Det skal du kigge efter i en børsnotering

Det skal du kigge efter i en børsnotering

af | dec 11, 2020 | Value investering

Børsnoteringer kan virke meget dragende på private investorer.

De lokker som sirenerne i den græske mytologi. De glimter og synger om held og rigdom.

Børsnoteringer får os til at håbe på at ramme en jackpot. Vi håber på at finde den næste Google eller Amazon.

Vidste du, at hvis du have investeret i Amazon ved deres børsnotering i 1997, ville sølle 18 dollars være blevet til 12 mio. kr. i 2020. Hvis du havde investeret 1.000 i Google i 2004, da de gik på Børsen, var det blevet til 30.000 i 2019.

Men for Google og Amazon findes der et hav af selskaber, som laver gigantiske maveplaskere på børsen

Undersøgelser har vist, at børsnoteringer generelt klarer sig dårligere end aktieindeks.

Hvordan kan det være?

Det er der tre hovedårsager til:

1. Selskaberne er dyre

Selskaber går kun på børsen i en periode med generelt høje aktiepriser. Derfor bliver den pris, som de bliver børsnoteret til også høj. Du kan være helt sikker på, at børsnoteringer ikke er selskaber på udsalg. 

2. De bliver solgt aggressivt

Det er dyrt at gå på børsen. Der skal laves et prospekt, og der står en investeringsbank i ryggen af selskabet. Det kan være svært at modstå det professionelle salgsapparat, som står bag selskabet.

3. Sirenesang pumper priserne op

Børsnoteringer virker dragende på private investorer, som har det med at købe aktien uden at undersøge, hvad den bør være værd, fordi de kommer til at drømme og spekulerere i stedet for at investere. Det pumper prisen op. 

Betyder det, at du aldrig må investere i en børsnotering? Ikke nødvendigvis. Det betyder, at du skal tænke dig om og være forsigtig.

Hvad er nogle gode regler, hvis du vil investere i et selskab, som er på vej på børsen eller lige er gået på børsen? Her er tre regler, som kan hjælpe dig. 

1. Følg en tjekliste

Du skal i følge de samme regler, som når du investerer i alle andre børsnoterede selskaber. Du skal følge en tjekliste, som hjælper dig at sikre dig, at du investerer i et vidunderligt selskab.

Du skal bl.a. være sikker på, at du kan:

  • Forstå selskabets produkt.
  • Tro på, at selskabet sælger mere om ti år, end det gør i dag.
  • Se nogle konkurrencefordele.
  • Stole på ledelsen.

Du kan downloade min fulde tjekliste her.

2. Kig i regnskabet

Du skal som minimum sikre dig, at selskabet vokser og tjener penge.

Rigtig mange selskaber, som går på børsen, er faktisk dårlige forretninger, fordi de ikke kan finde ud af at tjene penge. Mange er unge selskaber og måske er de ikke nået dertil endnu. Måske når de aldrig dertil. Unge selskaber er risikable og kun en del af dem bliver til solide selskaber.

De taler i prospektet om, at de en dag vil tjene penge – men det er ikke nok. Du skal kunne se i tallene, at de kan tjene penge.

3. Regn på selskabet     

Selv det bedste selskab kan blive en dårlig investering, hvis du får købt aktier for dyrt.

Mange børsnoteringer bliver hypet og noteret for dyrt.

Du kan lære at regne på, hvad et selskab er værd i min e-bog Bliv Fri her.

4. Begræns din investering  

Hvis du absolut vil investere i en børsnotering, så skal du sørge for, at du ikke investerer mere, end du kan tåle at tabe.

Børsnoteringer falder under kategorien risikable investeringer, og de hører til i toppen af din investeringspyramide.

Jeg anbefaler, at du maks. placerer 10 pct. af din samlede formue i risikable investeringer. 

Andre gode investeringer 

Undersøgelser har vist, at det i langt de fleste tilfælde er en bedre investering at sætte sine penge i et aktieindeks, som matcher den pågældende industri, end at investere i en børsnotering.

Med andre ord vil du med høj sandsynligvis klare dig bedre, hvis du sætter dine penge i en fond, som passivt investerer ved at følge et aktieindeks.

Mange børsnoteringer falder kraftigt efter 180 dage, når de oprindelige investorer kan komme ud. Måske kan det betale sig at investere efter den periode?

