Hvorfor jeg ville være økonomisk uafhængig – og hvorfor du også skal blive det

Hvorfor jeg ville være økonomisk uafhængig – og hvorfor du også skal blive det

At blive økonomisk uafhængig var ikke rigtigt noget, som interesserede mig, før jeg blev fyret, mens jeg var på barsel. Min søn var ikke engang fyldt tre måneder, da min chef ringede til mig og sagde, at jeg var afskediget i en sparingsrunde på Morgenavisen Jyllandsposten. Jeg havde været oppe hele natten med min “store” søn, der lige var fyldt tre år. Han havde astma og falsk strubehoste og havde haft problemer med at trække vejret det meste af natten. Da han endeligt faldt i søvn, vågnede babyen, og jeg fik først en times søvn hen på morgenen. Men så ringede telefonen. Den ringede ikke en gang. Ikke to gange. Den blev ved og ved og ved med at ringe.

Det var min chef. Han ville bare lige sige til mig, at jeg var fyret. Hav det godt.

Indtil dette øjeblik i mit liv havde jeg altid tænkt, at jeg skulle arbejde, til jeg blev rigtig gammel. Jeg var en af dem, der fik udbetalt min efterløn. Jeg kan huske, at jeg kiggede på en dygtig fotograf, som beholdt sit arbejde, til han var tæt på de 70 år. Det skulle jeg da også. Jeg elskede at være journalist. Jeg elskede at være midt i nyhederne. Være midt i adrenalinruset af forsidestof. Og hvis jeg selv skal bedømme mig, så var jeg ganske god til det. Det må min daværende chef da også havde vurderet, for han ansatte mig til at dække banker under finanskrisen og kaldte mig dengang over en uformel kop kaffe “en af Danmarks ti bedste erhvervsjournalister”. Hvis jeg havde en træt dag, så kaldte han mig ind på sit kontor til en alvorssnak og forklarede mig, at jeg var hans “stjernespiller”. Ud på banen igen.

Kan man have en gravid “stjernespiller”? 

Det er naturligvis et ord taget fra fodboldverdenen. Jeg var sådan en, der skulle løbe rundt i offensiven. Jeg måtte ikke blive defensiv eller sakke bagud. Jeg tænkte også over ordet “stjernespiller”, da jeg først blev gravid. Jeg så sådan en gravid fodboldspiller for mig, og jeg havde godt på fornemmelsen, at konceptet graviditet kunne blive et problem i min chefs hoved. Og ganske rigtigt begyndte problemerne allerede, da jeg fortalte min chef, at jeg var gravid med min første søn. I stedet for at sige tillykke, kvitterede han med en kalenderoversigt, hvor han skitserede for mig, hvornår jeg skulle gå fra. Han placerede afspadsering og ferie foran barslen, og sagde, at det ikke var til diskussion. Og fordi jeg virkelig havde knoklet igennem, bl.a. i forbindelse med finanskrisen og havde en hulens masse gammelt overarbejde og afspadsering, så blev det til, at jeg skulle gå fra omkring 2,5 måned før min termin.

“Men hvad skal jeg bruge al den tid på?”

Det skræmte mig, at skulle gå rundt uden at lave noget. Sådan en var jeg dengang. 

“Ja, du kan bruge den til at tænke over, om du har det rigtige job,” svarede han.

Han virkede oprigtigt vred. Men over hvad? Kunne han virkelig være vred over, at jeg var gravid?

Flere år senere fik jeg svaret på det spørgsmål, da en af mine veninder var hos frisøren. Min gamle chef trådte ind for at blive klippet det samme sted. Min veninde genkendte ham fra presselogen, men han havde ingen anelse om, hvem hun var. Han havde åbenbart været til noget julefrokost og var blevet en lille smule beruset. Han satte sig ned i frisørstolen og skældte frisøren venligt ud, fordi hun havde været på barsel.

“Det gør du aldrig igen! Jeg skulle klippes af Pernille, mens du var væk. Der er ikke noget galt med Pernille, nej, det er ikke det. Men det dur ikke med kvinder, der tager på barsel.”

Derefter gik han over til at forklare, at kvinder, som tager barsel, må begynde forfra i karrieren, når de kommer tilbage. De bliver placeret nederst i karriererangstien. 

