allerede gættet det. De sagde:

“Fokus”.

Man siger, at det tager 10.000 timer at blive rigtig god til noget.

Det er helt sikkert, at Warren Buffett har lagt 10.000 timer i at lære at investere allerede før, han nærmede sig den første investor til det oprindelige partnerskab.

Det er også helt sikkert, at Bill Gates har lagt 10.000 timer i at programmere i sine forældres kælder langt tid før, han overhovedet etablerede Microsoft.

Er du klar til at lægge 10.000 timer i dit område for at få et ekstraordinært liv? Vil du lægge 10.000 timer i at lære at investere, før du køber din første aktie? Vil du lægge 1.000 timer i det? 100? Eller bare 10 timer? Hvad end du beslutter dig for, skal du vide, at det er vigtigt, at du fokuserer, hvis du vil have success.

Titusinde timer. Det er godt nok mange. Det vil få de fleste til at give op ved bare ved tanken.

Men den gode nyhed er, at du ikke behøver at lægge 10.000 timer i det.

Den gode nyhed er, at der findes en genvej.

Du kan lære af andre, som har fokuseret og brugt 10.ooo timer.

Hvis du er villig til at bruge 50 timer på at lære fra en, der har 10.000 timers erfaring, kan du ret hurtigt komme op på et ret højt niveau.

Derfor er det altid en god ide at lære fra nogle, som er kommet længere end dig i rejsen, så du skal bruge færre timer på det.  

Et godt sted at begynde hvis du vil lære at investere, er med e-bogen Bliv Fri. Du kan downloade den her.

Vil du lære mere, skal du med på Value Investor Akademiet, hvor jeg har komprimeret 10.000 timers erfaring ind i en kompakt kursus. Næste hold starter i løbet af efteråret.

Arbejdskontor: Fem tips til at indrette dig til at få succes med aktier

Arbejdskontor: Fem tips til at indrette dig til at få succes med aktier

Jeg fik engang et godt råd, som ændrede mit liv. 

Det handlede om at komme i gang med at løbe og fastholde den nye motionsvane. 

Tricket var, at man som det første skulle tage løbesko på om morgenen.

Bare det. Så simpelt. 

Nå, tænker du nok. Hvad har det med investeringer at gøre?

Det kommer jeg til. Først skal jeg lige forklare tricket.

Når vi skal implementere nye vaner, er det sjældent selve handlingen, der er det sværeste. Det er det første skridt, selve forberedelsen, der er svært.

Det kan virke så uoverskueligt at få det gjort. Men i virkeligheden kræver det bare fem sekunders overvindelse hver gang. Som er den tid det tager at få de løbesko på.

Med andre ord er den største forhindring at få løbetøjet på. Når først det er på, er det så simpelt at løbe et par skridt. Når først du har løbet nogle skridt, kan du lige så godt løbe længere. Så er du i gang.

Du løber ikke, hvis du har laksko på. Så hvis du vil løbe, så skal du have dine løbesko stående, så de  naturligt er det første, du tager om morgenen. 

Da jeg læste det her, gik det op for mig, at det faktisk også gælder alt muligt andet i livet.

Jeg havde f.eks. besluttet mig for, at jeg ville drikke flere grøntsagsjuice. Det var som regel aldrig et problem at få drukket juicen. Den smagte godt. 

Den største forhindring var at få mig taget sammen til at sætte juiceren ud, skrælle grøntsagerne og lave juicen.

Nogle gange kan små ting gøre forskellen. For mig gjorde det en stor forskel, at jeg – efter at have læst om løbesko ved sengen – valgte at placere juiceren et centralt sted i køkkenet, hvor den var mere tilgængelig. 

Nu kommer vi så til det med investeringerne.

Pointen her er, at du på investeringsområdet skal placere dine løbesko ved siden af sengene, så du næsten træder ned i dem om morgenen.

Du skal have alt det praktiske klart, som du skal bruge for at fokusere på at tage investeringsbeslutninger.

