Penge – bryd tabuet
Forleden spurgte jeg en veninde, der også investerer, hvor stor hendes opsparing er blevet.
Veninden, der ellers er ret frembrusende, blev stille og lignede en, der var en blanding af genert og uartig.
Det var en hemmelighed, som hun aldrig før havde fortalt til nogen.
Hvorfor nu det?
Det er fordi, at penge er et af de sidste tabuer, vi har tilbage.
Kvinder (og for den sags skyld mænd) kan snakke om alt. Sex, tømmermænd, menstruationssmerter, mavekneb, fødsler, jalousi, sure chefer og sløsende rengøringskoner og endda problemer med affaldssortering, kan finde vej til middagsselskaberne.
Men der er en grænse, og den går lige omkring penge.
Pinlig tavshed
Man kan sagtens spørge en værtinde, hvordan det står til med sexlivet. Så fniser man lidt og snakker om det. Men spørger man hende, hvor meget hun tjener, eller hvor stor hendes formue er, så risikerer man at skabe en pinlig tavshed, der vil hjemsøge en om natten.
En anden veninde bliver altid en lille smule fornærmet, når jeg spørger hende, hvad hun får i løn. Hun har høj gæld og lever i konstant byggerod, fordi hun aldrig har penge til at færdiggøre den renovering, som hun har snakket om i over 10 år. Jeg undrer mig over det og kommer ind i mellem til at spørge til hendes lønindkomst. Men det afviser hun kategorisk at fortælle mig. Det emne er helt mørkelagt.
Når vi ikke vil fortælle hinanden, hvor meget vi tjener i løn eller aktier, gør vi faktisk både os selv og de andre en bjørnetjeneste. I tilfældet med veninden med byggerodet, ville jeg måske kunne hjælpe hende med at lægge et budget og en plan. For det er jeg dygtig til.
Den underbetalte kvinde
Men problemet går langt ud over den enkeltes byggerod. Tavsheden kan skabe strukturelle problemer. Når kolleger holder lønnen hemmelig for hinanden, er det kun til ledelsens fordel, fordi de kan underbetale den, som er mindst insisterende til lønforhandlingerne (og det er ofte kvinder). De kan for slippe med at give arbejdspladsens kvinde en sludder for en sladder til lønforhandlingerne, fordi hun ikke engang er bevidst om, at hun bliver betalt 10.000 kr. mindre end hendes mandlige pendant.
Mænd har mere styr på, hvad de mandlige kolleger tjener, for den slags bliver udredt over en fadøl, over racercyklen eller i omklædningen efter fodbold. De har lidt mindre tabuslør over penge.
Men selv de mest frigjorte kvinder bliver omdannet til pæne piger og fine damer med manerer, når snakken falder på penge. Det er ikke noget pæne piger taler om.
En humaniora-uddannet veninde vendte i vores unge dage altid fyre i baren ryggen, hvis de afslørede, at de læste på handelshøjskolen. Deres pengeuddannelse diskvalificerede dem til en samtale. Sådan en ville hun absolut ikke date. Der stod jeg og trådte mig selv lidt over tæerne, for jeg læste jo også på Handelshøjskolen. Jeg fik klart en fornemmelse af, at det ikke var noget, jeg skulle være særlig stolt af.
En anden person i mit liv blev vred, da jeg spurgte hende, hvad hun ville gøre med en lille arv, hun havde fra hendes 92-årige tante. Det var lidt ærgerligt, for hvis hun havde været lidt afslappet, kunne vi havde haft en snak om mulighederne ved at investere dem. Men vi fik aldrig den snak, og den dag i dag aner hun ikke engang, at jeg har en blog om penge. Jeg tror, at jeg besluttede mig at tie stille, da hun kaldte mig “pengefikseret”.
Pæne piger tæller ikke penge
Det er næsten som om, at penge bliver opfattet som beskidte. De skal hurtig ned i pungen igen. Ikke vifte med dem. Ikke give dem for megen opmærksomhed. Men hvorfor egentlig det?
Pippi Langstrømpe elskede at tælle mønterne i sin kiste. Otteoghalvfjerds, nioghalvfjerds, tioghalvfjerds, elleveoghalvfjerds.
I den anden ende af børnelitteraturen har vi Aristocats og den adelige hvide kat Duchess, der var helt uvidende om, at hun var arving til en formue. Hun var mere optaget af, om hendes killinger kunne spille klaver, synge rent og undgå at få mudder på pelsen. Butleren, som var lidt mere inde i pengesagerne end den yndige kat, proppede Douche og hendes artige killinger ned i en sæk og kørte dem ud på landet, hvor høet groede. Det gik hende kun godt, fordi hun blev reddet af en frygtelig masse hankatte.
Hvem vil du være? Pippi Langstrømpe med guldmønterne i kisten eller Duchess i sækken? Jeg har valgt. Jeg vil hellere være Pippi.
Penge er spændende, fordi de kan vokse og få deres eget liv. Det er ren magi, når du en dag oplever at investere et beløb og ser det mangedoble sig over tid. Det er lidt, som når et barn for første gang ser et brød hæve og mærker den klæbrige masse, der næsten er kravlet ud over kanten af skålen. Bortset fra at det ikke blot drejer sig om et brød, du skal spise dagen efter. Penge kan forandre dit liv. Penge kan gøre dig fri fra fast arbejde. Penge kan skabe en tryg alderdom. Penge kan købe mere tid med dem, som du elsker.
Og penge kan virkelig puste sig op og blive enorme, som brød der stille og roligt står og hæver. Men bevæger man sig i en verden, hvor mange andre lever af knækbrød, så er det lidt ærgerligt, at vi ikke kan snake om surdej og gær, fordi folk bliver fornærmede og kalder en brødfikseret, bare man spørger dem, om de spiser brød eller knækbrød til suppen hjemme hos dem.
For penge skal tales om. Ved at tale om dem, kan vi blive inspirerede og lære af hinanden. Vi kan viderebringe erfaring og sprede interessen for investeringer, budgetter og lønforhandlinger. Er du god til at få penge til at yngle, så har du faktisk et ansvar: det er din pligt at lære fra dig, så din familie og bekendte også kan blive mere velhavende og sikre sig selv en fremtidig frihed og velstand.
Så. Spred ordet. Snak om pengene. Tæl dem. Kom ind i kampen.
Og hvad var det så med den veninde med hemmeligheden?
Det viste sig, at hun havde investeret sig til 10 mio. kr. ved stille og roligt at spare op fra lønindkomsten og købe aktier, som var billige.
Vil du lære at investere, så kan du begynde med min gratis e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her.