Sat på bænken

Og det var nogenlunde også det, jeg blev ringet op og fortalt, da jeg var på vej tilbage fra barsel med min første søn: Du begynder forfra på nyt stofområde. Og det var i øvrigt et stofområde, som overhovedet ikke interesserede mig. Jeg gik fra at have været nyhedsjournalist, der havde lavet masser af forsider, til at skulle skrive om karrierestoffet. Et i mine øjne dræbende kedeligt stofområde. Jeg var blevet sat på bænken.

Da jeg annoncerede min anden graviditet, blev det for alvor kompliceret at gå på arbejde. Jeg blev kaldt til samtale med min chef, en fra koncernledelsen og en tillidsmand, fordi jeg ikke producerede artikler i min ferie. Avisen havde et kvotesystem, og jeg skulle producere to artikler om dagen. Min produktion faldt, da jeg gik på to ugers juleferie i december, og så blev jeg kaldt til alvorlig samtale bag glasdørene på øverste etage og fik en mundligt advarsel om en fyring. 

Alligevel kom det som en overraskelse for mig, da jeg blev fyret. Jeg havde ikke forestillet mig, at han ville gå så langt, at han ville fyre en på barsel. Da jeg fik opringningen, var det som om, at dugen blev trukket af et opdækket bord. Det hele fløj væk, tallerkener smadrede, og sølvtøjet røg på gulvet. Jeg stod alene med to små børn på nul og tre år og kunne ikke regne ud, hvordan jeg skulle forsøge dem. Jeg søgte det ene job efter det andet, men arbejdsgiverne blev altid lidt døde i blikket, da de fandt ud af, at jeg var alenemor til to børn (hvilket jeg var helt ærlig med). Jeg havde ikke engang en vuggestueplads til den mindste, da jeg først begyndte at søge arbejde, og et år efter begyndte de jakkesætsklædte arbejdsgivere at spørge til jobsamtalerne, hvorfor jeg havde “et hul i mit cv.” Jeg var forundret over, at jeg ikke kunne finde et job igen. Det var næsten som om, at jeg havde fået fnat på CV’et i det øjeblik, jeg fik børn.

Nå ja. Måske er det ikke så underligt. Som nyhedsjournalist forventes du at arbejde længe og spontant, og det hænger ikke så godt sammen med at være alenemor til to små børn. Og så er aviserne jo i øvrigt en visnende branche med fald i omsætningen. Brancher i nedtur tager færre chancer med deres ansættelser. Der kan være mange rationelle grunde til, hvorfor jeg havde svært ved at finde job. Men konklusionen er altid den samme: Jeg kunne ikke få et job inden for min branche, og jeg var skrækslagen over det. Om jeg var en særlig god mor i den periode? Nej, ikke specielt, og det er nok den største pris, jeg har betalt for den fyring. Eller det vil sige: Børnene betalte faktisk prisen. Jeg skiftevis råbte og græd i en periode. Og man siger, at barslen er sådan en lykkelig tid. 

Mit råd til mit yngre jeg: invester frie midler nu

Jeg har altid været fornuftig med mine penge. Jeg havde ingen gæld, og jeg havde investeret så meget som muligt. Men da jeg stod alene tilbage efter fyringen, føltes det alligevel som om, at afgrunden blev afsløret. Jeg havde fokuseret på den traditionelle pensionsopsparing, da jeg troede, at jeg skulle arbejde uafbrudt til jeg blev “gammel”. Så jeg var gældfri og havde en stor pension. Men jeg havde ingen løbende indtægt til at forsørge min familie. 

Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden og rådgive mit yngre jeg, så ville jeg fortælle mig selv, at jeg skulle investere i billige virksomheder for at blive økonomisk uafhængig. Jeg skulle gå i gang med min første løncheck. Ja, endda gerne før. Jeg skulle begynde at investere for frie midler allerede under studietiden. Det er aldrig for tidligt at gå i gang.

Du ved aldrig, hvad livet bringer dig. Måske har du brug for livspauser.  Måske bliver du fyret. Måske bliver du syg. Du har i hvert fald brug for en økonomisk tryghed, så du har noget, at stå imod med. 