Så er der større chance for, at du får det gjort til en stabil vane.

Hvordan skal du indrette dig?

Her kommer så mine fem tips:

1. Indret et fast sted

I den ideelle verden skal du helst have et hjemmekontor, hvor du kan arbejde fra.

Det svarer lidt til at have juiceren stående fremme, så du får det gjort.

Hvis du bor et sted, hvor der ikke er plads til et kontor, må du alligevel have en fast plads.

Du skal have et sted, hvor du ved, at du kan sidde og arbejde.

Skal du sidde ved spisebordet, så vælg en anden plads end der, hvor du plejer at spise, så du fysisk kan mærke, hvilken rolle du nu skal have.

Du skal stadig have dine ting klar. Lav en kasse med de ting, som du skal bruge, så du hurtigt kan hive den frem. 

2. Hav orden i dine sager

Der må ikke være rodet på din arbejdsstation.

Rod er beslutninger, du ikke har truffet.

Rod er alle mulige ting, som du ikke har besluttet dig, om du skal handle på. Det kan også være ting og sager, som du aldrig helt har besluttet dig for, hvor skal bo i dit hjem.

Hvis du omgiver dig med små ufærdige beslutninger, når du skal træffe store beslutninger, får du svært ved at fokusere. 

3. Lav det komfortabelt

Ja, det lyder tosset simpelt, men der er mange, der glemmer detaljerne… Du skal sørge for, at det er rart at sidde der, hvor du skal kunne fokusere.

Sæt dig ned og mærk efter.

Er stolen komfortabel? Er bordet den rette højde? Hvad kigger du ind i? En væg? Eller en udsigt? 

Hvordan føles det at sætte sig ned? Føler du glæde i kroppen, eller undgår du helst at sidde der?

Hvis muligt, så placer dig, så du kigger ud på noget rart. Enten ud af et vindue eller ud i rummet. 

Sidder du ved en plads ved spisebordet, så invester i det mindste i en ordentlig kontorstol i stedet for en hård spisebordsstol.

De små ting kan gøre en forskel.

4. Tænk over, hvad du skal bruge, og hvordan du bevæger dig 

Engang spurgte jeg min hushjælp, hvor hun ville have en knage hængende.

Det var en fascinerende oplevelse.

Jeg så hende mime bevægelserne i en opvask, før hun svarede. Hun ville have knagen præcist der, hvor hun naturligt ville stå, når hun skulle bruge viskestykket. 

Hvis der er noget, som du ofte skal bruge, f.eks. en notesbog eller en investeringsbog, så sørg for, at den er indenfor rækkevidde.

Det er irriterende, at skulle lede efter tingene eller rejse sig for at få fat på det, når nu man er godt i gang. 

5. Placer noget inspirerende inden for synsfeltet

Yogasteder har altid et billede af deres guru hængende på væggen.

Hvorfor det? Fordi det er inspirerende og motiverende.

Det minder dem om filosofien bag de bevægelser, som de foretager sig. Det giver det hele mening.

Du skal også finde noget, som giver mening for dig.

Hvorfor investerer du? Hvad motiverer dig?

Nogle vil måske have en “guru” som Warren Buffett eller Charlie Munger hængende på væggen.

For mig er mine børn min største drivkraft. Derfor kan jeg godt lide at have enten et billede af dem eller en tegning lavet af dem stående eller hængende.

For tiden har jeg stillet en tegning, min ene søn har lavet af mig, da han var yngre. Tegningen minder mig om, at mine børn ser mig, og at de hele tiden vurderer hele verden ud fra, hvad de ser mig gøre.

Derfor er det vigtigt, at jeg gør det rette. Som de siger på engelsk: “Do the right thing.”

Det rette i den her sammenhæng er at investere samvittighedsfuldt, langsigtet og med ro og tålmodighed.

Hvilke værdier vil du gerne implementere i dine investeringer? 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Hvad sker der, hvis du aldrig kommer i gang med at investere?