Endelig vil langt de fleste virksomheder kommer ud for en eller anden krise, som får aktien til at falde drastisk – måske er det et bedre tidspunkt at investere der?

Amazon blev f.eks. børsnoteret i 1997, hvor de var ret ukendte, fordi internettet stadig var nyt og få handlede på nettet. Efter it-boblen faldt aktier i Amazon drastisk og det havde været et bedre tidspunkt at investere i Amazon omkring 2001. De var et helt andet selskab på det tidspunkt.

Husk nu også, at der findes mange andre virksomheder, som kan fungere som langsigtede lotterisedler.

Vidste du, at hvis du investerede 10.000 kr. i Warren Buffetts selskab i 1964, så ville de være blevet til over 200.000 mio. kr. i 2020?

Warren Buffett har aldrig lavet en børsnotering med selskabet Berkshire Hathaway. Han sneg sig ind af bagdøren ved at opkøbe alle aktierne i et tekstilvirksomhed og bruge det som en skal, som han lavede om til sit investeringsselskab.  

Vil du lære om at investere som Warren Buffet, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Snyd ikke dig selv i skat i 2020

Snyd ikke dig selv i skat i 2020

af | dec 5, 2020 | Privatøkonomi

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Faktisk har jeg for vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

Flytter du til udlandet, kan det blive ret besværligt med børneopsparingen. Nordea hæver f.eks. det årlige gebyr for børneopsparingen til 1.000 kr. Det er en ret tyk pris, når man nu kun må sætte 6000 kr. ind om året. Hvad de andre banker opkræver for udenlandsk danskere, må blive et fremtidigt blogindlæg, 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.300 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 50.200 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Ratepension  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 57.200 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). På en arbejdsgiverordning er grænsen 62.173 kr. i 2020. 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4.Indbetal på aktiesparekontoen

Fra i sommers blev grænsen for, hvad du kan indsætte på aktiesparekontoen hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. – men du kan ikke bare regne med, at du bare sætter 50.000 kr. ekstra ind i år, for reglerne er lidt mere komplicerede end som så. 

Du skal nemlig tage udgangspunkt i, hvad beholdningen var ved årsskiftet 2019/2020.

Lad os sige, at du satte 50.000 kr. ind i 2019 og fik pengene til at vokse til 70.000 kr. ved udgangen af sidste år. I så fald kan du kun sætte omkring 30.000 kr. i 2020. Jeg siger “omkring”, fordi der er et par andre faktorer, som spiller ind såsom skat. Hvad du end betalte i skat for aktiespareordningen for 2019, kan du også sætte ind.

Alt det her er ikke noget, du selv behøver at regne på. Din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen. Hvad er aktiesparekontoen? Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

Nogle er ærgerlige over, at ordning endte med en lagerbeskatning, fordi det tager spidsen af renters rente.

Men i stedet for at ærgre dig over noget, du ikke har indflydelse på, ville jeg se lagerbeskatningen som en mulighed. Se det som en måde at kunne slippe lidt fri af nogle begrænsninger.

Hvad mener jeg med det? Jo, mange holder sig tilbage fra at sælge en aktie, fordi de ikke vil betale skat af gevinsten, og dermed holder de nogle gange fast i en investering, som falder igen, i stedet for at tage gevinsten hjem.

Med en lagerbeskatning har du lidt friere tøjler til at købe og sælge uden at bekymre dig om skatten – den skal jo betales alligevel. Du kan vælge at bruge aktiesparekontoen lidt mere aktivt til de selskaber, du kun vil holde i kortere tid, mens frie midler er til langsigtede investeringer. 

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 55.300 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 55.300 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Betaler du skat, betyder det, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid. Samtidig er du med til at betale for de ting, vi elsker i Danmark. Gode skoler til landets børn, veje uden huller, hospitaler, læge, militær og politi som fungerer.

Alt er godt.  

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her. 

Sådan kan aktier styrke din karriere

Sådan kan aktier styrke din karriere

af | nov 27, 2020 | Mindset, Value investering

Jeg taler om at investere i aktier for at blive økonomisk uafhængig. Betyder det, at du skal investere i aktier for at ligge og dase på en eksotisk strand og drikke mojitos dagen lang?

Nej. Slet ikke. Du skal investere for at skabe det bedste liv med gode muligheder og frit valg på alle hylder – for dig selv og for dem, som du elsker.

Du kan bruge aktier til at skabe lige det liv, som du ønsker.