Det kan være, at du allerede har en ide om, hvordan dit liv bliver. Ja dig, der læser dette lige nu. Du har sikkert en ide om, hvordan dit liv vil udfolde sig. Men jeg kan sige en ting med sikkerhed. Det bliver ikke, som du forestiller dig. Det bliver helt anderledes. Livet kommer med overraskelser. For os alle sammen. Nogle er gode. Men nogle er også ubehagelige. Og det sker for os alle sammen. Også for dig. 

Eksempler fra det rigtige liv

Det hører jeg en masse eksempler på i mit nuværende arbejde, hvor taler med mange, der gerne vil lære at investere. Her kommer nogle konkrete eksempler: Der er Ulla, hvis ægtefælle har fået et traumatisk stresssyndrom i forbindelse med sit arbejde som selvstændig. Nu er det gået op for hende, at hun står for at forsørge hele familien og samtidig skaffe pension til dem begge. Der er Anna, som fik en hjernerystelse, som bliver ved med at give hende hovedpine og siden da har hun ikke finde et job. Samtidig er hendes kæreste blevet degraderet i sit job og er træt af det. Der er Marianne, som har fået konstateret sclerose, hvilket hun ikke har fortalt til arbejdsgiveren. Hun ved ikke, hvor længe hun kan blive på arbejdsmarkedet. Der er Lisa, hvis søn har autisme. Han kan ikke gå i skole eller i det hele taget finde ud af at omgås andre mennesker, og hun kan ikke forestille sig, at han nogensinde får et job. Hun vil lære at investere for at lære det videre til ham, så han har noget at leve af, når hun er væk. Der er Jasmin, som slet ikke kan få sit liv til at hænge sammen med karrieren, efter at hun har fået et barn. Samtidig er hendes far ved at visne væk af kræft. Hun har allerede en gang været sygemeldt fra jobbet med stress. Der er Line, som er alenemor til to børn og har et krævende job i it-sektoren. Hun føler, at det er et “spørgsmål om tid, før hun brænder sammen”. Der er Helle, som har en god karriere i et ministerium, et dejligt hus og to søde børn, men alligevel er hun ulykkelig, fordi der hverken er tid til at gøre arbejdet færdigt, renoveringen på huset færdigt, være en opmærksom mor for hendes børn eller kæreste for hendes mand. Og så får hun aldrig søvn nok. 

Jeg møder også masser af mænd, der gerne vil lære, hvordan man investerer som superinvestoren Warren Buffett. Men kendetegnende for mændene er, at de alle sammen går i gang lang tid før, at kvinderne gør. De arbejder for at blive økonomisk uafhængige af lyst, mens mange kvinder først kommer, når de er blevet overrumplede i livet og er skræmt fra vid og sans. 

Jeg har selv været der, hvor man står med en stor forandring i livet og samtidig skal forholde sig til økonomien, og det er stressende. Jeg ville ønske, at flere skabte økonomisk råderum for dem selv, så de havde en større frihed. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det før.

En ting er sikkert. Hvis jeg havde været økonomisk uafhængig, så var jeg aldrig blevet fyret.

Jeg havde selv sagt op lang tid før. Jeg havde sagt op det øjeblik, at min chef ikke kunne finde ud af sige tillykke med min graviditet. Lige på stedet.

Hvilket valg træffer du for dit fremtidige jeg? Vil du byde dig selv at skulle bakse både med krisen og din økonomi, den dag der er noget, der overrumpler dig? Eller ønsker du friheden til at kunne fokusere på det, som er vigtigt i livet? 

I dag, snart tre år efter, at jeg blev fyret, er jeg ret tæt på at blive økonomisk uafhængig. Inden for et år eller to kan jeg forsøge mig selv udelukkende ved hjælp af passiv indkomst. Det er lykkes ved at lægge min økonomi om (skrue ned for forbruget) og ved at investere på den måde, som rigmanden Warren Buffett gør, hvilket har givet mig et højt afkast. 

Hvis du vil lære at investere, så er min e-bog Bliv Fri et godt sted at begynde.

Fem tankevaner der gør dig rig

Fem tankevaner der gør dig rig

Rigdom begynder i sindet.

Det lyder måske underligt for nogen, men ikke desto mindre er det sandt. Hvordan tænker du om penge? Er det forbudt eller tiltrækkende?