Hvad sker der, hvis du aldrig kommer i gang med at investere?

Det overrasker mig altid, at så mange folk sidder på sidelinjen af aktiemarkedet.

De vil gerne i gang med at investere i aktier, og de følger med i diverse Facebook grupper, hører podcast om investeringer og læser relevante blogindlæg, men de holder sig tilbage fra at købe den første aktie.

Hvorfor?

Det er nok den samme grund, som stopper os fra at gøre alt muligt andet.

Det er frygten for, at noget kan gå galt.

Det er så her, at mange stiller spørgsmålet:

“Hvad er det værste, der kan ske?”

Jeg synes, at du skal stille et andet spørgsmål.

Du skal spørge dig selv:

“Hvad sker der, hvis jeg aldrig kommer i gang med at investere?”

Det vil jeg forsøge at svare på i dette blogindlæg.

1. Du går glip af en fremtidig formue

Det første svar er, at du går glip af det, som dine penge kunne vokse til.

Forleden læste jeg om en, som havde investeret 300.000 hen over fem år og havde fået beløbet til at vokse til en mio. kr.

Jeg kender en anden, som har investeret sin opsparing, siden hun blev færdiguddannet og bygget det op til en portefølje på over 15 mio. kr. …. og der er intet snyd. Ingen arv, ingen penge fra boligsalg eller andre pludselige formuer. Det var kun opsparing fra lønarbejde investeret i aktier gennem ti år.

Sådan en selvopbygget formue mulighed går du glip af.  

2. Din fremtid 

Det andet svar er, at du går glip af den fremtid, som du kunne skabe for dig selv og dine kære med de investerede midler.

Penge er jo ikke bare penge. Penge er en anden mulig fremtid.

Måske har du et brændende ønske at arbejde mindre.

Måske er dit store ønske at sørge for, at dine børn er sikret i fremtiden.

Måske er dit ønske at have friheden til at flytte til et andet land og skabe en ny tilværelse.

Eller måske er dit ønske lidt af en blanding af det hele, som det har været for mig.

Jeg bor i dag i Portugal med mine to drenge på 5 og 8 år. Jeg har friheden til at arbejde, når jeg vil, og tage pauser, når jeg vil.

Jeg har holdt fri i tre måneder for at give os ro til at falde til i det nye miljø. Her i Cascais i Portugal kan jeg give os et familieliv, som de fleste kun kan drømme om.

På bare et par måneder hen over sommeren har mine drenge lært at svømme, ride, spille tennis og sejle.   

3. Du vil formentlig klatte pengene væk

Hvis du ikke investerer dine penge, og i stedet har din opsparing stående i kontanter, vil de nok langsomt blive spist op, som var der gået mus i dem.

Den første fare er spontant overforbrug.

Penge, som er opbevaret i kontanter på en konto, er alt for nemme at bruge, og de fleste vil begynde at købe alt muligt, dyre puder og weekendophold, bare fordi de kan. 

4. Negativ rente og inflationen spiser også dine penge

Men selv hvis du har disciplin til at lade din opsparing stå, vil de langsomt forsvinde.

I dag er der negative renter på de fleste konti, og det spiser en del af dine penge.

Dertil kommer inflationen, som også tager en god bid. 

Vidste du, at med en inflation på 4 pct. er dine penge halveret på 18 år?

Dermed skrumper en million til en halv million efter 18 år. 

5. Du mister tilliden til dig selv

Problemet med at sætte os for at gøre noget og så alligevel ikke gøre det er simpel:

Det spiser lidt af din selvtillid.

Det er så vigtigt, at vi gør de ting, som vi sætter os for, så vi kan blive ved med at stole på os selv.

Hvis du havde en ven, som ikke dukkede op, når han sagde det, hvad ville du så tænke næste gang du overvejede at invitere ham til middag?

Du ville måske tænke, at han nok alligevel ikke dukkede op.