Det betyder, at du også kan bruge aktier som et afsæt til at skabe en endnu bedre karriere, end du ville have haft uden aktierne.

Hvordan det?

Jo, forklaring følger.

Der er tre primære grunde til, at du får et bedre arbejdsliv, hvis du investerer:

1. Du bliver mere modig til at sige fra

En af de største fejl som jeg har begået i min karriere var ikke at sige op, da jeg stødte ind i en chef, som modarbejdede mig.

Jeg søgte engang en anden stilling internt på den avis, som jeg arbejdede på. Jobbet, som jeg søgte, var på en anden redaktion, og da min umiddelbare chef fik nys om det, havde han to beskeder til mig:

A. Han anbefalede mig ikke til stillingen. B. Dagen efter skulle jeg dække et nyt stofområde på hans redaktion – hvilket var en klar straf og en klar degradering.

Der var to kronprinser på avisen (JP), og de lå i konstant kappestrid. Jeg havde søgt væk fra min umiddelbare chefs område over til hans ærkefjendes stofområde – og min umiddelbare chef reagerede med vrede og hævn – og det var mig, det gik ud over.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg tydeligt se, at jeg skulle have sagt op på stedet. Situationen blev ikke bedre  – den blev kun værre, jo mere tid der gik.

Jeg gik i første omgang fra at dække banker til at dække detailhandel. Senere fik jeg karriere (sådan noget om stress og mindfulness) og senere gratis nyheder på nettet. 

Hvorfor sagde jeg ikke fra? Hvorfor tog jeg ikke mit gode tøj og gik? 

Fordi jeg var bange. Jeg var bange for ikke at få penge på kontoen hver måned.

Han havde jo ikke fyret mig, så jeg blev nødt til selv at sige op – og det ville betyde, at jeg røg i karantæne i dagpengesystemet.

Jeg ville stå helt uden en indkomst i en periode – og derefter skulle jeg forsøge at rette op hullet ved hjælp af indtægterne fra dagpenge, hvis jeg ikke hurtigt fik et andet job.

Havde jeg været økonomisk uafhængig på det tidspunkt, havde jeg uden tvivl sagt op på stedet. Lige præcis der på hans kontor, da jeg fik meldingen om, at han ikke anbefalede mig til den stilling, som jeg havde søgt.

I stedet tav jeg, og dermed lærte jeg ham, at det var okay at behandle mig sådan – og på en måde lærte jeg ham også, at han kunne slippe væk med det. Jeg trænede ham til at behandle andre medarbejdere på samme måde i fremtiden. Jeg var ikke alene illoyal over for mig selv – jeg svigtede også de generationer af kvinder, som ville komme efter mig på arbejdspladsen. 

Ville du blive i det job, som du har lige nu, hvis du ikke behøvede? Hvad ville du fortælle din chef, hvis du ikke var bange for at miste din lønindtægt? 

2. Du kan tage pauser og dygtiggøre dig

Hvis du har opbygget en økonomisk buffer og finansiel sikkerhed, kan du bedre tage pauser i din karriere for at lære noget nyt – eller gøre noget nyt. 

Jeg drømte  om at tage et år til USA og læse et fellowship i erhvervsjournalistik på Columbia University. Det blev ved drømmen, fordi jeg kunne ikke overskue de økonomiske konsekvenser af det.

Når jeg i dag tænker tilbage, ville et års fellowship havde været den perfekte løsning for at puste frisk liv i min karriere.

Hvad ville du gøre, hvis du havde penge nok? Er der noget, som du altid har drømt at bruge tid på?

3. Du får værktøj til at vurdere din arbejdsplads

Når du investerer i individuelle selskaber som value investor, bliver du god til at anskue en virksomheds udvikling fra et helikopterperspektiv. 

Da jeg boksede med at føle mig låst fast i en blindgyde på JP, hyrede jeg en dygtig coach fra USA til at finde ud af, hvad jeg skulle gøre ved det.

Han opsummerede vores samtale med et enkelt spørgsmål: “Har du overvejet at arbejde i en branche, som ikke er for nedadgående?”

Jeg kan huske, at jeg blev helt paf over spørgsmålet. Her havde vi brugt timer på at gennemgå magtrelationen på min arbejdsplads – og så åbnede han op for en helt anden dør, uden at ville kommentere på relationen.

Coachen forklarede, at brancher i nedtur er svære at gøre karriere i.