Her er nogle tankevaner, som kan være med til at gøre dig rig.

Forestil dig selv rig i fremtiden

Vores sind giver os det, som vi beder om.

Hvis du føler dig utryg og ufrivilligt forestiller dig selv blive gammel under fattige kår, så vil dit sind gøre alt for at tiltrække dette, for sindet vil så gerne have, at du har ret.

Du vil komme til at spænde ben for dig selv på alle mulige måder for, at du til sidst kan få ret i din profeti.

Hvis du derimod forestiller dig selv i velstand, så vil du få en vældig medvind.

Så hvorfor ikke bare beslutte sig for at tro på det bedste fra starten af? Så undgår du at køre fremad med bremserne i bund.

Warren Buffett forudsage allerede som barn, at han ville blive millionær som ung mand. Måske var det netop derfor, at han blev verdens rigeste mand?

Sæt ambitiøse mål

Målet er drivkraften, som får dig frem.

Det er vigtigt at sætte store mål, for ellers bliver drivkraften flad.

Når man sætter sig mål, er det ikke det bedste tidspunkt at blive gammelmands-sur og realistisk.

Hvis du sætter dig et mål, som ligger i tråd med den udvikling, som du oplever i dag, så er drivkraften punkteret fra starten. For der er jo ikke rigtigt noget nyt i det, vel?

Hvis du ganger det realistiske mål med ti, og dermed sætter et nul bag ved, så flyver du garanteret op af stolen med spørgsmålet “Fedt, hvornår kommer vi igang?”.

Lad os sige, at du starter en lille forretning, og dit mål er en omsætning på 1 mio. kr.  det første år. Det er realistisk og på niveau med de nærmeste konkurrenter. Måske ligger det heller ikke så langt fra det, som du tjente da du var i job, når udgifterne er trukket fra.

Hvis du derimod siger til dig selv, at din omsætning skal blive 10 mio. kr., så begynder det at blive sjovt.

Så sker der noget med energien og lysten bliver større.

Din fantasi bliver stimuleret til at finde på nye ting, for du kan ikke nå dertil ved at gøre det du plejer eller ved at kopiere konkurrenterne. 

Beslut dig

Den største grund til, at de fleste mennesker ikke rigtig kommer nogle vegne, er, at de aldrig rigtig beslutter sig for noget.

De lader bare den ene dag tage den anden uden at forpligte sig til et helhjertet valg.

Måske er du på nippet til at beslutte dig for at lære at investere. Måske overvejer du at starte din egen forretning. Måske er det noget helt tredje.

Hvad det end er, så ved du selv, hvad det er, som du har brug for at beslutte dig helhjertet for at gøre. Der sker først noget, når du for alvor træffer en beslutning.

Stil dig selv spørgsmål, som driver dig frem.

Vi kommer alle sammen ud for svære dage og uventede begivenheder i livet.

Hvordan vi håndterer det er meget forskelligt. Den samme type begivenhed kan få det ene mennesker til at gå i hundene, og et andet menneske til at tage kampen op.

Hvorfor reagerer vi så forskelligt?

Meget af det hænger sammen med den samtale, vi fører med os selv.

Hvis du sætter tempoet ned og lytter efter, så vil du måske høre nogle sætninger i dine tanker. Måske høre du også nogle spørgsmål.

Hvilken type spørgsmål stiller du dig selv? Driver de dig frem? Eller slår de dig ned? Har du tendens til at spørge: “Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort forkert?”

Eller spørger du andre typer spørgsmål som “Hvad kan jeg lære af det? Hvordan kan jeg sørge for, at det ikke sker igen?”

Fokuser

Da Warren Buffett og Bill Gates mødte hinanden for første gang, blev de begge spurgt, hvad der var den vigtigste faktor til deres success.

De er blevet styrtende rige på hver deres måde. Den ene ved at investere i billige aktier, og den anden ved at bygge et software selskab op fra bunden. Det var præcist det samme ord, som de svarede på dette spørgsmål.

Ja, du har nok allerede gættet det. De sagde “Fokus”.

Man siger, at det tager 10.000 timer at blive rigtig god til noget.

Det er helt sikkert, at Warren Buffett har lagt 10.000 timer i at lære at investere allerede før, han nærmede sig den første investor til det oprindelige partnerskab.