Måske ville du ikke lave en aftale med ham.

Er det sådan et forhold, som du ønsker at have til dig selv?

Det er så vigtigt, at du gør det, som du sætter dig for at gøre. Ellers undergraver du dit forhold til dig selv.

Derfor skal du sætte dig ind i at investere…og tage skridtet og få det gjort.

Husk at download min e-bog Bliv Fri, hvis du vil lære mere om at investere her. 

Hvad er et afkast?

Hvad er et afkast?

Hvordan lever man egentlig af aktier?

Sådan ned i detaljerne. Hvordan gør man? Sælger man aktierne? 

Det er et spørgsmål, som mange stiller.

Spørgsmålet her er egentligt også: Hvad er et afkast?

I det her blogindlæg vil jeg forklare de tre ting, som kan udgøre dit afkast fra aktier. Jeg fortæller også til sidst, hvad jeg selv gør. 

Hvad er et afkast?

Las os begynde med at definere ordet afkast.

For hvis vi er ærlige, er der så ikke mange af de her investerings-floskler, som vi hører igen og igen, og som vi tror, at vi ved, hvad betyder, men måske ikke helt forstår alligevel?

Ifølge ordbogen ordnet.dk, så betyder afkast et økonomisk udbytte eller resultat fra f.eks. værdipapirer. 

Allerede her, har vi de første punkter, især hvis vi direkte oversætter udbytte til udbytte og lidt løsere oversætter resultat til aktiekurs.

Her kommer de tre kategorier:

1. Kursstigning

Afkast kan være, at kursen på aktien stiger.

Det er nok det, som de fleste forbinder med ordet afkast, når det kommer til aktier.

For at leve af dette, bliver du naturligvis nødt til at sælge, og det formindsker naturligvis din resterende mængde af aktier.

Forhåbentlig er de resterende aktier så meget mere værd, end da du først investerede, så din samlede formue stadig vokser, selvom du sælger ud af den portefølje. 

2. Udbytte 

Når virksomheder har et overskud, kan de vælge at udbetale en del af overskuddet til ejerne. Som aktionær er du en af ejerne.

Når de udbetaler en del af overskuddet, hedder det enten udbytte eller et “direkte afkast”.

Udbyttet kommer ind på din investeringskonto uden, at du behøver at sælge papiret.

Det lyder da fedt, ikke sandt? Så behøver du ikke at sælge. Så kan du bare gå efter virksomheder, der betaler meget i udbytte? 

Right?

Wrong.

Der er nemlig store ulemper ved at gå aktivt efter de såkaldte udbytteaktier.

Virksomheder som vokser, og som har et stort markedspotentiale foran sig, har for travlt med at investere i bl.a. markedsudvikling, nye ansatte, innovation og opkøb. De udbetaler ikke udbytte, for det ville betyde, at de gik glip af store vækstmuligheder på markedet.

De store udbytteaktier består typisk af meget modne virksomheder som denne verdens Coca-Cola og Johnson & Johnson. 

Går du direkte efter udbytteaktier alene, går du glip af de store vækstmuligheder.

Den anden ulempe ved udbytte er, at du skal betale skat af udbyttet. Det spænder ben for renters rente, altså det her med, at din formue vokser eksponentielt. 

Du kan læse mere om udbytteaktier i blogindlægget her.

3. Aktietilbagekøb

Aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte.

I stedet for at give pengene direkte til aktionærerne, kan virksomheden vælge at købe nogle aktier tilbage.

Det vil få kursen til at stige på sigt, fordi kagen skal deles op i færre skiver (dermed bliver hver skive større). Din ejerandel bliver altså mere værd.

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb, og han gør det aktivt i selskabet Berkshire Hathaway.

Hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Men for at udnytte dette bliver du selvfølgelig nødt til at sælge aktien, og så er vi tilbage til punkt 1.

Du kan læse mere om aktietilbagekøb i mit blogindlæg her.

Hvordan lever jeg af aktier?