Jeg var så forhippet på at gøre karriere som avisjournalist, at jeg havde lukket øjne og øre for, hvad branchens nedtur kunne betyde for mig personligt. Jeg havde slet ikke kædet min egen situation sammen med makrotendenser i samfundet.  

Jeg havde stirret mig fast på min situation, som jeg anskuede gennem et forstørrelsesglas.

Et enkelt kig i regnskabet ville have fået mig tilbage i et helikopterperspektiv, hvor jeg ville kunne se, at min arbejdsplads salg og annonceindtægter faldt drastisk – og jeg ville havde opdaget, at jeg sad på en brændende båd.

Den slags bliver du lynhurtig til at gennemskue, når du træner dig selv som investor. De analytiske værktøj kan du også bruge på din egen arbejdsplads. 

Sådan gør du

Du kan enten investere i fonde, som følger nogle aktieindeks og indsætte det samme beløb hver måned i fondene. Eller du kan investere ved selv at udvælge nogle enkeltselskaber, som du vil købe aktier i. 

Gør du det første, kan du komme i gang i dag, og du behøver ikke at bruge særlig lang tid på det. Det er en automatisk proces, som kører i baggrunden, mens du lever dit liv. 

Vælger du at investere i individuelle selskaber, har du mulighed for at få et højere afkast – men du skal vide, hvad du gør.

Du må ikke investere i selskaber uden at kigge i regnskabet. Hvad du skal kigge efter, kan du lære hos mig ved hjælp af min e-bog, mine blogindlæg, Facebook Gruppen og mine Youtube videoer. 

E-bogen er et godt sted at begynde. Her lærer du, hvad du skal kigge efter i et regnskab. Du kan downloade den her.  

 

Sådan ser Warren Buffetts aktieportefølje ud

Sådan ser Warren Buffetts aktieportefølje ud

af | nov 21, 2020 | Value investering

Hvilke børsnoterede selskaber har Warren Buffett egentlig aktier i?

Det er et godt spørgsmål, for hvem vil ikke gerne kopiere Warren Buffett og købe de aktier, som han køber?

Den gode nyhed er, at alle og enhver kan slå hans portefølje op på hjemmesider, som registrerer institutionelle investorers køb og salg af aktier. Hvordan du slår det op, kan du læse mere om i bunden. 

Den dårlige nyhed er, at du ikke længere kan gå ud fra, at Warren Buffett står bag alle investeringerne, som hans selskab Berkshire Hathaway foretager sig

Han har nemlig ansat to mulige efterfølgere, som til dagligt går under deres fornavne “Ted og Tod”.

De har hver et tocifret milliardbeløb at investere for – hvilket dog er småpenge i Warren Buffetts kæmpe pengetank (han har næsten 150 mia. dollar, der venter på at blive investeret).

Ted og Tod har en anden investeringsstil end Warren Buffett. Hvor Warren Buffett hovedsageligt har holdt sig til forbrugsvarer og finansielle virksomheder, kaster de to lærlinge sig over sektorer, som Warren Buffett hidtil har undgået, såsom medicinalselskaber og fintech. 

Buffetts selskab Berkshire Hathaway har pt. aktier i 49 børsnoterede selskaber, men langt de fleste af positionerne er små investeringer, som formentlig er foretaget af Ted Weschler og Tod Combs.

For at rense listen for deres “småtterier” inkluderer den her liste kun de syv største, da det er rimeligt at antage, at de er Warren Buffetts egne investeringer.

Han har det nemlig med at være passiv i ret lang tid og slå stort til, når han endelig beslutter sig for at agere.

1. Apple

Warren Buffett har købt aktier i Apple siden 2016, og aktien er i den periode tredoblet. 

I skrivende stund har han næsten en mia. aktier i Apple, som ligger til 117 dollar pr. aktie. Det vil sige, at værdien er over 100 mia. dollar for hans position i Apple. 

Det er virkelig mange penge – og posten udgør da også 47 pct. af den samlede værdi af porteføljen af børsnoterede selskaber.

Det ser ud til, at han i perioden har købt Apple ud fra owner earnings beregningen. Den kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri. 

2. Bank of America

Bank of America er en interessant post. Mens han det seneste år sælger ud af stort set alle andre finansielle selskaber og banker, køber han fortsat op i Bank of America.

Det tyder på, at Bank of America er den bank, som han sætter sine penge på for fremtiden. Han har over en mia. aktier i dem, og de udgør 9 pct. af hans børsnoterede portefølje. 