Det er også helt sikkert, at Bill Gates har lagt 10.000 timer i at programmere i sine forældres kælder langt tid før, han overhovedet etablerede Microsoft.

Er du klar til at lægge 10.000 timer i dit område for at få et ekstraordinært liv? Vil du lægge 10.000 timer i at lære at investere, før du køber din første aktie? Vil du lægge 1.000 timer i det? 100? Eller bare 10 timer? Hvad end du beslutter dig for, skal du vide, at det er vigtigt, at du fokuserer, hvis du vil have success. 

Et godt sted at begynde hvis du vil lære at investere, er med e-bogen Bliv Fri. Du kan downloade den her. 

Magien ved at sætte et ambitiøst pengemål

Magien ved at sætte et ambitiøst pengemål

Jeg lærte det her trick af en coach engang: Når du sætter dig et mål, så sæt dig et meget ambitiøst mål.

Lad være med at være bedstefar realistisk. Vær modig og ambitiøs. Find din indre Jeff Besos eller Elon Musk, og så prøv igen.

Når vi sætter os meget ambitiøse mål, så får vi tunet motoren, som skal få os derhen. Der kommer meget mere kraft og power bag vores indsats.

Hvis vi derimod lytter til den kritiske bedstefar (eller hvem det nu var i dit liv, som altid kom med indvendinger), så sætter du dig et lille (og i bedstefars øjne realistisk) mål, men også et mål som føles lidt fladt. Flade mål giver flad energi. Store mål giver kraftfuld energi.

Hvad har du sat dig af mål om formue om fem år? Har du ikke sådan et mål? Så er det på tide at sætte det. For uden mål og uden en plan, så kommer du slet ikke ud at køre. Du tror måske, at du er ude at køre, fordi du sidder i bilen. Men det er du ikke, for du har glemt at tænde for motoren.

Hvis du har sat dig et mål, hvad sker der hvis du fordobler det mål? Hvad sker der, hvis du ti-dobler det? Sætter et nul bag på?

Min coach opererede altid med, at jeg skulle tidoble mine mål.

Her er nogle spørgsmål, som kan få dig i gang med at sætte nogle mål:

Hvornår vil du være gældfri?

Dette bør naturligvis være et af dine første mål. Forestil dig, at du aldrig mere skal betale af på studiegæld, boliggæld, gæld fra kreditkort, forbrugergæld. Forestil dig, at du kan sige: “Jeg er gældfri.”

Nogle argumenterer, at renten er meget lav, og at det derfor giver god mening at have gæld. Men renten kommer til at stige, og så bliver din gæld dyrere. Derudover handler det her med at være gældfri også meget om en mental tilstand. Det skaber et stort overskud i sindet at kunne sige ordene: “Jeg er gældfri. Jeg har ingen gæld.” Når du ikke har nogen gæld, så har du langt større frihed til at sige et job op, fordi der netop ikke er den gæld, som tynger dig.

Hvornår vil du være økonomisk uafhængig?

Forestil dig, at du ikke behøver at gå på arbejde, men kan vælge at gå på arbejde, fordi du elsker det job, som du har lige nu.Mange mennesker sidder fast i arbejdsmiljøer, hvor de ikke trives, fordi de ikke har den frihed. Den kan du vælge at have. 

Hvor stor er din formue om 5 år? Om 10 år?

Og kan du fordoble målet? Ti-doble målet? Hvad gør det ved dig, når du forestiller dig, at du havde f.eks. 10 mio. kr. i investeringer til at leve af?

Hvor stort et afkast vil du lave i gennemsnit hvert år?

Mange folk, som investerer i såkaldte passive investeringer som ETF’er (exchange traded funds), der følger brede aktieindeks, regner med at få et afkast på 4-6 pct. om året. Jeg bliver helt træt og flad, når jeg hører, at folk stiller sig tilfredse med så lave afkast. Jeg vil som minimum have 15 pct., og stiler også efter højere. Når man investerer som Warren Buffett gør, kan man sagtens lave 15 pct. om året.

Hvor stor skal dine børns børneopsparing vokse sig til?