Der er rigtig mange, der spørger mig, hvordan jeg gør.

Sælger jeg eller har jeg udbytteaktier?

Svaret er, at jeg gør noget helt andet.

Den helt store fordel ved min metode er, at jeg kan leve af mine aktier uden at behøve at sælge dem. Det skader ikke min portefølje og sætter ikke barrierer op for renters rente.

Det er den hemmelige metode, som jeg ikke taler om i mine blogindlæg, fordi du kan komme grueligt galt, hvis du gør det på et uoplyst grundlag.

Det er en metode, som Warren Buffett også bruger, men ikke taler om.

En ting er, hvad Warren Buffett gør og en anden er, hvad han anbefaler sine følere at gøre.

Han har det f.eks. også med at anbefale sine tilhængere at investere i indeksfonde. Det er jo langt fra det, som han selv gør. 

Hvorfor taler Warren Buffett aldrig om det? Af samme grund som jeg undgår det.

Jeg er bange for, at folk googler det og vil gøre det forkert og komme galt afsted. Man kan nemlig tabe mange penge på det, hvis man får vendt det på hovedet, og det gør mange, hvis de ikke er informeret. 

Der er kun et sted, hvor jeg taler om optioner, og det er på mine kurser, hvor du bliver udrustet til at gøre det rigtigt.

Hvis du vil høre mere om mine kurser, så sørg for at modtage email fra mig eller være med i Facebook Gruppen. Du er automatisk på email-listen, hvis du downloader min e-bog Bliv Fri og klikker ja til at modtage email her. Du bliver på email eller i Facebook Gruppen inviteret med på et webinar, hvor jeg fortæller lidt mere om metoden og inviterer dig til at være med på Value Investor Akademiet. Webinaret afholder jeg kun 1-2 gange om året. I de her dage planlægger jeg næste webinar…så hold øje. 

Sådan gør du dit barn til en millionær

Sådan gør du dit barn til en millionær

“Jeg har nogle penge, som jeg gerne vil investere for mit barn. Hvordan skal jeg gøre det?”

Det er et af de mest hyppige spørgsmål, som jeg får. Den gode nyhed er, at du får svaret her.

Jeg har helt styr på, hvordan du skal gribe det an, for jeg gør det selv. 

Et af mine højeste ønsker er at gøre mine børn økonomisk uafhængige allerede før, at de er voksne.

Jeg vil gerne hjælpe mine drenge med at skabe et liv, hvor de kan gøre, hvad deres små hjerter brænder for uden at skulle bekymre sig om penge. 

Den ene interesserer sig brændende for dinosaurer og den anden for rummet. Det kan nå at ændre sig mange gange, inden de bliver voksne. Men skulle de ønske at grave efter knogler eller studere stjernerne, så kommer de til at kunne gøre det. 

Jeg håber også , at de aldrig behøver at bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok til at blive pensioneret. For det sørger jeg for. 

Er det realistisk? Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor mange penge du investerer for dem, og hvor god du er til at få et afkast.

Du kan hjælpe dem med at få en god start på livet for færre penge, end det vil koste dem i fremtiden. Hvis du f.eks. investerer 10.000 kr. og får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året, kan det teoretisk set blive til 38 mio. kr. på 60 år.  

Med små børn er der omkring 20 år til, at de skal bruge pengene på f.eks. uddannelse i udlandet eller bolig på egen hånd. Teoretisk set kan du investere 100.000 kr. og lave det om til 1,6 mio. kr. på tyve år, hvis du får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. og ikke betaler skat.

Nu vil nogen argumentere, at 15 pct. er højt,  men det er ikke desto mindre det mål, som jeg selv sætter.

Der skal jo selvfølgelig også betales skat, og det gør billedet mere broget.

Det er her, at du har brug for at læse videre, fordi der findes måder at investere skattefrit for dit barn og andre måder at reducere skatten.

Pointen her er også, at det magiske ved at investere for børn er, at der er rigeligt med tid, og renters rente kan få lov til at trylle.