3. Coca-Cola    

Coca-cola er en gammel investering helt tilbage fra 1980’erne, da aktien dykkede på grund af deres fejltrin med at introducere New Coke, som floppede.

Dengang var Coca-Cola en af de største investeringer, han nogensinde havde foretaget sig. Ved udgangen af 1989 havde han købt næsten 24 mio. aktier til en værdi af 1,8 mia. dollar. 

Berkshire Hathaways book value var dengang lige under 5 mia. dollar – det siger lidt om, hvor gigantisk et sats Coca-Cola var for ham. De udgjorde over 20 pct. af hans aktiver.

Tør du satse 20 pct. af din formue på et enkelt selskab? Warren Buffett er en ekstrem modig investor. 

Det er netop evnen til at være tålmodig og satse stort på få men sikre væddemål, som gør ham til så legendarisk en investor.

Aktien er siden da steget næsten 2.000 pct. I dag udgør Coca-Cola næsten 9 pct. af porteføljen af de børsnoterede selskaber. 

4. American Express  

Warren Buffett investerede første gang i American Express i 1964, da aktien var tævet helt i gulvet på grund af en skandale med en olieimportør, som tog lån på baggrund af nogle tønder med vand pyntet med salat-olie på toppen.

Da skandalen blev afsløret, fik det både olie-futures og finansielle aktier generelt til at crashe.

Aktier i American Express faldt med 50 pct., og Warren Buffett øjnede et godt køb. Han har siden da købt mere over flere omgange.

American Express udgør i dag næsten 7 pct. af hans portefølje af børsnoterede selskaber. 

5. Kraft-Heinz   

Warren Buffett har udtrykt tilfredshed med Heinz-delen af fusionen mellem de to fødevaregiganter, men han har også indrømmet, at han synes, han har betalt for meget for kraft-delen – og at han ville have solgt det fra, hvis han kunne.

Indtil videre hænger han i.

Kraft Heinz udgør 4,2 pct. af porteføljen af børsnoterede selskaber. 

6. Moody’s

Moody’s er et selskab, som han fik tildelt aktier i, da det blev udskilt af et tidligere selskab, han ejede (Dun & Bradstreet).

Efter finanskrisen fik Moody’s offentlig kritik for at have givet for høje ratings til de udskældte subprime-lån. Han har altså stadig aktier i Moody’s, selvom han solgte en smule fra efter finanskrisen.

De udgør i dag 3 pct. af den børsnoterede del af porteføljen. 

7. U.S. Bancorp 

Warren Buffett har haft aktier i U.S. Bancorp-aktier i lang tid – også før og under finanskrisen.

Efter corona-dyppet i marts, er han dog begyndt at sælge ud af dem. 

I 2020 har han solgt ud af mange finansielle selskaber. Han er bl.a. gået helt ud af Goldman Sachs og har skruet ned for Wells Fargo og Bank of New York Mellon.

U.S. Bancorp udgør i dag 2 pct. af den børsnoterede del af porteføljen.

Alt det andet

Udover de andre børsnoterede selskaber (der er 49 i alt), har Berkshire Hathaway også en række selskaber, som de ejer 100 pct.

Det er bl.a. selskaber som batteriproducenten Duracell, forsikringsselskabet Geico, løbeskos producenten Brooks, chokoladefabrikken See’s Candy og mejeriet Dairy Queen. Du kan se en liste over datterselskaberne på Berkshires hjemmeside. Der er i alt 63 datterselskaber. 

Sådan slår du op

Warren Buffett skal hvert kvartal indrapportere sin aktieportefølje til det amerikanske finanstilsyn Securities and Exchange Commission.

Du kan slå det op på SEC’s hjemmeside sec.gov. Den viser dog kun, hvad han p.t. har aktier i. Den viser ikke, hvad han sælger eller køber. Vil du se forskellen, skal du selv sammenligne med det tidligere kvartal. Husk du skal søge på selskabets navn – dvs Berkshire Hathaway – ikke på Warren Buffett. 

Der findes heldigvis andre websites, som lever af at gøre det mere overskueligt, og som viser udviklingen fra kvartal til kvartal. Det er sider som Gurufocus.com, Dataroma.com og Whalewisdom.com. Her kan du godt søge på investorens navn – ikke kun virksomhedens.

Der kan dog være forsinkelse på, hvad de kommercielle sider viser – især hvis du bruger gratis versionen.