Hvad vil du give dem med i livet, når de skal til at starte alt op? Vi er alle sammen ramt af det samme loft på børneopsparinger, men afkastet kan vi bedre selv styre. Mange tror, at man ikke kan investere børneopsparingen, og det kan man altså sagtens. Afkastet er endda skattefrit. Når nu vi er ved det, så husk også at oprette en aldersopsparing til dine børn. 

Hvor meget vil du have i pensionsopsparing, når du går på pension?

For du regner vil ikke med Folkepensionen? Jeg anbefaler altid, at folk skruer godt op for indbetalinger til pensionsordninger. Ratepensionen giver mest mening, hvis du betaler topskat, da der er fradrag i din indkomst det år, hvor du indbetaler. Har du topskat, ville jeg dog ikke tøve et sekund med at indbetale helt op til grænsen. Alle uanset situation bør betale de 5.200 kr. hvert år til aldersopsparingen.

Hvor meget vil du give til velgørende formål om 30 år?

Jeg elsker det her spørgsmål, fordi det minder dig om, at du kan gøre godt med dine penge, hvis du bliver rig. Mange er lidt bange for ord som rigdom, penge og velstand. Mange lider under en følelse af, at det er lidt forbudt at ønske at blive rig. Måske ligger der bag pengetabuet en opfattelse af, at rige mennesker tager fra andre. Derfor er det så vigtigt at huske på, at rige mennesker kan være gavmilde og give til en masse gode formål. Det bør faktisk være en del af din økonomiske planlægning.

Husk du kan lære at investere som Warren Buffett bl.a. ved at læse min e-bog Bliv Fri.

Fem gode vaner som gør dig fri for gæld

Fem gode vaner som gør dig fri for gæld

Et liv uden gæld. Er det overhovedet muligt, hvis man er et almindeligt menneske uden stor arv. Et almindeligt mennesker som også ønsker bolig, bil og rejser?

Hvordan undgår man egentlig gæld? Skal man leve på en sten og undgå alle de ting, som almindelige mennesker med gæld har? Nej, slet ikke. Det drejer sig om at have pengene først.

Jeg har ingen gæld, og jeg ved godt, at jeg er en sjælden race, fordi de fleste ser på gæld, som noget der uundgåeligt, f.eks. i forbindelse med studier, bil- og boligkøb. Jeg har da også bolig (andelsbolig på ca 1,2 mio. kr.), jeg har taget uddannelser og har været på mange og også dyre udlandsrejser.

Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at komme i gang med at udrydde gæld. Har du meget gæld, så arbejd på at få den dyreste gæld væk først. Det vil sige den gæld med den højeste rente. Heldigvis er renten i dag meget lav, men det kan jo ændre sig. 

Her er nogle af de vaner, som gældfri mennesker har, og som holder gæld væk og penge hjemme. Måske kan nogle af dem hjælpe dig? 

Vane 1: Brug mindre end du tjener 

Dette er nok den vigtigste vane, hvis du vil arbejde mod at blive fri for gæld og senere økonomisk uafhængig. Det er ganske simpelt. Du skal altid bruge mindre end din lønindkomst og sætte noget til side. Det kan hjælpe at sætte en automatisk overførsel til at betale ekstra af på gæld eller ekstra ind på en opsparingskonto som det første hver måned, inden du betaler noget andet. Jeg har i mange år sat en automatisk indbetaling på 10.000 kr. ind på en opsparingskonto, og så har jeg skruet økonomien sammen efter det, som var tilbage. 

Vane 2: Betal med det samme

Kreditkort er en fælde. De får lokket rigtig mange i stor forbrugsgæld. Det er bedst at betale med kontanter, fordi det giver dig en konkret fornemmelse af, hvor meget noget koster. Hvis du bruger et betalingskort, så brug et som trækker dine penge samme dag, som f.eks. Dankortet. Undgå også at betale i rater. Har du ikke råd til at betale det kontant nu, så har du ikke råd til det. Når du betaler noget i rater, så betaler du ofte en meget højere pris. Regner man det om til, hvad ekstrabetalingen vil svare til i rente, vil det faktisk i langt de fleste tilfælde bedre kunne betale sig at tage et forbrugslån end at betale i rater. Men lad nu være med at tage et forbrugslån. Bare betal hele beløbet kontant.  