Her er, hvad du skal gøre i fem trin: 

1. Opret en børneopsparing 

Børneopsparingen er skattefri. Det betyder, at der ikke skal betales skat af afkastet – og det er den eneste ordning i Danmark, der har den løsning.

Det skal du selvfølgelig benytte dig af.

Du skal naturligvis investere pengene – hvad du skal investere i, kommer vi til nederst.

Først skal vi se på, hvor du skal investere, og her bør børneopsparingen være din prioritet nummer et. 

Mange tror, at en børneopsparingen blot er en opsparing med en rente. Det er måske en misforståelse, der er opstået, fordi mange af os er vokset op med den type opsparing i tider, hvor renten var langt højere.

I dag giver det ingen mening at lade en børneopsparing stå på en opsparingskonto uden at investere pengene, for renteniveauet er absurd lav (og endda ofte negativt). 

Praktik om børneopsparingen:

  • Du kan kun oprette en børneopsparing pr. barn.
  • Det kan oprettes fra 0 år til 14 år. Børneopsparingen er bundet i mindst syv år og kan udbetales fra barnet er 14 til 21 år.
  • Man kan indsætte 6.000 kr. om året, indtil der er indsat 72.000 kr. på kontoen. 
  • Det skal lige tilføjes, at en børneopsparing kommer med nogle begrænsninger, som f.eks. at man i nogle banker kun kan investere i danske aktier eller i bankens egne puljeordning. Der findes dog banker, der lader dig investere børneopsparingen mere frit.
  • Der er lige en ting, du skal være opmærksom på. Rigtig mange forveksler børneopsparing med børnebørnsopsparing. Den sidstnævnte er ikke skattefri.  

Sådan gør du:

  • Sæt den i gang så tidligt som muligt, så renters rente har længst tid at løbe på.
  • Lad den løbe så lang tid så muligt, dvs. indtil de 21 år. Hvorfor? Fordi så får pengene mest tid til at arbejde uden, at der skal betales skat. Samtidig er dit barn formentlig kommet sig over de værste teenageår, hvor der er stor fare for, at pengene bliver klattet væk. 
  • Jeg har ledt med lys og lygte efter en bank, som gjorde det muligt at investere i selskaber på børser i udlandet. Jeg er havnet hos Jyske Bank (selvom jeg normalt bruger Nordea til mine almindelige konti).

2. Opret en aktiesparekonto til dem

Aktiesparekontoen har en lavere skat, end hvis du investerer frie midler.

Hvad er frie midler? Det er bare et udtryk for penge, der ikke er bundet op på f.eks. i en pensionsopsparing. 

På aktiesparekontoen betaler du 17 pct. i lagerbeskatning mod de 27-42 pct. du normalt betaler i frie midler.

Du kan indsætte 102.300 kr. på aktiesparekontoen i 2021.

Hvis du har råd, ville jeg gøre det. Men der er lige et aberdabei her, når vi kommer op i så store beløb. Når du sætter penge ind på barnets konti, giver du pengegaver, og overskrider du et vist beløb, skal barnet til at betale skat af gaven.

Jeg har været forsigtig med ikke at overskride grænsen for, hvor meget man må give sit barn skattefrit i gave. I 2021 var grænsen på 68.100 (den justeres årligt).   

3. Opret en aldersopsparing til dem

En aldersopsparing er en form for pensionsopsparing, og ja, jeg synes, at du skal oprette sådan en.

Tænk om du kunne sikre dine børns pensionisttilværelse allerede før, at de er blevet voksne? Kunne det ikke være genialt?

Lidt fakta:

  • Du kan i 2021 indsætte 5.400 kr. ind på dit barns aldersopsparing. I det store billede er det jo småpenge.
  • Dine børn skal ikke betale skat ved udbetaling, når de bliver pensionister (modsat f.eks. ratepensionen).
  • Samtidig bliver de heller ikke modregnet i folkepensionen. 
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner) – men det er jo lige meget, for dine børn har formentlig ikke noget at trække det fra. 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler.
  • Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

4. Brug barnets frikort til lagerbeskattede investeringer

Nu bliver det en smule teknisk, så hold fast.