Hvis du vil have det mest opdaterede indhold, skal du tilbage til sec.gov. Det kan under alle omstændigheder godt betale sig at gå tilbage til SEC.gov og bekræfte den data, du får fra de andre sider. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

De 20 bedste online sites om aktier og investeringer

De 20 bedste online sites om aktier og investeringer

af | nov 13, 2020 | Value investering

Som privatinvestor har du en masse værktøj til rådighed på internettet.

Du kan få en masse information, som for et par årtier siden var besværlige at finde frem til eller  kostede en del penge.

Det er det positive.

Bagsiden er, at du kan blive overvældet af muligheder og information.

Internettet er et stort sted.

Derfor er det vigtigt at få en oversigt over de bedste sites, som du kan bruge som aktionær og investor.

Her kommer en oversigt over de tyve bedste: 

1. Virksomhedens investor relations-side

Når du undersøger en virksomhed, skal du først og fremmest gå til virksomhedens egne regnskaber og se, hvordan udviklingen ser ud. 

Du finder regnskaberne på virksomhedens investor relations side. Der bør være et link til den et eller andet sted på forsiden.

Der kan du downloade virksomhedens regnskaber. Du kan også komme i kontakt med deres investor relations-afdeling, som er der for at hjælpe dig. Har du et spørgsmål, kan du skrive eller ringe til dem. Det er deres job at besvare dit spørgsmål. 

2. Google 

Husk at google virksomheden. Der kan dukke alt muligt op i en søgning på internettet, som er relevant at vide som investor. Det kan f.eks. være information om, at direktøren lige har solgt en masse aktier, eller at der er mange, der shorter aktien (altså forsøger at tjene penge på, at aktien falder).

3. Nyhedsmedierne

Du skal dagligt tjekke de store medier for erhvervsnyheder og overblik.

Jeg tjekker hver dag:

Wall Street Journal 

New York Times

The Atlantic

Politiken

Berlingske Business

Det er blevet en del af min daglige rutine, at jeg lige scroller ned gennem overskrifterne og måske udvælger et par artikler, som springer i øjnene. 

Den kan meget vel være, at du finder din næste investering ved at følge med i nyhederne.

4. Reuters

Reuters har et site, som giver dig et godt overblik, når du skal researche en virksomhed.

Du kan søge virksomheden frem på deres søgefunktion.

På “profile” siden kan du bl.a. se, hvor mange udestående aktier selskabet har.

Klikker du på “financials”, når du har virksomhedens side fremme, kan du hurtigt få et overblik over udviklingen de seneste fem år. 

5. Bloomberg

Bloomberg minder om Reuters – men du skal betale for at få adgang til meget af det.

Hos Bloomberg kan du bl.a. se, hvor mange udestående aktier, der er i selskabet.

Både Reuters og Bloomberg lever af at have terminaler med opdateret finansiel information stående hos banker og investorer, og derfor har jeg ret meget tillid til deres tal.

Men der kan selvfølgelig være fejl, og når du skal lave beregningerne, skal du tilbage til virksomhedens eget regnskab for at få den oprindelige kilde.

Jeg bruger hovedsageligt de to sites til at få overblik og til at undersøge antallet af udestående aktier, da det skal være så opdateret som muligt. Det kan have ændret sig siden regnskabet, hvis virksomheden f.eks. har købt aktier tilbage eller lavet et aktiesplit.

6. Insider Monkey  

Hos insidermonkey.com Her kan du se, om insidere har solgt aktier. Det vil f.eks. være her, at du kan se, om direktøren eller bestyrelsesformanden har solgt ud af deres aktiebeholdning.

Desværre kan du kun slå amerikanske selskaber op.

Hvad gør du så med de danske selskaber? Du må finde deres fondsbørsmeddelelser og kigge efter aktivitet. Desværre meget mere besværligt. 

7. Gurufocus

Hos gurufocus.com kan du se, hvad de store amerikanske value investorer investerer i.

Du kan både se en opgørelse over deres portefølje, og du kan se, hvad de senest har købt og solgt.

Da investorerne kun skal indrapportere det en gang i kvartalet, er det ikke helt opdateret.

Du kan desværre kun få gratis information om de amerikanske selskaber. 

8. Dataroma 

Hos Dataroma.com kan du også slå op, hvad de store value investorer investerer i, og her er kun en gratis version (ingen betalingsmur).