Vane 3: Vær minimalist

Lad være med at have fokus på at købe ting og sager. Materielle ting tynger både vores økonomi og vores liv med rod. Kan du huske, da du skulle flytte sidste gang, hvor mange kasser du skulle pakke? Man bliver overrasket over, hvor meget det fylder. Køb kun ting, som du virkelig gerne vil have. Min svaghed er nok tøj. Jeg får mig selv til at give et stykke tøj, som jeg overvejer at købe, en karakter fra 1-10. Hvis det ikke er en 10’er, så køber jeg det ikke. Jeg køber kun ting, som jeg ville give topkarakter. 

Vane 4: Fokuser på fremtiden

Tænk på, hvad de penge som du ikke bruger på ting og sager kan vokse sig til i fremtiden. Jeg har oplevet, hvordan mine penge kunne firdoble sig på få år, da jeg investerede lige efter finanskrisen. Når jeg står og skal overveje, om jeg vil bruge 2.000 kr., tænker jeg altid på beløbet som det firdoble beløb. Dermed bliver 2.000 kr. til 8.000 kr. Som igen kan blive til 32.000 kr. Har jeg lyst til at bruge 32.000 kr. på en kjole? Så skal den virkelig score topkarakter.  

Vane 5: Øg din indkomst, hvor du kan

Hvor kan du tjene ekstra penge? Brug de midler du har. Om det er et nyt job til en højere løn, et ekstra job i fritiden, salg af brugte ting eller udlejning af din bolig i ferien. Hvis jeg skal have råd til noget, så elsker jeg at spørge mig selv: “hvor kan pengene komme fra?” (Og kontoen gælder naturligvis ikke som svar). Det er et motiverende spørgsmål, og det har bl.a. sat gang i en leg, hvor jeg skulle sælge brugt babyudstyr for et vist beløb, før jeg kunne få lov at købe noget til mig selv eller finde en lejer til min bolig, før jeg kunne tage på ferie. 

Vane 6: Modtag penge for dine penge

Jeg ved godt, at jeg sagde fem vaner. Men du får lige en ekstra en med. Og den her er vigtig. Sørg for at få penge for dine penge i stedet for at betale penge for dine penge. Den sjette vane vender det hele lidt på hovedet. I stedet for at betale rente til banken for lånet. Hvad så med at sørge for, at dine penge laver penge til dig? Den bedste måde at få penge til at arbejde for dig er ved at investere dem. Jeg er stor fortaler for at købe aktier billigt, som superinvestoren Warren Buffett. Det kan du læse mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her. Den koster kun din email-adresse.  

Gør dine penge dig lykkelig?

Gør dine penge dig lykkelig?

Bruger du penge på ting, som gør dig lykkelig? Eller bruger du bare penge? Sparer du penge ved at undgå ting, som giver dig stor glæde?  

Det færreste mennesker deler forbrug op i lykke og ikke-lykke. Men det vil jeg gerne provokere dig til at gøre. 

Der er masser af blogs om folk, som forsøger at spare sig til en meget tidlig tilværelse som pensionist, og jeg har lagt mærke til at nogle af dem sparer sig væk fra glæder. Det er i hvert fald sådan, jeg læser det.

Jeg læste f.eks. om en, som elskede at ro, men som overvejede at spare kontingentet til sin roklub og nogle roture væk, fordi han mente, at det kostede for meget. Det gjorde næsten helt ondt at læse. Livet er lige nu, og vi skal gøre det, som gør os glade. Selvom det koster penge. Hvad nytte gør det at spare på glæderne, mens man er i 20’erne og 30’erne for at kunne pensionere sig ti eller tyve år før andre? Man er jo gået glip af en stor del af livet. 

Hvilken type forbrug gør dig lykkelig? Jeg har lagt mærke til, at jeg bliver mere lykkelig af at gøre ting end at eje ting. Så jeg kan spare bilen væk og bo i en forholdsvis lille lejlighed. Men jeg er temmelig rundhåndet, når det kommer til ferier, middage, kurser af den ene og den anden art, teaterbilletter, flybilletter, biografbilletter og alle mulige andre billetter. 

Jeg er ikke alene. Rigtig meget forskning i penge og lykke viser, at folk der bruger flere penge på oplevelser end materielle goder er lykkeligere end folk, der gør det omvendte. Det gælder især, hvis vi køber oplevelserne med folk, som vi holder af.