Jeg har lige skrevet, at skatten er højere, når du investerer i frie midler, end når du investerer gennem aldersopsparing og aktiesparekontoen.

Normalt er skatten 27 pt. for de første 56.500 kr. i afkast. Derover bliver den 42 pt.

Men hvis det er et værdipapir, som bliver lagerbeskattet, så kan man bruge barnets frikort. 

Skat deler værdipapirer op i to slags:

Kapitalindkomst – Det kan være produkter som obligationer, renteindtægter og visse udenlandske fonde. Kapitalindkomst er lagerbeskattede, og til dem kan barnet bruge frikortet. 

Aktieindkomst – typisk almindelige aktier. De er ikke lagerbeskattede. Her betales først skat, når papiret bliver solgt.

Lagerbeskattet betyder derimod, at der løbende betales skat ud fra, hvor meget papiret er steget i værdi – uanset om det er blevet realiseret, dvs solgt, eller ej. 

Det bliver for teknisk at redegøre præcist for, hvad der går under kapitalindkomst, så det bedst bud er at ringe til skat og tjekke, hvis du er i tvivl.

Skat har offentliggjort en liste over hvilke fonde, der fremover bliver fritaget for lagerbeskatning her.

Jeg bruger ikke selv den her metode, da jeg ikke investerer i fonde. Jeg fokuserer på børneopsparingen, aldersopsparingen og aktiesparekontoen.  

5: Invester pengene  

Hvordan investerer du så pengene på de her forskellige konti og depoter, som du har oprettet?

Jeg er stor fortaler for at udvælge individuelle virksomheder, som er kommet på udsalg på aktiemarkedet af den ene eller den anden grund. Metoden hedder value investering, og du kan læse meget mere om, hvordan du gør det her i min e-bog.

At vælge individuelle virksomheder kræver, at du kigger i regnskabet, laver lidt analyse på virksomheden og regner på virksomhedens værdi.

Ved du allerede nu, at det ikke er en metode, du vil sætte dig ind i, kan du vælge at købe investeringsfonde.

Vælger du fonde med spredning, behøver du ikke så stor et kendskab. Derfor kan fonde være et godt sted at begynde.

Her vil jeg foreslå, at du de første mange år vælger akkumulerende fonde – i stedet for fonde der udbetaler udbytte – da du er ved at bygge en formue op. 

Hvilken fond helt præcist skal du så vælge til dit barn?

Vælg gerne en, som lægger sig op af et aktieindeks. Dem findes der mange af.

Her skal du igen vælge i mellem en investeringsforening eller en af de udenlandske ETF (står for exchange traded fond): 

  • ETF’erne er ekstremt billige. Deres årlige omkostninger er helt ned til 0,07 pct. – og det er lavt.
  • De danske investeringsforeninger har omkring 2 pct. i årlige omkostninger, men nogle kommer under en procent.
  • Du kan bruge en hjemmeside som morningstar.dk til at slå fondene op.
  • Du skal især kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP). 

Lær mere om at investere   

Dette er kun den spæde begyndelse. Vil du gøre dig selv og dine børn økonomiske uafhængige er der ingen vej uden om: Du skal sætte dig ind i investeringer. Du skal lære mere.

Jeg håber for dig, at du vil begynde at analysere virksomheder, stille kritiske spørgsmål, så du udvælger de bedste af dem. Det vil give dig det bedste afkast.

Det er penge godt givet ud at investere i kurser eller en coach, som kan hjælpe dig videre.

Et godt sted at begynde er med min e-bog her. Sørg også for at være på min email-liste, for så du besked næste gang jeg afholder et webinar. Downloader du bogen kan du klikke ja til at være på listen.