Dataroma har også nogle investorer som Gurufocus ikke har. De har bl.a. Li Lu, som Charlie Munger har oplært, og som – måske og måske ikke – skal overtage en vigtig rolle i Berkshire Hathaway. 

9. Whale Wisdom   

Hos whalewisdom.com kan du også slå de store value investorer op.

Du kan se Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway her.

10. Seeking Alpha  

På Seekingalpha.com kan du læse en masse amatørinvestorers analyser af virksomhederne.

Du skal virkelige tage analyserne med et gran salt – lav din egen analyse og beregning, før du gør noget.

Det er et lidt larmende sted, men det kan samtidig være et godt sted at få inspiration til, hvad du skal kigge på.

Seeking Alpha har et dagligt podcast, som giver et godt overblik over, hvad der sker på det amerikanske marked. Det hedder Wall Street Breakfast. Her finder du en oversigt over deres podcast. 

11. Investopedia  

Investopedia.com er for aktieinvestorer, hvad Wikipedia er for resten af verden.

Her kan du slå alt muligt op.

Det er virkelig en guldmine af forklaringer, men du skal vide, hvad du leder efter, når du kommer dertil, så du hurtig kan slå det op – ellers er du i farezonen for at blive suget op af et af de sorte huller på internettet.

12. Motley Fool  

Fool.com er et kvalitetssite for investorer med podcasts, artikler, analyser. Det meste af materialet skal du betale for at se. 

13. Morningstar  

Morningstar.dk er et godt sted at slå fonde op for at se, hvad de koster i årlige omkostninger i procent, og hvad de præcist investerer i.  

14. Yahoo Finance  

Yahoo Finance er endnu et site med utrolig megen information.

Jeg kan fremhæve deres stock screener, som gør det muligt for dig at søge databasen igennem for virksomheder, så du har en liste af virksomheder, der lever op til ret specifikke krav.

Du kan også sætte en aktiekurs alarm op hos Yahoo Finance. 

15. Trading View  

På tradingview.com kan du lave charts med teknisk analyse, dvs. at du kan få et godt overblik over, hvordan aktien bevæger sig.

16. Finviz  

Finviz.com kan du også bruge til at charte, sætte alarmer op og lave en screener for at sortere i virksomhederne.

17. Market Screener   

Market Screener er endnu et sted, hvor du kan charte, screene og sætte alarmer op.

Du må prøve kræfter med dem og vælge den, som du bedst kan lide.

Jeg bruger min handelsplatform.

18. Simply Wall Street  

Simply Wall Street er et value investor site, som forsøger at sortere i data og anbefale specifikke selskaber til dig.

Man kan blive lidt mystificeret med, hvad advarselssignalerne betyder, og min erfaring siger mig, at sitet ikke er en erstatning for selv at bruge en tjekliste og lave en analyse – men at det kan være et supplement.

19. SEC Edgar  

Det amerikanske finanstilsyn SEC  (Securities and Exchange Commission) samler en masse information om selskaberne.

På hjemmesiden kan du bl.a. slå op, hvad insiderne sælger. De rapporter hedder 13F fillings. De vigtigste skemaer hedder:

13f : Fondenes handler

10-K :  Årsregnskaber

10-q: Kvartalsmeddelelser

4 : Insideres handler 

Siden er ikke specielt brugervenlig, men du kan få adgang til informationen hurtigere end gratisversionen på Gurufocus.

20. Nasdaq OMX Nordic 

Folk spørger tit, jamen, hvad med de danske selskaber?

Jeg kan ikke slå dem op på SEC Edgar. Jeg kan heller ikke finde dem på Gurufocus, Dataroma eller Whale Watch eller Insider Monkey.

Det er tough, at der ikke findes så mange finansielle sider, som samler alle de oplysninger, som vi gerne vil have. Det er lidt mere besværligt med de danske selskaber.

Mit bedste bud er at bruge Nasdaq’s søgefunktion til selskabernes fondsbørsmeddelelser, som du kan finde her.

21. Penge og Frihed

Du får lige et bonus punkt, for du skal da følge med i bloggen på hjemmesiden.

Du modtager automatisk ugens gode råd og lister, hvis du skriver dig op til at modtage e-bogen (som lærer dig at regne på virksomheder, som Warren Buffett gør det) eller tjeklisten (som du kan bruge til at udvælge virksomheder, som du vil investere i). 

Husk at download min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.