Billige oplevelser

Og nu er det jo så heldigt, at mange oplevelser faktisk ikke koster noget.

Jeg holdt f.eks. en fænomenal ferie sidste i år i København med mine to små børn, der på det tidspunkt var fire år og to år. Solen skinnede uafbrudt fra april til september, og København var det nye Sydeuropa. Jeg planlagde en udflugt til et nyt sted hver dag i vores ferie: en ny legeplads, et nyt museum, en ny strand, en kanalrundfart, en tur i Tivoli. Det blev en af de billigste ferier og bedste ferier, vi hidtil har haft sammen, fordi tid hjemme med de helt små også er en tryg tid. Men den går nok også kun, fordi de er så små, og fordi vi var heldige, at vejret var så godt. Senere hen bliver det nok svært at spise to rastløse teenagere af med en pølsemad og en tur på legepladsen.

Men tiden kan koste

Helt gratis er det så alligevel ikke. Selvom selve adgangen til legepladsen er gratis, kan tiden på legepladsen koste. Lever du af at sælge din tid for penge? Hvis du har et deltids- eller fuldtidsjob, så gør du. Måske har du ikke tænkt over det på den måde, fordi det er arrangeret i en kontrakt med weekender og ferieordning, men faktum er, at din tid koster. I princippet koster din fritid og din ferie, fordi det er potentiel tabt indtægt, når din eneste indtægt er den tid, som du sælger. Handlen mellem tid og penge bliver mere synligt, hvis du er selvstændig og helt tydeligt sælger din tid for penge. Forestil dig f.eks., at du er psykolog og opkræver 1.000 kr. i timen. Hver time du holder fri med dit barn, koster dig i princippet 1.000 kr.

Det er her, at investeringer kommer ind i billedet. For det er penge, som tjener penge til os, og dermed frigør det noget tid til at lave noget andet. Mange af os har glemt, at der findes en anden vej end at sælge sin tid. Du kan skabe aktiver, som arbejder for dig, mens du sover eller leger med dine børn på legepladsen.

Hvad er aktiver? Det kan være aktier, obligationer, udlejningsejendomme, en spillemaskine på en bar, en slikautomat i en sportshal, en virksomhed du har skabt og som kører videre, mens du holder fri. Der findes et hav af forskellige typer aktiver. Det nemmeste aktiv at skabe og drive er nok aktier, fordi du bliver ejer af en virksomhed med et enkelt klik fra din bærbar uden at skulle have ansvar for personale og budgetter.  

Prioriter dit forbrug

Tilbage til forbruget. Det handler i virkeligheden om at prioritere ens forbrug. Du skal ikke spare alt væk, men du skal have et opgør med at bruge penge på ting, som i bund og grund ikke gør dig glad og lykkelig, fordi det røver livet fra dig.

Jeg talte forleden med en veninde, som på papiret har alt. Hun har en fed karriere, et lækkert hus fyldt med designermøbler, en kærlig mand, dejlige børn. Men som hun sagde til mig: “Jeg er ikke glad. Jeg har hele tiden travlt. Selv når jeg har ferie, arbejder jeg. Jeg er ikke den mor, jeg gerne vil være. Jeg er ikke den kæreste, jeg gerne vil være. Jeg er ikke engang den medarbejder, som jeg gerne vil være. Jeg får ikke leveret varen. Jeg kan mærke, at det ikke er godt nok.”

Hvorfor vil du lære at investere? Jeg ved præcist, hvad jeg vil opnå, og jeg dyrker nogle mentale billeder, hvor jeg ser mig selv opnå det. Jeg ser f.eks. mig selv rejse rundt i Australien med to store drenge. Og her går det op i en højere enhed. Jeg investerer for at få tid og oplevelser med dem, som jeg elsker og i mellem tiden prioriterer jeg mit forbrug, så pengene går til at få tid og oplevelser med dem allerede nu. Det er alt det andet, som bliver sparet væk. Alle de ting som alligevel bare havner på en hylde.

For livet er her lige nu. Jeg kan ikke vente til en dag i fremtiden. Kan du?

Læs gerne min e-bog Bliv Fri, så kan du lære mere om emnet.